Vejledning om ansøgningspuljen til social investeringspulje om støtte til borgere i langvarig hjemløshed

(Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr. 2018-2143 Vejledning om ansøgningspuljen til social investeringspulje om støtte til borgere i langvarig hjemløshed 15.75.46.60. Ansøgningsfrist er den 29. juni 2018 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1.1 Ansøgningspuljens baggrund 2 Ansøgningspuljens formål 2.1 Udarbejdelse af potentialeberegning 3 Målgruppe 4 Ansøgerkreds 4.1 Hvad opnår kommuner ved at deltage i projektet? 5 Forventede resultater 5.1 Forventede resultater på borgerniveau 5.2 Forventede resultater på kommunalt/organisatorisk niveau 6 Støtteegnede projekter 7 Projektperiode 8 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 8.1 Uddybning af vurderingskriterier 8.1.1 Relevans 8.1.2 Forventede resultater 8.1.3 Projektets potentialeberegning 8.1.4 Budget 8.1.5 Forankring 1

8.1.6 Sammenhæng 9 Tilskudsberettigede udgifter 10 Ikke tilskudsberettigede udgifter 11 Udarbejdelse af budget 11.1 Nødvendige udgifter 11.2 Periodiserede budgetter 11.2.1 100.000 kr. eller derover 11.2.2 Under 100.000 kr. 11.3 Lønudgifter 11.4 Enhedspriser 11.5 Noter til budgettet 11.6 Moms 12 Ansøgningsprocedure 12.1 Bilag til ansøgningen 12.2 Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning 12.3 NemID 12.4 Hvilke afgørelser kan der blive truffet? 13 Hvis projektet får tilskud 13.1 Rapport og evaluering 14 Statsstøtte 15 Bilagsoversigt 1 Indledning Som et led i handlingsplanen til bekæmpelse af hjemløshed er der afsat 19,8 mio. kr. til en social investeringspulje målrettet borgere i langvarig hjemløshed. Det forventes, at ca. fem kommunerne modtager støtte fra ansøgningspuljen. Midlerne er en del af satspuljeaftalen for 2018 og er afsat på finanslovens 15.75.46.60. 1.1 Ansøgningspuljens baggrund Udover at kortlægge både det store ressourceforbrug og de lange opholdstider, der kendetegner langvarigt hjemløses ophold på forsorgshjem mv., understreger den nyeste forskning fra VIVE, at alt for få modtager en af de vidensbaserede indsatser, der indgår som del af Housing First tilgangen. Det afspejler, at de 2

eksisterende tilbud og indsatser har vanskeligt ved at håndtere borgere med de mest komplekse problemstillinger, men også at der er behov for at sikre en mere implementerbar og omkostningseffektiv indsats for borgere i langvarig hjemløshed. Når kommuner skal omlægge deres organisering og indsatser, kan de initiale investeringsomkostninger dog udgøre en barriere. Dertil kommer, at den begrænsede viden om potentielle gevinster og sociale effekter ved sociale investeringer i forebyggende og helhedsorienterede indsatser gør, at der har været sparsom anvendelse af investeringer i sammenligning med udlandet. Erfaringerne fra hjemløseområdet viser, fx at kommunerne kun i begrænset omfang medtænker de økonomiske gevinster ved en omlægning af praksis. På denne baggrund er formålet med ansøgningspuljen, at understøtte kommunale investeringer ved at støtte omlægningen til en mere effektiv og helhedsorienteret indsats de langvarigt hjemløse. 2 Ansøgningspuljens formål Formålet med den sociale investeringspulje til støtte til borgere i langvarig hjemløshed er, at understøtte investeringer i indsatsen over for langvarigt hjemløse og derigennem sikre en større udbredelse af vidensbaserede, helhedsorienterede og omkostningseffektive indsatser i kommunernes hjemløseindsats, som er tilpasset målgruppens særlige behov. Til at understøtte disse investeringer kan kommuner via ansøgningspuljen søge om støtte til de omkostninger, der er forbundet med at omlægge den kommunale indsats. 2.1 Udarbejdelse af potentialeberegning Det er et fagligt kriterium for ansøgningspuljen, at der som en del af projektansøgningen indsendes et forslag til en potentialeberegning, som beskriver investeringspotentialet for den indsats, der søges om støtte til (en potentialeberegning kaldes også for business case). Omlægning til helhedsorienterede sociale indsatser vil typisk være forbundet med en række omkostninger til opstart og iværksættelse. Indsatserne bidrager på den anden side med en mulig gevinst ved at forbedre borgerens livskvalitet og kompetencer samt mindske borgerens samlede forbrug af offentlige ydelser, fx hvis borgere opnår en forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet, begår mindre kriminalitet eller reducerer sit forbrug af sundhedsydelser. En potentialeberegning beskriver og beregner, hvorvidt omkostningerne ved en investering opvejes af de forventede besparelser, som investeringen medfører. Det kan være vanskeligt at beregne det økonomiske potentiale ved en indsats, der endnu ikke er implementeret. Derfor må en beregning af det økonomiske potentiale basere sig på begrundede hypoteser og den bedste tilgængelige viden på tidspunktet for beregningen. Til udarbejdelse af potentialeberegningen kan Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) anvendes. SØM vil kunne anvendes som et beregningsværktøj til at fastsætte omkostninger og økonomiske konsekvenser ved en indsats, som har en effekt på borgerne i indsatsen. Vidensdatabasen i SØM kan bidrage med viden om effekt af indsatser for målgruppen (og andre målgrupper på det sociale område), målgruppens gennemsnitlige forbrug af offentlige ydelser, de gennemsnitlige afledte konsekvenser, som følger af en effekt for borgeren samt enhedspriser på forskellige ydelser. SØM er et budgetøkonomisk beregningsværktøj, der gør det muligt at beregne det økonomiske nettoresultat for det offentlige ved sociale indsatser. SØM består af to dele: en vidensdatabase og en beregningsramme. Vidensdatabasen stiller viden til rådighed om effekter, konsekvenser og priser, der er mulig at anvende i ens beregning. Beregningsrammen kan udregne nettoresultatet af sociale indsatser ved indtastning af tal og oplysninger. SØM 3

