Lommelygte/pandelampe. Lov om Social Service 113, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 16-22, Vejledningen pkt

Relaterede dokumenter
Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Indhentning af øjenlægeoplysninger. Ansøgningsskema til briller og kontaktlinser. Ansøgning til kommunen

Ansøgning om svagsynsoptik

Uddrag af Lov om Social Service nr.1270 af 24/20/2016

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Jeg søgte om tilskud hos kommunen, men fik afslag fra Synscentralen.

Lovtidende A Udgivet den 28. december Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven

Kvalitetsstandarder for Synssamarbejde Midt

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

Kvalitetsstandard for synshjælpemidler


Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup)

Synsafdelingen. Synsafdelingen

Synscentralen Vordingborg

Gældende fra 1. januar 2017 til 31. december 2017

Gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2018

Om svagsynshjælpemidler

RESURSEFORBRUG FOR. VED CSU s KOMMUNIKATIONSAFDELING

It- og kropsbårne hjælpemidler

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Specialrådgivning og arbejdsredskaber Voksne med synshandicap i erhverv, specialrådgivning og indretning af arbejdsplads...

Fakta om Dansk Blindesamfunds Førerhundeordning

KEN nr 9263 af 15/09/1998 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Hvem henvender vi os til?

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder i hjemmet Serviceloven 112 og 113

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Kvalitetsstandard 2014 Kropsbårne hjælpemidler

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for forbrugsgoder

Synscentralen - Vordingborg

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Specialrådgivning og arbejdsredskaber Voksne med synshandicap i erhverv, specialrådgivning og indretning af arbejdsplads...

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2

KVALITETSSTANDARDER FOR PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS

Sag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandard for forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: P Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113

Prisaftale. Randers Kommune og Optikere i Randers og omegn

AFAKE på et øje, straffes økonomisk? Hvorfor skal øjenpatienter, der bliver

synets forandringer med alderen

4.22 El-scooter, standardprodukt

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge

Hjælpemidler og Forbrugsgoder

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration

Kropsbårne hjælpemidler

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type og/eller gangdistance

Specialrådgivning i forhold til arbejdsmarked og synsnedsættelse

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

KVALITETS-STANDARD PÅ KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

It- og kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler

ÆRØ KOMMUNE. Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler

Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Ydelseskatalog Middelfart kommune. Synsrådgivningen

Prisaftale. Thiele, Profil Optik, Nyt Syn & Slots Optik

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Voksenrådgivningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.

IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

Middelfart Kommune. Ydelseskatalog Synsrådgivningen. Synsrådgivningen

Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning

Kvalitetsstandard 2017

Brillestel til stærke glas og til børn

Transkript:

Lommelygte/pandelampe Lov om Social Service 113, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 16-22, Vejledningen pkt. 48-56 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrken på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Det er en betingelse, at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Som udgangspunkt bevilges lommelygte og pandelampe kun, når lyset skal anvendes i forbindelse med mobility. At borgere får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i Hjælpen udgør 50 % af prisen på et standardprodukt, af den type der er behov for, for at afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Når hjælpen ydes efter 19 stk. 1 kan der ikke ydes støtte til udskiftning og reparation. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan der ydes støtte til de fulde anskaffelsesudgifter. Når hjælpen ydes efter 19 stk. 3 ydes der støtte til udskiftning og reparation efter behov. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følge af brug af forbrugsgodet fx batterier og pærer. Forbrugsgoder, som koster under 500 kr., er ikke omfattet af lovgivningen. Der kan ikke ydes støtte til reservehjælpemiddel eller to af samme slags. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følge af brug, fx batterier. Revideret april 2010 1

Notathjælpemidler Serviceloven 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. 40-44, 121-123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrken på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Det er en betingelse at notathjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og medføre en væsentlig lettelse i hverdagen. Optiske hjælpemidler afprøves altid inden der afprøves forskellige typer notathjælpemidler. Egne noter drejer sig fx om at kunne skrive huskesedler, kalenderaftaler, telefonbeskeder og telefonnumre. OBS. Kan borger anvende notathjælpemidler, som findes i almindelig handel, skal ansøgningen behandles efter 113. At borgerne får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Punktnotathjælpemidler: Fx Prentavle, Pronto, Pack Mate, Perkins Talende notathjælpemidler: Fx Milestone, Victor Stream, Plextalk Pocket, Olympus. Hjælpen ydes som udlån. Før behandling af ansøgningen, vil der være foretaget en grundig afprøvning, hvorefter der tages stilling til borgerens egnethed og hvilket produkt, som bedst kompenserer borgerens funktionsnedsættelse. Efter bevilling vil der ofte ydes kompenserende undervisning i kommunikation. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemidler eller to af samme slags. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følger af brug af hjælpemidler, fx batterier. Revideret april 2010 2

