om Det Digitale Danmark Et status visioner HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG
<Indhold> 1. Det Digitale Danmark, side 4 2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet, side 6 3. Distancearbejde, side 8 4. Hjemme-pc-ordninger, side 12 5. Selvbetjening via internettet, side 14 6. Elektronisk handel, side 16 7. Regulering af internettet, side 20 8. Et arbejdsmarked i forandring, side 24 9. Spillet om adgang til information, side 26 10. Kilder og nyttig læsning, side 28 Det Digitale Danmark - et HK-debatoplæg om informationsog kommunikationsteknologi Udgivet af: HK/DANMARK H. C. Andersens Boulevard 50 Postboks 268 1780 København V Tlf. 33 30 43 43 www.hk.dk Redaktion: Carl Ancher Pedersen (DJ), Kullberg Kommunikation Grafisk design og produktion: Denbæk Reklame Tryk: P. J. Schmidt 2
om Det Digitale Danmark status visioner Et HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG <Forord> Internettet er godt i gang med at virkeliggøre visionerne om den globale landsby, hvor alle er koblet sammen i et verdensomspændende elektronisk netværk. Det stiller virksomhederne, fagbevægelsen og dens medlemmer over for helt nye krav. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med Lone Dybkjær i spidsen. Den skal i november 1999 fremlægge en plan for Det Digitale Danmark. Debatten om tilværelsen og arbejdslivet i informationssamfundet trænger sig derfor på. HK vil gerne bidrage til debatten om de nye krav og muligheder, vi som borgere, forbrugere og ansatte vil blive stillet overfor med hensyn til service, arbejds- og åbningstider. Homeshopping, selvbetjening, uddannelse, informations- og jobsøgning samt udførelse af jobbet via internettet er blandt mulighederne. Både i 1997 og 1998 blev der ved overenskomstforhandlingerne indgået rammeaftaler om vilkårene for hjemme- og distancearbejde. I alt 1 mio. danske lønmodtagere, heraf ca. 200.000 HK'ere, er i dag omfattet af disse aftaler. I 1997 besluttede HK at optage freelancere som fuldgyldige medlemmer af HK. De nærmere retningslinjer blev vedtaget i foråret 1998. Men informations- og kommunikationsteknologien (IKT) samt internettets fremmarch handler om meget andet end distance- og freelancearbejde. Teknologisk forældede job vil forsvinde, men nye og spændende job vil opstå. HK'erne har chancen for at blive nøglepersoner på fremtidens arbejdsmarked. Som de medarbejdere, der står for kvalificeret service, og som indsamler, fordeler og formidler information på alle niveauer. Men det kræver noget. Viden og debat om udviklingen er nødvendig, for at vi i HK kan tage de beslutninger, der gør vores medlemmer til vindere frem for tabere i Det Digitale Danmark. Med dette debatoplæg forsøger vi at gøre status over udviklingen og formidle en række visioner for fremtidens informationssamfund. Først og fremmest lægger vi op til en åben diskussion om HK's rolle i forbindelse med IKT-udviklingen. Derfor slutter de fleste afsnit med en række spørgsmål, som vi håber, at politikere i HK, bestyrelser og afdelingsmedarbejdere vil bidrage til at afklare. Vi håber, at diskussionen kan danne basis for en række HK-politikker på området, men det haster. Udviklingen går stærkt, og hvad der er rigtigt i dag, kan vise sig at være forkert i morgen. Lad os derfor komme i gang med debatten NU. Liselotte Knudsen HK/DANMARK 3
