Referat af møde i Dansk Ornitologisk Forenings repræsentantskab den april 2007 på Beder Gartnerskole

Relaterede dokumenter
Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Ornitologisk Forening

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

tat meddelelse

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Forslag til kontingentstigning fra bestyrelsen i Letbaner.DK

VEDTÆGTER. Beslutning om optagelse af medlemmer tages af repræsentantskabet med 2/3 flertal af alle stemmeberettigede.

A/B Gudenå Dagsorden udsendt den 2. marts 2017 Referat udsendt den 20. marts 2017

Referat af Cystisk Fibrose Foreningens generalforsamling d. 10. april 2019

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted:

Referat fra Generalforsamling i Foreningsbutikken torsdag den 27 marts 2014

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt.

VEDTÆGTER for Ikast Biografforening

VEDTÆGTER FOR. 3. MEDLEMMER. Som medlem kan optages enhver person, som kan tilslutte sig AFS Interkulturs formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål.

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK

Referat af møde i Dansk Ornitologisk Forenings repræsentantskab 7. og 8. maj på Skærbæk Fritidscenter

Vedtægter. for. Shin Shin Toitsu Aikido, Aarhus

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol

59. ordinære eeneralforsamline Torsdae den 20. september 2018, kl på Arena Assens.

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

tat meddelelse J. nr

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Grundejerforeningen i Lodshaven

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Friluftsrådets vedtægter

Vedtægter for Stae Borgerforening.

HJERNESKADEFORENINGEN VEDTÆGTER

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

Vedtægter. for. Shin Shin Toitsu Aikido, Aarhus

Referat af møde i Dansk Ornitologisk Forenings repræsentantskab den november 2012 på Dalum Landbrugsskole

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

Vedtægter for Personaleforeningen i Tryg

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

1 Navn og formål Stk. 1 Foreningens navn er T3 Klub Danmark og dens adresse er: Formandens adresse.

Vedtægter for Studenterhus Odense

Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet

REFERAT Generalforsamling Hjerneskadeforeningen Randers

A/B Gudenå Dagsorden udsendt den 6. marts 2019 Referat udsendt den 22. marts 2019

Referat af ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 26/ Fangel Kro og Hotel v. Odense.

NÆSTVED SEJLKLUB JOLLEAFDELING

Vedtægter for Danske Populær Autorer

HJERNESKADEFORENINGEN

Vedtægter for ADHD-foreningen

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

2 Foreningens navn er Amatørteatret Fyrkatspillet. Foreningen er hjemmehørende i Mariagerfjord kommune og dens adresse er formandens.

Ishøj Idrætsforening. Vedtægter for Ishøj Idrætsforening. Vedtaget på generalforsamling den 20/4-2017

Referat af møde i Dansk Ornitologisk Forenings repræsentantskab april 2010 på Musholm Bugt Feriecenter

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Salsa Skive

VEDTÆGTER FOR MUSKELSVINDFONDEN

Vedtægter for Oxfam IBIS Udkast til vedtægtsændringer 2015 til Generalforsamling [Vedtaget på Generalforsamling for IBIS den xx dato 2016]

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Glad Dans Viborg vedtaget på generalforsamling 21. februar 2019

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 10. MARTS 2015, KL I STALDEN

generalforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse.

Vedtægter for. Indhold hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for Kalaallit Røde Korsiat Landsforeningen

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter Landsforeningen Autisme Juni Vedtægter

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

VEDTÆGTER FOR NYKREDS

Forslag til VEDTÆGTER. For Lillerød Gymnastik

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Vedtægter for forbundet Sozialdienst Nordschleswig 2012

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

DANMARKS BRIDGEFORBUND

VEDTÆGTER FOR SPAR NORD KREDS

Gigtforeningens vedtægter pr

Transkript:

Deltagere: Deltagerlisten udsendt sammen med referatet. 1. Valg af dirigent og referent Forslagene blev godkendt, dirigenter blev: Stefan Stürup, København. Sten Nielsen, Vejle. Oluf Lou, Bornholm. Som referenter valgtes ansatte fra Fuglenes Hus. 2. Godkendelse af dagsorden Dirigenten konstaterede at mødet var lovligt varslet og at forsamlingen var beslutningsdygtig. Herefter blev de inviterede gæster budt velkommen. Repræsentantskabet var enige om at tildele dem taleret under mødet. Herefter blev dagsorden godkendt. 3. Godkendelse af referat fra sidste møde Jan Ejlsted (JE) bemærkede til repræsentantskabets beslutning om, at lægge referater på DOF s hjemmeside, at det ikke var hensigtsmæssigt at gøre det bagudrettet, dvs. for de seneste fem år. Referaterne er ikke skrevet med henblik på offentliggørelse, hvorfor JE i stedet foreslog at offentliggøre referaterne i fremtiden. Forsamlingen godkendte denne justering af repræsentantskabets beslutning. Med denne justering blev referatet godkendt. 4. Hovedbestyrelsens årsberetning Christian Hjorth (CH) gennemgik mange af de sager hovedbestyrelsens har arbejdet med gennem året. Enkelte emner blev uddybet, bl.a. arbejdet i Vildtforvaltningsrådet, om Tøndermarsken, Vindmølleparken Horns Rev II og indsigt i materiale vedr. DOF s klage til EU Kommissionen. Hovedbestyrelsens beretning blev herefter vedtaget med klapsalver. 5. Valg til hovedbestyrelsen Anders Tøttrup, nyopstillet kandidat, præsenterede sig selv. Øvrige genopstillede kandidater var Christian Hjorth, Hans Meltofte, Bent M. Jürgensen, Kurt Rasmussen og Joy Klein. Alle opstillede kandidater blev valgt og genvalgt med applaus. CH opfordrede lokalafdelingerne til at se sig om efter mulige kandidater til hovedbestyrelsen. 6. Valg til repræsentantskabets forretningsudvalg JE orienterede kort om arbejdet i repræsentantskabets forretningsudvalg og opfordrede repræsentantskabet til at få den vakante plads i udvalget besat. Alle genopstillede kandidater blev valgt. 7. Godkendelse af DOF s regnskab for 2006 JE gennemgik regnskabet for 2006. Det udviser et underskud på 293.091 mod budgetterede 40 tkr. Foreningens disponible egenkapital udgør herefter 2.748.369 kr. Underskuddet skyldes primært følgende forhold:

- Foreningens 100 års jubilæum blev dyrere end forventet som følge af overvældende interesse for jubilæumskonference og reception samt fest for foreningens medlemmer. - Foreningens medlemstal steg, men ikke til det niveau, der var forudset i budgettet. - Tilskud fra fonde var mindre end forventet. - Foreningens administrationsomkostninger har været højere end budgetteret. Det har blandt andet været nødvendigt at ansætte ekstra personale til at udarbejde projektforslag til Danida. Peter Hjeds konstaterede at målet med 1000 nye medlemmer ikke var indfriet og opfordrede til ikke at sætte forventningerne for højt. JE forklarede at der ikke havde været resurser nok til hvervning i 2006 og målet for 2007 ikke er urealistisk da flere gode kampagner er i støbeskeen. Inger Nielsen spurgte til on and off medlemmer, JE svarede at mere end 80% af de hvervede medlemmer i 2005 fornyede medlemskabet. Bjarne Golles udtrykte betænkelighed ved, om det internationale engagement vil betyde flere ansatte i Fuglenes Hus i forhold til nationale projekter. Niels Riis svarede, at DOF s udgifter har været minimale i forhold til hvad der er opnået. Set over en periode på 10 år har det internationale arbejde bidraget økonomisk til foreningens arbejde. Herefter blev regnskabet godkendt. 8. Fremlæggelse af revideret budget for DOF 2007 JE gennemgik budgettet, der med få justeringer svarer til det budget, der blev vedtaget på efterårets repræsentantskabsmøde. DOF budgetterer fortsat med en årsomsætning på 27 mio. kr. og et 0- resultat på bundlinjen. Henrik Brandt spurgte til lokalafdelingernes tilskud. JE svarede, at fra efteråret skal det faste basistilskud til lokalafdelingerne (det der er uafhængigt af medlemstallet, red.) deles med yderligere 1 lokalafdeling, nemlig Nordsjælland, hvorfor tilskuddet til den enkelte lokalafdeling i fremtiden bliver en anelse lavere. Morten Møller Hansen spurgte til Grønlandsgruppens budget på 0 kr. JE svarede at Grønlandsgruppen/Timmiaq var ikke-eksisterende i øjeblikket. CH opfordrede repræsentantskabet til at godkende en målsætning om justering af DOF s egenkapital fra 2,0 til 2,5 million kr., idet væksten i DOF s aktiviteter og forpligtelser betinger lidt mere at stå imod med. Budgettet godkendt. Målsætningen om 2,5 mio. kr. i egenkapital for DOF blev godkendt. 9. Fugleværnsfonden beretning og regnskab 2006, budget 2007 og planer for indeværende år. Fugleværnsfondens formand, Martin Iversen, fortalte om det forløbne år, som havde været præget af travlhed bl.a. på grund af jubilæumsarrangementet ved Tryggelev Nor den 9. september. Efterfølgende oversvømmede stormfloden i starten af november strandvolden ved Tryggelev Nor, men den er nu blevet retableret. Fugleværnsfondens store femårige formidlingsprojekt, Projekt Fugle for Folket, kører fint, men med en vis forsinkelse pga. vejrlig. Fugleværnsfonden er nu blevet forhåndsgodkendt iht. landbrugsloven til at erhverve landbrugsjord, og dette vil lette eventuelle kommende køb.

