VEJLEDNING UDBUD JANUAR 2017
FORORD Denne revision af udbudsforskriften er en opdatering af første udgave fra 2008. Udbudsforskrift for macadam er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Arbejdsgruppen har følgende sammensætning: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Christian Fræhr, Sweco, sekretær Ingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark Foto af Ove Noer. 2 Januar 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 1.1 Indhold 4 1.2 Ændringer 5 2 MATERIALER 5 2.1 Skærver 6 2.2 Dæksand til udfyldning af skærvelaget 6 2.3 Bitumenemulsion 7 2.4 Stenmel til dæklag 7 2.5 Yderligere materialer til gartnermacadam 7 3 UDFØRELSE 7 3.1 Underlag 7 3.1.1 Underlag af stabilt grus 7 3.1.2 Underlag af nedtromlede stenmaterialer 8 3.2 Udlægning af skærver 9 3.2.1 Sidestøtte 9 3.2.2 Udlægning af skærvemacadam 10 3.2.3 Særlige hensyn ved udlægning af permeabelt bærelag af macadam 11 3.2.4 Særlige hensyn ved udlægning af gartnermacadam 11 3.3 Komprimering, tromling, sanding og vanding 11 3.3.1 Komprimering før hulrumsfyldning af skærvemacadam 12 3.3.2 Særlige hensyn ved komprimering af gartnermacadam 13 3.3.3 Komprimering under og efter hulrumsfyldning af skærvemacadam 13 3.3.4 Særlige hensyn ved komprimering under og efter hulrumsfyldning af permeable bærelag af macadam 16 3.3.5 Særlige hensyn ved komprimering under og efter hulrumsfyldning af gartnermacadam 16 3.4 Toplagsfyldning af skærvemacadam 17 3.4.1 Fejning af skærvemacadam 17 3.4.2 Bitumenemulsionsforsegling af skærvemacadam 19 3.4.3 Afdækning af skærvemacadam 20 3.4.4 Særlige hensyn ved toplagsfyldning af permeable bærelag af skærvemacadam 21 3.4.5 Særlige hensyn ved afdækning af gartnermacadam 21 3.5 Overflade 21 4 KONTROL 23 4.1 Særlige hensyn ved kontrol af permeable bærelag af macadam 23 Januar 2017 3
1 ALMENT 1.1 Indhold Udbudsforskrifter for macadam indeholder: Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Denne vejledning omhandler udførelse af bærelag af macadam inklusive toplagsfyldning, som en del af vejens befæstelse. Ved macadam forstås et eller flere lag i en vejbefæstelse opbygget af groft enskornet stenmateriale udlagt i lag, hvis fasthed tilvejebringes ved komprimering og stenenes deraf følgende indbyrdes forkiling. Fastheden understøttes ved, at efter komprimeringen af stenmaterialet udfyldes hulrummene mellem stenene med et sandmateriale, som besidder stabiliserende og sammenbindende egenskaber. Stabiliteten af macadam opnås ved fastheden af selve stenskelettet, hvorfor stenskelet udføres af stenmateriale (skærver), så der opnås en forkiling mellem disse. Der skelnes mellem skærvemacadam (SKM) og singelsmacadam (SIM), hvor der ikke er krav om knuste materialer i singelsmacadam. Som alternativ til traditionel macadam med sanding og vanding kan macadam anvendes til følgende to formål: Permeable bærelag af macadam Gartnermacadam Ved permeabelt bærelag af macadam udlægges og tromles skærverne, men sanding og vanding udelades. Herved bevirker hulrummet mellem skærverne, at laget er permeabelt. Såfremt højere stabilitet af det permeable bærelag af macadam ønskes, kan sanding foretages ved nedvanding af enskornet sand (sand med lavt uensformighedstal, C U ), men dette vil reducere hulrummet og derved magasinvolumenet. Ved gartnermacadam fyldes hulrum mellem skærver med muld. Gartnermacadam anvendes generelt kun i forbindelse med plantebede og omkring plantehuller uden for befærdede arealer eller for arealer kun med cykel- og gangtrafik. For alle typer macadam kan kørestabilt underlag opbygges af stabilt grus eller med stenmateriale nedtromlet i bundsikringslaget. Hensigten med vejledningen er at være en hjælp for alle, som beskæftiger sig med macadambelægning, og fremme forståelsen af de forhold, som gør, at der opnås et godt resultat. 4 Januar 2017
