Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Idræts- og fritidspolitik

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Folkeoplysningsstrategi

Folkeoplysningspolitik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kultur- og idrætspolitik

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område i Furesø Kommune

Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Danske Idrætsforeninger (DIF)

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Fritids- og idrætspolitik 2008

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

VISION Svendborg Kommune vil:

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KO LD IN G KO M M U NE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Idræt og motion til alle københavnere

Folke. Oplysnings politik

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Fritidspolitik - udkast til høring

Indhold. Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5. Del 2 Målet med idrætten 14. Del 3 Mennesket i idrætten 17

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

33l. Folkeoplysningspolitik

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Furesø Kommune Idræts- og Fritidsunderudvalget. Politik for Idræts- og Fritidsudvalgets område

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Idræt og bevægelse til alle

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Intro Kultur og Fritid

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Statusnotat Fritidspolitik. Frederikssund Kommunes Fritidspolitik august 2016

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Transkript:

Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes opfattelse, at det frivillige, folkeoplysende arbejde spiller en vigtig og værdifuld rolle i lokalsamfundet. Det er af stor betydning for borgernes trivsel, udvikling, sociale engagement og ansvarsfølelse. Det fremmer ligeledes folkesundheden, hvor den enkelte borger har mulighed for at tilegne sig: Kompetencer Relationer Anerkendelse Mestring På den baggrund er denne idrætspolitik godkendt af kommunalbestyrelsen den XXXXXX. Formålet med idrætspolitikken er at klarlægge visioner, mål og handlinger for den kommunale indsat på området. Idrætspolitikken skal senest tages op til revision primo 2015 Politikken er opdelt i følgende otte hovedområder, hvor visioner, mål og handling for hvert enkelt område beskrives: 1. Faciliteter 2. Børn og unge 3. Økonomi og tilskud 4. Talent og eliteidræt 5. Sundhedsfremme 6. Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme 7. Regnskab og administration 8. Årlig drøftelse af idrætspolitikken 2

Værdier der ligger til grund for den samlede idrætspolitik Alle borgere i Bornholms Regionskommune skal gennem hele livet have adgang til alsidige og gode idrætstilbud. Idrætspolitikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil. Idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv udvikling af det bornholmske samfund. Der indgås et formaliseret samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Idrætsråd om planlægningen af politikken for idrætsområdet og beslægtede områder. Det er vigtigt, at der er en dialog med brugerne, som er med til at styrke det samarbejde, der foregår mellem politikere, administrationen og idrætten. Det frivillige foreningsliv skal støttes, og foreningernes egenart og selvforvaltning skal respekteres. Bornholms Idrætsråd er den primære høringspartner i henhold til den indgåede samarbejdsaftale sammen med foreningerne, de selvejende haller samt andre aktører på området. 3

1. Faciliteter Det er Bornholms Regionskommunes vision, at der til stadighed er tilstrækkelige og velegnede faciliteter til rådighed for både idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt. Bornholms Regionskommune arbejder ud fra en langsigtet planlægning, så det bliver synligt, hvilke faciliteter der ønskes på Bornholm i fremtiden. Der skabes så vidt muligt ligestilling mellem brugere af offentlige og private faciliteter. Der er adgang til nødvendige faciliteter i lokalområderne i en rimelig afstand for børn og unge. Faciliteterne administreres i videst muligt omfang lokalt. Aktiviteter for børn og unge prioriteres i forhold til fordeling af og adgang til faciliteter. Faciliteter stilles til rådighed til overnatning ved stævner og andre idrætsbegivenheder. Hvis Bornholms Regionskommune ønsker, at nedlægge eller udvikle faciliteter, skal dette ske på grundlag af objektive analyser foretaget i samarbejde med Bornholms Idrætsråd. Bornholms Regionskommune fordeler midler således, at der bliver mest mulig ligestilling for brugere af offentlige og private faciliteter. Offentlige faciliteter administreres af Bornholms Regionskommunes administration og selvejende institutioner administreres af institutionen selv. Bornholms Regionskommune skal stille egnede lokaler til rådighed til overnatninger ved stævner og andre idrætsbegivenheder. Bornholms Regionskommune skal - inden der åbnes for haller og baner for selvorganiserede grupper - indgå aftale herom med Idrætsrådet og relevante idrætsforeninger. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Bornholms Regionskommune og Bornholms Idrætsråd for at fastsætte spilleregler for selvorganiserede gruppers brug af faciliteter. Faciliteter stilles til rådighed for selvorganiserede grupper i samspil med foreningerne. 4

2. Børn og unge Alle børn og unge deltager i et eller flere idrætstilbud. Der udbydes et bredt spekter af idrætsgrene. Der er mulighed for at deltage i landsdækkende turneringer og stævner. Der skal være idrætsfaciliteter i en overkommelig afstand fra skoler, børnehaver og fritidsordninger. Bornholms Regionskommune tilstræber at idrætsfaciliteter - i overkommelig afstand fra skoler, børnehaver og fritidsordninger - bevares, vedligeholdes og om nødvendigt udbygges. Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål. Børn og unge bliver motiveret til bevægelse og fysisk aktivitet. Samarbejdet mellem idrætsforeningerne og kommunale institutioner intensiveres. Fysiske aktiviteter bør indgå som en naturlig del af skolens hverdag. Uddannelse af ledere og instruktører prioriteres højt. 5