<1. D <1. D <1. Det digitale Danmark> Danmark har placeret sig som et foregangsland inden for informations- og kommunikationsteknologi samt edb-udvikling. Siden rapporten "Info-samfundet år 2000" udkom i efteråret 1994, har både den offentlige og den private sektor investeret kraftigt i den nye informations- og kommunikationsteknologi. Nu er vi på vej til næste fase og vision - Det Digitale Danmark med elektronisk handel, selvbetjening og digital forvaltning med døgnåbne rådhuse. > > Teknologien vender allerede i dag op og ned på arbejdspladser og hjemmeliv. Udviklingen stiller nye krav til os som borgere, forbrugere, ansatte og familiemedlemmer. Hjemme-pc-ordninger Salget af hjemme-pc'er satte nye rekorder i både 1997 og 1998. Mange store virksomheder har givet deres medarbejdere en hjemme-pc. Modydelsen er som regel, at medarbejderen dygtiggør sig i brug af udstyr og programmer via pc-kørekortuddannelsen, f.eks. gennem fjernundervisning. Mange virksomheder overvejer at tage det næste skridt og udvide konceptet til også at omfatte hjemme- eller distancearbejde. Selvbetjening og betaling Stort set hele den offentlige sektor - kommuner, amter og statsadministration - er kommet på internettet, og den private sektor er også med. Stadig mere offentlig information lægges ud på nettet, og de første skridt til elektronisk selvbetjening er taget. Over halvdelen af Danmarks befolkning indtaster i dag selv deres oplysninger til selvangivelsen via telefonen, og stadig flere gør det over internettet. Ansøgningsskemaer, blanketter og formularer fra det offentlige er på nettet og kan udfyldes eller besvares fra hjemme-pc'en. Pc-bankordninger har længe været en realitet og er slået bredt igennem. Mange danskere klarer i dag de almindelige bankrutiner via pc, telefon og en modemlinje fra dagligstuen til banken. 4
et digitale Danmark> et digi > Danmark som foregangsland Danmark har mange frontløbervirksomheder, der er parate til at tage de næste skridt til udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien. Dertil kommer en befolkning, der uden sidestykke har taget de informationsteknologiske landvindinger til sig. Danmark er med andre ord godt i gang med at tilegne sig den status som foregangsland, som også er regeringens politik. Til gengæld er debatten om muligheder, risici samt behov for lovgivning og regulering først lige begyndt. Informations- og kommunikationsteknologien kan en masse, men det er vigtigt at få gang i diskussionen om, hvad vi vil bruge den til, hvor langt vi vil gå, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker med denne teknologi som medspiller. 5
<2. I kommu i hj <2. Info kommunika i hjemmet <2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet> Computeren er for længst rykket ind i de danske hjem. Det griber ind i hele vores tilværelse, idet hjemme-pc'en kan bruges til mange ting: Arbejde (hjemme- eller distancearbejde), uddannelse (fjernundervisning), information og kommunikation, selvbetjening i forhold til offentlige myndigheder, banker, elektronisk handel samt spil og surfen på internettet. En ny undersøgelse viser, at der er store kønsmæssige forskelle, når det gælder brug af internettet. Kvinderne udgør 38 pct. og mændene 62 pct. af brugerne. Samtidig viser det sig, at det primært er børn mellem 14 og 18 år samt ganske unge mennesker, der er koblet på internettet. Informationsteknologi i hjemmet 53 pct. af Danmarks 2,4 mio. husstande har mindst 1 pc. 1,1 million danskere er på internettet. 5 pct. af danskerne handler på internettet. Kilde: Danmarks Statistik, 1998. Forskningsministeriet - IT i tal, 1998. 6
nformations- o nikationstekno emmet> mations- og tionsteknologi > < Spørgsmål til debat: < Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet Hvordan kan vi forbedre vores livskvalitet ved at udnytte alle informations- og kommunikationsteknologiens muligheder? Kan vi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologien indrette nogle nye, familievenlige (hjemme)arbejdspladser, sådan som regeringen lægger op til det? Kan arbejdsdelingen i hjemmet blive bedre som følge af informations- og kommunikationsteknologien? Vil arbejdet ved hjemme-pc'en flyde ud over alle bredder og gøre os til arbejdsnarkomaner og morakkere med endnu dårligere tid til børn og familie end hidtil? Kan hjemme-pc'en gøre os til mere oplyste borgere og spare os for en række hverdagsrutiner som at stå i kø i banken, på posthuset eller i brugsen for at betale regninger og købe ind? Vil vi blive til ensomme og skærmstressede computer-zombier, hvis den primære sociale kontakt til omverdenen foregår via internet og e-mail? Vil vi kunne få et bedre velfærdssamfund ved hjælp af øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi? 7