Lydbogsafspiller Serviceloven 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. 40-44, 121-123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et meget indskrænket synsfelt. Det er en betingelse, at lydbogsafspilleren i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Når læsehastigheden er cirka halveret trods anvendelse af svagsynsoptik, betragtes læsefunktionen som væsentlig nedsat. Det er samtidigt en betingelse, at borger har et væsentligt behov for at læse bøger, blade, aviser og tidsskrifter, og at der er behov for strukturel læsning, hvor læsningen skal foregår med et betydeligt element af navigering i teksten. Man har et væsentligt læsebehov, når man flere gange ugentligt har behov for at læse i aviser, bøger, tidsskrifter og ugeblade. Er borger bevilget en computer, kan der indlæses et daisyprogram, som kan afspille lydmedier. Borgers evne til at betjene elektroniske medier kan være afgørende for valget af produkter. Råd og vejledning: Almindelige computere og andre transportable medier kan i et vist omfang afspille mp3-format og dermed også nogle daisy-lydbøger. De betragtes som sædvanligt indbo (mere end 75 % af befolkningen har det) og kan ikke behandles efter serviceloven 113. størst mulig grad gøres uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Hjælpen ydes til anskaffelse af den bedst egnede og billigste lydbogsafspiller. Hjælpen ydes som udlån. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemidler eller to af samme slags. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til transporttaske og høretelefon. Der ydes ikke støtte til udgifter som følge af brug af en lydbogsafspiller. Lydbøger og lydaviser kan lånes på biblioteket og igennem lydbogsbiblioteker. SM C 210 09, SM C 211 09, SM C 212 09, SM C 24 00 3

Optikunderstøttende hjælpemidler Lov som Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 13, Vejledningen pkt. 121-123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder, som anvender svagsynsoptik samt borgere med et meget indskrænket synsfelt, som anvender svagsynsoptik. Støtten kan ydes til optikunderstøttende hjælpemidler, når arbejdsafstanden ved fx læsning bliver meget kort, og det derfor er nødvendigt med optikunderstøttende hjælpemidler. En god arbejdsplads med skrivebord, skrivebordsstol og god belysning svarende til alder er sædvanligt indbo, som bør findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Borgere, som på et tilfredsstillende niveau kan anvende en god arkitektlampe, som kan købes i almindelig handel, kan ikke få optikunderstøttende belysning. Det er sædvanligt indbo. En lampe af fx mærket T88 eller en lignende model betragtes som en god arkitektlampe (læselampe), som bør findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Flytbar belysning er omfattet af 112 og 113. Indbygget/nagelfast belysning er omfattet af 116 (boligændring). Kvaliteten af lyset kan være afgørende for produktvalget i forhold til borgerens behov. Optikunderstøttende hjælpemidler omfatter særlig belysning, skråplade, konceptholdere og lignende. Hvor der ikke er et bord, en karm eller lignende, hvortil holderen til den særlige belysning kan fastgøres, kan der ydes støtte til en fod. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste optikunderstøttende hjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån. Der indrettes som udgangspunkt kun én arbejds- og læseplads i borgers hjem. Ønsker borger flere læse- og arbejdspladser kan vi tilbyde råd og vejledning, men borger må selv afholde udgifterne til hjælpemidlerne. Det forventes, at borger medtager de optikunderstøttende hjælpemidler, hvis det er muligt. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reserve-optikunderstøttende hjælpemidler eller to af samme slags. SM C 07 02 (historisk) 4

