Man smager med alle sanser

Relaterede dokumenter
Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

At smage med næse og øjne

Erkend de 5 grundsmage

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Smags-associationshjulet

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Erindringer: Smagserindringer

Sank ramsløg og lav pesto

Til middag hos... Aktivitets-overview

Hvad er et metaforisk udtryk?

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

På besøg i et supermarked

Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1

Smagen af det levende sprog

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Smag på reklamen - analyse og fortolkning

Sanserne og sensorik

Månedens Smag: Oktober

smage-5-kanten grundsmage og sanser

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Forløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Guide til danske råvarer

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog

Hvor julens krydderier kommer fra

ET ÆBLE I MADKASSEN. Introduktion. Koncept 2. KLASSE

agurk gulerod grøntsager

Morgenmad og smagspræferencer

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Månedens Smag: December

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Eksperiment med forskellige morgenmadsmåltider

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

Så skal der laves mad med løg

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1

Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august

Smagen af "Hindbærsnitter" - smag i essaygenren

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Ad! - det er ikke lige min smag! Det bløde d og det hårde d [d]

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Smag smagen Lærervejledning

Den søde juletid er bagetid

Hvordan smager kineserlyden? (-ng) [ŋ]

PERSONAL MEANING MAPPING

Olfaktometrisk titrering

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Månedens Smag: Skikke og traditioner i januar

Transkript:

Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har fokus på den samlede smagsoplevelse og på de enkelte sansers betydning for denne. Aktivitets-overview 1 Inddel eleverne i par.

Side: 2/13 2 3 4 Bed eleverne om at finde skriveredskaber frem. Del kopiark 1 ud til hver elev. Introducer eleverne for opgaven: Forklar, at de skal sanse et stykke frugt og med ord forsøge at beskrive deres smagsoplevelse. De skal udfylde et kopiark hver samtidig med at de smager, men de må gerne diskutere smagsoplevelsen med hinanden undervejs. Alternativt kan de også interviewe hinanden om smagen af deres frugt ved hjælp af kopiark 2, således at de skriver ned for hinanden. Tal i fællesskab om, hvilke ord man kan bruge til at beskrive smagen af et jordbær med. Tag udgangspunkt i én sans ad gangen og anvend plakaten som støtte for diskussionen. Alt efter elevernes niveau kan der suppleres med viden fra den uddybende tekst. Diskussionen skal klæde eleverne på til med sensoriske begreber hver især at kunne beskrive et stykke frugt/grønt, som de selv har medbragt. 5 6 7 Sæt opgaven i gang - lad eleverne undersøge, smage og sætte ord på smagsoplevelsen på deres kopiark. Inddel eleverne i nye par og lad dem beskrive deres frugt for klassen. Bed eleverne om at være aktive lyttere, og overveje om der er nogle ord, som kunne supplere beskrivelsen. Opfordr eleverne til i fremtiden at tænke over, hvor vigtig alle sanserne er, og

Side: 3/13 hvordan de bruger sanserne, når de spiser. Når de fx næste gang sætter tænderne i havregryn, kan de overveje, hvordan den samlede smagsoplevelse ville være, hvis havregrynene var blå (men i øvrigt uændrede på alle andre parametre). 8 Bed eleverne om at kaste et blik på de begreber, som de har anvendt til at beskrive en/ mundfølelsen af deres frugt med og sammenligne disse ord med ordene, som er anvendt på plakaten.har eleverne brugt nogle ord, som ikke er nævnt på plakaten?supplér jeres plakat med disse ord, så eleverne kan blive inspireret af dem i undervisningen fremover, når de skal beskrive smagsoplevelser eller selv eksperimentere i køkkenet med at udvikle retter, som taler til alle sanser. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 2 3 4 Inddel eleverne i par. Bed eleverne om at finde skriveredskaber frem. Del kopiark 1 ud til hver elev. Introducer eleverne for opgaven: Forklar, at de skal sanse et stykke frugt og med ord forsøge at beskrive deres smagsoplevelse. De skal udfylde et kopiark hver samtidig med at de smager, men de må gerne diskutere smagsoplevelsen med hinanden undervejs. Alternativt kan de også interviewe hinanden om smagen af deres frugt ved hjælp af kopiark 2, således at de skriver ned for hinanden. Tal i fællesskab om, hvilke ord man kan bruge til at beskrive smagen af et jordbær med.