kan anvendes som redskab til potentialeberegninger af indsatser, hvor der opgøres effekt for borgeren. Det er ikke et krav at anvende SØM i ansøgningen, men et tilbud. Socialstyrelsen giver en introduktion til SØM i forbindelse med ansøgningspuljens informationsmøde den 7. maj 2018. 3 Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er borgere med komplekse sociale problemstillinger, som lever i langvarig hjemløshed. Som hjemløs regnes personer, der over en længere periode ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. En definition af hjemløshed, baseret på boligsituationen, implicerer dog ikke, at boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed, men at den anvendte definition giver mulighed for at sondre mellem hjemløshed som situation og hjemløshedens årsager og konsekvenser. Læs mere om målgruppen under støtteegnede projekter. 4 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, der har særlige udfordringer med borgere, som lever i langvarig hjemløshed. 4.1 Hvad opnår kommuner ved at deltage i projektet? Med støtte fra den sociale investeringspulje om støtte til borgere i langvarig hjemløshed kan kommuner modtage tilskud til de omkostninger, som er forbundet med at omlægge hjemløseindsatsen for borgere i langvarig hjemløshed. Ansøgningspuljen er en mulighed for at foretage investeringer i kommunens hjemløseindsats og dermed implementere vidensbaserede og tilpassede indsatser, som på sigt vil have et omkostningsreducerende potentiale for kommunens økonomi. Et konkret eksempel på en sådan omlægning af indsatsen kan være en modificeret ACT-metode, som er beskrevet yderligere i afsnit 6. Som en del af indsatsen indgår Socialstyrelsen et samarbejde med de deltagende kommuner, hvor der med udgangspunkt i kommunernes forslag til omlægning og potentialeberegning, udvikles på de kommunale indsatser og metoder, så de kan implementeres i en mere omkostningseffektiv form, der passer ind i kommunernes eksisterende indsatser på hjemløseområdet. Dermed sigtes der på, at flere borgere med sociale komplekse problemer, som lever i langvarig hjemløshed, kan modtage en virksom indsats, der er tilpasset deres behov. 5 Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter igangsætter og implementerer en omkostningseffektiv og virkningsfuld indsats for borgere med sociale komplekse problemstillinger, som lever i langvarig hjemløshed. Indsatsen skal medvirke til, at flere borgere kan modtage en virksom indsats, der er tilpasset deres behov. Det forventes ydermere, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater på borgerniveau og organisatorisk niveau. 4