Optiske forstørrelseshjælpemidler Lov som Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 13, Vejledningen pkt. 121-123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Der tages forbehold for borgere, som er i Lucentisbehandling og som derved kun har opnået forbedret afstandsvisus. Anvendelse af optiske forstørrelseshjælpemidler vurderes altid i et samarbejde mellem synskonsulent, øjenlæge og/eller optiker. Kan borger kompenseres med den type optik, som kan købes i almindelig handel, er borger ikke omfattet af målgruppen. Hvis forskellen mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælpen ydes som lupbrille, bifokal, læsebrille eller kombinationer af disse. Hjælp til briller omfatter også brillestel. Optiske forstørrelseshjælpemidler omfatter håndlupper, lyslupper, elektroniske lupper, lupbriller m.m. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste optiske forstørrelseshjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservelupper eller to af samme slags. Der kan være behov for forskellig type lup til forskellige behov. Hvis den primære lup er stationær, kan der ved særlige behov bevilges en ekstra mobil lup fx til aflæsning af måler, komfur, vaskemaskine, indkøb, busruter m.m. Påhæftningslupper skal kombineres med særlig belysning, hvor luppen fastgøres på lampen. Der ydes ikke støtte til udgifter, som følger af brug af optiske forstørrelseshjælpemidler, fx almindelige pærer, batterier m.m. 5

Talende blodsukkermåleapparat Lov om Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 7 stk.2, Vejledningen pkt. 124 Borgere med insulinkrævende diabetes og kombinationsbehandling kan få hjælp til et blodsukkermåleapparat. Hjælpen ydes til dækning af 50% af den samlede udgift. Borgere med et varigt synshandicap kan få behov for et talende blodsukkermåleapparat. En eventuel merudgift forbundet hermed ydes der støtte til. Diæt- og tabletbehandlede diabetikere kan ikke få støtte til blodsukkermåleapparat, og det samme gælder, hvis de er blinde og svagtseende. Her henvises til den interne standard med de øvrige talende undersøgelsesapparater. Ansøgninger om talende blodsukkermåleapparater behandles hos Visitation Ældre og Sundhed, Viborg kommune. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen ydes som udlån. SM C-66-10, SM C-49-09 6

Talende undersøgelsesapparatur Lov om Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen, Afgrænsningscirkulæret Der kan ikke ydes støtte til talende personvægt, blodtryksmåler og termometer. Det er ikke produkter, som falder ind under hjælpemiddelbekendtgørelsen. Det er undersøgelsesapparatur og ikke hjælpemidler, som afhjælper en funktionsnedsættelse. Det forhold, at borger er blind eller svagtseende ændrer ikke på den opfattelse. Dog vil anskaffelsen af ovenstående undersøgelsesapparatur være forbundet med en merudgift for blinde og svagtseende, hvorfor det er merudgiftsreglerne, som skal tages i anvendelse. Der henvises til serviceloven 41 for børn og serviceloven 100 for voksne. Såfremt lægen ordinerer jævnlig undersøgelse med ovenstående apparatur, kan apparaturet eventuelt udlånes af hospitalet, som et behandlingsredskab. Det henvises til cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. 7

Særlige telefoner mobiltelefoner - telefonhjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemiddelbekendtgørelsen 19, Vejledningen pkt. Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder, samt borgere med et stærkt indsnævret synsfelt, som ikke er i stand til at betjene en almindelig telefon. Som udgangspunkt kan der ikke ydes støtte til almindelige telefoner, idet telefoner/mobiltelefoner er sædvanligt indbo og derfor ikke hjælpemidler. Særlige telefoner afprøves, når almindelige telefoner ikke kan anvendes. En særlig telefon kan være en svagsynstelefon eller en telefon med indbygget tale. Der findes svagsynstelefoner på det almindelige marked, som er udviklet til den ældre del af befolkningen. Den type betragtes som et forbrugsgode, og da den kan anskaffes til under 500 kr. falder den under minimumsgrænsen for at kunne modtage støtte. En telefon med indbygget tale betragtes som et hjælpemiddel. Ligesom en telefonpanel betragtes som et telefonhjælpemiddel og bevilges i henhold til 112. Skærmlæser til mobiltelefoner er et hjælpemiddel, og hvis borgeren opfylder betingelserne for handicapkompenserende udstyr til mobiltelefoner, kan der ydes støtte til en skærmlæser. Det er en betingelse, at borger har et væsentligt behov for at kommunikere via en mobil telefon. Det betyder, at borger skal have et væsentligt behov for at færdes udenfor egen bopæl og samtidig kunne kommunikere telefonisk. Ofte vil behovet være arbejdsrelateret. I så fald kan der søges om støtte igennem lovgivningen om arbejdsfastholdelse. Hvis borger har fravalgt fastnet telefonen og kun ønsker at kommunikere via mobil nettet, så vil der kunne ydes støtte til handicapkompenserende tilbehør. Der vil altid blive lagt vægt på, hvorvidt borger ellers er kompenseret via fx computer, fastnettelefon, notathjælpemiddel m.m. størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen. Kompenserende telefoner og telefonhjælpemidler. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen ydes i henhold til 112. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservetelefoner eller to af samme slags. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følge af brug af telefonen. SM C-46-05, SM C -59-01, 8