Side: 4/13 Tag udgangspunkt i én sans ad gangen og anvend plakaten som støtte for diskussionen. Alt efter elevernes niveau kan der suppleres med viden fra den uddybende tekst. Diskussionen skal klæde eleverne på til med sensoriske begreber hver især at kunne beskrive et stykke frugt/grønt, som de selv har medbragt. Forslag til dialogoplæg: Hvilke sanser er det nu, at vi har? Når man spiser, så bruger man alle sine sanser til at smage med. Det tænker man måske ikke lige så meget over til daglig, men nu skal I blive mere bevidste om, hvordan sanserne er med til at påvirke smagsoplevelsen på forskellige måder. Når vi skal smage på noget mad, så smager vi faktisk allerede på det, inden det kommer ind i munden. Hvordan gør vi mon det? Ja, vi bruger nemlig vores synssans, følesans og lugtesans allerede inden vi smager maden i munden. Hvilke ord kan man beskrive jordbærret her med, når man bruger sin synssans? Ja, det er rigtigt, det er rødt. Så synssansen kan altså fortælle os noget om madens, og om maden ser frisk ud. Hvordan ville jordbærret have set ud, hvis det ikke var friskt? Synssansen kan altså bl.a. fortælle os noget om madens,, linjer og friskhed. Hvilke ord kan man bruge til at beskrive, hvordan et jordbær føles, når man føler det med følesansen på hænderne?... (Gennemgå alle sanserne med udgangspunkt i jordbærret eller i et andet stykke frugt, som eleverne ikke selv skal beskrive). 5 6 Sæt opgaven i gang - lad eleverne undersøge, smage og sætte ord på smagsoplevelsen på deres kopiark. Inddel eleverne i nye par og lad dem beskrive deres frugt for klassen. Bed eleverne om at være aktive lyttere, og overveje om der er nogle ord, som kunne supplere beskrivelsen.

Side: 5/13 7 Opfordr eleverne til i fremtiden at tænke over, hvor vigtig alle sanserne er, og hvordan de bruger sanserne, når de spiser. Når de fx næste gang sætter tænderne i havregryn, kan de overveje, hvordan den samlede smagsoplevelse ville være, hvis havregrynene var blå (men i øvrigt uændrede på alle andre parametre). 8 Bed eleverne om at kaste et blik på de begreber, som de har anvendt til at beskrive en/ mundfølelsen af deres frugt med og sammenligne disse ord med ordene, som er anvendt på plakaten.har eleverne brugt nogle ord, som ikke er nævnt på plakaten?supplér jeres plakat med disse ord, så eleverne kan blive inspireret af dem i undervisningen fremover, når de skal beskrive smagsoplevelser eller selv eksperimentere i køkkenet med at udvikle retter, som taler til alle sanser. Forberedelser Indkøb ét stykke frugt til hver elev (æbler, pærer, bananer, gulerødder eller andet) Eleverne kan også tage udgangspunkt i et stykke frugt/grønt fra deres madpakke. Medbring et stykke frugt, som du kan introducere opgaven med afsæt i. Det må gerne være et stykke frugt, som du tænker, at eleverne ikke selv medbringer. Print kopiark 1 Print plakat 1 og plakat 2

Side: 6/13 Læringsmål I denne aktivitet skal eleverne anvende deres viden om smag og de fem sanser til at beskrive smagen af et stykke frugt eller grønt for at lære at sætte ord på smagsoplevelser. Herigennem skal eleverne blive bevdiste om, at vi smager med alle sanser. Fra Fælles mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds-og vidensmål fra kompetenceomådet Madlavning: Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Eleven har viden om sanselighed

Side: 7/13 Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk Eleven har viden om mads æstetiske vurderingskriterier Fra natur/teknologi efter 2. klasse sigtes mod følgende mål fra kompetenceområdet Undersøgelse: Eleven kan undersøge sanser Eleven har viden om menneskets sanser Uddybende Vi smager ikke kun med smagssansen på tungen, men de øvrige sanser (lugtesansen, synssansen, følesansen og høresansen) er i høj grad også med til at påvirke vores oplevelse af smag. I denne artikel på appen kan du læse mere om, hvordan madens smag bestemmes af mange sanseindtryk. I kan også se denne video, som viser, at smag er en samlet helhedsoplevelse af forskellige sanseindtryk.