Herefter fulgte nogle bemærkninger, hvor man fra DOF-Vejles og DOF-Nordjyllands side gav udtryk for, at man gerne så etableret fugleværnsområder i deres lokalområder. Nils Aarsø roste de udsendte papirer, især planerne for 2007 og spurgte, hvornår det nye observationsskjul ved Ravnstrup Sø blev færdigt. Fugleværnsfondens direktør, Elise Frydensberg, svarede, at vejret og de store mængder nedbør i aller højeste grad havde forsinket dette byggeri, men at det forventes færdigt dette forår. Martin Iversen gennemgik årsregnskabet for 2006 og forklarede, at det negative resultat på 217 tkr. bl.a. skyldes et ikke realiseret kurstab på fondens værdipapirbeholdning på 250 tkr. samt lidt færre indtægter fra arv end forventet. Da Fugleværnsfonden er meget afhængig af midler fra arv, er fondens bestyrelse begyndt at budgettere med et gennemsnitligt indtægtsbeløb fra arv for at stabilisere økonomien. Fugleværnsfondens økonomi er i øvrigt sund med en egenkapital på 8,5 mio.kr. Nogle opklarende spørgsmål om indtægterne fra landbrugsstøtte blev besvaret, og Inger Nielsen spurgte, hvordan man i Fugleværnsfonden udvælger de EU-Life projekter, man arbejder med. MI svarede, at der er tale om partnerskaber med andre lodsejere og myndigheder. Peter Lange spurgte om Fugleværnsfonden evt. kunne købe jord i udlandet, hvor man fik mere jord for pengene end i Danmark, og MI erklærede, at det kunne være en mulighed i fremtiden. Repræsentantskabet takkede herefter Fugleværnsfonden for orienteringen. 10. Beretninger fra lokalafdelingerne Lokalafdelingernes beretninger blev fremlagt, og der blev stillet enkelte opklarende spørgsmål til beretningen fra DOF Fyn. Henrik K. Hansen og Jan Ejlsted forklarede baggrunden for, at beretningen fra DOF Fyn ikke var fuldstændig, og det hændelsesforløb, der lå bag. 11. Nye vedtægter for DOF Per Janfelt og Nils Aarsø fremlagde vedtægtsudvalgets forslag til nye vedtægter. Herefter var der opklarende spørgsmål og debat. Bl.a. forklarede vedtægtsudvalget at - de fire spor under den egentlige formålsparagraf afspejler DOF s reelle aktiviteter og skal opfattes som sideordnede - bestemte grupper af medlemmer kan være særlige typer medlemmer, som repræsentantskabet mener skal have medlemskab på særlige vilkår (f.eks. seniorer eller studerende) - der vil blive udarbejdet en vejledning i, hvordan lokalvedtægterne skal forvaltes Under debatten kom det især frem, - at der var ønske om mere videnskabelighed i formålsparagraffen - at der var ønske om mere bredde og folkelighed i formålsparagraffen - at vedtægterne skulle afspejle den rigtige balance mellem ansatte og frivillige (bl.a. i lokalafdelingerne) - at alle ønskede demokrati, men der var forskellige opfattelser af, om personligt valgte medlemmer ville styrke eller svække demokratiet - at vedtægterne skulle afspejle den rigtige balance mellem HB og lokalafdelingerne - at der var opbakning til at medlemmerne frit kunne vælge en lokalafdeling, men at der var diskussion om graden af frihed