3. Økonomi og tilskud Foreningslivet støttes, så det bliver så stærkt, at det kan organisere og drive tilbud over hele øen. Tilskudsreglerne udformes med en stabilitet i tilskuddet og ligestilling mellem tilskud til haller, klubhus, grønne områder m.m. Der bliver afsat midler til vedligeholdelse og udbygning i nødvendigt omfang. Den kommunale støtte til etablering af nye faciliteter sker efter princippet hjælp til selvhjælp. Bornholms Regionskommune foretager beregninger, der danner grundlag for en reel vurdering, om der er ligestilling mellem tilskud til de forskellige faciliteter. Bornholms Regionskommune afsætter midler til renoveringer, udbygninger og vedligeholdelse af faciliteter og anlæg gennem budgettildelinger. Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne, eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål Det er muligt for bornholmske idrætsudøvere at dyrke idræt uden for øen. Det er økonomisk muligt at udføre sundhedsfremmende arbejde 6

4. Talent og eliteidræt 5. Sundhedsfremme Det er attraktivt at dyrke eliteidræt på Bornholm. Det er muligt for den Bornholmske elite at træne og deltage i idrætsaktiviteter udenfor Bornholm. Mulighederne for at kombinere uddannelse og idræt styrkes. Der søges etableret en række støttefunktioner for talentudvikling og eliteidræt såsom fysioterapeuter, specialtrænere, moderne træningsfaciliteter, styrketræningsmuligheder, boliger, sponsorgruppe, og fleksible rejsemuligheder. Etablering af idrætsuddannelser på Campus Bornholm og 10. Klasse-Center Bornholm. Eliteidrætten understøttes gennem partneraftaler mellem Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, idrætten og øvrige interessenter. Bornholms Regionskommune undersøger muligheden for at indføre idrætslinje på Campus Bornholm og 10. Klasse-Center Bornholm. Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål. At kommunen foretager beregninger der danner grundlag Alle - uanset for handicap en reel vurdering, eller alder om tilskyndes der er til at ligestilling deltage i idrætsaktiviteter mellem tilskud med til det forskellige formål at faciliteter. styrke borgernes generelle sundhedstilstand. Efter behov iværksættes specielle initiativer for at Bornholms motivere særligt Regionskommune udsatte grupper til sikrer at dyrke midler til renoveringer, idræt. udbygninger og vedligeholdelse af eksisterende faciliteter og anlæg gennem budgettildelinger. Kommunen Foreningslivet sikrer spiller gennem aktiv foreningslivet rolle i forhold og til egne det initiativer, sundhedsfremmende at det bliver arbejde. muligt Arbejdet at nå ovenstående sker i samarbejde mål. med kommunens børnehaver, skoler og andre institutioner Alle skal have mulighed for at dyrke idræt også i dagtimerne gerne i lokalområdet i alternative faciliteter til de almindelig brugte idrætsanlæg. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Bornholms Regionskommune, kommunens institutioner og foreningslivet, med henblik på iværksættelse af initiativer. Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål. 7

6. Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme Idrætsfaciliteter og Bornholms fantastiske natur bruges til aktiviteter, der udvider turistsæsonen, samt er med til at sikre en større grad af tilflytning samt branding af Bornholm. Udvikle og understøtte eksisterende og nye idrætsbegivenheder, med henblik på at fremme turismen uden for sæsonen og medvirke til at brande Bornholm. Tilpasse idrætsfaciliteterne og naturen til ovenstående aktiviteter og så indsatsen også understøtter tilflytningen til Bornholm. Bornholms Regionskommune afsætter midler så faciliteter og naturen kan tilpasses aktiviteterne. 7. Regnskab og administration At kommunen foretager beregninger der danner grundlag for en reel vurdering, om der er ligestilling Regnskabsføring mellem og tilskud administration til de forskellige skal være faciliteter. nemmere for idrætsforeningerne, så de i højere grad kan koncentrere sig om at udføre idrætten. Kommunen sikrer midler til renoveringer, udbygninger og vedligeholdelse af eksisterende faciliteter og anlæg gennem budgettildelinger. Etablere et fælles kontor, hvor foreningerne Kommunen kan henvende sikrer sig gennem for - mod foreningslivet betaling - at få og egne ført initiativer, deres foreningsregnskab. at det bliver muligt at nå ovenstående mål. Fælles værktøjer så som Conventus til lokalebooking og regnskabsføring. I højere grad sikre foreningernes eksistens. Bornholms Regionskommune forestår i samarbejde med Bornholms Idrætsråd en afdækning af problemet, og om kommunen kan støtte et fælles idræts-administrationskontor. Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne, eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål. 8

8. Årlig drøftelse af Idrætspolitikken For at understøtte realiseringen af Idrætspolitikken skal Bornholms Regionskommune og Bornholms Idrætsråd på et møde en gang årligt drøfte Idrætspolitikken under følgende punkter: 1. fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, 2. vurdere, om det foregående års mål er nået, 3. fastlægge mål for det kommende års samarbejde om Idrætspolitik Bornholms Regionskommune og Bornholms Idrætsråd skal sammen beslutte hvad, man skal fokusere på det kommende år. For disse indsatsområder opstilles konkrete og målbare mål. I denne forbindelse skal også besluttes hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer, mødeintervaller, arbejdsdeling, projektgrupper m.v. På dialogmøder i løbet af året følges op på aftalte mål. 9