Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@cc.au.dk
To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som selvledende patient B. Sundhedsteknologier er ikke neutrale værktøjer i praksis: de transformerer praksis og de transformeres i praksis
A. Fremtidens borgere som selvledende patienter
Selvhjælp i gamle dage Før 1921 ingen formaliseret, officiel hjælp at hente for invalide borgere Kun særlove kunne udløse hjælp, ellers privat fattighjælp Den skattefinanciererede invalideforsikring indføres fra 1921. Politisk motto: Hjælp til selvhjælp Socialreformen 1933 systematiserer gældende lovgivning - Fra almisser til rettigheder
Velfærdsstaten Efter anden verdenskrig påtog staten og de professionelle sig opgaven at bestemme og definere: borgernes behov omfanget af offentlige ydelser retfærdig, ligelig fordeling af ydelser Paternalistisk rolle for stat og professionel, og passiv rolle for borgerne, - men til det fælles bedste
Velfærdssamfundet (Velfærds?)staten er aktuelt udsat for flere former for pres: økonomisk demografisk ideologisk-politisk individualistisk stat, offentlige institutioner og borgere Medfører markante forskydninger mellem Staten overlader ansvar til samfundsborgerne
Den enkeltes bedste Selv-ledelse Der stilles stadig flere krav til den enkelte Den enkelte stiller selv flere krav: flere valgmuligheder mere og bedre information nye typer af (be)handling Nye borger- og patientroller vokser frem med den enkelte placeret i en central, selvledende rolle Hvad er selvledelse?
Selvledelse og ansvar I nutidige virksomheder skal ledere udvise større grad af tillid, og give mere frihed til medarbejderne for at selvet kan indgå i organisationens værdiskabelse Tre dimensioner af selvledelse (B.W. Rennison 2011): a. at lede sin selvbestemmelse, dvs. have frihed til at afvikle andres autoritet og myndighed; have ret til selv at tilrettelægge sit liv b. at lede sig selv, dvs. forpligte sig på at lede (efter) sin egen personlighed og autenticitet i den aktuelle kontekst for at bruge den produktivt (Kant autonome subjekt) at lede sig selv i forhold til en helhed, dvs. at kombinerer og varetage sine egne behov og organisationens værdiskabelse på samme tid (systemisk ledelse af selvledelsen)
Ledelse af selvledelsen Laissez faire-ledelse fører til stress og usikker selvledelse Selvledelse kræver klar ledelse: rammer, forudsætninger, roller funktioner, tilgængelighed bør aftales Tydelig definition af selvledelse hos alle i organisationen Selvledelse er en kompetence, ikke en personlig egenskab, og den skal læres lige som andre kompetencer
Ledelse af den selvledende medarbejder Fremmedledelse: regler systemet kontrol sanktioner monologisk kultur mistillid frygt Selvledelse: rammer individet selvkontrol feedback dialogisk kultur tillid frihed
Patienten som selvledende medarbejder? Forpligter sig på en disciplineret form for adfærd, reguleret af styringsmekanismer og ledelsesteknologier Lader sig frivilligt styre og regulere på afstand som led i kontraktforholdet med sundhedsvæsenet Er ledelsen af patientens selvledelse tydelig og stringent i hele organisationen?
Borger og/eller patient? Den danske regerings vision om fremtidens patienter som borgere: Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. [ ] Regeringen ønsker, at den enkelte forbliver mest muligt borger og bliver mindst muligt patient. (Regeringen: Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen, 2013) Men - er alle patienter klædt på til at agere som borgere?
Den aktive patient Borger og stat skal gensidigt tage vare på hinanden. Borgerne skal skabe de bedste betingelser for, at staten kan tage vare på dem: A. Den ansvarlige, motiverede og aktive patient er den nye idealtype - ligner en borger i vigtige henseender B. Den sårbare patient er den, der (endnu) ikke kan leve op til rollen som aktiv patient; den, der ikke kan finde rundt i systemet A- og B-holdslogik: dem, der kan, og dem, der (endnu) ikke kan. Hvad med C- og D-holdet? eller anti-holdet?
Borger-patienten i centrum Selv-ledende patient med flere rettigheder og pligter - borgerideal Forpligter sig (frivilligt) på aktiv indsats i eget (eller familiemedlemmers) sygdomsforløb Men... er den syge patient også beredt?