<3. Distan <3. Distancearbejde> I Europa er der i dag over fire mio. telearbejdere, og i år 2000 regner man med mere end 10 mio. telearbejdere. Også i Danmark er distance-, tele- eller hjemmearbejde blevet populært. Distancearbejde har i mange år været kendt i computer- og forsikringsbranchen, men breder sig nu til andre områder, både i den private sektor og i stat, amter og kommuner. En af årsagerne er udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien. Førhen var distancearbejde forbeholdt højere uddannede medarbejdere, men nu får et bredere udsnit af personalet muligheden. Udviklingen går i retning af, at alle administrative opgaver i princippet kan udføres som hjemme- eller distancearbejde. HK-området udgør således langt det største enkeltområde for en mulig udvikling af distancearbejdet. Et forsigtigt skøn siger, at et par tusinde HK'ere i dag udfører distancearbejde, men at potientialet er 30-60.000 HK-ansatte, der i løbet af de næste fem år kan komme til at fungere som elektroniske distancearbejdere. Det kan være svært at definere distancearbejde. I rammeaftalerne er det beskrevet som arbejde, der fast og tilbagevendende - f.eks. én dag om ugen - foregår derhjemme eller et andet sted end hovedarbejdspladsen. Perspektiver og muligheder Den fortsatte udbredelse af distancearbejde rummer en række nye perspektiver, der kan bidrage positivt til erhvervs- og samfundsudviklingen. Hvis både ledelse og medarbejdere spiller positivt med, kan distancearbejde skabe større sammenhæng mellem arbejds- og familieliv samt større fleksibilitet for den enkelte, idet man selv kan planlægge sin arbejdstid. For virksomhederne betyder det samtidig mere motiverede og effektive medarbejdere. Undersøgelser viser, at distancearbejde kan øge effektiviteten med 20-60 pct. Tilbud om distance- eller hjemmearbejde kan bidrage til at fastholde kerne- og karrieremedarbejdere, som ellers ville vælge et andet job. Mulighed for distancearbejde, permanent eller i perioder, kan således blive et nyt konkurrenceparameter for virksomhederne. 8
cearbejde> Hjemmearbejde kan i forskellige faser af ens liv være med til at lette og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. børnefamilier, handicappede, langtidssyge og ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En større udbredelse af distancearbejde kan dæmme op for den stigende privatbilisme og dermed begrænse trafikproblemer og forurening. Endelig kan distancearbejdet give nyt liv til udkantsområder og øsamfund, der trues af affolkning og stagnation. Forsøg med distancearbejde Men ét er de flotte visioner. Lige fra debatten om distancearbejdspladser begyndte, var HK klar over, at der både er fordele og ulemper. I foråret 1996 tog HK/Service derfor initiativ til to forsøg i hhv. ATPhuset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. Siden har der været gennemført en række andre forsøg med distance- og hjemmearbejdspladser, nogle af dem med det erklærede mål at skabe nye familievenlige arbejdspladser. Forsøgene har bekræftet HK's indstilling til distancearbejde. Distancearbejdet bør højst omfatte én til to dage derhjemme, mens tre til fire dage pr. uge bør tilbringes på arbejdspladsen. Kun på den måde er det muligt at opretholde den sociale kontakt og det nødvendige netværk i virksomheden. Danske forsøg og projekter med