Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22
Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin. Nederst på siden står tallene fra 1 til 5. Skriv tallene i felterne ud for tegningerne, så de angiver den rigtige rækkefølge på søens udvikling: 0-4 0 5 5 2/22
Opgave 2 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Der kan være mange forskelige fødekæder i en sø. Pilene på tegningen betyder Bliver spist af Forbind tallene på tegningen med organismerne nedenfor, så det viser den rigtige rækkefølge i en fødekæde. 5 1 3 2 4 0-4 0 5 5 3/22
Opgave 3 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I en fødepyramide vil dyrene bruge en del af energien fra føden til vækst. Resten af energien omsættes i dyrene og forsvinder som varmetab. Hvor mange procent af energien bliver der brugt til vækst i hvert af fødekædens led? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds ca. 10% ca. 30% ca. 50% ca. 75% ca. 90% 1 5 4/22
Opgave 4 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I og omkring en sø lever mange forskellige dyr. Hvilken gruppe hører dyrene til? Sæt 1 kryds ud for hvert dyr: Der er 9 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Krebsdyr Bløddyr Insekter Fisk Padder Fugle Pattedyr Dafnie Dansemyggelarve Gedde Gråand Guldsmed Lundsnegl Løvfrø Menneske Aborre 0-2 0 3 1 4 2 5 2,5 6 3 7 3,5 8 4,5 9 5 5/22
Opgave 5 / 21 (Opgaven tæller 2,5 %) lundsnegle kan findes i bevoksningen ved bredderne af mange søer. Sneglehusene kan variere i farve. Farven er genetisk bestemt (arvelig). Den brune farve (A) dominerer over den gule farve (a), som er vigende. Brun farve: (AA) Gul farve: (aa) 1. Generation A A a Aa Aa a Aa Aa Vis princippet for krydsning af dominerende og vigende gener ved at skrive de rigtige kombinationer af gener i skemaet for 2. generation. Mulighederne er angivet til højre: 2. Generation A a A (AA) (Aa) a (Aa) (aa) 1 0,5 2 1 3 2 4 2,5 (rækkefølgen af A og a er ligegyldig) 6/22
Opgave 6 / 21 (Opgaven tæller 2,5 %) Hvilken farve bliver sneglene i 2. generation? Den brune farve (A) dominerer over den gule farve (a), som er vigende. Indsæt de rigtige farver - enten gul, brun eller gul/brun - i skemaet. Svarmulighederne er angivet nedenfor: Gener Farve AA Aa aa 1 1 2 1,5 3 2,5 7/22
Opgave 7 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En guldsmed er et insekt, der i sin livscyklus gennemlever en ufuldstændig forvandling. Hvad sker der i løbet af en ufuldstændig forvandling? Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert ved alle udsagn: Der er 8 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Den ændrer sig fra han til hun Den får flere ben Den har ikke noget puppestadium Den har i en periode et nymfestadium Den får flere gener Dens celler får cellevægge Dens celler får grønkorn Den har et ægstadium Forkert 0 4 0 5 1 6 2,5 7 4 8 5 8/22
Opgave 8 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Dafnier er meget små krebsdyr, som hører til dyreplankton. Dafnier er i stand til at formere sig ukønnet. Det vil sige, at en hun kan lægge æg uden at blive befrugtet af en han. Hvad sker der ved ukønnet formering? Der er 7 svarmuligheder. Sæt 2 krydser Alle ungerne bliver kloner, dvs. har ens arvemasse Alle ungerne bliver intetkøn og kan ikke formere sig Æggene kan ikke udvikle sig Antallet af dafnier kan vokse meget hurtigt Alle ungerne bliver hanner Hunnen bruger hannens sæd fra en tidligere parring Populationen af dafnier går til grunde 1 2,5 2 5 9/22
Opgave 9 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I en næringsrig sø vil der være en stor produktion af planteplankton. Planteplankton er mikroskopiske alger. Hvad vil den store mængde af planteplankton betyde? Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert ved alle udsagn: Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Sigtedybden vil være lille Sigtedybden vil være stor Der vil være mange undervandsplanter Lyset kan trænge langt ned i vandet Om dagen vil der være meget ilt (O 2 ) i overfladen Om dagen vil der være lidt ilt (O 2 ) i overfladen Rigtigt Forkert 0 3 0 4 1,5 5 3,5 6 5 10/22
Opgave 10 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I dybe søer kan der opstå et såkaldt springlag, som er et tyndt grænselag mellem det tungere, kolde bundvand og det lettere, varme overfladevand. Se på tegningerne. På hvilken årstid vil søbundens organismer have mest ilt (O 2 ) til rådighed? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Vinter Forår Sommer Efterår Hele året 1 5 11/22
Opgave 11 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Nogle fisk lever af dyreplankton. Hvad vil der ske, hvis der er mange af disse fisk i en næringsrig sø? Der er 7 svarmuligheder. Sæt 2 krydser Søen vil blive mindre næringsrig Der vil blive mere planteplankton Der vil blive flere dafnier Der vil blive dannet et slamlag på søbunden Der vil blive et stort iltindhold (O 2 ) ved søbunden De mange fisk vil piske ilt (O 2 ) ned i vandet Vandet vil blive helt klart 1 2,5 2 5 12/22