Ure til blinde og svagtseende Lov om Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Der kan ydes støtte til svagsynsur, talende ur eller punktur. Som udgangspunkt har alle ret til at kende klokken. Det er dog en betingelse, at uret i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn, og at uret i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse. Borgere, som på et tilfredsstillende niveau kan anvende ure med store skiver og store tal, som kan købes i almindelig handel, er ikke omfattet af lovgivningen. Borgere, som ikke kan se de svagsynsure, som findes i almindelig handel er omfattet af loven. Talende ure og punkture afprøves, når almindelige svagsynsure ikke længere kan afhjælpe, eller hvor synsprognosen er dårlig. Punkture bevilges til punktbrugere, når det er det hjælpemiddel, som bedst afhjælper borgeren i hverdagen. Borgere, som anvender mobiltelefoner med skærmlæser, og som på den måde kan få oplyst klokken, blive vækket m.m., er som udgangspunkt kompenseret. Dermed vil et alternativt ur ikke opfylde kriterierne for at medføre en yderligere væsentlig afhjælpning og yderligere væsentlig daglig lettelse. Kvaliteten af lyden fra talende ure kan være afgørende for produktvalget til borgere, som både er svagtseende og hørehæmmede. Behovet for både vækkefunktion og dato kan ligeså være afgørende for produktvalget. Ure, omfatter særlige svagsynsure, talende ure og punkture. Det kan også omfatte vækkeure, men kun for den målgruppe, som har et dagligt behov for at komme op til tiden. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste ur. Hjælpen ydes som udlån. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reserveure eller to af samme slags. Der kan i særlige tilfælde være behov for både et armbåndsur og et vækkeur. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følger af brug af ure, fx batterier. SM C-52-01 (dansk talende ur af mærket Voice Design er et hjælpemiddel og ikke et forbrugsgode) 9

Afmærkningshjælpemidler Lov om Social Service 112. Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt.41-44 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med stærkt indskrænket synsfelt. Det er en betingelse, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det er således en betingelse, at borger opnår at kunne skelne imellem ens lignende dagligdags genstande (fx medicinglas, tøj, krydderier, dybfrost, lydcd er), for at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn, ligesom behovet skal være væsentligt, for at medføre en lettelse i dagligdagen. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån. Afmærkningshjælpemidler er eksempelvis Milestone, Perkins, punktdymo, Sherlock. Ydelsen kan også omfatte afmærkning med tape og dupper. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følge af brug af hjælpemidlerne. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemidler eller to af samme slags. Ingen pt. 10

Briller, kontaktlinser og øjenproteser Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 13, Vejledningen pkt. 121 122 Der kan ydes støtte til briller, kontaktlinser og øjenproteser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, kan afhjælpes jf. indikationerne i bilag 2 Indikationer: Uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v. Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation. Løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki). Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) kronisk hornhindesår. Stærkt skæmmende øjenlidelser. Sygdomsbetinget dobbertsyn uden mulighed for operativ korrektion Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed (fotofobi) ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes, makula degeneration. Ekstreme optiske synsfejl, karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser. Børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik (KISØ). Afaki kombimeret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Instituttet Statens øjenklinik (KISØ) Myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkert Ptosebriller (specialstel) Hypermetrop >+7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik (KISØ) Hvad indgår i ydelsen: Ved støtte til kontaktlinser kan der ydes hjælp til erstatningsbriller. Hjælp til briller omfatter glas og stel samt evt. matglas. Specielle stel kan være påkrævet på grund af optikkens karakter. Nogle øjensygdomme kan være ledsaget af blændingsfænomener, som vil kunne afhjælpes med medicinske filterglas, der findes i forskellige udformninger. Filterglas er brilleglas med specielle lysabsorberende egenskaber, der giver en væsentlig reduktion af lysblænding og en forbedret synsstyrke. Medicinske filterglas kan ydes uafhængig af styrke. Afgrænsningen af brugergruppen gør det naturligt at kræve oplysninger om diagnose og symptomer. Der kræves fotofobi diagnose. Hvis problemet ikke kan løses lokalt, kan ovenstående samt andre optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler udleveres af Kennedy Centeret efter henvisning fra speciallæger i øjensygdomme, øjenafdelinger samt kommunale konsulenter eller synscentraler. Kennedy Centeret giver efterfølgende kommunen meddelelse om udlevering. 11