distancearbejde Arbejdsskadestyrelsen, København. FARIN-projektet (Familie, ARbejde og INformationsteknologi) i Storstrøms Amt. FAP-projektet (FjernArbejdsPladser), Ringkøbing Amt. Dansk Teknologisk Institut, Høje Taastrup. ATP-huset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. HAVIT-projektet (Hurtig Arbejdspladsfastholdelse Ved hjælp af InformationsTeknologi), Hadsten Kommune. ODIA (Opkvalificering af DIstanceArbejdere), Ravnsborg og Nakskov kommuner. Arbejdsmedicinsk Klinik ved Herning Sygehus. Nye ansættelses- og organisationsformer Med udbredelse af hjemme- og distancearbejde på fremtidens arbejdsmarked vil vi opleve en række nye ansættelsesformer. Der vil stadig være fastansatte medarbejdere, men de vil i stigende omfang blive suppleret med freelance-, projekt- og kontraktansatte. Desuden vil vi opleve nye og alternative måder at organisere arbejdet og indrette kontorer og butikker på. Nye begreber som kontorog fjernarbejdshoteller, call-centre og satellitkontorer er begyndt at dukke op. Der er flere eksempler på virksomheder og institutioner, der sparer på antallet af kontorkvadratmeter ved at tilbyde de ansatte hjemmearbejde samt delekontorer. Andre skærer ved hjælp af distancearbejde ned på antallet af regionskontorer. 9
<3. Distancearbejde> Distancearbejde er altså allerede godt i gang med at bryde det traditionelle kontor-begreb op, og internettet gør det muligt at tage det næste afgørende skridt: Virtuelle arbejdspladser på nettet - dvs. kontorer og butikker uden fysisk adresse. Regulering af distancearbejde Både herhjemme, på europæisk og globalt plan må distancearbejdere sikres de samme rettigheder med hensyn til lønforhold, arbejdsmiljø osv., som gælder for andre medarbejdere. Distancearbejde må ikke udvikle sig til et område med discountarbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de nye arbejdsformer så vidt muligt bliver reguleret af de aftaler og den lovgivning, der gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt. Meget er allerede nået på dette område. Rammeaftaler på plads Overenskomstforhandlingerne i 1997 blev et gennembrud for aftaler om distancearbejde. HK/Service og HK/Handel fik som de første faglige organisationer bestemmelser om distancearbejde med i overenskomsterne, og de første rammeaftaler blev indgået. Den ene som led i KTO-aftalen (kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte), den anden i finanssektoren. I 1998 kom vi igennem med overenskomstdækning på yderligere tre områder: De statsansattes aftale med Finansministeriet (CFU-aftalen) og en aftale mellem Dansk Industri og CO-industri. Senest har HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service i december 1998 indgået en rammeaftale. Det betyder, at der i dag er rammeaftaler om distancearbejde på næsten alle HK-relevante overenskomstområder. I alt er ca. 1 mio. lønmodtagere nu omfattet af overenskomstmæssige regler på området. Rammeaftaler for distance-, tele- og hjemmearbejde KTO-aftalen 1997 Finanssektorens rammeaftale 1997 Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri 1998 CFU-aftalen 1998 Aftalen mellem HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service 1998 Kilde: HK, 1998 Arbejdsmiljøloven og distancearbejde Arbejdsmiljøloven dækker også arbejde i private hjem. Der skal foretages en arbejdspladsvurdering, og Arbejdstilsynet kan komme på kontrolbesøg, hvis det er nødvendigt. En ny bekendtgørelse, som klart præciserer arbejdsmiljøreglerne for arbejde i private hjem, forventes færdig i løbet af 1999. 10
