01. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs

01. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs 02. Udbytteoptimering i markfrø 03. Årsmøde i Frøsektionen I 04. Årsmøde i Frøsektionen II 05. Precision farming in potatoes Dutch experiences 06. Nyt om virus Y og om lagersygdomme Forsøg fra New Zealand viser positive resultater i forhold til bl.a. vækstregulering og udbytte. Hvorledes kan vi omsætte disse resultater til dansk praksis? Højere udbytte med nedsat vækstregulering lyder næsten for godt til at være sandt. Fremlæggelse af de nyeste udenlandske og danske forsøgsresultater. Frøgræs kvitterer ofte positivt på vækstregulering, og der er nye midler, som er interessante. Med fokus på rødsvingel og alm. rajgræs bliver resultaterne af forsøgene i 2012 gennemgået. Højere pesticidafgifter kræver højere udbytter i bl.a. hvidkløver. Hvad kan vi lære af de avlere, som altid gør det godt? Formandens beretning og debat. Valg af formand. Præsentation af den samlede bestyrelse, der er valgt i de lokale frøavlerforeninger. Kom med forslag til emner, som bestyrelsen skal arbejde med i 2013. Få et bud på, hvordan den kommende sæson tegner sig. Der tages udgangspunkt i frøpriser, forsyningsbalancer på verdensmarkedet og prognoser for de kommende år. Hør om, hvordan innovation og nye logistik- og forædlingsteknikker samt nye kundeløsninger er med til at fastholde en vigtig position i markedet. Det kræver tilpasning til hvert enkelt marked. Precision farming is a growing trend in Dutch potato production. It includes an increased use of e.g. soil analyses, mapping of soil fertility, use of sensors, controlled traffic farming, irrigation, disease support systems, and a lot more. Come and be inspired! Kartoffelvirus Y (PVY) forekommer som forskellige linier. Hør om udbredelsen af fem linier i Danmark, deres indflydelse på udbytte og udviklingen af symptomer i fem kartoffelsorter. Lagersygdomme er 1. Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Birte Boelt, Forskningsleder, AU 15 2. Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Barthold Feidenhans'l, Specialkonsulent, VFL 15 1. Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Barthold Feidenhans'l, Specialkonsulent, VFL 15 2. Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver Søren Jespersen, Inspektør, Krenkerup Gods 15 1. Formandens beretning Thor Gunnar Kofoed, Formand, Frøsektionen, Knarregård 30 1. Verdensmarkedet for frø Søren Halbye, Koncernsalgs- og marketingdirektør, DLF-TRIFOLIUM A/S 30 1. Precision farming in potatoes Dutch experiences Jacob van den Borne, Potato grower, Van Den Borne Aardapplen 30 1. Status for kartoffelvirus Y i Danmark Steen Lykke Nielsen, Sektionsleder, AU 15 2. Forekomst af Fusarium og Phoma på norske 13.00-13.45 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15 09.45-10.30

07. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp 08. Årsmøde for kartofler I 09. Årsmøde for kartofler II 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler 11. Udfordringer i praksis 12. Den bedste og billigste foderforsyning ofte et komplekst problem. Norge har startet et stort projekt omkring betydningen af de enkelte skadegørere. Hvad kan vi lære af det? Jordløsning og bejdsning mod rodfiltsvamp er fortsat i fokus for at sikre en sund fremspiring og plantevækst. Jordløsning er dyr, men hvad siger nettoøkonomien? Der er nye spændende forsøg med effekten af både flydende og pulverformulerede bejdsemidler. Beretning og diskussion af aktiviteter i Specialudvalget for Kartofler og Danske Kartofler Beretninger fra NaturErhvervstyrelsen og Kartoffelafgiftsfonden Bladplet er et stigende problem ved udfasning af svampemidler med mancozeb. Hvilke bekæmpelsesstrategier skal der fokuseres på? Cikader kan bekæmpes ved brug af både bejdse- og sprøjtemidler. Hvad er den bedste løsning? Brugen af plantebeskyttelsesmidler bliver vanskeligere i kraft af højere afgifter og færre midler. Hvorfor selv satse på udvikling af alternativer? Økonomien i produktion af stivelseskartofler er under pres efter afkobling af EU-støtten og omlægning af pesticidafgifterne. Hvem klarer sig stadig godt og hvorfor? De høje priser på korn og protein samt en stigende afsætning af afgrøder til bioenergi presser foderprisen op på kvægejendomme over det meste kartoffellagre Pia Heltoft Jensen, Cand. agro., Bioforsk Øst, Apelsvoll 15 1. Jordløsning i stivelseskartofler Annette Dam Jensen, Konsulent, KMC 15 2. Bekæmpelse af rodfiltsvamp Henrik Pedersen, Konsulent, AKV-Langholt 15 1. Aktiviteter i Specialudvalget for Kartofler og Danske Kartofler Carl D. Heiselberg, Formand, Specialudvalget for Kartofler 30 1. Beretning fra NaturErhvervstyrelsen En repræsentant fra, NaturErhvervstyrelsen 15 2. Kartoffelafgiftsfonden efter omlægning af produktions- og pesticidafgift Thyge Thoustrup, Gdr. og formand, Thoustrup Landbrug I/S 15 1. Bladplet (Alternaria) bekæmpelsesstrategier og risiko for resistens Bent J. Nielsen, Seniorforsker, AU 15 2. Bejdsning mod cikader effekt af midler og bejdseteknik Lars Bødker, Landskonsulent, VFL 15 1. Udvikling af kartoffellægger og kartoffelvasker, hvorfor nu det? Henning Thybo, Landmand 15 2. Benchmarking i kartofler efter afkobling af EUstøtten og stigning i pesticidafgifter Jannie Renbæk Sørensen, Konsulent, LandboNord 15 1. De bedste strategier for foder til malkekøer Rudolf Thøgersen, Specialkonsulent, VFL 15 10.45-11.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25 13.00-13.45

