ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor der var 663 kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er en kraftig vækst, og viser virkelig hvor populært det er at bruge fitnesscentre i Danmark. Der er også kraftig vækst i hvor mange jobs fitnessbranchen skaber i Danmark. I 2017 var der i gennemsnit 1.729 lønmodtagere i fitnessbranchen, når antallet af lønmodtagere er omregnet til fuld tid. Det er en stigning på 114 fuldtidspersoner siden 2016, hvilket svarer til en stigning på 7,1 pct. Det er den største stigning vi har set siden 2011. Det tegner derfor et billede af at fitnessbranchen for alvor har fremgang efter et par år, hvor fremgangen i beskæftigelsen ikke var prangende. Den stigende aktivitet i fitnessbranchen er ikke kun til gavn for de ansatte i branchen. Der er også en række andre brancher, der nyder gavn af aktiviteterne i fitnessbranchen. Det sker igennem vare- og tjenestekøb hos virksomheder i andre brancher. Derigennem skaber fitnessbranchen aktivitet flere steder i den danske økonomi. Analysen viser, at aktivitet i fitnessbranchen skaber 668 fuldtidsjobs i andre brancher, fordi virksomhederne i fitnessbranchen køber varer- og tjenester i hos underleverandører i andre brancher. Her i analysen estimeres det, at den samlede personskatteindbetaling, der forekommer fra ansatte i fitnessbranchen, med betydelig usikkerhed er i størrelsesordenen 212 mio. kr. om året. Derudover betaler de ansatte typisk moms og punktafgifter, når lønnen efter skat udbetales. Fitnessbranchens skattebetalinger er derfor ikke helt uvæsentlige bidrag til statskassen. Derudover medvirker fitnessbranchen til at flere personer er fysisk aktive det gavner også statskassen. Når man er fysisk aktiv trækker man mindre på offentlige services som kontakt til læge og hospitaler samtidig har fysisk aktive medarbejdere færre fraværsdage på arbejdspladsen end fysisk inaktive medarbejdere. I 2013 var der samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for 5,3 mia. kr. til behandlinger og plejer af personer, der var fysisk inaktive sammenlignet med personer, der var fysisk aktive. Dertil havde samfundet i 2013 store samfundsøkonomiske ekstra omkostninger på 12 mia. kr. ved tab produktion i forbindelse med øget sygdom for inaktive personer. Hvis fitnessbranchen mange medlemmer ikke var fysisk inaktive i stedet for aktive, ville det resultere i at de samfundsøkonomiske omkostninger af inaktivitet var endnu højere. Det er derfor i særdeleshed positivt for samfundet, at der er vækst i de danske fitnesscentre. Af: Økonom Kristian Skriver. Udgivelsestidspunkt: marts 2018
Stærk fremgang i fitnessbranchen Fitnessbranchen i Danmark har vokseværk, og har stor fremgang. Seneste tal for idrætsvaner for 2016 viste, at næsten hver fjerde danske voksen har sin gang i kommercielle fitnesscentre. Samtidig viser tal fra Idrættens Analyseinstitut, at der i medio februar i år er 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er en kraftigt stigning på hele 140 centre siden 2016. I løbet af alene de sidste fem år er antallet af kommercielle fitnesscentre i Danmark steget med hele 228 centre, hvilket svarer til en stigning på 40 %. Figur 1: I 2018 var der mere end 800 privatdrevne fitnesscentre i Danmark 1000 800 600 400 334 380 425 453 427 450 507 535 575 632 663 803 200 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal kommercielle (privatdrevne) fitnesscentre i Danmark Kilde: Idrættens Analyseinstitut Note: Tallet for 2018 er indhentet i medio februar 2018. Det er ikke blot kommet flere kommercielle fitnesscentre for det senere år, men der er også kommet fremgang på medarbejderfronten. I 2017 var der i gennemsnit 1.729 lønmodtagere i fitnessbranchen, når antallet af lønmodtagere er omregnet til fuld tid. Det er en stigning på 114 personer siden sidste år, hvilket svarer til en stigning på 7,1 pct. Det er den største stigning vi har set siden 2011. Det tegner derfor et billede af at der for alvor er fremgang i fitnessbranchen. Siden 2008 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere steget med 603 personer jf. figur 2:. Der er dog endnu flere personer end 1.729 lønmodtagere, der får lønsedler fra virksomheder i fitnessbranchen. Det skyldes, at en betydelig andel af de ansatte i branchen arbejder på deltid. Det tegner dermed et billede af at fitnessbranchen for alvor igen er kommet i gang med at vækste efter 2015 og 2016, hvor væksten i lønmodtagerbeskæftigende var på hhv. 1,5 og 2,5 pct. Det var betydeligt lavere end perioden fra 2008 og frem til 2012, hvor væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen var mellem 4,6 og 14,7 pct. om året. Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 2