1.2 Ændringer I forhold til forslaget til udbudsforskrifternes erfaringsopsamling, juni 2008, er der foretaget ændringer, specielt i forbindelse med indførelse af europæiske standarder, herunder krav om CEmærkning. Det har været hensigten at tilstræbe, at de nationale uddrag af de europæiske standarder er så enkle og tæt på kravene i den tidligere udgave af udbudsforskrifterne som muligt. Ligeledes er krav til sandækvivalent (SE) erstattet med krav til methylenblåt (MB) værdien. MB er baseret på laboratorieforsøg, hvor små mængder opløsning af methylenblåt løbende tilsættes en suspension af materialeprøven i vand. Adsorptionen af methylenblåt verificeres efter hver tilsætning af opløsning ved en plettest på et stykke filterpapir, hvor tilstedeværelsen af frit methylenblåt vil kunne ses. Når tilstedeværelsen af frit methylenblåt er bekræftet, kan MB beregnes og udtrykkes som gram optaget methylenblåt pr. kilo materialeprøve. Ydermere er indført afsnit om permeable bærelag af macadam samt om gartnermacadam i vejledningen og SAB-P. 2 MATERIALER Før udlægning af skærverne påbegyndes, leveres materialerne til arbejdsstedet og deponeres i passende depotstørrelser. Før sandingen påbegyndes, leveres materialerne ligeledes til arbejdsstedet og deponeres i passende depotstørrelser. Før toplagsfyldningen påbegyndes, leveres stenmelsmaterialerne til arbejdsstedet, hvor de deponeres. Figur 2.1 Skærvedepot. Januar 2017 5
Figur 2.2 Sanddepot. 2.1 Skærver Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) tager udgangspunkt i nye materialer, men opmærksomheden henledes på, at andre materialer, som eksempelvis gamle jernbaneskærver, kan anvendes. Blødere bjergarter, herunder lersten, kalksten og sandsten samt lerklumper, må ikke forekomme i skadelige mængder. Vægtandelen af disse skadelige materialer må ikke overstige 3 %, beregnet ved materialernes naturlige (in situ) vandindhold. Dette krav overholdes ved bl.a. at overholde kravet til nedknusning (Los Angeles). Ved permeable bærelag af macadam bør følgende yderligere funktionskrav stilles til skærverne, enten som direkte funktionskrav eller som indirekte materialekrav (kravene skal sættes afhængigt af projektets type og omfang): Bæreevne af lag i vandmættet tilstand Hulrum/magasinvolumen af lag Slidstyrke Kemisk bestandighed Sikring mod efterkomprimering/sætninger Vandabsorption Frostbestandighed Udvaskning af fremmede stoffer (ved genbrugsmaterialer, eksempelvis gamle jernbaneskærver eller lignende, der kan være forurenede) 2.2 Dæksand til udfyldning af skærvelaget Materialet skal kunne nedvandes. Ligeledes skal MB af materialet være tilstrækkelig lav for at sikre mod skadelige mængder af kvældende lermineraler. 6 Januar 2017
Såfremt en højere stabilitet af et permeabelt bærelag af macadam ønskes, kan sand med C U 3 (uensformighedstal mindre end eller lig med 3) eventuelt anvendes, men dette vil reducere magasinvolumenet. Til gartnermacadam skal krav til muldjorden specificeres i SAB. 2.3 Bitumenemulsion Der anvendes 50 % bitumenemulsion. 2.4 Stenmel til dæklag Materialet til afdækning skal være stenmel i 0/4 mm-fraktionen. 2.5 Yderligere materialer til gartnermacadam Til gartnermacadam anvendes geotekstil til adskillelses mellem gartnermacadam og ovenliggende lag i befæstelsen samt som filterdug omkring dræn. Endvidere anvendes udluftningssystem til afvanding og udluftning. Der kan eventuelt også udlægges drænrør dækket med ærtesten. 