Efter debatten kunne repdeltagerne stille ændringsforslag skriftligt. Disse blev fremlagt for det samlede møde på PowerPoint, hvorefter forslagsstillerne kort kunne begrunde deres forslag inden deltagerne gik over til afstemningen. Under fremlæggelsen blev nogle forslag trukket tilbage uden afstemning. Nedenfor refereres de ændringsforslag, der kom til afstemning. Generelle vedtægter 2: Formål Foreningen har som formål at fremme interessen for vilde fugle og beskyttelse af naturen. DOF arbejder i Danmark og internationalt for: oplevelser med fugle i naturen indsamling og udbredelse af viden om fugle beskyttelse af fugle og deres levesteder medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter Foreningen har som formål at fremme kendskabet til og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. DOF arbejder i Danmark og internationalt for: formidling af fugleoplevelser i naturen indsamling og udbredelse af viden om fugle beskyttelse af fugle og forbedring af deres levesteder medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter Forslag B blev vedtaget med 30 stemmer mod 18. Generelle vedtægter 4: Organisation Den daglige administration på hovedkonteret varetages af ansat personale under ansvar overfor hovedbestyrelsen. Den daglige administration i foreningens hovedsæde varetages af ansat personale under ansvar overfor hovedbestyrelsen. Forslag C: Den daglige administration varetages af såvel ansat som frivilligt personale under ansvar overfor hovedbestyrelsen. Der blev først stemt om alle forslag, hvorefter forslag B, som havde fået færrest stemmer, gik ud. Herefter blev afstemningen vundet af forslag A med 28 stemmer mod 20 til forslag C Generelle vedtægter 5: Lokalafdelinger Medlemmer med bopæl indenfor lokalafdelingens område har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen. Et medlem kan dog i/som enkeltstående tilfælde overflytte sin tilknytning til en anden lokalafdeling ved henvendelse til dennes formand. Lokalafdelingens bestyrelse tager derefter stilling til overflytningen af medlemskabet. En overflytning gælder indtil videre, dog mindst et år.

Medlemmer med bopæl indenfor lokalafdelingens område har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen. Et medlem kan dog overflytte sin tilknytning til en anden lokalafdeling. En overflytning gælder mindst et år. Forslag B blev vedtaget med 49 stemmer mod 3 Generelle vedtægter 6: Repræsentantskabet Stk. 1 Repræsentantskabet består af 47 medlemmer, der repræsenterer lokalafdelingerne, og herudover hovedbestyrelsens 13 medlemmer samt indtil 8 medlemmer direkte valgt af repræsentantskabet. Stk. 1 Repræsentantskabet består af 47 medlemmer, der repræsenterer lokalafdelingerne, og herudover hovedbestyrelsens 13 medlemmer. Forslag C: Stk. 1 Repræsentantskabet består af mindst 47 medlemmer, der repræsenterer lokalafdelingerne, og herudover hovedbestyrelsens 13 medlemmer samt indtil 8 medlemmer direkte valgt af repræsentantskabet. Forslag D: Stk. 1 Repræsentantskabet består af 60 medlemmer, der repræsenterer lokalafdelingerne, og herudover hovedbestyrelsens 13 medlemmer. Der blev først stemt om alle forslag. hvorefter forslag C og D gik ud, idet de havde fået hhv. 7 og 0 stemmer. Herefter blev forslag A vedtaget med 35 stemmer mod 13. Generelle vedtægter 7: Repræsentantskabets møder Stk. 3 I lige år endvidere: - Valg af medlemmer til foreningens faste udvalg Stk. 3 I lige år endvidere: - Valg af medlemmer til foreningens faste udvalg - valg af kritisk revisor Forslag A blev vedtaget med 29 stemmer mod 17. Generelle vedtægter 13: Tegningsret Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves derudover underskrift af to medlemmer af hovedbestyrelsen.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves yderligere underskrift af to fra Hovedbestyrelsens forretningsudvalg eller hovedbestyrelsen. Forslag A blev vedtaget med 39 stemmer mod 10. Generelle vedtægter 16: Opløsning På det sidste repræsentantskabsmøde træffer repræsentantskabet afgørelse om anvendelse af foreningens midler i overensstemmelse med foreningens formål. Denne afgørelse kræver også et flertal på 3/4 af de afgivne stemmer. Hvis dette flertal ikke kan opnås, træffes afgørelsen af Miljøministeriet. På det sidste repræsentantskabsmøde træffer repræsentantskabet afgørelse om anvendelse af foreningens midler i overensstemmelse med foreningens formål. Denne afgørelse kræver også et flertal på 3/4 af de afgivne stemmer. Hvis dette flertal ikke opnås, overføres foreningens midler til BirdLife International. Forslag B blev vedtaget med 31 stemmer mod 18. 12. Standardvedtægter for DOF s lokalafdelinger Lokalafdelinger 4: Generalforsamlingen 1. Beretning om lokalafdelingens virke 2. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 3. Fremlæggelse af budget og handlingsplan til godkendelse 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 1. Beretning om lokalafdelingens virke 2. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse 3. Fremlæggelse af budget til godkendelse 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Forslag B blev vedtaget med 32 stemmer mod 16. Lokalafdelinger 4: Generalforsamlingen 5. Valg af revisor 6. Valg af medlemmer til DOF s repræsentantskab 7. Forslag fra medlemmerne 8. Eventuelt