5.1 Forventede resultater på borgerniveau At flere borgere i langvarig hjemløshed modtager en virksom indsats, der understøtter, at borgerne har genvundet deres funktionsevne i et omfang, så den svarer til deres egen opfattelse af et selvstændig og meningsfuldt liv, herunder: At de tilpassede indsatser, som igangsættes, understøtter progression for borgeren i forhold til de konkrete problemfelter, som borgeren oplever. Dette kan fx være progression i forhold til forbedret økonomi, netværk, misbrug, psykiatri, uddannelse og beskæftigelse osv. At borgeren er motiveret for at arbejde med sine problemfelter. At borgeren oplever at modtage en støtte der svarer kompleksiteten i problemstillingerne. 5.2 Forventede resultater på kommunalt/organisatorisk niveau Det forventes, at omlægningen implementeres og forankres i kommunens daglige drift. Det forventes, at kommunerne sikrer en praktisk anvendelig og omkostningseffektiv indsats for borgere i langvarig hjemløshed, som passer ind i deres eksisterende indsatser på området. Hertil forventes det, at: Kommunerne i højere grad arbejder systematisk og vidensbaseret og følger op på mål og understøtter en mere effektiv og målrettet social indsats til gavn for borgerne. Kommunerne i højere grad sikrer forankring af forebyggende, helhedsorienterede og omkostningseffektive sociale indsatser og organisationsformer, så der opnås større økonomisk bæredygtighed og bedre ressourceanvendelse. Kommunerne i højere grad styrer efter og træffer beslutninger på baggrund af data, herunder data om økonomiske potentialer samt at kommunerne indhenter og anvender relevant styringsinformation om resultaterne af egen praksis. 6 Støtteegnede projekter Støtteegnede projekter tilgår ansøgningspuljens målgruppe ud fra en forståelse om, at årsagerne til hjemløshed udspringer fra et komplekst samspil mellem strukturelle faktorer som forhold, der kendetegner bolig- og arbejdsmarkedet, og individuelle forhold som psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Den boligmæssige definition af hjemløshed indikerer derfor ikke, at målgruppens hjemløshed blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. En bolig vil være en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig, forudsætning for, at socialt udsatte borgere kan komme ud af hjemløshed. Derfor skal projektet ikke kun tilbyde en boligløsning, men en helhedsorienteret social og behandlingsmæssig indsats, der bl.a. skal være forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. Med udgangspunkt i kommunens målgruppe af borgere, som lever i langvarig hjemløshed, skal kommunerne derfor beskrive en helhedsorienteret indsats, der er tilpasset målgruppens særlige behov, og som kan bidrage til at indfri ansøgningspuljens forventede resultater. Et konkret eksempel på en investeringsindsats for langvarigt hjemløse kan være implementeringen af bostøttemetoden, ACT, i en modificeret form. Bostøttemetoden ACT (Assertive Community Treatment) er den mest omfattende af de tre bostøttemetoder, som i Danmark er tilknyttet brugen af Housing First. Den vurderes samtidig at være den bedst egnede ift. at støtte borgere med de mest komplekse behov, hvilket ofte gør sig gældende for personer i langvarig hjemløshed. I ACT indsatsen har forskellige specialiserede fagfunktioner mulighed for at yde en specialiseret støtte, herunder også en behandlingsmæssig indsats i borgerens hjem. ACT består af en integreret indsats for hjemløse borgere med særligt komplekse og lang 5

varige støttebehov, hvor fokus er på tre kerneelementer. 1) en socialpædagogisk bostøtteindsats, 2) en specialiseret helbredsmæssig indsats, og 3) en administrativ støtte. I en ACT indsats vil borgeren derfor modtage støtte, der modsvarer de komplekse problemstillinger, som borgeren har fx ved støtte af en socialpædagogisk bostøttemedarbejder, helbredsmæssige indsatser udført af en sygeplejerske, en misbrugsbehandler eller psykiater eller administrative indsatser af fx en sagsbehandler fra socialafdelingen eller en jobkonsulent fra jobcentret. I en modificeret form kan fx organiseringen af indsatsen forankres i allerede organiserede fora på tværs af forskellige fagligheder i den kommunale kontekst. 7 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. november 2018 til 31. december 2021. 8 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Ansøgningerne vurderes på baggrund af nedenstående seks tildelingskriterier. De enkelte vurderingsområder uddybes efter den skematiske oversigt. Vurdering Relevans Forventede resultater Potentialeberegning Tildelingskriterier At ansøger er inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, og at projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. At projektets forventede resultater på borger- og organisatorisk niveau ligger inden for ansøgningspuljens forventede resultater på borger- og organisatorisk niveau. At der i projektet er udarbejdet en potentialeberegning, der påviser investeringens forventede nettoresultat. At valg af parametre i potentialeberegningen er velbegrundet og bygger på bedst tilgængelige viden om målgruppen og indsatser målrettet målgruppen. At potentialeberegningen har sammenhæng til projektbeskrivelsen. Budget Forankring Sammenhæng At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. At projektet har en realistisk plan for den organisatoriske omlægning, forankring og implementering. At der i projektet er beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målsætninger, aktiviteter, potentialeberegning, ressourcer og organisering, herunder projektets sammenhæng til andre eksisterende indsatser i kommunen. 8.1 Uddybning af vurderingskriterier 6

