Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.



Relaterede dokumenter
Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 4: Elevinterview 3

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Transskription af interview Jette

Communication BA-project Interview, focus group 1

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Selvevaluering

Med Pigegruppen i Sydafrika

Denne dagbog tilhører Max

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Kapitel 5. Noget om arbejde

Interview med drengene

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Bilag 2: Interviewguide

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Den interviewede Tinderslut. Oåårh

Sebastian og Skytsånden

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Transskribering af interview 5

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Thomas Ernst - Skuespiller

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Løgnen. Nyborg Friskole

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

SKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse , 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Hvad skal jeg skrive?

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

Transkript:

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten af tyverne. Og jeg er lige blevet færdig med at læse min bachelor. Interviewer: Ja.. Luna: Og.. Så er jeg glad for at være politisk aktiv. Interviewer: Okay. Hvad vil det siges? Luna: Øhm.. Jeg er meget engageret i mit lokale samfund, og i det globale samfund, og i de problematikker jeg ser i forhold til uretfærdighed og øh.. Meget specifikt, specielt for flygtninge. Så jeg er engageret i nogle forskellige grupper, som arbejder politisk for flygtninges rettigheder. Interviewer: Okay. Spændende. Øhm. Jeg skal lige huske at sige inden vi kommer for godt i gang, at hvis der er noget du ikke har lyst til at svare på, noget du gerne vil holde privat, så siger du bare til, så er det helt i orden. Og også i forhold til om vi skal bruge dit rigtige navn i interviewet - det kan vi godt skrive ud. Det ved jeg ikke hvordan du har det med? Luna: Det må I gerne. Interviewer: Okay. Vi bruger ikke efternavn eller noget. Det er kun fornavnet. Luna: Okay. Interviewer: Øhm.. Hvor bor du nu? Luna: Jeg bor i Nordvest i fuglekvarteret. Interviewer: Ja..? Så du er tæt på Containerbyen? Luna: Ja, jeg betragter lidt Containerbyen som min nabo, det ligger lige et par gader væk herfra, så det er sådan meget tilgængeligt. Interviewer: Ja, okay. Hvordan har du med at bo i Nordvest, sådan.. Hvad tænker du om området? Luna: Øhm. Jeg synes nok at det er det dejligste område i København lige nu, fordi det absolut er det område som jeg opfatter som det mest mangfoldige i København. Øhm, før det kan man 1

sige at Nørrebro var en del af det, men jeg synes i de seneste år er der ligesom sket en form for.. Hvad kan man sige, modernisering af.. Eller.. Nørrebro er blevet meget populært, som man kan se fra andre byer rundt omkring i verden, at det bliver ligesom mere for de unge og de rige, øhm, og der synes jeg at Nordvest ligesom har klaret sig med at komme udenom det. Fordi der stadig.. Det virker som om at der er plads til alle i Nordvest. Det er ligesom ikke på sammen måde blevet overrumplet af unge, rige mennesker og moderne caféer og sådan noget, der synes jeg at Nordvest stikker ud som et sted hvor der er mange forskellige hudfarver, mange forskellige sprog, mange forskellige klasser, hvis man kan sige det på den måde. Øhm, og ja, generelt bare en mangfoldighed på gaden med grønthandlere og.. Så videre. Interviewer: Ja Luna: Så jeg synes at ja, Nordvest er sådan et frit sted på en eller anden måde. I forhold til andre steder i København som er sådan lidt mere.. Øhm, skaber nogle rammer eller nogle bokse man skal passe ind i, der synes jeg at Nordvest.. Det føles som om her er plads til alle. Interviewer: Okay. Dejligt.. Hvordan blev du præsenteret for Containerbyen? Luna: Det var igennem de sociale medier. Det var på facebook. Og så fandt jeg senere ud af, at jeg har nogen. Nogle af de mennesker jeg laver politisk arbejde med har været engagerede i opbygningen af projektet. Men først var det igennem facebook. Luna: Har du indtryk af at der er mange der opdager det på den måde? Nu ligger det jo op af.. Ja, altså det ligger jo lidt skjult op af togbanen. På det der hedder Linjen. Så tror du der er mange der har opdaget det på de sociale medier, eller.. Hvad er dit indtryk af hvor gode de har været til at få det ud? Luna: Altså jeg kunne forestille mig at det er lidt af en blanding. Og det er selvfølgelig altid det der er udfordringen når man skal prøve at lave noget der skal være åbent for alle, og ligesom skal danne rammen om et fællesskab. Så jeg tror det er en blanding af at mange har set det på facebook, fordi at det er der vi bliver orienteret omkring de fleste ting der foregår i vores lokalmiljø. Men øh.. Så tror det er en blanding af det. Og så en blanding af at det kommer fra miljøet, Nørrebro og Nordvest, øhm.. Jeg kan sagtens forestille mig at der er en eller anden form for intern mobilisering af frivillige aktivister. Jeg forestiller mig det er en blanding om det. Der er mange der kommer fra et miljø, og så mange der kommer udefra og opdager det gennem de sociale medier. 2

