Resultatdokumentation for Fenrishus 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1
Resultatdokumentation for Fenrishus 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Yderligere information: Konsulent Anders Nørbæk Region Midtjylland Regionshuset Århus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.nr.: 78 41 40 96 E-mail: anders.noerbaek@stab.rm.dk Pjecen kan rekvireres hos: Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15a 3.th. 8800 Viborg eller hos: Fenrishus Fenrisvej 37 8210 Aarhus V 78 47 81 00 Publikationsnr.: 11-012 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Introduktion... 4 Metode... 5 Måling af barnets funktionsniveau... 6 Præsentation af børnene på Fenrishus... 7 Vurdering og målsætning ved indskrivning... 8 Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning... 9 Målopfyldelse ved status og udskrivning... 11 Børnenes udvikling på institutionen Fenrishus... 14 3
Introduktion Som et led i Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjyllands samlede strategi på kvalitetsområdet er der udviklet et koncept til resultatdokumentation på regionens institutioner for børn og unge med fysisk og/eller psykisk handicap. På handicapområdet indsamles der resultatdokumentation for følgende institutioner: Engvejen, Mellerup Skolehjem, Møllebækken, Ulriksdal og Fenrishus. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjylland har siden 2007 indsamlet resultatdokumentation på institutionerne. Det er Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, som indsamler, analyserer og fremstiller data. Formålet med resultatdokumentation er: at tilvejebringe troværdig dokumentation for, hvordan brugerne udvikler sig på udvalgte områder på den enkelte institution. at understøtte kvalitetssikring og faglig udvikling på institutionerne. Denne pjece præsenterer de vigtigste resultater af resultatdokumentationen for statusopgjorte og udskrevne børn i perioden 1. juli 2012 1. juli 2013 på Fenrishus, Region Midtjylland. De øvrige institutioners resultater er afrapporteret i selvstændige pjecer. Det skal bemærkes, at resultaterne fra de enkelte institutioner ikke er direkte sammenlignelige, da institutionerne ikke nødvendigvis ligner hinanden i forhold til målgruppe, pædagogisk metode eller størrelse. For handicapområdet gælder, at det ofte er brugere, som opholder sig i en længere årrække på institutionen. Derudover er der på handicapområdet ofte tale om, at brugerne ikke udvikler sig så meget pga. deres handicap. Dette forhold afspejler sig i den enkelte institutions resultater i forhold til figurerne over brugernes udvikling i løbet af deres ophold på institutionen. 4
Metode Resultatdokumentation handler om at dokumentere resultaterne af en given indsats. Med resultat menes ændringer i barnets fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau som følge af den behandling, der er ydet på institutionen. For at kunne dokumentere resultaterne af den enkelte institutions indsats er det nødvendigt løbende at foretage målinger af det enkelte barns udvikling. Målingerne af det enkelte barns udvikling indsamles ved hjælp af spørgeskemaer med på forhånd fastlagte spørgsmål og svarkategorier. Det er den enkelte institutions personale, der udfylder spørgeskemaet om barnet. Resultatdokumentation foregår i praksis på den måde, at der ved indskrivning udfyldes et spørgeskema med oplysninger om barnets funktionsniveau inden for udvalgte områder. Samtidig sættes der mål for barnets udvikling inden for udvalgte områder. Ved udskrivning og/eller ved udvalgte statustidspunkter undervejs i forløbet følges der op på barnets funktionsniveau inden for de udvalgte områder anført i spørgeskemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet ved indskrivning, udskrivning og ved eventuelle statustidspunkter giver således mulighed for at måle, hvordan barnet har udviklet sig, herunder om barnet har nået de fastsatte mål for udvikling. Institutionens samlede resultat afrapporteres en gang årligt. 5