I CFU-aftalen gælder de samme regler om arbejdsmiljø i forbindelse med distancearbejde som for en almindelig arbejdsplads. HK vil fortsat arbejde for ens regler for arbejdsmiljøet, hvad enten arbejdet udføres på arbejdspladsen eller i hjemmet. Nye dagpengeregler for distance- og hjemmearbejde faldt på plads i 1998. Ingen EU-regler Der er i dag ingen fælles EU-regler for distancearbejde, men Kommissionen opfordrer medlemslandene til at overveje at ratificere ILO-konventionen fra 1996 om hjemmearbejde. Konventionen fastsætter en række minimumsstandarder. Desuden vil Kommissionen spørge arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, om der er behov for initiativer fra fællesskabets side til beskyttelse af telearbejdere. HK og distancearbejde De nye arbejdsformer rummer både ulemper og fordele, men HK har valgt at indtage en aktiv og positiv rolle i diskussionen om distancearbejdspladser. Det har givet os mulighed for at præge udviklingen. HK mener, at distancearbejdet er kommet for at blive. Hvis løn- og arbejdsforhold er i orden, kan det ydermere være en god idé. Vi vil fortsat arbejde for ligestilling af hjemmearbejdende lønmodtagere med lønmodtagere på det øvrige arbejdsmarked. Det indebærer en fortsat udbygning og forbedring af aftaler og overenskomster på området - suppleret med lovgivning på nationalt og europæisk plan. Med hensyn til dansk lovgivning vil vi først og fremmest arbejde for, at arbejdsmiljølovens regler også kommer til at gælde hjemmearbejdspladser. < Spørgsmål til debat: Distancearbejde Hvordan sikrer vi de almindelige lønmodtagerrettigheder for folk, der fungerer under de nye arbejds- og ansættelsesformer, f.eks. kontrakt-, freelance-, og projektansatte? Hvordan forholder vi os til arbejdstidsbegrebet og problemet med at adskille arbejdstid og fritid? Hvilke fordele og ulemper er der ved delekontorer og distancearbejde? < Relevante web-sider www.distancearbejde.dk HK's hjemmeside om distancearbejde. www.netapps.dk/ttt.dk National hjemmeside om tele- og distancearbejde. 11
<4. Hjemm <4. Hjemme-pc-ordninger> Fremtidens informationssamfund kræver stor viden og kunnen inden for edb og informationsteknologi. I dag er det internationalt anerkendte pc-kørekort til informationsmotorvejen en god ballast, men i morgen er det et mindstekrav for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Danmark er i front med udbredelse af edb-teknologien, og vi har dermed gode muligheder for at trække i førertrøjen i udviklingen af det globale vidensamfund. Midlet er udvikling af befolkningens kompetence på alle niveauer, men det kræver en ekstra og målrettet uddannelsesindsats. Derfor er det utrolig positivt, at der er blevet oprettet et Kompetenceråd, der skal bidrage til at kortlægge de kvalifikationer, der er behov for i fremtiden. HK er repræsenteret i rådet. HK deltager ligeledes i en række større projekter om fjernundervisning. "Statoil-modellen" populær Mange virksomheder og institutioner har allerede erkendt, at det er nødvendigt at løfte medarbejdernes IKT-kompetence. Olieselskabet Statoil gik i spidsen og lagde navn til "Statoil-modellen", der siden har bredt sig til andre firmaer, store dele af finanssektoren, fagbevægelsen og den offentlige sektor: Firmaet stiller kvit og frit en hjemme-pc til rådighed for medarbejderen, der til gengæld indgår en uddannelsesaftale. Aftalen indebærer, at medarbejderen i sin fritid tilegner sig de kvalifikationer, der er nødvendige for at tage pc-kørekortet, f.eks. via fjernundervisning. Modellen har vundet indpas på det danske arbejdsmarked, hvor finanssektoren indtil videre indtager en klar førsteplads. Fagbevægelsen, herunder HK, har taget en del af Statoil-konceptet op og har tilbudt alle LO-medlemmer at købe en hjemme-pc til favørpris inklusiv programmer, printer, modem og internetadgang. Udbredelsen af hjemme-pc-ordninger 30.000 ansatte i finanssektoren svarende til 50 pct. har fået en hjemme-pc-ordning. Det samme gælder 3.000 offentligt ansatte. 1,6 mio. LO-medlemmer har fået et hjemme-pc-tilbud. Kilder: Computerworld og IDC 1998 12