Opgave 12 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Søens fisk er tilpasset livet i vand, bl.a. har de en svømmeblære. Hvad er en svømmeblære? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et organ til opbevaring af føden, mens fisken svømmer Et vandfyldt organ, som holder fisken oppe i vandet Et organ fyldt med fedt, der virker som brændstof under svømningen Et luftfyldt organ, som giver fisken opdrift Et organ til optagelse af vandets ilt (O 2 ) 1 5 13/22
Opgave 13 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I mange søer kan der være så meget planteplankton, at vandet er uklart. Ved naturpleje af søer kan mængden af planteplankton begrænses på forskellige måder. Hvordan? Der er 7 svarmuligheder. Sæt 3 krydser Ved udsætning af rovfisk Ved at fjerne rørsumpens planter Ved at tilføre kvælstofforbindelser til søen Ved at stoppe udledning af drænvand og spildevand i søen Ved at opfiske store mængder af fisk, der spiser dyreplankton Ved at udstede badeforbud Ved at udsætte fisk, der lever af dyreplankton 1 1,5 2 3,5 3 5 14/22
Opgave 14 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Hvis der på bunden af en sø er et tykt lag slam af organisk materiale, kan det tyde på, at søen er ude af biologisk balance. Hvilken betydning kan sådan et slamlag have? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 2 krydser Artsrigdommen på bunden af søen vil stige Der vil blive et højt indhold af ilt (O 2 ) ved søbunden Der vil blive flere af de dyr, der kan leve i slammet Fiskene vil søge ned for at skjule sig i slammet Bakteriernes nedbrydning af det organiske slam vil bruge al ilt (O 2 ) ved bunden Temperaturen i hele søen vil stige meget 1 2,5 2 5 15/22
Opgave 15 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I de grønne planter både over og under vandoverfladen foregår fotosyntese. Hvilke stoffer bliver der dannet i fotosyntesen? Der er 8 svarmuligheder. Sæt 2 krydser vand (H 2 O) nitrat (NO - 3 ) kulhydrat (C 6 H 12 O 6 ) kuldioxid (CO 2 ) ilt (O 2 ) vitaminer ozon (O 3 ) kvælstof (N 2 ) 1 2,5 2 5 16/22
Opgave 16 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Når planter og dyr dør og synker ned på bunden af søen, vil der være bundet meget næringsstof i det døde organiske stof. Hvordan kan dette næringsstof igen blive frigjort og indgå i et kredsløb? Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert ved alle udsagn: Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Bakterier vil frigøre næringsstoffet Det organiske stof omdannes af sig selv Svampe vil frigøre næringsstoffet Afbrænding af tørven opgravet fra søbunden Næringsstoffet kan ikke frigøres igen Ved tilsætning af humusstoffer til søvandet Rigtigt Forkert 0 3 0 4 1,5 5 3,5 6 5 17/22
Opgave 17 / 21 (Opgaven tæller 5 %) I nogle søer vokser gule åkander. Om sommeren vil åkandernes blade flyde oven på vandet. På oversiden af åkandens blade er spalteåbningerne. Hvad skal planter bruge spalteåbninger til? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Optage luftens kuldioxid Optage luftens kvælstof Udskille metangas Optage næringsstoffer Udskille urinstof 1 5 18/22
Opgave 18 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Vandinsekter har behov for ilt (O 2 ). Gennem evolutionen har nogle vandinsekter tilpasset sig til at kunne leve ved små mængder af ilt i vandet. Andre insektarter kræver mere ilt. Hvad vil det sige, at insektet gennem evolutionen har tilpasset sig? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Insektet går i dvale ved lavt iltindhold Insektet vænner sig gennem ungdoms-stadiet til et lavt iltindhold i vandet Insektet forlader vandet, hvis iltindholdet er for lavt Insektet er blevet tilpasset et lavt iltindhold i vandet ved mutationer gennem mange generationer Insektet flytter sig hen, hvor der er meget ilt i vandet Insektet lærer at klare sig ved et lavt iltindhold i vandet 1 5 19/22
Opgave 19 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Gråanden har et blodkredsløb ligesom andre fugle og som pattedyr. En af blodets funktioner er at transportere ilt (O 2 ) rundt i kroppen. Hvilket stof i blodet transporterer ilt? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds karotin hæmoglobin testosteron adrenalin insulin østrogen 1 5 20/22
Opgave 20 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Kun få dyr kan leve i søers iltfattige bundslam. Et dyr, som man ofte kan finde hér, er den røde dansemyggelarve. Hvorfor kan den overleve her? Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert ved alle udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Den henter ilt (O 2 ) fra søens overflade Den udnytter ilt (O 2 ) fra planterødderne Den optager ilt (O 2 ) gennem huden Den har ikke brug for ilt (O 2 ) Det røde farvestof i myggelarven kan binde ilt ved lavt iltindhold Det røde farvestof i myggelarven er en advarselsfarve over for fjender Rigtigt Forkert 0 3 0 4 1,5 5 3,5 6 5 21/22
Opgave 21 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Dyr skal bruge ilt (O 2 ) til ånding (respiration). Hvad bruger dyrene ilt til, når de ånder? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Til at optage vand i kroppen Til at frigøre energi fra føden Til at holde sig flydende i vandet Til at udskille tungmetaller Til at lave fotosyntese 1 5 22/22