Interviewer: Tror du at øh.. Containerbyen så, nu siger du at der er mange der kommer fra et bestemt miljø, som har været med til at bygge det op, skabe det, og måske også har været sådan grundlæggere, på en eller anden måde. Også sådan rent idémæssigt. Øhm.. Tror du det kommer til at have en indflydelse på hvem der rent faktisk kommer i Containerbyen? Nu siger du også det her med at det skal være åbent for alle og.. Luna: Jo, altså jeg kan forestille mig at noget af det som grundlæggerne skal lægge rigtig meget vægt på ligesom på at få åbnet stedet så at alle har mulighed for at få en ejerfornemmelse omkring det. Interviewer: Ja.. Luna: Og det tror jeg altid er en udfordring, specielt fordi at, når vi kommer til her, efter åbningsceremonien kan man jo have en fornemmelse af, at der allerede er nogen der ejer det, eller ligesom ejer projektet eller har sat projektet i gang. Så allerede der er der jo et skel mellem de interne grupper der har været i gang med det længe, og så de nye der kommer til. Så jeg tror det er rigtig, rigtig vigtigt, at selvfølgelig de grupper der har været i gang med projektet længe, sørger for at få åbnet op og involveret folk, også i opstartsfasen. Interviewer: Ja.. Helt sikkert. Luna: Men umiddelbart. Altså mit indtryk indtil videre det er at det også er det de ønsker. At de vil gøre alt hvad de kan for at få engageret folk, og gøre det til et sted hvor man er ligeværdige. Øhm, og hvor alle kan tage lige meget del i det. Interviewer: Ligemeget om man har været med til at starte det eller ej? Luna: Ja, det er mit indtryk at det er det der er meningen med det. Også igennem de invitationer jeg har fået til at være med i have-gruppen. Interviewer: Ja? Luna: Hvor de altså.. Lægger rigtig meget vægt på at de ønsker at så mange som muligt kommer. Så vi er så mange som muligt som er med til at forme projektet eller forme haven sammen og have-gruppen og hvad der skal foregå over sommeren. Så der synes jeg i hvert fald at de inviterer til at man skal føle sig som en del af projektet fra starten. Interviewer: Og at alle initiativer sådan er.. kærkomne? Luna: Ja. Interviewer: Ja. Øhm.. Har du.. Har du været aktiv i lignende projekter? Er du bekendt med det her med at skabe projekter i byen, som på samme måde som Containerbyen - du forklarer jo at 3