8.1.1 Relevans Ansøgningspuljen er målrettet kommuner, som har borgere, der lever i langvarig hjemløshed. Kommunerne skal i projektansøgningen beskrive og dokumentere omfanget af borgere i kommunen, som lever i langvarig hjemløshed. Kommunernes særlige udfordringer med borgere, som lever i langvarig hjemløshed, er ikke nødvendigvis betinget af antallet af borgere, men kan også skyldes, at borgerne har særlige komplekse sociale problemstillinger, eller at gruppen af borgere i langvarig hjemløshed udgør en særlig stor økonomisk udfordring i kommunens samlede økonomi. Det er således op til kommunerne at beskrive og dokumentere, hvordan kommunen har særlige udfordringer med borgere i langvarig hjemløshed bl.a. via potentialeberegningen. På baggrund af kommunens beskrivelse af indsatsens formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt denne ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. I denne vurdering indgår blandt andet en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet og målgruppen er tilstrækkeligt beskrevet i projektansøgningen. I projektets formål skal det beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er i denne sammenhæng centralt, at det sandsynliggøres, hvordan indsatsen medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Beskrivelse af projektets målgruppe skal være kort og præcis og indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen og er der relevante delmålgrupper? Udover en karakteristik af projektets målgruppe skal det også fremgå, om der er særlige aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. Hvor mange fra målgruppen der forventes at få gavn af den kommunale omlægning? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på 1) hvor mange borgere i langvarig hjemløshed, som opholder sig i kommunen og 2) hvor mange af disse borgere i lang varig hjemløse, som forventes at få gavn af omlægningen. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Hvordan projektet forventer at rekruttere målgruppen til projektet. I forbindelse med beskrivelsen af målgruppen skal det tydeligt overvejes, hvordan indsatsen målrettes mænd eller kvinder eller begge køn. Indsatsen skal svare til de behov, som mænd og kvinder i målgruppen kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp samt om der er basis for at indrette indsatsen på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte. 8.1.2 Forventede resultater På baggrund af kommunernes omlægning skal det beskrives, hvilke forventede resultater kommunen har til sine indsatser. De forventede resultater skal både beskrives på borgerniveau, hvor det skal fremgå, hvilke resultater og målsætninger kommunen forventer at opnå for den enkelte borger, samt på organisationsniveau, hvor det skal fremgå, hvilke organisatoriske og økonomiske perspektiver omlægningen vil medføre. 8.1.3 Projektets potentialeberegning Som en del af ansøgningspuljen er det et krav, at der indgår en potentialeberegning, der beskriver det økonomiske potentiale ved kommunens forslag til omlægning til en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats målrettet borgere, som lever i langvarig hjemløshed. Herunder er det et fagligt krav, at potentialeberegningen har sammenhæng til det projekt, der søges om støtte til. 7