3 UDFØRELSE 3.1 Underlag Kvaliteten af en macadambelægnings udførelse beror i væsentlig grad af underlagets stabilitet. Det er derfor nødvendigt at etablere et kørestabilt underlag for at kunne udlægge skærverne med skærveudlægger. Underlaget kan enten opbygges af et stabilt grusbærelag eller af et lag bestående af nedtromlet stenmateriale i bundsikringslaget. Underlaget skal være kørestabilt, således at bundsikringslaget ikke bliver kørt op af arbejdstrafik, skærveudlæggeren eller lastbilerne, der føder udlæggeren. Underlaget skal medvirke til, at de maskinudlagte skærver kan udlægges i et jævnt og ensartet lag. Underlaget skal sikre, at de maskinudlagte skærver ikke bliver trykket ned i det underliggende lag. 3.1.1 Underlag af stabilt grus Der henvises til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus, hvis bestemmelser generelt er gældende. Man bør sikre sig, at underlaget er fast, og at komprimeringen overholder de krævede komprimeringsgrader. Manglende opfyldelse af de krævede komprimeringsgrader kan eventuelt skyldes, at grusbærelaget har ligget uafdækket i en vinterperiode med nedbør og frost. Dersom kravene ikke er opfyldt, kan det blive nødvendigt at oprive overfladen, gennemvande og på ny komprimere underlaget. Januar 2017 7
Figur 3.1 Underlag af stabilt grus. Underlag af stabilt grus har lav permeabilitet. I permeable befæstelser med permeabelt bærelag af macadam skal helheden af befæstelsen gennemtænkes. For denne type befæstelse er et underlag af stabilt grus således ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. 3.1.2 Underlag af nedtromlede stenmaterialer Kørestabilitet af bundsikringslaget kan etableres ved at nedtromle et stenmateriale i laget. Stenmaterialerne udlægges i et lag svarende til en tykkelse i fasttromlet tilstand på ca. 70 mm og i en bredde = kørebanebredden + 0,50 m til hver side. Såfremt efterfølgende macadam udlægges i mere end 1 lag, skal denne bredde af kørestabilt underlag øges. Underlaget af nedtromlede stenmaterialer færdiggøres med sanding, vanding og drænlag, således at laget er fyldt med sand, og således at lagene overholder projekteret koteprofil med tolerancen ±10 mm. Figur 3.2 Nedtromling af stenmaterialer. 8 Januar 2017
Man bør sikre sig, at underlaget fortsat er kørestabilt, hvis det eksempelvis har ligget uafdækket i en vinterperiode. Ved permeable befæstelser med permeabelt bærelag af macadam kan det overvejes at udelade sanding og vanding af de nedtromlede skærver ved etablering af stabilt underlag. 3.2 Udlægning af skærver Skærverne til macadambelægningen udlægges maskinelt med en skærveudlægger. Skærveudlæggeren skal, for at kunne tilgodese krav om jævnhed og forkiling af skærvelaget, være forsynet med vibration for forkomprimering og automatik for udlægning efter stålstreng sat i kotehøjde pr. 10 m. Det er af afgørende betydning for den færdige belægnings jævnhed, at skærverne udlægges i et så ensartet lag som muligt. Som støtte for det enkelte skærvelag etableres sidestøtte i rabatterne, før udlægningen af skærver påbegyndes. Figur 3.3 Udlægning med skærveudlægger. 3.2.1 Sidestøtte Rabat opfyldes med sand, som udlægges i en højde svarende til det løst udlagte skærvelag (1,3 x lagets tykkelse i fast mål). Sidestøtte udlægges normalt i rabatternes fulde bredde, men kan godt udlægges i mindre bredde. Støtten bør dog altid være så bred, at den kan støtte skærvelaget og derved bevirke, at udskridning under tromling undgås, samt være medvirkende til at vand ved nedvanding af sand bliver i vejkassen (skærvelaget) og derved forhindrer, at vandet løber ud i rabatterne, hvor det kan give nedskylninger. Det kan være en fordel, at sidestøtten ikke udlægges i hele rabatbredden, idet der i så fald kan blive plads til de fra skærvelaget affejede overskudssandmaterialer. Januar 2017 9