Containerbyen har denne her idé om at skabe et sted som er mangfoldigt, hvor alle kan komme og være medskabere af det. Har du erfaringer med andre lignende initiativer? Luna: Altså det der er lidt specielt med lige præcis Containerby i forhold til de ting jeg ellers har været engageret i er at det er kommunalt finansieret. Og at det også er på den måde det er startet op, og sikkert også derfor at der ligesom er nogen der har ansvaret for det i første omgang. Øhm.. Jeg har været meget interesseret i andre byhaver, byhaven på Jagtvej 69 og byhaven inde ved Nørrebroparken, og synes det er vildt spændende at vi kan få lov til at skabe nogle.. Et fællesskab i det offentlige rum hvor alle kan være med, og så samtidig også være udenfor og komme tættere på naturen i byen, men jeg tror det der ligner mest det har nok været da jeg var med ude på Søminen, som ligesom var et forsøg på at udvide Christiania og skabe flere fristeder, også i forhold til at der ikke er så meget plads til os i København. Men det med Søminen var jo autonomt på en helt anden måde. Umiddelbart virker Containerbyen også selvorganiseret og meget sådan, uden hierarki, men det er nok noget andet selvfølgelig når det er kommunalt. Så jeg har ikke helt prøvet noget lignende. Interviewer: Nej.. Tænker du at netop det at det er støttet af blandt andet af Københavns kommune og af det initiativ der hedder Detours, og områdeløft i Fuglekvarteret, tænker du at det kommer til at have nogle begrænsninger for projektets udfoldelse, at der er nogle kommunale instanser som skal holde øje med hvordan tingene går, og som også skal give tilladelser til hvad der kan foregå. De kommer måske til at være lidt med til at sætte rammerne. Tror du det vil have.. Altså hvilken indflydelse tror du det vil have for projektet? Luna: Altså jeg tror at man kan se på det fra to sider. Altså måske begrænser det selvfølgelig i forhold til hvad man kan lave i Containerbyen, og det jeg lige ser for mig; hvad man må fundraise til igennem Containerbyen. At det ligesom skal foregå meget officielt, øhm.. Og sådan på linje med loven. Men jeg synes også godt at man kan se det på en positiv måde, at det giver en frihed at det er kommunalt støttet, og at det giver en sikkerhed. Fordi det ikke på samme måde kan ryddes eller ligesom kan blive fjernet fra den ene dag til den anden, og på den måde så tænker jeg at det gør det mere stabilt at det er lovligt og at det er en del af kommunen, og at man har dem i ryggen. Så projektet har en fremtid, og bare lige sådan mit umiddelbare indtryk af at være der indtil videre, er at det ikke begrænser i forhold til hvordan folk udfolder sig, fordi at jeg synes at man får en fornemmelse når man er der af at man har frie tøjler i forhold til hvordan de har lavet de fysiske rammer indtil nu.. Og det er kun en fornemmelse, så 4

jeg føler ikke at det på den måde er blevet begrænset eller normaliseret, som andre steder kan blive udsat for, når det sådan bliver en del af kommunen, ik? Interviewer: Jo. Luna: Så jeg tror enten at man kan se det Jeg ville se det positivt. Interviewer: Ja, okay. Nu siger du sådan at øhm.. Du snakker om dine fornemmelser når du har været der. Var du til åbningsceremonien i Containerbyen? Luna: Ja, jeg var dernede et par gange under ceremonien, fordi jeg synes at det var vildt dejligt at den lige var blevet oprettet og jeg havde først lige opdaget det, så jeg var dernede et par gange i løbet af de to dage og gå lidt rundt og kigge. Interviewer: Ja.. Hvad var din oplevelse af hvilke mennesker der kom, altså var det folk fra.. Det kan du selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men havde du et indtryk af at det var folk fra lokalområdet der kom, var det forskellige mennesker..? Luna: Ja, altså jeg tror at.. Altså det umiddelbare indtryk man får er for det første at det er et meget behageligt sted at komme uanset om man kommer alene eller i grupper, eller med sine børn eller er pensionist. På den måde var det umiddelbart et meget mangfoldigt sted at være. I forhold til at det føltes som om at man sagtens kunne være og komme som den man var. Og så var det selvfølgelig en dejlig oplevelse at der var mange forskellige slags. Altså i alle aldre, og med forskellige slags tøj på. Øhm. Og jeg tror der var mange fra lokalmiljøet, også fordi at det ligesom har været det der var målgruppen eller fokus for mobiliseringen, men jeg har også et indtryk af at det strækker længere end det. Interviewer: Ja..? Luna: Og også kan inddrage folk fra resten af København. Umiddelbart. Og så også fordi at det var en åbningsceremoni, så der var måske flere end bare fra Fuglekvarteret og Nordvest der var der. Øhm.. Så jeg kan forestille mig at de også åbner op for at der er folk fra resten af København, som kan få lov at være med. Det tror jeg da Interviewer: Okay. Og du nævnte tidligere at du tænker på at blive frivillig dernede, at hjælpe til, og være med til at skabe noget af det. Luna: Ja. Interviewer: Øhm.. I hvilket omfang, eller hvordan tænker du det? Luna: Øh, altså jeg tror det både er med at engagere mig helt konkret i have-gruppen og ligesom tage del i ansvaret for at der kommer en have op og stå, og at der er nogen der passer 5