13. Sikker majsdyrkning! 14. Nye slætstrategier i kløvergræs 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt 16. Nedsæt dryssespildet i raps 17. Gylle til raps - sådan! af landet. I hvilken grad skal det påvirke mit valg af de forskellige typer grovfoder i foderplanen og i markplanen nu og i fremtiden? De seneste års mindre gode majsmarker understreger betydningen af behovet for optimering af sortsvalg, etablering og strategi for planteværn med kemiske og mekaniske løsninger. En ny udfordring er såning af efterafgrøder i majs. Hør, hvor din indsats skal gøres i majsdyrkningen! Der er meget fokus på at optimere kvaliteten af 1. slæt, men de senere slæt har stor betydning for den samlede kvalitet af ensilagestakken. Nye slætstrategier kan tilpasses i forhold til ønsker om energi og protein i ensilagen. Det belyses ud fra forsøg og beregninger for indkøbt protein og den samlede økonomi. Store prisstigninger på protein og især sojabønner har i kombination med nogle særdeles gode år for kløvergræs øget interessen for dyrkning af kløvergræs. En grøn revolution er på vej med hensyn til udnyttelse af græsmarkens bælgplanter og valg af blandinger til slæt, staldfodring og afgræsning. Det hele skal spille sammen med den bedste anvendelse af kvælstof i handelsgødning og gylle. Dryssespild i vinterraps koster udbytte, og det bør derfor have stor fokus. Der er flere forhold, som du selv kan gøre noget aktivt ved. Det er bl.a. sortsvalg, høstteknik, svampebekæmpelse og anvendelse af additiver. Ifølge de gældende regler skal gylle, som tildeles før såning af vinterraps, nedfældes. Det giver nogle 2. Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jord Troels Schmidt, Analytiker, LandboSyd 15 1. Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs Martin Mikkelsen, Landskonsulent, VFL 15 2. Sikker strategi for planteværn i majs Poul Henning Petersen, Landskonsulent, VFL 15 1. Slætstrategiens indvirkning på energi- og proteinproduktion Karen Søegaard, Seniorforsker, AU 15 2. Indvirkning af energi- og proteinproduktion på økonomi og mælkeydelse Vibeke Duchwaider, Konsulent, VFL 15 1. Strategier for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskningen Karsten A. Nielsen, Landskonsulent, VFL 15 2. Strategi for gylle til kløvergræs - nedfældning, forsuring mv. Annette V. Vestergaard, Specialkonsulent, VFL 15 1. Undgå skulpeopspring via sortsvalget Dorthe Kappel, Technical development manager, Monsanto Crop Sciences 15 2. Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for dryssespildet Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, VFL 15 1. Få den bedst mulige virkning af gylle i raps Torben Føns, Planteavlskonsulent, Sønderjysk 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15 09.45-10.30

18. Raps som grisefoder 19. Nyt fra økologiske markforsøg i 2012 20. Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? udfordringer med optimering af virkningen, når der samtidig skal sikres en god og rettidig etablering. Hvad viser de nyeste forsøg? Hør også om praktiske erfaringer med nedfældning af gylle i forbindelse med grubbesåning. Rapsfrø anvendes til produktion af både olie og foder. Men hvordan udnyttes rapsen bedst muligt som foder? Et spændende samarbejdsprojekt mellem Videncenter for Svineproduktion, Aarhus Universitet og oliemøllerne har vist, at både sortsvalg og proces er vigtige forhold for foderkvaliteten. I forsøgene er der fokus på dansk produktion af bælgsæd og øgede udbytter på de økologiske planteavlsejendomme. Hør bl.a. om dyrkning af hestebønne og lupin, udbyttestabilitet i blandsæd af vårhvede og lupin, øgede udbytter i vårbyg og dyrkning af efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion. Fra USA og Canada høres det ofte, at man ikke behøver herbicider for at dyrke pløjefrit. Fra Europa høres det sjældent og fra Danmark (næsten) aldrig. Hvad er det, de kan i USA og Canada, som vi ikke kan og hvad kan vi lære af dem? Hvilke erfaringer er der med pløjefri dyrkning og økologi i Tyskland? 21. Gulrust og økologi Gulrust har vist sig som et alvorligt problem i vintertriticale. Økologerne har kun meget begrænsede muligheder for at gøre noget, når afgrøden angribes. Der gives en status og et bud på fremtidsperspektiverne. 22. Økologi på svensk Hør om de største udfordringer for de svenske økologer og buddene på, hvordan de skal løses. Hør også om Cameleon, som er en kombineret såmaskine og radrenser med kamerastyring. Landboforening 15 2. Sådan nedfælder jeg gylle ved grubbesåning Mads Rasmussen, Medejer, Brdr. Rasmussen Maskinstation 15 1. Grisenes foretrukne rapskage Hanne Maribo, Chefforsker, Landbrug & Fødevarer 15 2. Sortsforskelle og optimering af processen på oliemøllen Ingolf Nielsen, Direktør, DLG Food Oil 15 1. Dyrkning af hestebønne og lupin Inger Bertelsen, Souschef, VFL 15 2. Blandsæd og højere udbytter i vårbyg og efterafgrøder Kathrine Hauge Madsen, Specialkonsulent, VFL 15 1. Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer? Christian Petersen, Planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening 15 2. Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres? Bo Melander, Seniorforsker, AU 15 1. Status på gulrust hvad er fremtidsscenariet? Mogens Støvring Hovmøller, Seniorforsker, AU 15 2. Hvilke muligheder har du som økologisk landmand? Peter Mejnertsen, Landskonsulent, VFL 15 1. De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med Cameleon Per Ståhl, Økologisk rådgiver, Hushållningssälskapet, Rådgivning Agri 30 10.45-11.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25

