Næsten som vi plejer
|
|
|
- Magnus Jespersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Næsten som vi plejer Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet
2 Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk mediering De telemedicinske aktører
3 Både-og Teknofobi Teknofili
4 Sundhedsteknologi Sundhedsteknologi kan bl.a. omfatte: Specifikke apparater, f.eks. termometre Farmakologiske produkter og procedurer Elektroniske patientjournalsystemer Dokumentationsteknologier, f.eks. til at dokumentere behandlingseffekter Hvor går grænsen mellem teknologi og ikketeknologi?
5 Teknologi er løsningen, hvad er problemet? I den offentlige debat om sundhedsvæsenet fremhæves (nye) teknologier ofte som løsningen på sundhedsvæsenets problemer Men er teknologi per definition en ressource? Kan det ikke også studeres som et tema? Teknologifilosofisk tilgang
6 Teknologifilosofiske temaer Anvendt videnskab - autonomi Dystopi - utopi Determinisme - neutralitet Reificering
7 Teknologi er blot anvendt videnskab? Kenneth Galbraith: systematisk anvendelse af videnskabelig eller på anden måde organiseret viden til praktiske formål En pas de deux mellem videnskab og teknologi? Men er det altid videnskab, der fører? Er teknologi effektdetermineret? Er teknologi rationelt styret eller autonom?
8 Utopisme Liberalister: Teknologi hjælper de fleste af os hen mod et bedre liv og øget velstand Marxister: Teknologien er en produktivkraft og støtter den dialektiske udvikling hen mod det klassefrie samfund
9 Dystopisme Koldkrigspessimisme: Teknologi udgør den totale horisont om vores eksistens og livsverden Vores tanker er indsnævret til teknisk rationel kalkulation K. Jaspers, J. Ellull, L. Mumford, M. Heidegger, H. Marcuse
10 Teknologisk determinisme Menneskelig og social udvikling er radikalt styret af teknologien Teknologi er en selvstændig kraft, der influerer på, eller styrer både samfund og mennesker Nødvendigt sammenfald mellem teknologisk udvikling og social og menneskelig forandring
11 Instrumentalisme Teknologi er et neutralt middel eller instrument med henblik på menneskelige formål Rationel menneskelig tænkning og regelstyret praksis sikrer effektdetermineret anvendelse af teknologi Teknologien er i sig selv uvæsentlig
12 Reificering At opfatte mangfoldige fænomener som en ting, der kan gøre noget på egen hånd Teknologien ses som en uafhængig, selvtilstrækkelig kraft eller entitet, der kan influere på andre entiteter, f.eks samfundet
13 To hovedtendenser i teknologidesign Teknologi er et effektivt, universelt standardiseringsværktøj: teknologiudvikling kan styres gennem rationel planlægning og implementering Teknologi er (også) altid konteksbestemt: udformning og betydning må bestemmes på grundlag af lokale behov og muligheder
14 Teknomedieret forståelse af sygdom? Telemedinsk kommunikation og interaktion mellem sundhedsprofessionelle og patienter er præget af teknologisk mediering: patient >< telemedicinsk patient >< sygeplejerske udstyr >< sygeplejerske Hvordan kan denne effekt eller tilføjelse studeres og beskrives? Hvad er (teknologisk) mediering?
