Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Regionspsykiatrien Midt Psykiatriens Hus Falkevej 5, 8600 Silkeborg
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Læs om Psykiatri og Social i RM: http://www.rm.dk/psykiatri-og-social/ Læs om Regionspsykiatrien i Silkeborg: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Regionspsykiatrien Midt, Psykiatriens Hus har ansvar både i forhold til udredning og behandling. Patienterne er personer med psykiske sygdomme og lidelser, som er så alvorligt syge, at de har brug for en specialiseret indsats. Det vil typisk være patienter med ADHD, psykose- og affektive lidelser. Personalet samarbejder tværfagligt og tværsektorielt for at tilgodese patientens behov ud fra forskellige faglige perspektiver med henblik på at afdække patientens problemstillinger. Patient og pårørende inddrages, så de oplever at være en del af beslutninger og planer, der træffes og lægges undervejs i et behandlingsforløb. Formålet med det tværsektorielle samarbejde er at tilgodese den støtte, sygepleje og behandling, som patienten har brug for på tværs af sektorer. Tværsektorielle samarbejdsrelationer kan eksempelvis være bostøttetilbud, aktivitetstilbud, jobcenter, kriminalforsorg, privat praktiserende læge, og patientens nære netværk m.m. Læs mere om Psykiatriens Hus, Silkeborg: https://psykiatrienshus.silkeborgkommune.dk/ Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være som følge af psykotiske lidelser, udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser affektive lidelser og dobbeltdiagnoser i form af psykiatrisk lidelse og samtidigt misbrug. Problemerne kan være: Kritiske tilstande relateret til psykiske sygdomme og lidelser Erkende og lære at leve med psykisk sygdom 2/7
Social isolation Psykotiske oplevelser Compliance/Concordance Manglende sygdomsindsigt og forståelse Minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI, metabolisk syndrom Skadeligt forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer Stemningssvingninger Selvskadende adfærd og selvmordstanker Nedsat funktionsniveau efter langvarig sygemelding Nedsat funktionsniveau på grund af progression af sygdommen Kognitive vanskeligheder, herunder problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse, overblik og tidsopfattelse, og som eksempelvis viser sig ved manglende evne til at planlægge en dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige praktiske dagligdags opgaver indgår. Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Temaet på 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor du skal kunne integrere viden, anvende færdigheder, udvise ansvarlighed og opnå kompetencer og mestring. I psykiatrien vil du komme til at arbejde med patientens oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Her er fokus på sygeplejefaglige interaktioner og interventioner til at bevare og styrke mental sundhed Du vil komme til at arbejde med metoder til udvikling af praksis, herunder innovation, samt systematisk at søge, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation, formidling og refleksion over situationsbestemt kommunikation og sygepleje i de psykiatriske enheder. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation o Etablere, vedligeholde og afvikle relationen Patientoplevelser Patientinddragelse Etiske begreber: o Tavshedspligt o Samtykke o Underretninger o Udlevering af journalmateriale o Stigmatisering/afstigmatisering o Empati o Tillid o Autonomi 3/7
Sygeplejeprocessen Sygepleje til patienter med grundlæggende behov Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i samspil med patient Primær behandler funktionen/ kontaktpersonfunktionen Patient og pårørende samarbejde/-inddragelse Deeskalering Recovery (Veje til at komme sig) Kognitiv tilgang Psykodynamisk tilgang Bio-medicinske tilgang ICD-10 diagnosesystem Jeg støttende sygepleje Relationsbehandling Miljøterapi Mestring NADA (Øreakupunktur) Behandlingsplaner og epikriser Ratingscales: o Hamilton (Depressionsskala) o GAF (Redskab til vurdering af funktion- og symptom niveau) o BVC / BRØSET (volds- og trusselsrisikovurdering af patient) o Selvmordsscreening o ADHD rating scale o PSE (Redskab til diagnose afklaring) o Ernæringsscreening Medicin "håndtering" Patientsikkerhed Safewards - patientsikkerhedskritiske standarder Sygeplejefaglig identitet og værdier, faglig-personlig-privat Konflikt- og Voldsforebyggelse Udover ovenstående metoder er Regionspsykiatrien underlagt Sundhedsloven, psykiatriloven, sundhedsaftaler, Psykiatriplan og referenceprogrammer, som organisatorisk rammesætning Kommunikation, vejledning og undervisning Interkulturel kommunikation Digitalt medieret kommunikation o Tolkebistand o Remind (Telepsykiatri) o Videokonference o Telefonkonsultation o Praktikportal o Elektronisk patient journal (EPJ) o E-dok o Fælles medicinkort (FMK) Sundhedspædagogik o Didaktik o Formidlingskompetence Psykoedukation til patient og pårørende Samtaler med patient, pårørende/netværk herunder også børn. 4/7
Samtaler med børn af psykisk syge forældre Supervision Gruppebehandling Gruppevejledning Kollegial vejledning Mesterlære Før-, under- og eftervejledning Transaktionsanalyse Situationsbestemt kommunikation o Terapeutisk o Formel/uformel o Nonverbal o Motiverende Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen og lederskab Compliance, Concordance, Adherence KRAM, forhøjet BMI, metabolisk syndrom Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik o Psykinfo, film o Infomaterialer Mental sundhed og sygdom o Psykopatologi o Psykologi o Mindfullnes o Musicure o NADA Mindre hensigtsmæssige mestringsstrategier Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle o Dobbeltdiagnoser o Patienter med dom o Sprogbarrierer Sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende sygepleje Pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti Overgange i patientforløb Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Tværfaglige konferencer og Netværksmøder med patient, pårørende og relevante fagpersoner Planlægning, koordinering og uddelegering i forhold til patientforløbet Sikre sammenhæng og helhedsperspektiv i patientforløbet Forskningsmetoder Udviklingsenheden Regionspsykiatrien Midt, udviklingssygeplejersker og øvrige nøglepersoner Igangværende udviklingsprojekter Implementeringsmetoder Kliniske retningslinjer, E-dok som baggrund for klinisk beslutningstagen Undervisning og supervision af personalet Fagbibliotek 5/7
Studiekompetence Personlig og social udvikling Refleksion i/efter og over handling i praksis Sparring med klinisk vejleder, daglig vejledere og medstuderende Praktikportalen som metode til refleksion, selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. Studiegrupper/fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan - selvledelse og selvevaluering i forhold til eksempelvis planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Solo-taxonomien i forhold til selvevaluering Samarbejde med uddannelsessøgende på tværs af professioner 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af de daglige vejledere før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af daglige vejledere, og ad hoc af klinisk vejleder. Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. 6/7
Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det betyder konkret 12 ECTS point for 4. semester: Klinisk pensum er i alt mellem 360 og 600 sider. Praktiksted opgiver 240-400 sider, svarende til ca. 2/3 af pensum for 4. semester. Studerendes selvvalgte pensum er beregnet til 120-200 sider, svarende til 1/3 for 4. semester. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet Marts 2018 Kliniske vejleder: Inger Laulund Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Annette Raarup Ledende sygeplejerske: Bodil Holm 7/7