23. Det vigtigste fra planteværnsforsøg ene 2012 24. Nyt om plantebeskyttelses midler 25. Nyt om svampesygdomme 26. Use of insecticides and effect on bees 27. Forventninger til økonomien i planteproduktionen Maskinen stammer fra Sverige, hvor de har afprøvet dens muligheder. Præsentation af de nyeste resultater fra landsforsøgene, herunder tilpasning af bekæmpelsesstrategierne til de nye pesticidafgifter. Er der grundlag for at ændre strategierne og middelvalget i korn, raps og majs? Resistensudvikling mod midlerne er en alvorlig trussel, der skal forebygges. De senere år er der godkendt færre og færre nye midler. Det betyder, at der skal findes nye veje inden for planteværn. Sker der fremskridt inden for formuleringer af kendte aktivstoffer? Med et begrænset antal midler til rådighed er der meget stor fokus på, hvorledes resistens kan forebygges. Nye resultater fra forsøg fra ind- og udland med bejdsning af korn mod udsædsbårne svampesygdomme præsenteres. Herunder: effekt på svampesygdomme i jorden via bejdsning og anvendelse af bejdsebehovsanalyser. Optimering af bekæmpelse af skoldplet via behovsvurdering og anvendelse af integreret plantebeskyttelse (IPM). The number of bees in Denmark has decreased for many years. It has been discussed whether the use of insecticides and in particular the use of neonicotinoids could be a cause? In Denmark we spray with neonicotinoids and we use seed treated with neonicotinoids. Trials and investigations from Europe with the effects of neonicotinoids on bees are presented here. Efter en årrække med rimeligt stabile markeder for planteprodukter er der kommet noget større udsving. Der gives en vurdering af, om tendensen er generel eller forbigående. Der vurderes på perspektiverne for planteavlerens økonomi både på kortere og på længere sigt, og dette sættes i et aktuelt globalt 1. Ukrudtsbekæmpelse Jens Erik Jensen, Landskonsulent, VFL 15 2. Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen, Landskonsulent, VFL 15 1. Giver nye formuleringer en forbedret effekt? Jakob Skodborg Jensen, Agronomy Manager, BASF A/S 15 2. Forebyggelse af resistens Morten Nygaard, Teknisk chef, NORBARAG/Dansk Planteværn 15 1. Bejdsning af sund og svampeangrebet udsæd Bent J. Nielsen, Seniorforsker, AU 15 2. Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Seniorforsker, AU 15 1. Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neonicotinoids Per Kryger, Seniorforsker, AU 5 2. Does neonicotinoids have any effects on bees? Christian Maus, Dr., Bayer Crop Science AG 25 1. Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år. Klaus Kaiser, Erhvervsøkonomisk chef, VFL 20 2. Analyser af prisudvikling globalt Martin Bach Andersen, Konsulent, Landbrug & 13.00-13.45 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15

28. Et budget er til at styre økonomien efter 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet 30. Lagring og tørring af korn 31. Korndyrkning i Skåne 32. Korndyrkning tilbage i topform perspektiv. Der er stigende volatilitet på landbrugspriser og vanskeligere finansieringsvilkår. Det gør det endnu vigtigere at have et velfunderet budget og at reagere aktivt ved kritiske afvigelser. Ofte kan et finansieringsbehov reduceres ved at frigøre likviditet og fokusere på arbejdskapital og finansielt beredskab. Flere overvejer at investere i større maskinkapacitet for at kunne udføre markarbejdet rettidigt. Det kan vise sig at være en dyr sikring i de ''nemme år'', når f.eks. antallet af høstdage gøres op. Hør om rettidighedseffekter, hvordan de estimeres samt hvordan du beregner omkostningerne hertil. Desuden gives eksempler på tilpasning af maskinparken under hensyntagen til rettidighedsomkostninger og usikkerheder. Meget kan mistes ved dårligt management i forbindelse med lagring og tørring af korn. Der er mange løsninger, men der er stor forskel på effektivitet og pris. Der er nu hjælp at hente med moderne teknologi. Hør mere om mulighederne, så værditab undgås. Hvordan optimerer landmændene i Skåne sædskiftet, og hvilke kornafgrøder har de største perspektiver? Hør også, hvordan svenske landmænd sikrer den fremtidige konkurrencedygtighed. Johan Karlzén driver Rydsgårds Gods i det sydlige Skåne, og han er formand for kornavlerne i Skåne. Indlægget holdes på svensk. Dansk korndyrkning har ikke oplevet en udbyttefremgang i de seneste 10-15 år. Hvert år reklameres med nye og højere ydende sorter, men den forædlingsmæssige fremgang ser ikke ud til at medføre en udbyttestigning i praksis. Dyrkningsteknikken kan være en vigtig del af Fødevarer 10 1. Sådan får du et budget til at styre efter Per Kristensen, Driftsøkonomikonsulent, Kolding Herreds Landbrugsforening 15 2. Likviditetsstrategier i en turbulent tid Casper Steenfeldt Møller, Virksomhedsrådgiver, LMO 15 1. Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats Thyge Lauge Jørgensen, Konsulent, VFL 15 2. Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Michael Højholdt, Specialkonsulent, VFL 15 1. Den optimale lagring og tørring af korn Henning Sjørslev Lyngvig, Konsulent, VFL 15 2. Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageret Ole Green, Chef for strategisk udvikling, Kongskilde Industries A/S 15 1. Sådan optimerer jeg min avl af korn! Johan Karlzén, Godsejer, Rydsgårds Gods 30 1. Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedrift Karl Martin Schelde, Gårdejer, cand. agro., Terpsminde 15 2. Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udvikling 09.45-10.30 10.45-11.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25