den og nogen der udvikler den, også i og med at have-gruppen har lagt op til at man kan komme med sine egne idéer og sine egne initiativer, så det vil jeg rigtig gerne være med i som en del af en gruppe, som ligesom tager det videre. Øh, men jeg kan også rigtig godt se for mig at det bliver et sted hvor man kommer når man har lyst. Og et mødested for mig eller mine venner, eller et sted man kan møde nye mennesker. Øhm.. Det var i hvert fald det indtryk jeg fik. At det også er et sted man har lyst til at sætte sig og drikke en kop kaffe. Øhm ja. Så jeg tror det bliver en blanding af et værested og et sted man er engageret som aktivist i et specifikt projekt. Interviewer: Ja. Hvordan fik du.. Det her med at være frivillig, hvordan fik de ligesom ordet ud? Hvad gjorde du for at blive kontaktet eller tage kontakt til have-gruppen? Luna: Ja, altså de havde valgt en meget fed strategi. De havde hængt lister op rundt omkring til åbningsceremonien hvor man kunne skrive sin e-mail på, hvis man havde lyst til at blive kontaktet i forbindelse med for eksempel fremtidige møder for have-gruppen. Øhm. Og så udover det var jeg dernede for et par uger siden, hvor jeg bare spurgte ind til hvornår de ville holde et møde af en eller anden slags som var åbent for for nye. Og der fik jeg at vide at de først lige skulle have nogle interne møder, og så ville de ligesom begynde at invitere folk ind når de havde planlagt rammerne for det. Så jeg har også sådan skabt personlig kontakt til dem der virker til at stå for det. For at høre hvordan man kan få lov til at være med. Interviewer: Ja, okay. Så du har tænkt dig at møde op til næste havemøde? Eller du er blevet inviteret til et havemøde og så møder du op dér? Luna: Ja. Og glæder mig rigtig meget til forhåbentligt at få skabt nogle kontakter og få dannet en eller anden form for gruppe. Øhm. Og så være regelmæssigt engageret fremover. Interviewer: Ja. Fedt. Øhm.. Ja. Tror du at.. Du taler om Containerbyen som et mødested, hvor man også.. Både et sted man kan sætte sig hen med folk man kender og mødes med sine venner, men også hvor man kan møde andre mennesker fra nabolaget eller fra resten af København, tror du sådan.. Det virker til at det er de rammer som Containerbyen stiller op, eller at det er det som er idealet på en eller anden måde ik? At det kan være et samlingssted og et mødested for alle mulige forskellige slags mennesker. Tror du at - det er selvfølgelig hypotetisk - men tror du at det kan komme til at fungere sådan i praksis? Luna: Ja, altså min fornemmelse af det er, at det helt klart kan komme til at blive et fristed i København hvor alle kan få lov at være og de fleste kan få lov til at tage initiativer. Øhm.. 6

Udfordringen er selvfølgelig bare om det kan lade sig gøre at få det til at blive et sted der er fælles for alle. Og med det tænker jeg i hvert fald at det kan være en udfordring at sørge for at alle føler at de er ligeværdige i det fællesskab, og.. Altså min opfattelse af andre fristeder er, at der jo hurtigt bliver dannet nogle grupper sådan et sted, og at der også kan blive dannet hierarki uden at det nødvendigvis er meningen. Og det er selvfølgelig lidt spændende i forhold til bare at gå derned og menneske til menneske spørge om man må være med, og så få at vide at der ligesom skal foregå nogle interne møder først, og det tror jeg bliver nok den store udfordring som er for de fleste fristeder, at der ligesom altid vil være nogen der ved mest, eller har været med fra start eller sådan noget. Og det synes jeg er meget spændende, om det ligesom kan lade sig gøre at få skabt en flad struktur hvor alle føler sig som en lige del af projektet. Men sådan som det ser ud indtil videre kan jeg forestille mig at det bliver et fristed hvor der er plads til alle. Interviewer: Okay. Fedt. Nu tænker jeg, altså i forhold til at Containerbyen ligger lige specifikt i Nordvestkvarteret, hvor at man kan sige Nørrebro og også Nordvest er ligesom et område i København hvor der bor rigtig mange forskellige mennesker, også fra forskellige kulturelle baggrunde og der er mange etniske minoriteter. Øhm. Hvordan tænker du at.. Tror du at Containerbyen vil være i stand til at indfange dem også? Fordi man kan måske.. Nu snakker ud om med hensyn til andre lignende initiativer, der kan det være bestemte grupper der måske knytter sig til dem, tror du også at der vil være mulighed for at man fik andre grupper ind end nødvendigvis lige dem som gerne vil være aktivister eller ja, tilhører ligesom den subgruppe af aktivister og frivillige..? Luna: Øh ja, altså det er jo meget spændende at overveje om de kan formå at inkludere andre end dem som ligesom allerede er i miljøet, eller i hvert fald har været vant til at organisere sig enten politisk eller lokalt på den ene eller den anden måde. Og der tror jeg i hvert fald, altså igennem mit arbejde med flygtninge, kan jeg selvfølgelig se at det er en kæmpe stor udfordring at danskerne ofte kommer til at stå i spidsen for initiativer. Øhm.. Og jeg ved måske egentlig ikke rigtig hvor dét kommer fra. Men det kræver i hvert fald rigtig meget at få inkluderet nytilkomne eller mennesker der ikke kan tale dansk. Måske nogle gange fordi at de ikke har de samme ressourcer og det samme overskud i hverdagen til at bruge deres fritid på at engagere sig lokalt. Øhm.. Min frygt er at der ikke vil være en balance i den etniske repræsentation i Containerbyen, for det har man set mange gange før. Også igen fordi at det kræver ligesom at 7