OBS Kennedy Centeret fastsætter prisen. Opregningen af øjenlidelser i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2 dækker langt de fleste situationer, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekomme andre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som efter en konkret vurdering vil kunne berettige til støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik (KISØ). Der ydes støtte til udskiftning og reparation efter behov. Som hovedregel er holdbarheden på en glasprotese 2 år og for en acrylprotese minimum 5-7 år. Hvad indgår ikke i ydelsen: Der ydes ikke støtte til reservebriller. Der kan ikke ydes støtte, når behovet for briller eller kontaktlinser alene skyldes en optisk synsfejl, såsom langsynethed, nærsynethed under +/- 16,00 dioptrier, en bygningsfejl under 5 dioptrier eller forskellige optiske styrke på øjnene. Under denne gruppe hører også personer opereret for ensidig eller dobbeltsidig grå stær erhvervet som voksen, dvs. når man er over 18 år. Der ydes ikke støtte til den midlertidige øjenprotese, som isættes straks efter fjernelse af øjet, for at undgå, at øjenhulen klapper sammen. Udgiften afholdes af sygehusvæsenet. : C-7-02, C-17-05, C-12-99, O-53-99, O-88-98, O-28-92, O-33-91 Leverandøroplysninger Briller, kontaktlinser og øjenproteser er særligt personlige hjælpemidler og er derfor omfattet af reglerne om frit leverandørvalg. Viborg Kommune har ingen aftale om køb af synshjælpemidler hos en bestemt leverandør, hvilket betyder, at borgere kan købe deres synshjælpemidler, hvor de ønsker. Vælger borgere et synshjælpemiddel, der er ud over de specifikationer, der foreligger i forbindelse med bevillingen, vil merudgiften skulle afholdes af borgeren selv. Leverandøren skal afregne direkte med Viborg Kommune. Borgerens eventuelle egenbetaling skal fremgå af fakturaen til Viborg Kommune. Borgeren hæfter selv for egenbetalingen, der betales direkte til leverandøren. 12

CCTV Serviceloven 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. 41-44 og 123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Der tages forbehold for borgere, som er i Lucentisbehandling og som derved kun har opnået forbedret afstandsvisus. Det er en betingelse, at der ikke kan opnås et rimeligt læsesyn med svagsynsoptik. Når læsehastigheden er cirka halveret trods anvendelsen af svagsynsoptik, betragtes læsefunktionen som væsentlig nedsat. Det er ligeså en betingelse, at kan opnås kommunikation uden bistand fra andre, og at det tekst- og billedforstørrende udstyr i væsentlig grad kan afhjælpe den svigtende kommunikationsevne og dermed i væsentlig grad kan lette dagligdagen. Det er samtidig en betingelse, at der er et væsentligt behov for at læse bøger, blade, breve, aviser, tidsskrifter, vejledninger m.m. Man har et væsentligt behov, når man dagligt har behov for at læse. Et CCTV er et elektron-optisk hjælpemiddel, som kan forstørre op imod 40 gange. Anvendelse af CCTV vurderes altid i et samarbejde mellem synskonsulent og øjenlæge/optiker. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste CCTV. Hjælpen ydes som udlån. Hvis det er nødvendigt kan der ydes støtte til en cctv-brille, som synsunderstøttende hjælpemiddel. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemiddel eller to af samme slags. Der kan ej heller ydes støtte til forskellige typer CCTV er, fx et stationært CCTV til stuen og et mobilt CCTV til campingvognen. Der kan ydes støtte til et bord til placering af CCTV efter behov. Synskonsulenten laver altid et opfølgende besøg efter 1 måned. Der ydes ikke hjælp til udgifter som følge af brug af hjælpemidlet, fx strøm. CCTV har specielle pærer, som ikke kan købes i almindelig handel. Disse pærer udskiftes efter behov. SM C-7-00 (vedrører zoomtext og IKT) 13