33. Den bedste handel med korn og raps 34. British farming conditions 35. Hightech planteproduktion løsningen, men en fokusering på nettoudbyttet kan også være en del af forklaringen. Det kan være meget svært at gennemskue grovvareselskabernes afregningsbetingelser og takster. Her sætter vi fokus på de reelle omkostninger og afregningen af korn og raps. Der kan opnås fordele for begge parter ved direkte handel mellem landmænd. British farmers view on the political climate for farming in Britain today. What are the most important regulations, and how do they influence daily farming activities? How do farming regulations work, and how is the interaction with the authorities? Præsentation af de nyeste og fremtidige teknologier og systemløsninger, som kan få stor betydning i planteproduktionen. Fokus på datakommunikation, nye sensorer, robotter, IT-løsninger og beslutningsstøttesystemer. 36. Velkommen til 2023 Vi er i 2023, hvor medierne jævnligt bringer indslag om landbrugets evne til at finde gode løsninger på tidens udfordringer. Dansk landbrug er et forbillede for andre erhverv, og danskere er stolte af verdens førende fødevareproducenter. Glemt er de svære år, hvor politikerne regulerede med vandmiljøplaner, pesticidplaner, vandplaner og kontrollerede alt, mens landbruget protesterede og følte sig gjort til syndebuk. Efter korte oplæg er der debat. Ordstyrer: Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer 37. Forebyg stress Tiden er inde til at tage stressen i hånden, så den enkelte bliver bedre til at tackle, håndtere, forebygge og give mere plads og rum til trivsel og gode timer. Få teknikker til at forebygge stress og finde arbejdsglæden. Morten Haastrup, Landskonsulent, VFL 15 1. Hvad er standardtakster, og hvilke firmaer afregner bedst? Ole Schou, Konsulent, Gefion 20 2. Det vigtigste at huske når du handler med naboen Per Kristensen, Driftsøkonomikonsulent, Kolding Herreds Landbrugsforening 10 1. British farming conditions James Copeland, Adviser, NFU, Food & Farming 30 1. Hightech planteproduktion Thomas S. Toftegaard, Professor, AU 30 1. De tre vigtigste ting, vi har gjort fra 2013 2023 for at give landbruget gode produktionsforhold Ida Auken, Miljøminister, Miljøministeriet 5 2. De tre vigtigste ting, vi har gjort fra 2013 2023 for at fremme naturen og miljøet Martin Merrild, Formand, Landbrug & Fødevarer 5 1. Forebyg stress Birgitte Jepsen, Psykolog og direktør, Axept 45 15.40-16.25 13.00-13.45 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00

38. Se guldkornene i de sociale medier 39. Gør modspilleren til medspiller 40. Ny sprøjtemiddelstrate gi 2013-2015 41. Danish Agros internationalisering sstrategi og dens betydning for danske landmænd Facebook, Twitter, blogs, debatfora. Flere og flere virksomheder oplever, at brugerne kommunikerer direkte med hinanden og henter deres rådgivning dér. De sociale medier er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for kommunikation, problemløsning og research. Det gælder både let social kommunikation og videnstung rådgivning. Er den traditionelle rådgivning truet? Eller kan de sociale medier være en ny platform for bedre kommunikation og problemløsning? Involvering og dialog flytter mere end envejskommunikation. Derfor ser vi i disse år nye alliancer, hvor organisationer, som tidligere ikke talte direkte sammen, finder nye samarbejdsflader. Landmænd, myndigheder, lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, rådgivere og forskere arbejder sammen om at finde løsninger til et rent vandmiljø. BASF har sat fokus på biodiversitet og samarbejder bl.a. med ornitologer. Hør, hvilke oplevelser og resultater samarbejdet giver. Danmark har fået sin femte pesticidhandlingsplan, nemlig Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Hør, hvad strategien indeholder, og hvad den betyder for dig. Der sættes bl.a. fokus på nye initiativer til beskyttelse af natur og miljø, nye pesticidafgifter, pointsystemer og belastningsindikatorer. De store danske andelsejede grovvarefirmaer har de seneste år ekspanderet stærkt i udlandet og er nu meget betydende aktører i det meste af Nordeuropa. På det seneste har Danish Agro og Vestjyllands Andel købt 60 procent af aktierne i Hankkija- Maatalous Oy, der dækker 50 procent af det finske grovvaremarked. 1. Se guldkornene i de sociale medier Lars Lundbye, Innovationekspert, Blå Himmel 45 1. Landmændene, myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. Irene Asta Wiborg, Projektchef, VFL 15 2. Planteværnsindustrien og ornitologer Jørgen Lundsgaard, Agronomy&Stewardship Manager, BASF 15 1. Den nye sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Lea Frimann Hansen, Kontorchef, Miljøstyrelsen 30 1. Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Christian Junker, Administrerende direktør, Danish Agro a.m.b.a. 30 08.30-09.15 09.45-10.30 10.45-11.30 12.30-13.15

42. Min afrikanske farm Mød to danskere med erfaringer i at drive landbrug i Uganda. Søren Næsborg driver 400 ha med ris, majs og soja og har planer om at udvide til 1200 ha. Hans Otto Sørensen har mange års erfaring med rådgivning af såvel Ugandas landbrugsminister som danske landmænd, der har etableret sig i Uganda. 43. Højaktuelt emne Denne session planlægges først umiddelbart før kongressen, og den vil omhandle et emne, der er i fokus på dette tidspunkt. 44. Mødet med mikrofonen Et tv-interview er den ultimative test, når det handler om at kommunikere klart og tydeligt. Her skal dit budskab, den sproglige aflevering og dit kropsprog gerne gå op i en højere enhed og du har kun få sekunder til at trænge igennem. Få bl.a. syv gode råd, som kan hjælpe dig. 45. Økonomi i biogas Kan biogas blive en god forretning? Energiforliget har givet nye muligheder for produktion af biogas i Danmark. Driftsøkonomien på kort og lang sigt er afgørende for finansieringsmulighederne. Økologisk biogas skal være med til at sikre en udvikling af den økologiske sektor i Danmark. Der er meget fokus, og det kan svare sig. 46. Experiences with crops for biogas in Germany 47. Nyt om energiafgrøder Germany has for a number of years been growing and using various crops for the production of biogas. Which crops have the greatest potential for biogas production? What are the quality aspects of different crops at harvest and how is the quality maintained during storage and transportation? Flerårige afgrøder som slætgræs, pil og poppel er blevet interessante til energiproduktion også på grund af miljøeffekt og økonomi. Hvad er tidshorisonten og afsætningsmulighederne? Arealet med roer til biogas stiger markant i Danmark - hvad er de foreløbige erfaringer med dyrkning, opbevaring og anvendelse? 1. For folk med tålmodighed og udlængsel Søren Næsborg, Landmand og maskinhandler, Horsens Maskiner A/S 15 2. Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i Uganda. Hans Otto Sørensen, Planteavlskonsulent 15 1.??? NN 30 1. Mødet med mikrofonen Trine Sick, Journalist, Kommunikation 45 1. Økonomi i biogasanlæg Karen Jørgensen, Konsulent, VFL 15 2. Økologisk biogas Erik Fog, Landskonsulent, VFL 15 1. Experiences with crops for biogas in Germany Hans Oechsner, Dr., Universität Hohenheim 30 1. Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, Seniorkonsulent, AgroTech 15 2. Roer til biogas Kasper Stefanek, Konsulent, AgroTech 15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25 13.00-13.45 14.00-14.45 15.15-16.00