15 Den instrumentelle forståelse En dominerende tilgang: et eller andet flyttes af/gennem teknologisk apparatur, f.eks. tekster, billeder og tal, eller assisteres deraf, f.eks. kommunikation og arbejdsprocesser Telemedicin er et neutralt værktøj der kan anvendes af rationelle menneskelige aktører i en veldefineret, praktisk kontekst for at opnå planlagte ønskede mål Successen eller fiaskoen af den teknologiske løsning på et sundhedsfagligt problem afhænger af systemets designkvaliteter og af de menneskelige aktørers evner og motivation
16 Aktør-netværksteori Diffusionsmodellen Der er en oprindelig kraft, f.eks. ekspertise eller magt, som forårsager udbredelsen Der er en oprindelige inerti, som bevares under hele udbredelsen Sociale mediatorer kan forsinke eller understøtte udbredelsen Teknologisk udbredelse = transmission Translationsmodellen Alle aktører oversætter teknologi ud fra egne projekter og interesser Det, der sendes videre til næste led i kæden, er ikke længere 'det samme', som den oprindelige teknologiske plan Et teknologisk systems skæbne er i hænderne på de senere aktører Teknologisk udbredelse = transformation Bruno Latour
17 Tese om teknologisk mediering Teknologisk mediering er ikke en homogen ting eller proces. Det betegner snarere en mangfoldighed af interaktioner mellem heterogene aktører og ontologier Spørg derfor ikke om hvad teknologisk mediering er. Spørg i stedet om hvilke sociotekniske konfigurationer, der stabiliserer bestemte situerede relationer
18 Postfænomenologi Don Ihde, Peter-Paul Verbeek: Teknologisk mediering handler ikke om, hvordan teknologi medierer mellem allerede eksisterende subjekter og objekter Det handler om den gensidige konstituering af subjektet og objektet i praksis
19 Medierede relationer Direkte erfaringsrelation til verden (den fænomenologiske analyses basisrelation) Legemeliggjort teknomedieret relation Hermeneutisk teknomedieret relation Andetheds-, teknomedieret relation Baggrunds-, teknomedieret relation
20 De fleksible sanser Forstærkning af et aspekt af virkeligheden gennem teknomedieret perception vil ofte medføre en reduktion af andre perceptioner af virkeligheden
21 Konstituering af telemedicinske aktører Den selvledende patient Den sundhedsprofessionelle manager
22 Telemedicin/telecare Diagnose, behandling og monitoring, med sundhedsprofessionelle og patienter adskilt af rum (og ofte tid), og medieret gennem IKT-apparatur Digital transmission af medicinske billeder og data fra sted til sted Færre specialister fremover og længere til hospitalet Mulighed for second opinion fra specialist trods afstand En potentiel halvering af indlæggelserne på hospitalet samt forbedret patientpleje Patienten kan samtidig indlægges i eget hjem
23 Nye sygdomsmønstre Politisk interesse i telemedicin er relateret til aktuelle sygdomsmønstre: tobak, alkohol, fejlernæring samt ændret demografi Kronikersygdomme: hjerte-kar, KOL, type 2- diabetes, aids, kræft, gigt, knogleskørhed, osv. Mindre behov for hospital behandling og pleje Især behov for pleje og behandling, der kan tilbydes via primærsektoren
24 Patienten som digital bruger Aktuelt gennemgribende forsøg på digitalisering af sundhedsvæsenet: EPJ, web-portaler, telemedicin, telecare, pervasive healthcare-teknologier osv. Forventes at understøtte og forbedre håndteringen af opgaver i sundhedsvæsenet Patienter i eget hjem involveres i produktionen af sundhedsydelser: selvmonitorering og -diagnosticering, teknisk evaluering og support
25 KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Internet
26 KOL-kufferten Sygehus Fyn-test Patienten får kuffert i syv dage senest 24 timer efter udskrivning fra sygehus Daglig kontakt med specialsygeplejerske via system (tre-knaps interface) Selvmåling af bl.a. iltmætning og lungefunktion (spirometri) via moduler Instruktioner fra specialistsygeplejerske Undgår unødige genindlæggelser Anne Sorknæs, Projektansvarlig lungesygeplejerske
27 Afsluttende fase af test med KOL-kuffert Den kvalitative undersøgelse af telemedicinske sygeplejekonsultationer med KOL-patienter er ved at blive afsluttet Aktuelt - januar er Anne Sorknæs o.a. i færd med at færdigskrive artikler til videnskabelige tidsskrifter om undersøgelsens resultater, som derfor ikke kan gøres tilgængelige på skrift på nuværende tidspunkt
28 Selvfærdsteknologi? Staten, borger(n)e, virksomheder og leverandører af velfærdsteknologi har alle ønsker om udvikling og ibrugtagning af individualiserede systemer i den offentlige forvaltning Teknologiforståelsen er væsentlig for konsekvenserne af teknologi: er det redskab, styring, empowerment, kontrol?