Figur 3.4 Sidestøtte og stålstreng er etableret i rabatten. 3.2.2 Udlægning af skærvemacadam Efter udlægning af bundsikring i rabatterne (sidestøtte) opsættes stålstreng i kotehøjde til skærveudlæggerens automatik. Skærveudlæggeren indstilles, og udlægningen kan påbegyndes. Udlægges skærverne i ét lag, udlægges de i en bredde = kørebanebredden + 0,40 m til hver side. Udlægges de i to lag, udlægges nederste lag i en bredde = kørebanebredden + 0,45 m til hver side. Skærverne udlægges i lagtykkelser = 70-130 mm. Den foreskrevne lagtykkelse er fast mål. Ved hvert lag udlægges stenmaterialerne jævnt og ensartet i ca. 1,3 gange tykkelsen af det færdigkomprimerede lag. Hvis belægningen udlægges i flere lag, færdiggøres hvert enkelt lag med komprimering, tromling, sanding og vanding, inden næste lag påbegyndes. Skærverne tilkøres fra depot til udlæggeren på den kørestabile platform. Der bakkes hen til udlæggeren på den kørestabile platform, idet kørsel på det nyudlagte skærvelag ikke må finde sted. Der føres løbende kontrol med det løst udlagte skærvelag. Kontrollen foretages med skabelon og retskede. Alt afhængig af tilkørselsforhold vælges de forskellige etapestørrelser. De vil normalt være fra 0,5-2,0 km, men de kan godt være mindre. Når etapens første vejside er udlagt, påbegyndes udlægningen af den anden vejside for at opnå fuld sidestøtte, inden tørtromlingen påbegyndes. Alt efter tilkørselsforhold kan det foregå ved, at udlæggeren vendes, og udlægningen påbegyndes i modsat retning, eller det kan foregå ved, at udlæggeren returnerer, og udlægningen igen påbegyndes i samme retning. Når udlægningen løbende er tilendebragt i begge vejsider, kan komprimeringen i form af tørtromling påbegyndes. 10 Januar 2017
Figur 3.5 Udlægning af skærver. 3.2.3 Særlige hensyn ved udlægning af permeabelt bærelag af macadam Permeabelt bærelag af macadam kan udlægges i ét lag i tykkelser op til 250 mm. Såfremt enskornet sand ønskes nedvandet, skal macadam ikke udlægges i lag tykkere end 130 mm i fast mål for at sikre tilfredsstillende fyldning af hulrummene med sand. Ved udlægning af permeable bærelag af macadam i flere lag, skal det i forbindelse med etablering af sidestøtte i flere lag sikres, at dette materiale ikke opfylder hulrummene i det nederste permeable bærelag. Til dette formål kan en geotekstil eksempelvis anvendes, hvis dette vurderes at være kritisk. 3.2.4 Særlige hensyn ved udlægning af gartnermacadam Gartnermacadam, hvor muldjorden nedvandes efter udlægning af skærvelaget, kan udlægges i ét lag i tykkelser op til 130 mm. Færdigblandet gartnermacadam kan udlægges i et lag i tykkelser op til 250 mm. For små arealer er det ikke relevant at udlægge gartnermacadam maskinelt med skærveudlægger. Skærver til gartnermacadam skal disse være tørre ved indbygning. Arbejdet skal tilrettelægges således, at det kan udføres i en periode med stabilt tørvejr. Efter igangsættelse skal arealet sikres mod opblødning. Gartnermacadam udlægges ikke i selve plantehullet, men i forbindelse med opbygningen af skærvelaget udlægges og komprimeres plantemuld i selve plantehullet for at fungere som sidestøtte. Omkring dræn udlægges geotekstil som filterdug før udlægning af skærver. 3.3 Komprimering, tromling, sanding og vanding Komprimering skal ske under hensyntagen til eksisterende bebyggelse og bygværker. Skal arealet med gartnermacadam belastes af trafik, bør der ikke anvendes færdigblandet gartnermacadam. Januar 2017 11
3.3.1 Komprimering før hulrumsfyldning af skærvemacadam 1. del af komprimeringsarbejdet, "tørtromlingen", påbegyndes, når skærverne etapevis er udlagt i hele vejens bredde. Komprimeringen foretages med en vibrationstromle på mindst 10 tons. Vibrationstromlen må ikke være bugseret. Komprimeringen skal kunne udføres med og uden vibration. Komprimeringsmaterielet skal være egnet til at komprimere skærvelaget ensartet i fuld tykkelse. For at forhindre en udskridning til siden af skærvelaget påbegyndes komprimeringen først ved den ene kant og fortsættes ind mod midten, hvorefter der fra den anden kant på tilsvarende måde komprimeres ind mod midten. De enkelte komprimeringsbaner