Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionspsykiatrien Midt Psykiatriens Hus Falkevej 5, 8600 Silkeborg
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Læs om Psykiatri og Social i RM: www.rm.dk/psykiatri+og+social Læs om Regionspsykiatrien i Silkeborg: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Regionspsykiatrien Midt, Psykiatriens Hus har ansvar både i forhold til udredning og behandling. Patienterne er personer med psykiske sygdomme og lidelser, som er så alvorligt syge, at de har brug for en specialiseret indsats. Det vil typisk være patienter med ADHD, psykose- og affektive lidelser. Personalet samarbejder tværfagligt og tværsektorielt for at tilgodese patientens behov ud fra forskellige faglige perspektiver med henblik på at afdække patientens problemstillinger. Patient og pårørende inddrages, så de oplever at være en del af beslutninger og planer, der træffes og lægges undervejs i et behandlingsforløb. Formålet med det tværsektorielle samarbejde er at tilgodese den støtte, sygepleje og behandling, som patienten har brug for på tværs af sektorer. Tværsektorielle samarbejdsrelationer kan eksempelvis være bostøttetilbud, aktivitetstilbud, jobcenter, kriminalforsorg, privat praktiserende læge, og patientens nære netværk m.m. Læs mere om Psykiatriens Hus, Silkeborg: https://psykiatrienshus.silkeborgkommune.dk/ Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser affektive lidelser og dobbeltdiagnoser i form af psykiatrisk lidelse og samtidigt misbrug. Problemerne kan være: Kritiske tilstande relateret til psykiske sygdomme og lidelser Erkende og lære at leve med psykisk sygdom Social isolation Psykotiske oplevelser 2/6
Compliance/Concordance Manglende sygdomsindsigt og forståelse Minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI, metabolisk syndrom Skadeligt forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer Stemningssvingninger Selvskadende adfærd og selvmordstanker Nedsat funktionsniveau efter langvarig sygemelding Nedsat funktionsniveau på grund af progression af sygdommen Kognitive vanskeligheder, herunder problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik og tidsopfattelse, og som eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår. Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Læringsudbytterne er differentieret ud fra, om du er i 1. eller 2. del af semestret. Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen, så er du med udgangspunkt i solo-taxonomien nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje, der udøves på afdelingen. Du vil komme til at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiskudvikling, samt metoder til innovation, udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient/Borger - og sygeplejeperspektivet Sygeplejeprocessen Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i samspil med patient med henblik på at observerer, vurderer, prioriterer, koordinerer, evaluerer og justerer sygepleje. Primærbehandler funktionen. Sammenhængende patientforløb på tværs af professioner og i forhold til sektorovergange. Tværfaglige konferencer, daglig planlægning, koordinering, uddelegering. Formidle relevant viden til patient og pårørende med afsæt i situationsbestemt kommunikation. Samtaler/situationsbestemt kommunikation med patient, pårørende/netværk og børn. Psykoedukation - individuel og i gruppe, patientfremlæggelse på konference, tolkebistand, deeskalering, recovery, mindfulness, og kognitiv terapi. Behandlingsplaner og epikriser. Elektronisk patient journal (EPJ). Ratingscales som eksempelvis Hamilton - vurdering af depressive symptomer, GAF - vurdering af funktionsniveau, og Brøset - volds- og trusselsrisikovurdering, skizofreniog depressionsdatabaser og suicidalrisikovurdering. Sundhedsaftaler, psykiatriplan og referenceprogrammer, som organisationens rammesætning og værdisæt. 3/6
Sundhedsloven og psykiatriloven, som lovgrundlag. Fælles medicinkort (FMK), medicinhåndtering, virkning, bivirkninger, samt op- og nedtrapning. Patientsikkerhed, utilsigtede hændelser, deeskalering, patientsikkerhedskritiske standarder (SAFEWARDS). Etiske dilemmaer - eksempelvis tavshedspligt, samtykke, underretninger ift. børn af psykiske syge, udlevering af journalmateriale, og stigmatisering/afstigmatisering. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Sygeplejeinterventioner som for eksempel vejledning til struktur og sundhedsaktiviteter. Samarbejde med tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere som eksempelvis sagsbehandlere i kommunen, kriminalforsorgen, praktiserende læger, bostøtter, bosteder, og misbrugscenter. Netværksmøder med patient, pårørende og relevante fagpersoner i forhold til at sikre sammenhænge og helhedsperspektivet i patientforløbet. Pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti. Sundhedsfremme - eksempelvis KRAM, recovery og psykoedukation. Komplimentære behandlingsmetoder i form af NADA, tangles, kompressionsredskaber, kugledyner mv. Forskningsmetoder Udviklingsenheden, nøglepersoner for kvalitet og EPJ. Udviklingsprojekter som eksempelvis implementering af pakkeforløb, nedbringelse af tvang herunder deeskalering/safeward. Personalemøde - kvalitet og implementering. Kliniske retningslinjer, E-dok som baggrund for klinisk beslutningstagen. Undervisning af personalet. Fagbibliotek. Studiekompetencer Sparring med klinisk vejleder og daglig vejledere Praktikportalen som metode til refleksion, selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. Studiegrupper/fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan - selvledelse og selvevaluering i forhold til eksempelvis planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Solo-taxonomien i forhold til selvevaluering 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder, daglige vejledere og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. 4/6
Ugentlige fælles vejledning med deltagelse af kliniske vejledere og studerende med henblik på evaluering af læringsudbytte med efterfølgende ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen af den studerende. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af daglige vejledere før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af daglige vejledere og ad hoc af klinisk vejleder Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 5/6
Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver. Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder. Udarbejdet August 2017 Kliniske vejledere: Inger Laulund og Marianne Kajhøj Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Annette Raarup Ledende sygeplejerske: Bodil Holm 6/6