48. Højværdi-produkter fra bioraffinering 49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning 50. Jordpakning og plantevækst 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold 52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene 2012 Hør om de tekniske muligheder og praktiske erfaringer med at skabe højværdi-produkter og energi ud af danske afgrøder i fuldskala-faciliteterne i Holstebro. Ved bioraffinering skabes højværdiprodukter som aminosyrer og protein samtidig med, at biomassen indgår i den bæredygtige forsyning med vedvarende energi. Der er store muligheder for synergi mellem forskellige processer og produktionsformer. Minimeret jordbearbejdning (reduceret eller ingen) er blevet grundigt undersøgt i forsøg og praksis i Sverige gennem de seneste 40 år. Johan Arvidsson har deltaget i undersøgelserne gennem flere år, og han giver et overblik over resultater og erfaringer. Jordpakning kan hæmme planters vækst betydeligt og dermed nedsætte udbyttet. Effekten på plantevækst kan ske meget hurtigt som en direkte følge af plantehormoner. Forsøg med jordpakning viser, at rodvækst kan påvirkes meget kraftigt. Det 1. indlæg afholdes på engelsk. Efter måling af kulstofindholdet i jorden i Kvadratnettet i 1987, 1997 og 2008 er det nu muligt at give nogle bud på de faktorer, der betyder mest for landbrugsjordens kulstofindhold. Her indgår forhold som afgrøder, husdyrgødning, jordtype og klima. Fra en række markforsøg kender vi en del til de dyrkningsfaktorer, som kan flytte på jordens kulstofindhold. I 2012 er der bl.a. gennemført forsøg med fastlæggelse af kvælstofbehov, fosfor til vinterhvede, mikronærings-stoffer og med mellem- og efterafgrøder. For husdyrgødning er der særlig fokus på virkningen af nye forsuringsteknikker i såvel stald, lager og under udbringning på forskellige afgrøder. Hør også om miljøforhold, økonomi og de praktiske forhold. 1. Fuldskala bioraffinering - Maabjerg Bioenergy Concept Søren Holm Pedersen, Projektudviklingschef, Vestforsyning A/S 15 2. Produktion af højværdige produkter fra biomasse Anne Grete Holmsgaard, Direktør, BioRefining Alliance 15 1. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Johan Arvidsson, Professor, SLU 30 1. Plant hormonal and growth response to soil compaction Fulai Liu, Lektor, KU 15 2. Jordpakning og rodvækst Lars J. Munkholm, Seniorforsker, AU 15 1. Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent Tolstrup Christensen, Professor, AU 30 1. Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder Leif Knudsen, Chefkonsulent, VFL 15 2. Resultater af forsøg med husdyrgødning specielt forsuring Annette V. Vestergaard, Specialkonsulent, VFL 15 16.15-17.00 08.30-09.15 09.45-10.30 10.45-11.30 12.30-13.15

53. How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? 54. Sidste nyt fra rodzonen 55. CULTAN a new method for application of fertilizers 56. Få fuldt udbytte af sensorstyring 57. Skal der bælter på? There is a great need for improving nitrogen utilization in winter wheat and the genetic improvement and choice of variety is of significant importance. A number of UK research projects have focused on genetic reduction of energy use and on N emissions in wheat production. The presentation summarizes the results and gives perspectives. Næringsstofoptagelse og -dynamik i rodzonen er rimeligt kendt. Men optager afgrøderne næringsstoffer fra dybere jordlag, fordi rødder går dybere end hidtil antaget, og påvirker det i så fald næringsstofudnyttelsen og kulstoflagringen? Og hvordan er kvælstofdynamikken på drænede jorder i zonen omkring drænene med kvælstofoptagelse, denitrifikation og udvaskning? A new fertilization method termed CULTAN has been developed in Germany. Liquid fertilizer containing ammonium is injected into the soil with a special technique which also allows application in growing crops or no-tillage fields. The method may reduce N losses and promote yields, and is now becoming commercially available. The presentation will highlight the latest research results and perspectives for the future, Flere og flere landmænd har en sprøjte med sensorstyring, eller bruger teknikken til gødskning. Hør, hvordan sensorerne virker, og hvordan målingerne bedst omsættes til dosering af pesticider og gødninger. Efter den våde høst 2011 gjorde flere landmænd og maskinstationer sig erfaringer med brug af bælter på bl.a. mejetærskere og frakørselsvogne. Hør om fordele og ulemper, herunder strukturskader ved kørsel på våd og tør jord, transporthastighed, omkostninger og risiko for nedbrud. 1. Improving nitrogen efficiency through genetic selection and breeding Malcolm Hawkesford, Dr., Rothamsted Research 30 1. Hvad kontrollerer den effektive roddybde for næringsstofoptagelse? Kristian Thorup-Kristensen, Professor, KU 15 2. Reduktion af nitratudvaskningen ved optimering af jordens denitrifikationskapacitet Christen Duus Børgesen, Seniorforsker, AU 15 1. Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN-method Martin Kücke, Dr., Institute of Crop and Soil Science 30 1. Gødskning efter Yara-sensor Leif Knudsen, Chefkonsulent, VFL 15 2. Gradueret sprøjtning med Green-Seeker Jens Elbæk Andersen, Konsulent, LandboNord 15 1. Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjer Johan Arvidsson, Professor, SLU 20 2. Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjer Anders Gad, Maskinstationsejer, Gad Maskinstation 10 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25 13.00-13.45 14.00-14.45