Med en potentialeberegning forstås en opgørelse af omkostninger og forventede gevinster for det offentlige ved implementering af en ny social indsats. Potentialberegningen skal desuden vise, i hvilket omfang indsatsen på sigt kan have et omkostningsreducerende potentiale for kommunens økonomi. Det er vigtigt, at indsatsens omkostninger og forventede gevinster (besparelser) måles i forhold til omkostninger og gevinster i basissituationen. Basissituationen svarer til situationen uden den nye indsats. Indsatsens omkostninger omfatter alle omkostninger forbundet med opstart og drift af indsatsen fratrukket de eventuelle direkte omkostninger, der bortfalder, hvis en indsats erstatter en allerede eksisterende indsats. Indsatsens forventede besparelser opstår på baggrund af den primære effekt, som den sociale indsats medfører. Til en indsats primære effekt vil være tilknyttet en række afledte effekter, der også betegnes som økonomiske konsekvenser. Det er disse økonomiske konsekvenser, der udgør den potentielle besparelse for det offentlige, hvis den nye indsats mindsker forbruget af offentlige ydelser. Da der kan være usikkerhed forbundet med både omkostninger, effekt og økonomiske konsekvenser af en indsats, der endnu ikke er blevet implementeret, er det vigtigt, at forudsætningerne for beregningen beskrives tydeligt. Der kan i den forbindelse henvises til relevant viden på området eller viden om lignende indsatser. Der kan evt. hente inspiration i SØMs vidensdatabase. Det anbefales desuden, at man foretager følsomhedsberegninger, der illustrerer resultatets robusthed i forhold til centrale, usikre parametre eller antagelse. Der kan fx foretages beregninger af indsatsens nettoresultat ved ændring i indsatsens effektstørrelse. Herved er det muligt at se, hvilken betydning en eventuel usikkerhed i effekten af indsatsen har på indsatsens samlede nettoresultat. Det forventes, at potentialberegningen, der vedlægges ansøgningen indeholder følgende oplysninger: En begrundet beskrivelse af ressourceforbruget forbundet med indsatsen, fx uddannelse af medarbejdere. En kvantitativ opgørelse af omkostningerne forbundet med ressourceforbruget, fordelt på relevante aktører, fx stat, kommune, region, evt. forvaltninger. En begrundet beskrivelse af de forventede effekter af indsatsen på borger- og organisatorisk niveau, fx andelen af borgere i indsatsen, der kommer ud af hjemløshed. En begrundet beskrivelse af de forventede besparelser, der følger af indsatsen, fx lavere forbrug af herberg og forsorgshjem. En kvantitativ opgørelse af de forventede besparelser, der følger af indsatsen fordelt på aktører og evt. ydelsesområder, fx sundhed, beskæftigelse, kriminalitet, etc. En kvantitativ opgørelse af indsatsens nettoresultat fordelt på år, ydelsesområder og aktører. En begrundet beskrivelse af usikkerheden forbundet med omkostninger, effekter og forventede besparelser. Følsomhedsberegninger på centrale, usikre parametre. Af bilag 1 fremgår en uddybende vejledning i forhold til, hvad en potentialberegning bør indeholde. Såfremt kommunen anvender SØM til at gennemføre potentialeberegningen kan resultatet af en SØM beregning udskrives via SØMs rapportskabelon, der findes under fanen Resultat i modellen. Af rapportskabelonen vil fremgå antagelserne bag beregningen samt de væsentligste resultater i figur- og tabelform. Det vil dog fortsat være vigtigt, at begrunde de valg af input, der er anvendt i beregningen. SØMs vidensdatabase indeholder viden om økonomiske konsekvenser, der basere sig på målgrupper og effektmål, der kan afgrænses i de danske registre. Hvis der anvendes viden fra SØMs vidensdatabase er derfor vigtigt, at 8

beskrive 1) om målgruppen for indsatsen ligner SØMs målgruppe og om 2) effektmålet bag indsatsen ligner effektmålet for SØMs estimater. Socialstyrelsens generelle retningslinjer for økonomiske analyser kan findes via følgende hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/retningslinjer-for-okonomisk-analyse Socialstyrelsens vejledning til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser kan findes via følgende hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsens-viden/som-diverse-materialer/vejledning-tilsocialstyrelsens-omkostningsmode_17jan18. pdf Informationer om SØM og selve modellen kan tilgås via følgende hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som 8.1.4 Budget På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 9-11). 8.1.5 Forankring Det forventes, at omlægningen forankres varigt i den kommunale hjemløseindsats. Som en del af projektansøgningen skal kommunen derfor beskrive en plan for forankring og implementering af omlægningen. I den forbindelse skal kommunen vedlægge en underskreven hensigtserklæring om ledelsesmæssig forankring af indsatsen. 8.1.6 Sammenhæng På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget, potentialeberegning og ledelseserklæring vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter, potentialeberegning, ressourcer og organisering, herunder projektets sammenhæng til andre eksisterende indsatser i kommunen. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og præcise mål på borgerniveau, og om projektets forventede resultater er realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau og projektets overordnede formål. På den baggrund indgår det i vurderingen, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå forventede resultater. Der skal eksempelvis være en tydelig sammenhæng mellem den målgruppe, som projektet beskriver i sin ansøgning, og de aktiviteter og ressourcer, som forventes afsat, således at det kan ses, hvordan aktiviteter modsvarer målgruppens problemer. Dette kan med fordel også fremgå af projektets potentialeberegning, hvis indhold og beskrivelser indgår i vurderingen af, hvordan projektet samlet set har sammenhæng i sin indsats. Som en del af denne beskrivelse skal projektet angive, hvordan indsatser og resultater forventes dokumenteret. I forlængelse af aktiviteterne skal an 9