bør overdække hinanden med et stykke svarende til ca. 1/4 af komprimeringsfladens bredde. Efter komprimering af macadam-laget op mod sidestøtten i rabatterne langs kørebanekanterne komprimeres sidestøtten også ved, at tromlen samtidigt kører delvist på macadam-laget og delvist på sidestøtten. Skærverne komprimeres først (normalt 3-5 overkørsler) med en statisk tromle (vibrationstromle uden tilsluttet vibrationsudstyr) og afsluttes med tilsluttet vibrationsudstyr (normalt 3-5 overkørsler). Under det første afsnit af komprimeringsarbejdet tilstræbes det at opnå så tæt og fast en lejring som muligt af skærverne. Efter tørtromlingen efterreguleres om nødvendigt overfladen i henhold til kontrolnivellementet, og eventuelle lunker findes ved hjælp af en 3 m retskede. Eventuel afretning foretages ved påføring af mere materiale på de dybe steder, eventuelt ved borttagning af materiale fra højtliggende steder. Komprimering uden sanding fortsættes, indtil det pågældende lag er fast og jævnt, og indtil skærverne danner et tæt og stabilt stenskelet. Figur 3.6 Tørtromling. 12 Januar 2017
Figur 3.7 Færdig tørtromling - klar til sanding af skærvemacadam. 3.3.2 Særlige hensyn ved komprimering af gartnermacadam Gartnermacadam komprimeres først efter første påføring af muldjord. 3.3.3 Komprimering under og efter hulrumsfyldning af skærvemacadam Under 2. del af komprimeringsarbejdet skal mellemrummene mellem stenene i det under første del af komprimeringsarbejdet fyldes med sand. Der udspredes et tyndt lag dæksand pr. gang over hele skærvelaget, ca. 1 m 3 for hver 200 m 2 svarende til en lagtykkelse på 5 mm. Spredningen af sandet skal foregå med sandspreder for at få en fuldstændig jævn fordeling, før det nedvandes. Det således udspredte sandlag nedvandes, indtil al sandet er skyllet ned i mellemrummene mellem de fasttromlede skærver, hvorefter laget tromles. Komprimeringen skal foregå med vibration, og nedvandingen skal foregå med trykspuling. Til nedvanding bør anvendes en vandvogn, der med tryk kan udsprøjte vandet. Vandvognen skal have et spredebom på 4 m's længde og med huller i passende afstand og størrelse (eksempelvis 10 mm huller i 100 mm indbyrdes afstand), således at vandet kan blive jævnt fordelt over hele laget. Spredebommen placeres 500-600 mm over skærvelaget, og udspredningen sker med et tryk på ca. 1,0 bar. Hastigheden på vandvognen kan passende være 3-4 km/h. Derefter spredes og nedvandes et nyt sandlag, og således fortsættes, indtil alle mellemrummene er helt fyldt med sand. Ved de sidste nedvandinger (færdiggørelsen) skal spredebommen udskiftes med vifte, således at færdiggørelse af nedvandingen kan foregå som viftevanding for at undgå opsprøjt af dæksandet. Den nødvendige sandmængde til udfyldning af et skærvelag vil være 0,3-0,4 m 3 sand pr. m 3 skærver. Januar 2017 13
Retningsgivende kan anføres, at den nødvendige vandmængde i tørt vejr og på tør underbund vil være 500-800 liter pr. m 3 sand. Jævnheden bør kontrolleres, når skærvelaget er færdiggjort med tromling, vanding og sanding, og inden laget bliver afdækket med de sidste lag dæksand. Er kravene til jævnheden ikke opfyldt, må opretning af den færdigkomprimerede overflade kun ske ved fjernelse og genindbygning af skærvelaget eller med opretning med asfalt efter toplagsfyldningen. Færdigkomprimering af et skærvelag kan regnes at ville kræve 10-15 overkørsler af en 10 tons statisk stålvalsetromle. Til sidst eftergås eventuelle mangler i udfyldningen ved pletsanding, som udføres med håndkraft og afsluttes med vanding og tromling. Toplagsfyldningen bør dog udføres hurtigst muligt efter færdiggørelse for at undgå eventuelle skader på skærvelaget. Såfremt toplagsfyldning ikke følger umiddelbart efter afslutning af komprimering, tromling, sanding og vanding, skal det færdige skærvelag beskyttes med 15-20 mm dæksand. Et færdigt skærvelag må aldrig overvintre, uden at der er udført toplagsfyldning. Figur 3.8 Sand udlægges i tynde lag, der vandes. 14 Januar 2017