de bliver inviteret ind, eller på en eller anden måde kender folk og sådan er det jo meget på Nørrebro, at der er blevet skabt nogle forbindelse mellem forskellige etniske grupper og danskere, men jeg tror desværre tit at det kan komme til at være unge, danske der står i spidsen. Og det kunne jeg også godt frygte kunne komme til at ske i Containerbyen. Det kan også have noget at gøre med hvad for nogle aktiviteter der ligesom bliver lagt op til. For eksempel aktiviteter der involverer alkohol, som naturligt vil ekskludere nogen. Øhm, så jeg tror det vil være en stor udfordring at prøve at få inkluderet hele befolkningen i Nordvest. Interviewer: Ja.. Men du tænker at hvis man laver nogle forskelligartede arrangementer som retter sig også imod forskellige grupper, forskellige mennesker og ikke kun udelukkende dem der har lyst til at plante en urtehave og være med til at lave en kompost, øhm.. Så vil det være større mulighed. Så det handler om hvilken retning man ligesom peger arrangementer i på en måde? Luna: Ja, det kan man sige. Selvfølgelig kunne man jo for eksempel prøve at invitere børnefamilier ind for at sørge for at det bliver et sted hvor børnefamilier kan være, det der ligesom er problematikken ved det er, at ligeså snart der er nogen der retter det mod noget eller skal invitere nogle andre, så er der allerede skabt et hierarki mellem os der arrangerer dem og jer der er velkomne. Så på den måde tror jeg det er.. Altså igen, man kan jo godt invitere ind til at mange slags mennesker kommer, men det er bare ofte alligevel måske en lidt specifik gruppe der står for det, og allerede der er der jo ligesom en ejerskabsfornemmelse der kan blive taget fra dem der bliver inviteret ind. Som vil blive ved med at være gæster, eller nye, eller sådan noget lignende. Øhm, så selvfølgelig kan man prøve at målrette det imod at alle er velkomne, men jeg er ikke sikker på at det vil være en mulighed at Ali på 35 også bliver en del af arrangørgruppen. Det er selvfølgelig mit håb, men øh.. Interviewer: Ja.. Luna: Det kræver en del på en eller anden måde, at få skabt den ligeværdighed, ik? Interviewer: Jo. Og det lyder også på dig som om at du tænker at det er en balance? Altså ligeså snart at man begynder at invitere nogen på en bestemt måde, i en bestemt retning, så kan man måske være med til at reproducere nogle kategorier eller at skabe sådan en os-demdikotomi på en eller anden måde. 8

Luna: Ja, præcis. Ja, fordi det måske alligevel oftest vil være danske unge der faciliterer fællesskabet eller faciliteter rummet og allerede der er det jo så dem der er ja.. På en eller anden måde står i spidsen, ik? Interviewer: Ja. Luna: Men det kunne selvfølgelig også godt ske at der er lokale der engagerer sig på lige fod. Og bliver en del af kernegruppen. Interviewer: Okay.. Jamen øhm. Jeg tror vi kom godt omkring. Tusind tak for din tid. Luna: Selv tak. Interviewer: Og tak for at du ville være med. Jeg håber at situationen var behagelig for dig. Luna: Jamen det var den. Interviewer: Og at du føler at du kunne tale frit. Luna: Det gjorde jeg. 9