e-pc-ordninger < > Spørgsmål til debat: Hjemme-pc-ordninger Hvad skal HK mene om hjemme-pc-ordninger? Er det godt eller skidt, at medarbejderne uddanner sig i fritiden? Hvordan skal ordningerne finansieres? Skal det altid være arbejdsgiveren, der betaler? Hvordan skal vi forholde os til fjernundervisning i forbindelse med hjemme-pc-ordninger. Kan fjernundervisning stå alene, eller skal vi stille krav om supplerende uddannelse? Hvilke fordele og ulemper er der ved fjernundervisning? Relevante web-sider www.hk.dk HK's hjemmeside. www.faglig.dk LO-hjemmeside, hvor du kan bestille en hjemme-pc. www.ctu.dk Center For Teknologistøttet Undervisning. 13
inter Selvb <5. Selvbetjening via internettet> Samtlige 275 danske kommuner er godt på vej med egne hjemmesider på internettet. Over halvdelen er der allerede. På de kommunale hjemmesider kan man hente information, kommunikere elektronisk med sin kommune eller betjene sig selv fra hjemme-pc'en. Både stat, amter og kommuner har allerede talrige tilbud om elektronisk information, service og selvbetjening - f.eks.: Beregning af boligydelse og dagpenge, oversigt over daginstitutionspladser, ændringer til selvangivelsen, kommunale nyheder, dagsordener for byrådsmøder samt kommunale vejvisere og aktivitetskalendere. HK-job på spil Som borgere har vi alle en interesse i, hvordan de offentlige serviceydelser udvikler sig. De nye muligheder for selvbetjening ved hjælp af informationsteknologien er spændende. Men set fra et HK-synspunkt står der meget mere på spil. De offentligt ansatte HK'ere sidder i dag på mange af de job, der handler om servicering af borgerne. Derfor er det vigtigt, at de blander sig i debatten om udviklingen af den offentlige service. Når det offentlige vil bruge de informationsteknologiske landvindinger til at informere og betjene borgerne, må HK'erne på området gør sig fortrolige med den nye teknologis muligheder og begrænsninger. I hvert fald hvis de fortsat vil have en chance på disse jobområder. Ligesom bankerne vil de offentlige arbejdsgivere givetvis forsøge at stryge rationaliseringsgevinsten ved den elektroniske og selvbetjeningsbaserede service. Det kan koste job, men det gælder i endnu højere grad, hvis vi ikke holder os ajour med udviklingen. 14
nettet etjening Det offentlige på nettet Hvis du vil teste den offentlige service på internettet, er her nogle eksempler. På Danmarks nationale hjemmeside findes oplysninger om offentlige institutioner i Danmark. På Folketingets hjemmeside kan du studere lovgivningsarbejdet på tæt hold og følge samtlige loves tilblivelse fra det forberedende arbejde til den færdige lov. På Statens Informations hjemmeside kan du hente alle mulige informationer om det statslige område. På hjemmesiden Alt Om København finder du oplysninger om restauranter, biografer m.m. På Næstved Kommunes hjemmeside tilbydes en række selvbetjeningsydelser. På Kommunernes Landsforening hjemmeside kan du få alle former for kommunal information. Sundhedsministeriets hjemmeside oplyser om ventetider til operation på landets sygehuse. På Netdoktorens hjemmeside findes oplysninger om sygdomme, medicin m.m. På Familieadvokatens hjemmeside kan du hente juridiske oplysninger om f.eks. arv og skifte, tinglysning m.m. < > Spørgsmål til debat: Selvbetjening Hvilke serviceydelser skal tilbydes borgerne som selvbetjening? Hvad skal eventuelle rationaliseringsgevinster bruges til? Hvordan skal forholdet mellem personlig og elektronisk service være? Kan øget selvbetjening forbedre jobindhold og muligheder? Hvilke job kan selvbetjening afløse, og hvilke træder i stedet for? Hvilke fordele og ulemper er der ved selvbetjening? Relevante web-sider www.danmark.dk www.folketinget.dk www.si.dk www.aok.dk www.naestvednet.dk www.kl.dk www.sum.dk www.netdoktor.dk www.familieadvokaten.dk 15