5. Valg af revisor 6. Valg af medlemmer til DOF s repræsentantskab (i ulige år) 7. Forslag fra medlemmerne 8. Eventuelt Forslag B blev vedtaget. Lokalafdelinger 5: Bestyrelsen Der kan vælges 2 suppleanter til bestyrelsen Der kan vælges 2-5 suppleanter til bestyrelsen Forslag B blev vedtaget med 41 stemmer mod 9. Lokalafdelinger 5: Bestyrelsen Stk. 10 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Stk. 10 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Forslag A blev vedtaget med 25 stemmer mod 22. Efter disse ændringer blev det samlede vedtægtsforslag enstemmigt vedtaget. Forslagene til de nye vedtægter går herefter ud til urafstemning blandt medlemmerne. 13. DOF s internationale natursyn Niels Riis præsenterede forslaget. Dette blev enstemmigt vedtaget. 14. Uddeling af hæder til DOF medlemmer Egon Østergaard præsenterede forslaget. Dette blev enstemmigt vedtaget.

15. DOF s opdelinger i lokalafdelinger Alle forslåede navne til lokaldelingerne blev vedtaget. Navnene vil gælde senest fra vedtagelsen af nye vedtægter. Repræsentantskabet bekræftede oprettelse af en ny lokalafdeling i Nordsjælland, der stiftes når/hvis vedtægtsforslaget godkendes af medlemmerne ved urafstemning. 16. Lokalafdelingernes samarbejde med de nye kommuner Knud Flensted gav en status for de aktiviteter der er igangsat og gennemført som opfølgning på kommunalstrukturreformen siden november 2006. DOF har udarbejdet og udsendt brevparadigme, som lokalafdelingerne har brugt ved første henvendelse til de 98 nye kommuner. Dette introduktionsbrev er afsendt til næsten alle kommuner og det er blevet godt modtaget. Der er lavet en PowerPoint-præsentation som lokalafdelingerne kan bruge, fx hvis de mødes med forvaltningen eller politikere i kommunerne. Der er yderligere lavet et website, som oplyser om DOF s lokale organisation. Der blev stillet opklarende spørgsmål, og der var ros til de gennemførte aktiviteter. 17. Fastlæggelse af de næste 2 repræsentantskabsmøder Vedtaget som foreslået: 17.-18. november 2007 Dalum, Odense 12.-13. april 2008, DOF Nordsjælland 18. Eventuelt Peter Hjeds spurgte til Naturbutikkens fremtid og om det lå i planerne at oprette nye butikker i provinsen. Svar: Naturbutikken ekspanderer ved øget e-handel og opsøgende initiativer, men det er vurderet at det ikke pt. vil være hensigtsmæssigt med faste filialer i provinsen pga. store basisudgifter til lokaler, løn etc. Der var et stort ønske om oversigt på DOF s hjemmeside over hvilke foldere, udstillingsmateriale etc. der kan rekvireres i DOF. Alle foldere bør kunne hentes som pdf-filer. Det vil blive søgt imødekommet af Fuglenes Hus. Ny DOF-nøgle (med navne og adresser på DOF s aktive) er savnet, evt. i elektronisk form. Dette vil blive søgt imødekommet af Fuglenes Hus. Peter Hjeds fremsatte ønske om, at DOF i højere grad blandede sig i debatten på Netfugl for herved bl.a. at medvirke til en bedre debatkultur. Til dette blev der sagt både for og imod. Flere fandt det dog vigtigt at understrege, at netfugl.dk er et uafhængigt medie i forhold til DOF. Christian Hjorth takkede for et godt repræsentantskabsmøde og for den gode og konstruktive debat. Referatet godkendt af mødets dirigenter og udsendt 15. juni 2007. Endelig godkendelse finder sted på næste repræsentantskabsmøde.