58. Smart registrering Flere firmaer leverer grej, som gør det nemmmere at lave registreringer i marken. Hør bl.a. om systemer til maskinovervågning og registrering af maskinoperationer. Repræsentanter fra firmaerne fortæller om udstyret. 59. Autostyring - muligheder og faldgruber 60. Plantetoksiner muligheder og risici 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder 62. Fremtidens medicin fra planter Autostyring er efterhånden et 'must' ved nyindkøb, men det kan også eftermonteres. Hvilke anvendelsesmuligheder har planteavleren særlig gavn af, og hvor er der faldgruber? Hør om nøjagtighed, korrektionssignaler, dataoverførsel og samarbejde om data med maskinstationen. Planter producerer en lang række toksiske stoffer, som kan beskytte dem mod angreb. Dette gør det muligt at bruge planteekstrakter som naturlige bejdsemidler. Nogle af stofferne har dog en uheldig effekt på de dyr og mennesker, der fejlagtigt indtager dem. Her skal der findes nye veje, så forsvaret i planterne bevares, og planteprodukterne kan indtages uden problemer. I alle plantearter er der i udviklingen sket genduplikationer, og dette ser ud til at have været en drivende faktor i udviklingen af plantearter. Dette gælder også for en del af vores kulturafgrøder, hvor de er benyttet til selektion og i forædlingsøjemed. Planter indeholder en række stoffer, som i tidens løb er benyttet som medicin. Mange af disse arter er udryddelsestruede, og derfor er det nødvendigt at finde frem til, hvordan planter laver stofferne. Thapsia garganica er en nær slægtning til vild 1. Værktøjer til registrering i markbruget J. Martin Møller, Direktør, LetFarm A/S 5 2. Værktøjer til registrering i markbruget Per Andersen, Datalogisk ApS 5 3. Værktøjer til registrering i markbruget Jens Bligaard, Afdelingsleder, VFL 5 4. Fordele og faldgruber ved registreringer i marken Michael Højholdt, Specialkonsulent, VFL 15 1. Resultater fra fra FarmTest om autostyring Flemming Hedegaard, Chefrådgiver, Byggeri og Teknik I/S 15 2. Mine erfaringer som bruger af forskellige systemer Danny Bonn Pedersen, Maskinstationsejer, Mosegaarden ApS 15 1. Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget? Ole Søgaard Lund, Centerleder, KU 15 2. Udvikling af raps fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour El Din Auis, Associate professor, KU 15 1. Gen og genom duplikation en drivende kraft i evolutionen Søren Bak, Forskningsprofessor, KU 15 2. Gen-duplikationer - evolutionens eksperimentarium med et eksempel fra hvede Claus Krogh Madsen, Post. Doc., AU 15 1. Thapsia garganica er der realistiske muligheder? Henrik Toft Simonsen, Lektor, KU 15 2. Allelopatiske stoffer potentiale og fremtid Inge Fomsgaard, Seniorforsker, AU 15 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15 09.45-10.30 10.45-11.30

63. Kommuneplan 2013 til debat 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land 65. Lokaldrevet udvikling 66. Nye produktionsmulighe der baseret på bæredygtighed og samspil gulerod, der indeholder medicin mod prostatakræft. Allelopatiske stoffer fra visse planter hæmmer ukrudt og stimulerer menneskers sundhed. Kommunerne er ved at have afsluttet deres arbejde med kommuneplaner, der skal være færdig i 2013. Hvordan kommer de til at se ud, og hvad kan landbruget forvente? Efterfølgende dialog og diskussion om, hvordan den enkelte landmand kan forholde sig til planlægningen, og hvilken betydning det kan få for bedriften. Integrerede og dialogbaserede projekter i kulturlandskabet kan skabe grundlag for løsninger for udvikling og forvaltning i det åbne land. Hør om erfaringer fra projektet DiaPlan (Dialogbaseret planlægning), hvor der bl.a. har været fokus på lokal inddragelse og samspillet mellem landbrug, natur og kultur. Der sættes fokus på begreberne lokalpark og naturpark. Skive Kommune arbejder aktivt med at lave en sammenhængende planlægning for et område med udgangspunkt i koblingen mellem de lokale ressourcer som erhverv, natur og landskab. Friluftsrådet har i deres mærkningsordning Danske Naturparker fokus på borgerinddragelse og naturparkens rolle i udvikling af f.eks. Landdistrikter. Klimatilpasning og strategier for bæredygtighed skaber nye driftsgrene og muligheder for synergier mellem landbrugsproduktion, byen og det åbne land. Samspillet mellem by og land bliver derfor igen mere og mere aktuelt og skaber grobund for nye positive relationer og historier, der kan være med til at tegne fremtiden. 67. Salgsstrategier Mød to landmænd, som er dygtige til at handle, men følger to vidt forskellige strategier. Den ene sælger primært traditionelle planteprodukter og handler efter en forud fastlagt strategi for 1. Plan og kort sådan kan det se ud Christina Lohfert Rolandsen, Planlægger, Faaborg-Midtfyn Kommune 10 2. De store virksomhedslandbrug i planlægningen Anders Mosbæk Nielsen, Afdelingsleder, Faxe Kommune 10 1. Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen, Lektor, KU 15 2. Erfaringer fra landsbyen Karby på Mors Ann Sophie Øberg, Urban designer, Morsø Kommune 15 1. Lokalparker udviklingspotentiale i lokalområdet Sune Schmidt, Udviklingskonsulent, Skive Kommune 15 2. Naturparker Hvad kan de bruges til? Mads Ellegaard, Sektionsleder, Friluftsrådet 15 1. LoCaRe et projekt fra Vejle Kræn Ole Birkkjær, Landskonsulent, VFL 15 2. Synergi og nabosamarbejde landbruget som drivkraft Knud Christensen, Landmand, Viftrupgård 15 1. Salg af traditionelle landbrugsprodukter Peter Buhl, Gårdejer 15 2. Salg af specialprodukter og direkte afsætning til kunden 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25 13.00-13.45