2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 2017K1 2017K2 2017K3 2017K4 Figur 2: 1.729 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen sidste år Fuldtidsbeskæftigede 1.800 1.600 1.493 1.561 1.479 1.553 1.576 1.615 1.729 1.400 1.200 1.000 800 1.302 1.192 1.127 9,2% 14,7% 4,6% -5,3% 5,0% 1,5% 2,5% 7,1% 5,8% 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på baggrund af data for e-indkomst Note: Fuldtidsbeskæftigede er antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid. Danske fitnesscentre havde i 4. kvartal sidste år 60 pct. flere lønmodtagere omregnet til fuld tid end i 2008, når der tages højde for sæsonudsving. Det er en kraftig vækst som branchen oplevet. Det er specielt en høj vækst, når vi sammenligner med udviklingen for alle private virksomheder i Danmark. Her er antallet af lønmodtagere omregnet til fuldtid i 4. kvartal sidste år stort set er på samme niveau som i 2008. Figur 3: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er steget med 60% i fitnessbranchen Indeks, 2008=100 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 Fitnesscentre Private virksomheder i alt 160 99 Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på baggrund af data for e-indkomst samt LBESK23. Note: Fuldtidsbeskæftigede er antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid. Tidsserien for fitnesscentre er korrigeret for almindelige sæsonudsving af Dansk Erhverv. Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 3
Lønsummen i fitnessbranchen steg sidste år med 9,4 pct., når der tages højde for prisudvikling. Som nævnt tidligere steg fuldtidsbeskæftigelsen med 7,1 pct. sidste år. Det betyder at lønnen pr. fuldtidsbeskæftiget steg med 2,2 pct. sidste år, når der er taget højde for prisudvikling. Det vil sige, at den gennemsnitlige realløn steg sidste år. Når vi kigger over en længere perioden er lønsummen i fitnessbranchen er steget med 51 pct. fra 2008 til 2017, når der bliver taget højde for prisudvikling. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4,7 pct. Som tidligere nævnt er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere steget kraftigere i perioden. Det betyder at lønnen pr. fuldtidsbeskæftiget er faldet over perioden. Det kan dog også skyldes, at der er sket en forskydning af medarbejdersammensætningen i branchen. Figur 4: Lønsum er i faste priser er steget med 51 % siden 2008 1.000 2015-kr. Mio. 2015-kr 360 700 340 320 300 345 346 347 342 336 337 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftigede, 1.000 kr. Lønsum, mio. kr. (højre-akse) 335 331 333 340 600 500 400 300 200 100 0 Kilde: Danmarks Statistik særudtræk på baggrund af data for e-indkomst Note: Tidsserierne er omregnet til faste priser på baggrund af forbrugerprisindekset. Fuldtidsbeskæftigede er antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid. Fitnessbranchen skaber jobs i andre brancher Når der skabes aktivitet og jobs i fitnessbranchen er det ikke kun til gavn for de ansatte i branchen. Der er også en række andre brancher, der nyder stort gavn af aktiviteterne i fitnessbranchen. Det sker igennem vare- og tjenestekøb hos virksomheder i andre brancher, dermed skaber fitnessbranchen aktivitet flere steder i den danske økonomi. Det kan eksempelvis være rengøringsfirmaer, der er underleverandører til fitnessbranchen. Til at finde ud af omfanget af aktivitet fitnessbranchen skaber i andre brancher, kan Dansk Erhvervs Input-Output model for den danske økonomi benyttes. Dansk Erhvervs Input-Output model kortlægger detaljeret de økonomiske strømme mellem brancherne i den danske økonomi. Den kan beregne hvordan den direkte effekt af aktivitet i en branche, spreder sig ud til andre brancher i den danske økonomi, og dermed indirekte giver anledning til omsætning og jobs i andre brancher. Dansk Erhvervs Input-Output model er beskrevet nærmere i boks 1. Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 4