Side: 8/13 Kopiark Kopiark: Kopiark 1 - Man smager med alle sanser.pdf Plakat - Beskriv maden med alle sanser.pdf Vi smager med alle sanser - plakat 1.pdf Sæt ord på smagen (kopiark).pdf

Forløb: Introduktion til sanser Aktivitet 6: Man smager med alle sanser Forfatter: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/2 Kopiark 1 Smager du med alle sanser? På den stiplede linje nedenfor skriver du, hvilken fødevare du smager på. Smagen af Vi smager med alle sanser Før du spiser: Smage Brug din synssans: Beskriv hvad du ser? (farve, form, friskhed ) www.smagforlivet.dk Lugte Brug din følesans: Brug dine hænder til at beskrive, hvordan frugten føles udenpå? Brug din lugtesans: Beskriv, hvordan frugten dufter. Minder den dig om noget?

Forløb: Introduktion til sanser Aktivitet 6: Man smager med alle sanser Forfatter: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Side: 2/2 Imens du spiser: Brug din høresans: Beskriv den lyd, der kommer, når du tager en bid. Hvad fortæller denne lyd dig? Siger det f.eks. et, som fortæller dig, at den er sprød? te Brug din følesans: Tag en bid og beskriv hvordan frugten føles inde i munden. Er den glat, melet, hård, blød, saftig, tør, ru? Vi smager med alle sanser Smage Brug din smagssans: Beskriv, hvilke grundsmage du kan smage. Er den sur, sød,, eller? Hvis det er svært, så hold dig for næsen imens. www.smagforlivet.dk magforlivet.dk Lugte

med allesmagesanser Plakat: Beskriv maden med alle sanser Side: 1/1 smager med alle sanser Prøv at beskrive maden med alle sanser Lugte mage Inden du smager på maden i munden Brug din synssans Beskriv hvad du ser? (,, linjer, friskhed ) www.smagforlivet.dkbrug din følesans Brug dine hænder til at føle og mærke på maden. Hvordan føles maden? din dufte lugtesans enbrug billion Beskriv, hvad duften får dig til at tænke på - minder duften dig om noget? Når du smager på maden i munden fte Brug din høresans Beskriv den lyd der kommer, når du tager en bid. Hvad fortæller lyden dig? Siger det f.eks. et, som fortæller dig, at den er sprød? Brug din følesans Tag en bid og beskriv madens tekstur og mundfølelsen. s maden glat, saftig, ende, luftig? med alle sanser Vi smager glat ru blød hård saftig melet klistret fast sprødt klumpet sej slimet ende snerpende tykt varm www.smagforlivet.dk kold www.smagforlivet.dk Smage Brug din smagssans Beskriv, hvilke grundsmage du kan smage. tør luftigt t magforlivet.dk Lugte

Vi smager med alle sanser Smage Lugte en billion lugte mundfølelse sur sød Lær mere på www.smagforlivet.dk

Vi smager med alle sanser alle sanser oplev smagen billion dufteforløb: Smag med ndringer Forfatter: Cathrine Terkelsen ed allesmage sanser Redaktør: Thomas Brahe Side 1/1 rt t dt ter mami Sæt ord på smagen Stil spørgsmål til din makker, og skriv stikord, når han/hun smager. Brug synssansen: Bed din makker om at beskrive, hvad han/hun ser? (farve, form, friskhed ) Fx skinnende, plettet, grønt, stilk ager Lugte med alle sanser www.smagforlivet.dk e Brug følesansen: Bed din makker om at bruge sine hænder til at sanse, hvordan det føles udenpå? Fx glat, ru, fedtet Brug lugtesansen: at beskrive, hvordan det lugter. en billion dufte Bed din makker om Fx blomsterduft, Minder duften om noget? e Brug høresansen: Bed din makker om at tage en bid og beskrive lyden. Hvad fortæller denne lyd? Er den ende, knitrende eller Brug følesansen i munden: Bed din makker om at tage en bid, og beskrive hvordan det føles inde i munden. Er det glat, melet, hårdt, blødt, saftigt, tørt? Vi smager med alle sanser Smage www.smagforlivet.dk Brug smagssansen i munden: Bed din makker om at smage og beskrive hvilke grundsmage, som han/hun kan smage. Er smagen sur, sød,, og/eller? www.smagforlivet.dk Lugte agforlivet.dk