søger udarbejde en tidsplan, som skal angive, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt undervejs, før projektet fortsættes. Som et led i sammenhængskriteriet skal kommunen også beskrive, hvordan arbejdet med udvikling af indsatsen eller metoden forventes organiseret, herunder sammenhæng til andre eksisterende indsatser. Det betyder, at projektets organisation og ledelse skal beskrives, herunder bl.a. hvilke medarbejdere der indgår i projektet, hvem der har det overordnede ansvar for projektet og om projektet har nogle samarbejdsparter. 9 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter og frikøb af medarbejdere til for eksempel projektledelse i forbindelse med indsatsen. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til metodeudvikling og dokumentation 3. Konsulenthonorarer. 4. Udgifter til revisor. 5. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 6. Udgifter til transport. Transportudgiften i egen bil skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 7. Udgifter til særlige driftsomkostninger i forbindelse med omlægning af indsatsen. 8. Udgifter til relevant uddannelse, kursusaktiviteter og kompetenceudvikling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til formidling. 11. Småanskaffelser, herunder kontorhold. Udgifter til mindre materielanskaffelser må maksimalt udgøre 50.000 kr. pr. år til f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar. Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 10 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold i Danmark. 8. Projekter forankret i udlandet. 9. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 10

10. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 11. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 12. Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 11 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Hertil skal budgettet være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 9 og 10). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Kommunens identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Kommunens navn og adresse 11.1 Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. 11.2 Periodiserede budgetter 11.2.1 100.000 kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. 11.2.2 Under 100.000 kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. 11

11.3 Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 11.4 Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. 11.5 Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. 11.6 Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 12 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 29. juni 2018 kl. 12.00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Kommunerne kan forvente svar på ansøgningen medio september 2018. Projekters opstart er fra 1. oktober 2018. Spørgsmål om ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf. 91370200, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. 12

12.1 Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter samt kommunernes potentialeberegning for investeringen på hjemløseområdet og underskrevet hensigtserklæring. 12.2 Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis ansøger oplever IT-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Socialstyrelsen kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det IT-tekniske problem for, at ansøgningen kan komme i betragtning. 12.3 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 12.4 Hvilke afgørelser kan der blive truffet? Efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøgning kan Socialstyrelsen træffe afgørelse om tilskud eller afslag. I særlige tilfælde gives der en reservation. Reservation anvendes i de tilfælde, hvor projektet vurderes at være støtteberettiget, men hvor enkelte dele i ansøgningen skal præciseres for, at projektet er støtteberettiget. En reservation følges op af en afgørelse om tilskud eller afslag. Hvis ansøger opnår et tilskud, ydes der et tilskud enten på det ansøgte beløb eller et reduceret beløb. 13 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse for ansøgningspuljen til social investeringspulje om støtte til borgere i langvarig hjemløshed, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis ikke forpligtelserne overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser: 13

13.1 Rapport og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Der er følgende krav til afrapportering og evaluering for støttede projekter: 1. At kommunerne indsender en projekterklæring for projekt året 2019 og 2020, hvor det angives, om der er sket ændringer i projektets formål, aktiviteter, målgruppe mv. 2. At kommunerne deltager i workshops, som faciliteres af Socialstyrelsen. Formålet med disse workshops er med udgangspunkt i kommunernes forslag til omlægning og potentialeberegning at udvikle de kommunale indsatser og metoder, så de kan implementeres i en mere omkostningseffektiv form, der passer ind i kommunernes eksisterende indsatser på hjemløseområdet. Derfor skal kommunerne som en del af hver workshop afholde en præsentation af sine foreløbige resultater, indsatser og aktiviteter i den igangværende omlægning. 3. At kommunerne indsender en afsluttende afrapportering om de udviklede metodemanualer og støtteredskaber, de opnåede resultater, samt en vurdering af projektet i henhold til metodeudviklingsstrategiens kriterier for overgang til eventuel afprøvning eller udbredelse. Skabelonen for afrapportering kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. 14 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsstyrelsen. Bilag 1: Potentialeberegning 15 Bilagsoversigt 14

Socialstyrelsen, den 1. maj 2018 BIRGITTE ANKER / Mette Holm Sørensen 15