29 Borgeren i patientens sted Det er måske den raske patient/den aktive borger/den kyndige bruger, der formulerer krav og påtager sig ansvar for egen pleje og behandling Den syge patient har ikke overskud til at påtage sig og forvalte dette selvansvar
30 Summa summarum Aktuel redefinering af relationer mellem raske og syge; mellem patient, borger og bruger; mellem patient og professionel Individuel selv-ledelse understøtter sundhedspolitiske mål om at spare ressourcer til behandling og pleje Teknologiske sundhedsydelser understøtter og udbygger individuelle valgmuligheder, mere selvledelse Der foregår en række vigtige forskydninger i ansvarsforholdet mellem sygeplejerske og patient, som bør undersøges og diskuteres
31 Tak for opmærksomheden!
Teknologifilosofi og sundhedspraksis
Teknologifilosofi og sundhedspraksis Nogle basale tematikker Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk
Brugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU [email protected] Patienter som brugere? Nye sundheds-
Teknologibegribelser
Teknologibegribelser Forholdet mellem menneske og teknologi og forholdet mellem teknologi og omsorg Finn Olesen, lektor, Ph.d. DAC - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin [email protected]
Den selvledende patient og transformativ teknologi. Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet [email protected].
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet [email protected] Hvad vil jeg sige? Den standardiserede patient, der passer
Den selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK [email protected] To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi
Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi Finn Olesen, lektor, Phd Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Velfærdsteknologi Forholdet
Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL
Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Seminar 25. Januar 2013, OUH Ved sygeplejerske Bente Grøn, lungemedicinsk afdeling, OUH KOL (de) tal Der er estimeret 400.000 i
Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet
Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin [email protected] Overskrifter Moral og teknologi
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Patientinformation. TeleCare Nord
Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet
Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten TeleCare Nord - storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn af projektets løsning skal have den tilbudt. Uanset:
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Brugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Hvad er Pervasive Healthcare?
Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner
Anette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord
TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord TeleCare Nord storskala Alle nordjyske KOL-patienter, der er meget besværet af KOL, og som kan have gavn
FORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
TeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel
NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Status på telemedicin i Danmark
Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
HÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge
Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Fitbit Zip til hjertepatienter i telerehabilitering 2 3 Hvilken indvirkning har teknologien på
MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography
MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets
PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT
PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD
Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten
Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.
Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Modellering & IT-understøttelse af forretningsprocesser
Modellering & IT-understøttelse af forretningsprocesser Lars Bækgaard Lektor, Informatik 2 Oversigt Formål Udfordringer Metodeskitse Afrunding 1 3 Formål Skabe sammenhæng mellem teknologi, information
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Reel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 [email protected] www.alm.au.dk/fe Oktober
TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet
TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former
Kombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Semesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Fremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland
Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland [email protected] / 40159708 Telemedicin i Nordjylland Velfærdsteknologi Betegnelse for teknologiske løsninger der kan gøre borgere
Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016 5 moduler á 2 dage: 25. og 26. august 13. og 14. september 28. og 29. september 12. og 13. oktober 31. oktober og 1. november Geriatrikursus 2016 Formål: At
Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner
Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner Styring/rammer Ny finansieringsreform Sundhedsstyrelsen Ingen kommunalfuldmagt Snævre rammer for det politiske arbejde
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser
Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Tjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Velfærdsteknologi i hjemmet
Velfærdsteknologi i hjemmet Jørgen Løkkegaard Faglig leder Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi Bygherreforeningen 4. april 2013 Fremtidens ældre- og plejebolig? Selvhjulpen og uafhængig af
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Værdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL
1 Landsdækkende udbredelse af telemedicin til borgere med KOL Oplæg på Lungeforeningens konference 2016 Sekretariatsleder Susanne Duus 9. September 2016 AGENDA - Hvorfor udbreder vi telemedicin til borgere