Figur 3.9... og tromles. Figur 3.10... igen og igen. Januar 2017 15
Figur 3.11 Afsluttende viftevanding. Figur 3.12 Sidste tromling. 3.3.4 Særlige hensyn ved komprimering under og efter hulrumsfyldning af permeable bærelag af macadam Såfremt hulrum i permeabelt bærelag af macadam fyldes med sand, reduceres magasinvolumenet. 3.3.5 Særlige hensyn ved komprimering under og efter hulrumsfyldning af gartnermacadam Såvel skærver som muldjord skal være så tørre som muligt. Hvis muldjorden er for fugtig, eller skærverne er våde, er der risiko for, at hulrummene ikke kan fyldes tilstrækkeligt, og at der kommer muldjord mellem skærvernes kontaktflader. Således bør vandindholdet i muldjorden være maksimalt 4,0 % ved indbygning. Efter udlægning af skærver påføres den tørre muldjord i et tyndt lag på ca. 30 mm. Mulden nedfejes i skærvelagets hulrum med almindelig kost, og laget komprimeres med 5-7 passager af pladevibrator/tromle, indtil der ikke er synligt muld på overfladen. 16 Januar 2017
Processen med påføring af muldjord, nedfejning og komprimering med pladevibrator/tromle gentages (minimum tre gange), indtil der ikke længere er sætninger i stenmaterialer efter pladevibratoren/tromlen. Alle hulrum skal være fyldt med muld, dog uden at være pakket hårdt, og laget skal virke fast, når man færdes på det. Såfremt gartnermacadam udføres i flere lag, skal udluftningssystem til afvanding og udluftning etableres i øverste lag. Eventuelle drænrør dækkes med ærtesten. Opbygningen gennemvandes i sin fulde udstrækning. I opståede hulrum indbygges supplerende muld. 3.4 Toplagsfyldning af skærvemacadam Toplagsfyldningen (bitumenemulsionsforseglingen og afdækningen) skal udføres i tørvejr, da det kan få uoprettelige følger, hvis det bliver regnvejr, inden brydningen og afdækningen er afsluttet, idet bitumenemulsionen kan skylle bort med eventuel forurening til følge. Udsprøjtning udføres etapevis og færdiggøres med stenmel og tromling. 3.4.1 Fejning af skærvemacadam Når det afsluttede skærvelag er færdiggjort i sin helhed eller i passende etaper, fejes skærveoverfladen ren, indtil fugerne står rene mellem stenene med en dybde af ca. 10 mm. Fejningen udføres med traktorkost eventuelt af flere omgange for at hindre løsrivning af sten i skærvelaget. Fejningen udføres på fugtigt materiale. Hvis skærvelaget er afdækket med et lag dæksand, må overfladen af dæksandet godt være tørt, men laget umiddelbart over samt i skærvelaget skal altid være fugtigt. Hvis dæksandet og skærvelaget er udtørret, skal materialerne vandes, inden fejningen påbegyndes for at hindre løsrivning af sten i skærvelaget. Fejning bør ikke foretages på meget våde materialer, men vente til vandet er trukket bort fra overfladen for at hindre løsrivning af sten i skærvelaget. Fejning udføres umiddelbart inden toplagsfyldningen, således at den renfejede skærveoverflade er fugtig dels for at sikre en mere stabil skærveoverflade for kørsel ved udsprøjtning af bitumenemulsion, dels fordi bitumenemulsionen trænger bedre ned imellem skærverne, når materialet er fugtigt. Januar 2017 17
Figur 3.13 Første gang fejning. Figur 3.14 Sidste gang fejning. 18 Januar 2017
Figur 3.15 Færdig fejet overflade. 3.4.2 Bitumenemulsionsforsegling af skærvemacadam På den renfejede og fugtige overflade udsprøjtes 1 lag bitumenemulsion i en mængde, så fugerne fyldes (uden at sive ud i rabatterne). Bitumenemulsionsmængden afpasses efter vejrliget og skærveoverfladens struktur. Der forudsættes udsprøjtet en mængde på 1,8 kg/m 2. Til udsprøjtning af bitumenemulsion skal anvendes en maskine, der i et lag kan udsprøjte indtil 2,5 kg/m 2. Udsprøjtning sker i baner. Ved ensidig hældning af kørebanen skal udsprøjtningen påbegyndes i den lave side for at undgå, at bitumenemulsionen løber ned på usprøjtet skærvelag, hvor det kan give klæbeproblemer for sprøjtemaskinens hjul og med løsrivning af sten i skærvelaget til følge. Figur 3.16 Udsprøjtning af bitumenemulsion. Januar 2017 19