68. Urmennesket beslutter for dig afsætningen af årets produktion. Den anden sælger primært frugt og grønt direkte til detailhandlen, og en enkelt kunde aftager en stor del af produktionen. Hvilke mekanismer er i spil i en handelssituation. Hvis du tror, økonomi handler om penge, kan du godt tro om igen. Økonomi handler i høj grad om adfærd og beslutninger. Også om beslutninger, som ikke altid er lige ''rationelle''. 69. Ram forbrugerne! Hør, hvilke forbrugertrends der tegner sig, bl.a. bundling, ansvarlighed, fragmentering, ægthed og indhold af sundhedsfremmende stoffer. Vil det økologiske marked vokse, vil danskproducerede fødevarer være i høj kurs, og vil vi skulle producere mere perlespelt til salater eller andre kornarter til brød og grød? 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv 71. De gode naturplejeprojekter 72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark? I Sverige har de vist stor kreativitet i anvendelsen af planter, og der er en lang tradition for et konstruktivt samarbejde mellem fødevareindustrien og forskerne. Mange nye plantebaserede produkter udvikles i et samarbejde mellem forskerne og fødevareindustrien. Der er stigende fokus på, at den nødvendige pleje af naturen kan sikres gennem et konstruktivt samarbejde mellem myndigheder og landbrug. Hør om de gode erfaringer fra naturprojekter, hvor kommune og landbrug samarbejder. Hvad skal der til, for at det er attraktivt for landbruget at indgå aftaler, og for at projekterne kan blive en succes? Overdrev er rig på flora og fauna, og de har en lang driftshistorie, men hvornår bliver en gammel græsmark til et værdifuldt overdrev? Overdrevene gemmer ofte på en driftshistorie, som sætter sine spor. Nye regler på området sætter fokus på NN 15 1. Urmennesket beslutter for dig Jens Martin Bramsen, Adjunkt, KU 45 1. Ram forbrugerne Anne Glad, Livsstilsekspert og strategisk direktør 45 1. Partnerskap Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet Dave Servin, Agronom, Sveriges Lantbruksuniversitet 15 2. Ideon Agro Food, Lund Lennart Lindahl, Vicedirektør, Ideon Agro Food 15 1. Det gør vi i kommunen for at samarbejde med landbruget Lotte Madsen, Biolog, Kolding Kommune 15 2. Hvem gør hvad for hvem og hvorfor? Rasmus Dandanell Lundegaard, Projektkonsulent, Kolding Herreds Landbrugsforening 15 1. Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam, Post.doc., KU 15 2. Overdrevenes nye betydning i forbindelse med lovændringer Christina Weidick Kærsgaard, Natur- og 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15 09.45-10.30

73. Naturindhold i vandhuller 74. Naturværdier i randzonerne 75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur 76. Anvendelse af biomasse fra engarealer 77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt grænsen mellem græsmarker og overdrev, og det har konsekvenser for forvaltningen og beskyttelsen for landbrugerne. De senere år har der været god interesse for at etablere vandhuller. Det kræver en målrettet indsats for at skabe og bevare et godt vandhul, og der følger visse restriktioner med. Hør mere om udviklingen af det nye system til vurdering af tilstanden og om resultaterne af de første undersøgelser. Få en vurdering af, hvordan det står til med de danske søer og vandhuller. Et af argumenterne for etableringen af randzonerne var skabelsen af ny natur. Hør mere om baggrunden og erfaringen på området og ikke mindst den forventede tidshorisont. Offentligheden får i vid udstrækning adgang til den nye natur. Dette har været diskuteret, og der er en del erfaringer med denne adgang. Hvordan findes den bedste løsning for begge parter? Der er igangsat mange initiativer for at forbedre forholdene for engfuglene, men pleje af hensyn til fugle medfører ofte specifikke krav til driften af engarealer. Der skal være plads og muligheder til både fugle og landbrug. Få en status på aktiviteter og resultater fra bl.a. EU-medfinansierede LIFEprojekter. Græs fra engarealer kan anvendes til biogas og gødning. Dette er et potentielt forretningsområde. Hør om danske og svenske erfaringer med forskellige driftsstrategier, hvor produktion af biomasse til biogas og økologisk gødning bliver forenet med naturpleje. De særlige habitatnaturtyper stiller specielle krav til plejen, hvis målene om gunstig bevaringsstatus skal nås. I Natura 2000 planerne er den påkrævede pleje miljøkonsulent, Agri Nord 15 1. Etablering og pleje af gode vandhuller Eigil Plöger, Seniorkonsulent, Aglaja 15 2. Undersøgelser og kvalitetsvurderinger af vandhuller Lars Briggs, Biolog, Amphi Consult 15 1. Forventet effekt på naturen i randzoner og på vandmiljøet Annette Baattrup-Pedersen, Biolog, AU 15 2. Sådan opnås en fælles forståelse og gavn ved adgangen til landmandens marker Niels Clemmensen, Landmand 15 1. Engpleje til gavn for fuglelivet Henning Fjord Aaser, Biolog, Naturstyrelsen 15 2. Hensyn til fuglene og rationel landbrugsdrift Søren Christensen, Gdr. og formand, Vestjysk Landboforening 15 1. Organisering af høst og afsætning af biomasse fra engarealer Thomas Vang Jørgensen, Økologichef, LMO 15 2. Hvordan forenes hensyn til høst af biomasse og naturpleje bedst? Urban Emanuelsson, Professor, SLU 15 1. Sådan skal habitatnaturtyper plejes Bettina Nygaard, Forsker, AU 15 2. Erfaringer med plejeplaner for konkrete 10.45-11.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25

