- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Transkript

1 - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

2 Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde AAU. Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Har arbejdet med udvikling af projekter for særligt udsatte grupper i krydsfelter mellem det sociale og det sundhedsfaglige i 11 år. Har de sidste 8 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver.

3 Store udfordringer i det sociale arbejde! Forsøgt reguleret gennem standarder/manualer, detaljeret lovgivning og styring af det sociale arbejdes praksis Et fokus på rettidighed, administrativ effektivitet og aktivitetsparadigmet Brugernes tilfredshed, indsatsernes effektivitet og det sociale arbejdes succes er ikke overbevisende.

4 Skift i paradigmer fra passiv til aktiv Det moderne samfund stiller krav til moderne velfærd og det moderne menneskes liv Stiller nye krav til professionernes tilgang Påfaldende at brugernes ressourcer ikke anvendes aktivt. Brugernes perspektiver er fraværende som styring, men bør danne afsæt for analyse og handling i det sociale arbejde.

5 Et perspektiv i socialt og sundhedsfagligt arbejde En tankegang En tilgang En strategi, der tager afsæt i borgerens perspektiver Metodiske principper Stiller krav til organisationer, ledelser og de professionelle i de forskellige felter

6 Komplekse sociale problemer med forskellige udtryk er en udfordring: For den enkelte borger hvor befinder man sig henne i systemet? For systemer hvordan skal problemerne forstås = kategori? Og hvilke former for indsatser skal bevilges= argument og dokumentation? For de professionelle, når begreber som matchgrupper, handicap eller funktions nedsættelser ikke passer på borgerens kompetencespekter og kan give en skrævvridning af det konkrete mulighedsfelt.

7 en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper: Kan øge deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993

8 Et kritisk blik/potentiale som kan styrke en bruger tilgang især i forhold til arbejdet med særligt udsatte grupper. Empowerment kan udfordre den traditionelle magtudøvelse i socialt og sundhedsfagligt arbejde Empowerment er et godt bud på at skærpe fokus på klientiseringsprocesser som er uundgåelige i en nordisk velfærdskontekst.

9 Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger. Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle Empowerment kan bruges af de professionelle som en go between brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning

10 En treleddet tilgang som kan reducere risikofaktorernes konsekvenser: Fokus på individ selvværd og handling Fokus på sociale sammenhænge grupper, familier og kontekster Fokus på lokalsamfund, organisation eller netværk.

11 En pas dig sig selv filosofi En reaktion på, at det er dit eget ansvar, at du ikke lever op til samfundets forventning (skyld/ skam/ egen lykkes smed) Et arbejde med individet og den enkeltes selvværd Et arbejde med rammer og muligheder En tilgang som kan fungere, uden massivt fokus på parallelle processer mellem ledere og medarbejdere medarbejdere og brugere

12 Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også og måske snarere om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;

13 Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over Järvinen og Mik-Meyer: At skabe en klient

14 Deling af viden tydeliggøre rammer og reguleringer i feltet - obs på parallellitet Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer Undersøgelse, accept og analyse af deltagernes forskellige definitioner af situationen Ydmyghed - man kan kun se det, man kan se Kompetencer til at skifte perspektiv og kommunikative færdigheder

15 Empowerment kan tilbyde en meningsfuld optik på aktivitet som omsorgsparadigme Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats Empowerment kræver klarhed om rammer for rettigheder

16 At gøre op med traditionelle forståelser af: Professionalitet Omsorg Magt til at definere dels gennem professionsrollen dels gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum Afvise individuel frihed i arbejdet. Ikke alt er ligegodt, hvilket forpligter til at forholde sig eksplicit til eget og andres arbejde

17 Du har rettigheder men du skal formulere dine behov på den rigtige måde De professionelle har magten til at definere såvel problem som løsning Defineres på baggrund af de varer, som er på hylden Det er borgeren som har pligt til at handle Svært udgangspunkt for samarbejde og partnerskab mellem borger og system

18 En lovgivning, der giver muligheder for at udvikle moderne fleksible sociale indsatser fx netværksrådslagning som mødeform, når der er tale om komplekse problemer Mulighed for hurtige, små konkrete indsatser På tværs af forvaltninger, på tværs af professioner og på tværs af forskellige perspektiver i socialt arbejde En organisation, der samler i stedet for at sprede

19 Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input

20 At formulere sine problemstillinger og at prioritere indsatser Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt med hjælp At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle sociale arbejde Anvende de professionelle som konsulenter

21 Kræver et tydeligt fokus fra ledelse og en organisatoriske opbakning De professionelle har tendens til at fortolke nye tiltag inden for det kendtes rammer Empowerment er mere end inddragelse Et alvorligt skifte i forståelse af hjælp som begreb og af professionens opgave og rolle Behov for viden, træning, supervision og opfølgning

22 Hvordan holdes der møder? Takt og tone, viden, formidling, roller og opgaver Hvem definerer? Hvem har ejerskabet? Hvordan arbejdes med klientiserings processer alle som deltagere Hvordan arbejdes der i partnerskaber? Hvem er relevante deltagere i et sådan? Hvordan professionsrollen skal forandres fra ekspert til facilitator indsats og tid Arbejdsplads -kulturer og socialiseringer

23 Krav til borgere skal socialt balanceres i forhold til kompetencer og kapacitet At tage afsæt i borgerens perspektiv betyder ikke at borgeren har patent på sandheden Fastholde det analytiske blik på det sociale det individuelle i kontekster Insistere på samarbejde som en forudsætning for de bedste løsninger Fastholde balanceret social omsorg i arbejdet Empowerment kan bruges af de professionelle som en go between brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning

24 Kan vi bruge reformen til at arbejde med håbet? Empowerment som et udtryk for en brugerstyret helhedstænkning? Empowerment som et håndtag i forhold til at gribe intentionernes håb frem for erfaringers skumle realiteter? Har moderne socialt arbejde brug for empowerment for at kombinere en forbruger tankegang med et demokratiseringsbehov?

25 Kontakt information Maja Lundemark Andersen