3.4.3 Afdækning af skærvemacadam Når bitumenemulsionen har brudt (farven skifter fra brun til mørkeblå/sort), afdækkes bitumenemulsionen med ca. 20 kg/m 2 stenmel, der udlægges i baner med sandspreder monteret på lastbil. Udlægningen sker ved, at der bakkes ind på bitumenemulsionen, således at der hele tiden kun køres på det udlagte stenmel. Brydning af bitumenemulsionen er afhængig af luftens temperatur og fugtighed. En varm solskinsdag sker brydningen hurtigt (få minutter), hvorimod brydningen i overskyet og fugtig vejr sker betydelig langsommere (ca. 15-30 minutter). En lang brydningstid er at foretrække, idet bitumenemulsionen så får mere tid til at trænge ned i skærvelaget, før afdækningen påbegyndes, og stenmelet opsuger den resterende bitumenemulsion. Det er vigtigt, at der til afdækning anvendes tilstrækkelig stenmel, således at fugerne mellem stenene næsten bliver fyldt ud med en blanding af bitumenemulsion og stenmel (topfyldning). Umiddelbart efter stenmelsafdækningen tromles laget effektivt med gummihjulstromle (ca. 10 overkørsler). Når toplagsfyldningen er afsluttet kan belægningen udsættes for gummihjulstrafik. Figur 3.17 Brydning af bitumenemulsion og afdækning med stenmel påbegyndt. 20 Januar 2017
Figur 3.18 Udlægning af stenmel med sandspreder. 3.4.4 Særlige hensyn ved toplagsfyldning af permeable bærelag af skærvemacadam Der udføres ikke fejning, bitumenemulsionsforsegling og afdækning med stenmel på permeable bærelag af macadam. Afdækning af permeable bærelag af macadam bør udføres hurtigst muligt efter afslutning af regulering og komprimering for at forhindre, at hulrummene fyldes op med uønskede materialer, hvorved magasinvolumenet vil blive reduceret. Hvis permeabelt bærelag af macadam skal henligge i længere tid, afdækkes overfladen umiddelbart efter afslutning af regulering og komprimering ved, at der udlægges en kraftig geotekstil samt et 200 mm tykt gruslag. 3.4.5 Særlige hensyn ved afdækning af gartnermacadam Der udføres ikke fejning, bitumenemulsionsforsegling og afdækning med stenmel på gartnermacadam. Ovenpå den færdigkomprimerede opbygning af gartnermacadam udlægges geotekstil for at skabe en adskillelse, hvorefter ovenliggende lag i befæstelsen kan udføres. Hvis gartnermacadam skal henligge i længere tid, udlægges et 200 mm tykt gruslag ovenpå geotekstilen for at fastholde denne. 3.5 Overflade Overfladen skal fremstå med en jævnhed, der højst må afvige 10 mm fra det teoretiske, kontrolleret med skabelon og 3 m retskede. Afsætningen kontrolleres ved nivellement eller miring over så lange strækninger som muligt, således at bølgeformet længdeprofil undgås. Januar 2017 21
Inden udlægning af asfalt fejes overfladen ren, hvorefter asfalten udlægges direkte på den toplagsfyldte macadam. Figur 3.19 Fejning af toplaget af skærvemacadam. Figur 3.20 Færdig overflade af skærvemacadam - klar til asfaltudlægning. 22 Januar 2017
Figur 3.21 Asfaltudlægning - uden klæbning. Figur 3.22 Færdigt arbejde. 4 KONTROL 4.1 Særlige hensyn ved kontrol af permeable bærelag af macadam Inden udlægning af ovenliggende lag bør bæreevnen af det permeable bærelag kontrolleres ved enten pladebelastningsforsøg eller måling med faldlod. E-værdien af et korrekt udført lag skærvemacadam må forventes at være 1000 MPa eller højere. Endvidere kan det være relevant at kontrollere infiltrationshastigheden af skærvelaget. Januar 2017 23
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: 978-87-93248-82-3