Computer til blinde og svagtseende Lov som Social Service 113, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 19 stk.4, Vejledningen pkt. 54 Blinde- og svagtseende kan få støtte til computere med standardsoftware, der understøtter de programmer og øvrige hjælpemidler, der anvendes til at afhjælpe kommunikationshandicappet Det er en betingelse, at der er tale om et varigt synshandicap med en synsstyrken er på 6/18 (0,3) eller derunder og/eller et meget indsnævret synsfelt. Det er en betingelse, at der er tale om et væsentligt behov for at læse, skrive og kommunikere via en computer. Det betyder, at andre mere simple hjælpemidler skal være afprøvet og fundet ikke egnet i forhold til behovet. Det er ligeså en betingelse, at man i høj grad kan anvende/profitere af computeren og dens muligheder, således, at funktionsnedsættelsen i høj grad bliver afhjulpet, og der opnås selvstændigt kommunikation. Før behandlingen af ansøgningen foretages en grundig afprøvning, hvorefter der tages stilling til egnethed, og hvilket produkt som bedst kompenserer funktionsnedsættelsen. Efter bevilling vil der ofte ydes kompenserende undervisning i kommunikation. Hjælpen til en computer ydes efter 19 stk. 4 med den fulde anskaffelsespris til den bedst egnede og billigste computer med standardsoftware. Hjælpen ydes som udlån. Computer med standardsoftware omfatter den software og de programmer, der normalt følger med ved køb af computer samt skærm, tastatur og mus. Der ydes hjælp til udskiftning og reparationer efter behov (konkret og individuel vurdering)) Såfremt der er behov for printer ydes denne i henhold til 19 stk.1, hvor borger skal betale 50% af prisen på et standardprodukt. En printer skønnes således at have en forbrugsgodeværdi, idet dens anvendelsesmuligheder med blandt andet at udskrive tekst, der var færdigbehandlet på computeren, har samme forbrugsgodeværdi for en synshandicappet som for en ikkesynshandicappet. Øvrige hjælpemidler såsom terminalbord og svingarm ydes efter reglerne om understøttende synshjælpemidler. Obs at almindeligt skrivebord/computerbord er sædvanligt indbo. Særlige synskompenserende programmer såsom læsegenkendelsesprogrammer, forstørrelsesprogrammer og oplæsningsprogrammer herunder scanner samt særligt tilbehør til computeren ydes efter reglerne om særlige informationsteknologiske hjælpemidler. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemidler eller to af samme slags. Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følger af brug af hjælpemidlerne SM C-23-02 SM C-7-00 14

Farvetester Lov som Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Som udgangspunkt kan der kun ydes støtte til en farvetester, hvis synskompenserende teknikker ikke fungerer tilfredsstillende. Hjælpemidlet afprøves over en længere periode inden der træffes afgørelse. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån. Der kan ikke ydes støtte hvis farvetesteren udelukkende er til hobbybetonede aktiviteter. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til reservehjælpemidler eller to af samme slags. Der kan ikke ydes hjælp til udgifter som følge af brug af hjælpemidlet. fx batterier SM C-40-01 15

Førerhund Lov om Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen, Førerhundeordningen Borgere med et varigt synshandicap og en funktionel blindhed. Der er følgende betingelser: - at der er tale om et væsentligt og dagligt behov for at færdes på egen hånd også udenfor nærmiljøet - at man kan beherske orienterings- og mobilityteknikker - at man kan anvende det i praksis, så man kan opnå at færdes selvstændigt. - at man er ude af stand til at se forhindringer før hunden ser dem - at man kan anvende og tage vare på en førerhund (vurderes og godkendes af Førerhundeordningen) Der henvises til Førerhundeordningen og den prisstruktur, som der er aftalt mellem KL og Dansk Blindesamfund. Det er Dansk Blindesamfund, som står for udleveringen af hunden samt efterfølgende opfølgning. Der ydes støtte til et engangsbeløb pr. nyudplaceret førerhund på 90.000 kr. Beløbet dækker de faktiske omkostninger til anskaffelse, fodervært, træning og uddannelse. Derudover betales der for hvert af de år, en hund fungerer som et hjælpemiddel for borgeren et årligt beløb til dækning af nødvendige udgifter på 12.500 kr. Beløbet opkræves af Dansk Blindesamfund én gang årligt. Udgifter forbundet med drift af hunden såsom mad og hundeforsikring er borgers egen udgift. Der kan efter en konkret og individuel vurdering ydes hjælp til udskiftning. 16