I 2017 var der som tidligere nævnt 1.729 lønmodtagere i fitnessbranchen, når der bliver omregnet til fuldansatte. Aktiviteten i fitnessbranchen skaber 668 fuldtidsjobs i andre brancher, fordi virksomhederne i fitnessbranchen køber varer- og tjenester i hos underleverandører i andre brancher. De indirekte jobs bliver i høj grad skabt indenfor rengøring og vidensservice, der omfatter eksempelvis advokater og revisorer. Figur 5: 1.729 fuldtidsjob i fitnessbranchen skaber 668 jobs i andre brancher Fuldtidsbeskæftiged 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Afledte 668 Fitnesscentre 1.729 - Kilde: Dansk Erhverv på baggrund Danmarks Statistik Note: Se nærmere i boks 1 Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 5
Sådan har vi gjort Dansk Erhvervs Input-Output-model for den danske økonomi benyttet til at illustrere, hvor meget aktivitet fitnessbranchen skaber i andre brancher. Dansk Erhvervs Input-output-model er udviklet med udgangspunkt i de almindelige principper for input-output-modeller. Dansk Erhvervs Input-output-model kortlægger i detaljeret omfang de økonomiske strømme mellem brancherne i den danske økonomi. Det kan benyttes til at omsætte hvordan de direkte effekter af aktivitet i fitnessbranchen spreder sig rundt til andre brancher i den danske økonomi, og dermed indirekte giver anledning til aktivitet og jobs i andre brancher. Når man anvender resultaterne i analysen skal man være meget varsom. Når man anvender en Input-output-model skal man være opmærksom på, at det ikke er en generel ligevægtsmodel. Den tager for ikke hensyn til, at der evt. kan være kapacitetsbegrænsningerne i økonomien. Specielt skal man være varsom med at tolke, hvad der ville ske, hvis vi ikke havde fitnessbranchen. I så fald vil der være en række ligevægtsmekanisme, der kommer i spil. Det tages der ikke højde for i denne analyse. Der tages udgangspunkt i beskæftigede omregnet til fuld tid. Det vil sige, at hvis eksempelvis to fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i en virksomhed bruger halvdelen af arbejdstiden med salg til fitnessbranchen, er det lagt til grund, at det er 1 fuldtidsbeskæftiget. I beregning af fuldtidsansatte er det lagt til grund, at en fuldtidsbeskæftiget årligt arbejder 1924 timer. Der medtages desuden ikke de såkaldte inducerede effekter, der belyser beskæftigelseseffekter af privat forbrug. Hvis man medtog dette ville effekterne være større. Der er ikke direkte en branche i nationalregnskabet, der hedder fitnessbranchen. Det er i stedet en del af en større branche, der hedder Kunst, kultur og spil. Det er lagt til grund, at fitnessbranchens indkøb fra andre brancher svarer til denne branche det er en rimelig antagelse. Samfundsøkonomiske betydning I 2016 betalte den gennemsnitlige lønmodtager 36 pct. af sin skattepligtige indkomst i skat. Sammen med fitnessbranchens samlede lønsum i 2017, er det muligt at estimere at den samlede personskatteindbetaling, der forekommer fra ansatte i fitnessbranchen, med betydelig usikkerhed er i størrelsesordenen 212 mio. kr. om året. Derudover betaler de ansatte typisk moms og punktafgifter, når lønnen efter skat udbetales. Det er et betydeligt bidrag til den danske statskasse. Derudover har, hvorvidt man er fysisk aktiv, stor betydning for hvor ofte man har kontakt til læge og hospital samt antallet af fraværsdage på arbejdet. Når personer er fysisk inaktive er det forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger. I 2013 havde samfundet ekstra omkostninger for 5,3 mia. kr. til behandlinger og pleje af personer, der er fysisk inaktive sammenlignet med personer, der er fysisk aktive. Dertil havde samfundet i 2013 store samfundsøkonomiske ekstra omkostninger på 12 mia. kr. ved tab produktion i forbindelse med øget sygdom for inaktive personer i. Hvis fitnessbranchen mange medlemmer ikke var fysisk inaktive i stedet for aktive, ville det resultere i at de samfundsøkonomiske omkostninger af inaktivitet var endnu højere. Fitnessbranchen er dermed med til at sikre, at de samfundsøkonomiske omkostninger til plejer og behandling af personer, der er fysisk inaktive reducerede, og samtidig er med til at nedbringe sygefraværet. Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 6
Om dette notat Arbejdet med analysenotatet er afsluttet den 4. april. Om Dansk Erhvervs Analysenotater Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til økonom Kristian Skriver på KSO@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6033. Henvendelser angående fitnessbranchen kan ske til direktør i fitnesscentrenes brancheorganisation DFHO Morten Brustad på MOB@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6407. NOTER i Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2016 Fremgang i fitnessbranchen / Dansk Erhverv april 2018 7