78. Fakta om randzoner beskrevet i meget generelle vendinger. Et redskab til at målrette plejen kan være gennem plejeplaner. Randzonerne har i den grad været diskuteret og har sat sindene i kog. Hør, hvad forskeren har at fortælle om de miljømæssige effekter for tabet af fosfor og kvælstof samt for naturen. Få også svar på, hvordan du skal forholde dig til ranzoneordningen i praksis. 79. Pas på vandløbene Få overblik over, hvordan du bedst sikrer balancen mellem natur og vandafledningen og få indblik i, hvilke muligheder du har for at bevare vandløbenes evne til at lede vandet væk. Budskabet er bl.a., at det betaler sig at gå i dialog med kommunen. Hør også, hvilke konsekvenser den ændrede grødeskæring har haft i vådområde-projekter. 80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet 81. Naturpleje med succes 82. Kvælstof i drænvand Udgangspunktet for god natur- og vildtpleje er, at tiltagene etableres de rigtige steder og med det rette indhold. Kom og bliv inspireret af gode anbefalinger og erfaringer med naturtiltag i markerne. Det er muligt at gøre naturpleje til en driftsgren! Behovet for pleje af naturarealer er stort, og der efterspørges robuste husdyr, der er egnede til afgræsning af naturarealer. Kom og hør om 'Hammershuslam' og 'Naturgeder' og få inspiration til, hvordan naturpleje kan lykkes også med får og geder. Det seneste år er der målt kvælstofindhold i drænvand for at nuancere billedet af drænenes bidrag til vandmiljøet. Ændrer de nye drænvandsmålinger vores syn på kvælstofudledningen, og er der behov for at ændre på målemetoder eller indsatsen? naturområder Peter Witt, Biolog, Linnea Consult ApS 15 1. Miljøeffekten af randzoner Brian Kronvang, Professor, AU 15 2. Sådan fungerer randzoneordningen Per F. Ahle, Souschef, NaturErhvervstyrelsen 15 1. Sådan vedligeholdes vandløb til gavn for både natur og afledning af vand Bent Lauge Madsen, Biolog, Vandborg gl. Skole 15 2. Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelsen på din ejendom Erik Hansen Blegmand, Erhvervspolitisk konsulent, Gefion 15 1. Valg og placering af tiltag med optimal effekt Jørn Pagh Bertelsen, Biolog, AU 15 2. Tiltag for naturen så nemt kan det gøres Gregers Hellemann, Godsejer, Aagaard Gods I/S 15 1. Vejen fra svineproduktion til naturpleje med får Jan Seerup, Fåreavler, Den Bornholmske Gårdbutik 15 2. Geder i naturplejen Rita Merete Buttenschøn, Seniorrådgiver, KU 15 1. Resultater af analyser af drænvandet 2011-2012 Søren Kolind Hvid, Landskonsulent, VFL 15 2. Hvilken betydning får resultaterne fra drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Seniorrådgiver, AU 15 13.00-13.45 14.00-14.45 15.15-16.00 16.15-17.00 08.30-09.15

83. Det juridiske vandmiljø 84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet 85. Lokal kortlægning af kvælstofretentione n 86. Vandrammedirektiv et i andre lande 87. På vej mod en ren Østersø 88. Efter vandplaner kommer handleplaner Svarer den juridiske tankegang i den danske implementering af Vandrammedirektivet til intentionen i direktivet? Landbruget har stævnet staten i to forhold: Dels om gyldigheden af implementering af Vandrammedirektivet, dels om kravet om randzoner er ulovlig ekspropriation. Hvad er det juridiske aspekt af stævningen? Hør om alternative metoder til at reducere af kvælstoftabet, f.eks. Dyrkning af vandplanter til høst, plantning af ålegræs, etablering af stenrev, brug af alger, styret dræning og drænfilter. Hvilken dokumentation har vi for effekten, og hvilke tiltag vil komme til at spille en rolle fremadrettet? Med øget fokus på lokal regulering kommer også behovet for detaljeret og sikker kortlægning af udvaskning og retention fra marker. Hør erfaringerne fra to projekter, hvor der er arbejdet på at fastsætte effekten af tiltagene på markniveau. Hvordan vurderer EU-kommissionen landenes vandplaner? Hvordan har andre lande grebet det an, og hvad er kommissionens vurdering af udvalgte lande? Der gives også ideer til, hvad der kan forbedres. Hør, hvilke virkemidler der bliver taget i brug, når landmændene omkring Østersøen selv skal vælge, hvordan de vil reducere udledningen af næringsstoffer. På Bornholm har landmændene, som deltager i projekt Baltic Deal, oprettet et skruepresselaug med en mobil gylleseparator, og de arbejder med at bruge efterafgrøder til biogasproduktion. Tiden er kommet til at implementere vandplanerne og inddrage borgerne i at finde gode løsninger. Hvordan ser kommunerne på det at lave 1. Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner, ph.d.-studerende, KU 15 2. Derfor stævner landbruget staten for vandplanerne Håkun Djuurhus, Advokat, Bech-Bruun 15 1. Effekt af nye virkemidler Flemming Gertz, Specialkonsulent, VFL 15 2. Brug af nye virkemidler i kommende vandplaner? Hanne Bach, Direktør, AU 15 1. Erfaringer fra NICA-projektet Jens Christian Refsgaard, Forskningsprofessor, GEUS 15 2. Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Jacob Birk Jensen, Civilingeniør, NIRAS 15 1. Vandrammedirektivet i andre lande Peter Gammeltoft, Kontorchef, EU-Kommissionen 30 1. De bedste erfaringer for implementering af miljøtiltag Sindre Langaas, Senior expert, Federation of Swedish Farmers 15 2. Bornholmske erfaringer og udfordringer Elisabeth Falk, Miljørådgiver, Bornholms Landbrug 15 1. Kommunernes syn på handleplaner Søren Brandt, Biolog, Herning Kommune 15 09.45-10.30 10.45-11.30 12.30-13.15 13.30-14.15 14.40-15.25 15.40-16.25

handleplaner og gå i dialog med lodsejere? Der er oprettet vandløbslaug i mange områder. Kom og hør, hvordan det fungerer i praksis. 2. Kan vandløbslaug gøre en forskel? Kim Nielsen, Landmand 15