<6. Ele handel <6. Elektronisk handel> En rapport fra det amerikanske handelministerium slår fast, at elektronisk handel på internettet bliver den vigtigste samfundsøkonomiske vækstmotor de næste 10 til 20 år. I udlandet tordner den elektroniske handel (e-commerce - på dansk: e-handel) frem. Vores naboer Sverige og Tyskland er med, mens vi i Danmark ikke rigtig er kommet i gang. Danskerne handler i dag på nettet for ca. en halv mia. kr. årligt. Det er ikke meget, men potentialet er stort, idet ca. to mio. danskere er på internettet i år 2000. Man må regne med, at en væsentlig andel af de private indkøb af varer og serviceydelser i fremtiden vil foregå elektronisk. Oveni kommer store dele af det offentlige forbrug. E-handelen vil også komme til at præge en række administrative områder med tilknytning til handel, f.eks. elektronisk fakturering, nye elektroniske betalingsformer og kontokortsystemer. Homebanking er et godt værktøj til e-handel, og den side af sagen er på plads. De største banker og kreditforeninger er i dag på internettet. E-handelen foregår fra virksomhed til virksomhed såvel som fra virksomhed til kunde. En model, der går igen i den administrative sektor, i butikssektoren og på engrosområdet. Man regner med, at e-handelen først og fremmest vil slå igennem i handelen mellem virksomheder. Når vi taler om e-handel, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er to former for handel, nemlig handel med fysiske varer og produkter (fast form) samt handel med ikke-fysiske varer og produkter i form af serviceydelser (flydende form). Mange serviceydelser vil kunne leveres elektronisk over nettet. Salg af ikke-fysiske produkter rejser en lang række juridiske problemer, som endnu ikke helt er løst i relation til copyright, moms og afgifter samt ansættelsesforhold (konkurrenceklausuler). Den elektroniske handel åbner for globale markeder og global konkurrence. Alt i alt må man regne med, at e-handelen fremover bliver af vital betydning for det danske samfund. 16
ktronisk > Handel på Internettet Internetbrugere i pct. af befolkningen USA 24 36 Tyskland 21 19 Italien 10 15 Storbritannien 20 15 Sverige 39 13 Norge 28 12 Frankrig 10 10 Danmark 28 5 Handlende på internet i pct. af internetbrugere Kilde: Computerworld/IDC 1998 Elektronisk handel i Danmark - nye initiativer Politisk prioriteres udviklingen af e-handel i Danmark højt. Erhvervs- og forskningsministeren har taget initiativ til iværksættelse af en national handlingsplan for e-handel. På Handelshøjskolen i København er der etableret et Center for Elektronisk Handel. Teknologirådet har sat et projekt i gang om e-handel. Forbrugerrådet er ved at fastlægge en politik på området. Dansk Teknologisk Institut har etableret et Udviklingscenter for Elektronisk Handel (UCEH). Det århusianske uddannelsesinitativ "Space Invaders" vil gennem et toårigt uddannelsesforløb uddanne unge mennesker til frontløbere for indførelsen af e-handel. Krav og succeskriterier Udviklingen af e-handelen vil stille helt nye krav til butiks- og detailhandelssektoren, men udviklingen vil få lige så stor betydning for hele den administrative sektor i Danmark. Bl.a. bliver der brug for nye edb-systemer og personale, der kan håndtere de nye internetværktøjer. E-handelen vil foregå på tværs af landegrænser og tidszoner. Det kan indebære krav om døgnåbent i de involverede butikker, virksomheder og offentlige institutioner. Mange forbrugere vil holde fast i den direkte kontakt med de handlende - og i at kunne se, føle på og teste varen før køb. Om e-handelen får sit store gennembrud i Danmark, afhænger af, om den lever op til en række forbrugerkrav og succeskriterier, f.eks.: Det skal være nemmere at handle. Kvaliteten skal være i top. Man skal kunne returnere sine varer. Der skal være sikkerhed omkring betaling. Nye krav til HK'erne E-handelen vil også stille nye krav til de HK'ere, der er beskæftiget på området. Forbrugernes forventning om, at "butikken" fremover er åben hele døgnet kan få stor indvirkning på personalets arbejdsvilkår. 17