Grundbelysning Serviceloven 113, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 16-22, Vejledningen pkt. 48-56 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder med behov for anden belysning end aldersvarende normalbelysning. Herunder den gruppe med et stærkt indskrænket synsfelt. For at få bevilget ekstra lys skal lyset kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen i forhold til daglige gøremål, fx i køkken, ved spiseplads, i badeværelse, i bryggers og dermed i væsentlig grad lette dagligdagen. Hvis hjemmet er indrettet så mørkt, at en øget belysning ikke vil give optimale muligheder for kompensation, skal borger selv sørge for eksempelvis at få fjernet gardinerne, malet væggene og/eller loftet, inden lysbehovet endeligt kan vurderes. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et standardprodukt, af den type der er behov for, for at afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Når hjælpen ydes efter 19 stk. 1 ydes ikke støtte til udskiftning og reparation. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan der ydes støtte til de fulde anskaffelsesudgifter. Når hjælpen ydes efter 19 stk. 3 ydes der støtte til udskiftning og reparation efter behov. Hjælpen bevilges på baggrund af en måling og en vurdering af de eksisterende belysningsforhold i hjemmet samt afprøvning af det bedst egnede lys. Alderssvarende belysning betragtes som sædvanligt indbo, og der kan ikke ydes støtte. Hvis grundbelysningen koster under 500 kr. kan der heller ikke ydes hjælp Der kan ikke ydes støtte til udgifter som følge af brug af belysningen, fx strøm. SM C- 14-03 17

Hvide stokke Lov som Social Service 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 13, Vejledningen pkt. 121-123 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrken på 6/18 (0,3) eller derunder, kan få støtte til særlige orienteringsstokke. Borgere med svære synsfeltindskrænkninger, nedsat kontrast syn og natteblindhed er også omfattet af målgruppen. Markeringsstok: anvendes dels til at signalere, at man er svagtseende og til orientering Lang mobilitystok: anvendes udelukkende til orientering Hvid stok: anvendes til signalering og til støtte Hjælpen ydes til anskaffelse af den bedst egnede og billigste stok. Hjælpen ydes som udlån. Vurderingen af behovet for en orienteringsstok foretages ofte i forbindelse med mobility undervisning. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til en reservestok eller to af hver slags stok. I særlige tilfælde kan udskiftningsintervallet planlægges, så den gamle stok kan tjene som ekstrastok. 18

Køkkenhjælpemidler Serviceloven 112, Hjælpemiddelbekendtgørelsen 1-4, Vejledningen pkt. 40-44 Borgere med et varigt synshandicap og en synsstyrke på 6/18 (0,3) eller derunder samt borgere med et stærkt indskrænket synsfelt. Det er en betingelse, at borgerens aktivitet i køkkenet er hyppig, og at der et væsentligt behov for det konkrete køkkenhjælpemiddel. Hvis borger kun anvender køkkenhjælpemidlet en gang imellem, så opfylder de ikke betingelserne og må selv anskaffe dem. Som udgangspunkt bevilges kun køkkenhjælpemidler, når synskompenserende teknikker ikke fungerer tilfredsstillende. Hjælpemidlerne afprøves altid over en periode ved dagligdagens gøremål i forbindelse med undervisning i synskompenserende teknikker. Eksempler på køkkenhjælpemidler: kniv med skinne, talende køkkenvægt, punktminutur. OBS. Hvis køkkenredskabet findes i almindelig handel betragtes det normalt som et forbrugsgode, og ansøgning behandles i henhold til 113. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen ydes som udlån. Der kan ikke yde støtte til reservehjælpemiddel eller to af samme slags. Der kan ikke ydes hjælp til udgifter som følge af brug af hjælpemidlet. Revideret april 2010 19