Borgeren i patientens sted? Det er den selvledende patient/den aktive borger/den kyndige bruger, der kan formulerer krav og påtage sig ansvar for egen pleje og behandling Men forvent ikke den selvledende patient i alle faser af behandlings- og plejeprocesser Nogle gange er patienten snarere hundedårlig, diabetiker, bedstemor, haveelsker, træt, ængstelig, trodsig, travl, forvirret, osv. Det er nødvendigt at lave skel mellem typer af patienter i praksis og knytte dem sammen med bl.a. borgeridealer, brugerbegreber, livsvilkår og sygdomshistorier
B. Transformativ teknologi 1. Teknologi er ikke et neutralt værktøj eller hjælpemiddel til støtte for menneskelig praksis 2. Teknologier bestemmer ikke handlinger 3. Teknologier inviterer til bestemte forståelser og handlinger
Teknologisatsningen i dansk velfærd I 2014-2016: fælleskommunalt mål at spare 500 millioner kroner gennem velfærdsteknologi Fra januar 2015: 7500 elektriske bade- og toiletstole; 3736 vasketoiletter; 28400 loftslifte; 154 spiserobotter I 2015 benytter 9 ud af 10 kommuner sig af robotstøvsugere i ældre borgeres hjem I 2013 og 2014 blev der effektiviseret for 233,3 millioner kroner på handicap- og ældreområdet I 2011: 33.304 kommunale social- og sundhedshjælpere, I 2015: 24.199 (KL s lønstatistik)
Teknologi er løsningen, hvad er problemet? I den offentlige debat om sundhed og velfærd fremhæves (nye) teknologier ofte som løsningen på vores problemer: Teknologi er et neutralt instrument til bedre, mere effektiv behandling og pleje Men er teknologi blot et instrument?
To forståelser af teknologi A. Teknologi er et effektivt, teoretisk velforstået instrument: Teknologiudvikling kan styres gennem rationel planlægning og implementering - en teoretisk attitude A. Teknologi er (også) altid kontekstbestemt fænomen: Udformning og betydning af design må bestemmes på grundlag af situerede behov og muligheder - en praktisk attitude
A. Instrumentalisme Teknologi er et nyttigt, neutralt middel eller instrument, der er tilpasset menneskelige formål Rationel menneskelig tænkning og regelstyret praksis sikrer effektdetermineret anvendelse af teknologi Teknologien er i sig selv uvæsentlig eller irrelevant for forståelsen af dens rolle
Sundhedsinstrumenter
B. Kontektuel teknologi Men: teknologier er med til at transformere problemer; de løser ikke eksisterende problemer: Hvordan vil ny teknologi ændre statens udgifter? Hvor mange nye diagnoser og plejebehov vil opstå? Hvilke typer af semi -medicinske anvendelser vil opstå som følge af lettere adgang til teknologisk udstyr? En ny teknologisk orden medbringer sin egen uorden (M. Berg)
De telemedicinske aktører Patienten som assistent Sygeplejersken som manager
Leder og assistent A. Sygeplejersken er leder, der skal styre sin patientmedarbejder igennem en procedure og frem mod et mål, defineret af sundhedsfaglige behov (måleværdier, evalueringsgrundlag) - hvilken ledelseskompetence har hun? B. Patientens (borgerens) rolle er at assistere sygeplejersken i hendes ledelsesopgave frem mod målet: den gode konsultation Uden assistancen kan sygeplejersken ikke fuldføre arbejdet - er patienten kompetent? Forpligtende aktivering af patienten og borgeren som selvledende patient - kan han eller hun (altid) lede sig selv?
Teknologi er ikke neutral Teknologier er således ikke neutrale løsninger på invariante problemer; de er derimod aktive bidragydere i at transformere problemer og deres grundlag, f.eks. : Hvad er en patient? hvad er kronisk sygdom? hvad er den rette pleje og behandling? Hvad er vellykket, professionel omsorg? Hvem er kompetent til at løse disse problemer? Styrer teknologien så vores liv?
Anti-determinisme Teknologien indeholder ikke transformative egenskaber i sig selv; den bestemmer ikke praksis - den inviterer til handling Teknologi er selv indvævet i socio-tekniske netværk (STS) Mennesker, viden, organisationer, færdigheder og teknologiske apparater kan virke sammen om at skabe en specifik form for arbejdspraksis - f.eks. en omsorgspraksis
Teser om teknologi Teknologi er ikke neutrale instrumenter Forståelsen af teknologi er med til at forme: forståelsen af os mennesker relationerne mellem mennesker og teknologi Relationerne mellem mennesker indbyrdes Relationerne mellem mennesker og praksis
Sociotekniske aktører Spørg nu: Hvilke former for agens eller handlekompetencer distribueres til hvilke mennesker og apparater i en specifik omsorgspraksis? Hvilke roller er det muligt at indtage som patient og som sundhedsprofessionel? Som teknologi? Hvornår har den professionelle udført godt plejearbejde - hvem har retten til at definere det?
Tak for opmærksomheden!!