<6. Elektronisk handel> < E-handelen vil medføre nye strukturer på hele handelsområdet - både inden for engros- og detailhandel - samt i servicefagene og i den offentlige sektor. Mange af de forretninger, vi kender i dag, vil lide den elektroniske butiksdød. Til gengæld vil nye "butikstyper" opstå som f.eks. showrooms og fremvisningssteder i butikscentre eller særlige butikker. Den traditionelle butik og arbejdsdelingen mellem engros- og detailhandel vil formentlig også blive ændret som følge af e-handelen. Samtidig vil arbejdets indhold skifte karakter. Fremtidens HK'er i detailhandelen må tilegne sig den nyeste informationsteknologiske viden og kunnen, ligesom varekundskab samt kendskab til sprog, service og kvalitet bliver endnu vigtigere end hidtil. I hvert fald hvis vi vil bevare de nye butiksjob på HK-hænder. Den manuelle håndtering af varer i butikken eller ved kasselinjen vil i stort omfang blive erstattet af opdatering af varenumre og -informationer på butikkens hjemmesider på internettet. Desuden vil transport og distribution af varer mellem kunde og butik, institution og leverandør ændre karakter i forbindelse med e-handel. Spørgsmål til debat: Elektronisk handel Hvordan kan vi påvirke indførelsen og udbygningen af e-handel i Danmark - centralt og lokalt? Hvordan ruster vi medlemmerne bedst muligt til fremtidens e- handel - jobmæssigt og uddannelsesmæssigt? Hvordan skal der reguleres og lovgives på området? Hvilke job vil blive nedlagt - og hvilke nye vil opstå? Hvis du har lyst til at ose på internettet og tjekke mulighederne forhjemlig og international e-handel, følger her nogle danske og udenlandske web-adresser: < 18
Relevante web-sider Butikker www.iso.dk ISO-supermarkederne. www.bilka.dk Bilka-varehusene. www.veko-shopping.dk 95 butikker på Vesterbro. www.webmall.dk Over 100 danske dagligvarekæder. www.boxmann.dk Musik-cd'er, film og computerspil. www.amazon.com Den største amerikanske hjemmeside For elektronisk handel. Banker www.danskebank.dk Den Danske Banks hjemmeside. Forskning m.m. www.hhk/ceh.dk Center for Elektronisk Handel. Fokus på e-handel www.elektroniskhandel.dk Forskningsministeriet og Erhvervsministeriets hjemmeside om elektronisk handel. 19
<7. Regulering af internettet> <7. Regu lering <7. Regulering af internettet> Mens Det Digitale Danmark skrider fremad, halter lovgivning og regulering bagefter. Diskussionen om lovgivernes og myndighedernes afmagt i forbindelse med udbredelsen af børnepornografi via internettet er blot et symptom på dette. Efterhånden vil stadig mere information og kommunikation, herunder e-post og kontrakter, blive sendt over nettet, og det er ikke uden problemer. En række nye intiativer til lovgivning og regulering er imidlertid på vej. På vej med lovgivning Følgende lovinitiativer er under forberedelse: Lovforslag om digital signatur (elektronisk underskrift). Lovforslag om behandling af personoplysninger. Revision af lov om betalingskort. Digital signatur En lovgivning om digital signatur (elektronisk underskrift) vil lette internethandelen og den elektroniske selvbetjening, men lovforslaget er udskudt til folketingsåret 1999-2000. En række lande har allerede regler for digital signatur, mens EU først er ved at forberede et direktiv på området. Forskningsministeriet har taget initiativ til de første danske forsøg med digital signatur. Det drejer sig om 10 pilotprojekter, der omfatter over 3.000 brugere - privatpersoner, studerende, landmænd samt små og store virksomheder. Projekterne sættes i gang i løbet af 1999. 20