Måling af barnets funktionsniveau Barnets udvikling er målt ved hjælp af et spørgeskema om barnets funktionsniveau på følgende seks områder: 1. Deltagelse i fællesskaber 2. Skabe relationer med børn eller voksne 3. Kan barnet aktivere sig selv 4. Kontrol over bevægelser 5. Målrettet kommunikation 6. Sundhedstilstand I spørgeskemaet til indskrivning besvares også en række spørgsmål om barnets baggrund. Der spørges til: barnets køn, alder, funktionsnedsættelse, diagnose og grovmotorisk funktionsevne. Til hvert spørgsmål hører der fire kategorier, der beskriver forskellige grader af funktionsniveau inden for det pågældende område. Kategori 1 betegner det højeste funktionsniveau, og kategori 4 betegner det laveste funktionsniveau. Ved indskrivning og udskrivning har personalet på Fenrishus valgt den kategori, der beskriver det pågældende barn bedst. Ved barnets indskrivning er der også blevet opstillet mål for barnets udvikling i forhold til de ti forskellige områder. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan spørgeskemaet er opbygget. Tabel 1. Eksempel på området deltagelse i fællesskaber Svarkategorier Indskrivning Målsætning Udskrivning Kan deltage i fællesskaber (1) (1) (1) Kan kortvarigt deltage i fællesskaber Kan vanskeligt deltage i fællesskaber Kan ikke deltage i fællesskaber 2) (2) (2) (3) (3) (3) (4) (4) (4) 6
Præsentation af børnene på Fenrishus Der er foretaget resultatdokumentation for 14 børn og unge indskrevet på Fenrishus. Der er foretaget statusmåling for 10 børn og unge på institutionen, og et barn/ung er registreret som udskrevet. 3 børn/unge er nyindskrevede. Af de 14 indskrevne børn og unge, er 64 % drenge og 36 % piger i alderen 2-21 år. Tabel 2 viser baggrundsoplysninger for de indskrevne 14 børn og unge med hensyn til grovmotorisk funktionsevne, henvisningskommune og diagnose. Tabel 2. Baggrundsoplysninger på børn og unge på Fenrishus. Opgjort i procent. Baggrundsoplysninger % Niveau 1 - Niveau 2 - Grovmotorisk funktionsevne Niveau 3 7 % Niveau 4 - Niveau 5 71 % Ikke besvaret 21 % Favrskov 7 % Hammel 7 % Henvisningskommune Silkeborg 7 % Syddjurs 7 % Aarhus 29 % Ikke besvaret 43 % Cerebral parese (skade før 3 år) 50 % Erhvervet hjerneskade (skade efter 3 år) 0 % Syndromer 13 % Diagnose Adfærdsforstyrret 6 % Ingen diagnose 6 % Under udredning 6 % Andet 19 % Det forholdsvis lave antal børn og unge, som indgår i undersøgelsen betyder, at resultaterne i resten af rapporten skal fortolkes med forsigtighed. I fortolkningerne skal det tillige tages i betragtning, at børnene/de unge på Fenrishus tilhører en målgruppe, som ikke nødvendigvis forventes at udvikle færdigheder i løbet af opholdet. Dette vil også afspejle sig i de målsætninger, der sættes for det enkelte ophold. 7
Vurdering og målsætning ved indskrivning Figur 1 viser, hvordan børn og unge på Fenrishus i gennemsnit er vurderet på de 6 funktionsområder ved indskrivning. Denne vurdering er sat i sammenhæng med, hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved indskrivningen. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Det betyder, at Figur 1 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er funktionsniveauet for børnene og de unge i gennemsnit. Figuren viser, at der inden for alle funktionsområderne er sat en målsætning om, at børnenes/de unges funktionsniveau i gennemsnit skal forbedres. Ligeledes fremgår det også, at værdierne ved indskrivning ikke adskiller sig nævneværdigt fra værdierne for de opstillede målsætninger for funktionsområderne. Der er således ikke fastsat udviklende mål for alle børnene. Figuren viser desuden, at funktionsområdet Sundhed er det område, hvor børn og unge på Fenrishus i gennemsnit er vurderet til at have den bedste funktionsevne. Omvendt forholder det sig med funktionsområdet Kontrol over bevægelser, hvor børn og unge i gennemsnit er vurderet lavest ved indskrivning. Figur 1: Vurdering og målsætning ved indskrivning. Gennemsnit. 8
Figur 2: Vurdering og målsætning ved første status. Gennemsnit. Figur 2 viser, hvordan børnene/de unge i gennemsnit er vurderet ved status i 2012, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene/de unge ved denne status. Figuren viser, at der inden for alle områder er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres. En del af børnenes/de unges forbedringspotentiale må formodes at være indfriet ved status i 2012. Det skal tages i betragtning, når målsætningen for den videre periode vurderes. 9
Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning Figur 3 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene/de unge på de 6 funktionsområder ved indskrivning og ved statusmåling/udskrivning. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene/de unge i gennemsnit har udviklet sig inden for de 6 funktionsområder fra indskrivning til seneste statusmåling/udskrivning. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 3 skal derfor læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er det gennemsnitlige funktionsniveau for børnene/de unge. Nedenstående figur viser, at børnene/de unge på Fenrishus i gennemsnit har udviklet sig positivt på fire ud af de seks funktionsområder i løbet af deres ophold på Fenrishus. Børnene/de unge har i gennemsnit ikke flyttet sig inden for funktionsområderne Målrettet kommunikation og Fællesskaber. Det er vigtigt i denne sammenhæng at forholde sig til, at vurderingen også baserer sig på statusmålinger, og at opholdet på Fenrishus derfor stadig i disse tilfælde giver muligheder for fremgang, mens børnene/de unge opholder sig på institutionen. Figur 3: Vurdering ved indskrivning og udskrivning/status. Gennemsnit. 10
Figur 4: Vurdering ved indskrivning/status 1 og udskrivning/status 2. Gennemsnit. Figur 4 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene/de unge på de 6 områder ved statusmåling/indskrivning 2012 og ved statusmåling/udskrivning i 2013. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser således, hvor meget børnene/de unge i gennemsnit har udviklet sig inden for de 6 områder det seneste år. Figuren viser, at børnene/de unge i gennemsnit har udviklet sig positivt inden for 2 af de 6 områder det seneste år. Kun inden for området Aktivere sig selv har der i gennemsnit været en lille tilbagegang det seneste år. 11
Målopfyldelse ved status og udskrivning Ved indskrivning er der opsat mål for barnets/den unges forventede udvikling ved udskrivning. Figur 5 viser, hvor mange procent af børnene/de unge, som ved statusmåling og udskrivning har opfyldt målsætningen. Figuren viser også procentdelen af børn/unge, hvor børnene/de unge har udviklet sig mere eller mindre end målsætningen. Data baseres samlet set på 11 registrerede børn og unge, og udgør data fra henholdsvis 10 statusmålinger og 1 udskrevet barn/ung. Figuren sammenligner vurderingen af børnenes/de unges funktionsniveau ved status eller udskrivning i 2013 med målsætningen ved indskrivning 2012 eller statusmåling i 2012. Dvs. at figuren viser målopfyldelsen det seneste år. Figuren viser, at 63 % af børnene/de unge på Fenrishus, i gennemsnit, har opfyldt eller har nået mere end den forventede udvikling ved udskrivning. Figur 5: Målopfyldelse det seneste år. Procent. 12
Figur 6: Udvikling i målopfyldelse. Procent Figur 7: Målopnåelse siden indskrivning. Procent. Figur 7 viser børnenes/de unges målopfyldelse siden de blev indskrevet. Dvs. at der vises et billede af, i hvilket omfang børnene/de unge opfylder de oprindeligt opsatte mål i løbet af hele deres ophold indtil nu. Figuren viser således målopfyldelsen ved vurderingen fra statusmålingen eller udskrivningen 2013 i forhold til målsætningen fra indskrivningen i 2011, 2012 eller 2013. Sammenlignet med Figur 5 viser figuren, at der i løbet af hele opholdet er flere børn/unge, der når mere end de oprindeligt opsatte mål. 13
Børnenes udvikling på institutionen Fenrishus Figur 8 viser, hvor stor en andel af børnene/de unge der har gennemgået en positiv eller en negativ udvikling på institutionen. Figur 8 viser også positiv og negativ stilstand. Nedenfor er det forklaret, dels hvad positiv og negativ udvikling betyder, dels hvad positiv og negativ stilstand betyder: Positiv udvikling betyder, at barnet/den unge bevæger sig fra en kategori til en bedre kategori i løbet af opholdet på institutionen. Negativ udvikling betyder, at barnet/den unge bevæger sig fra en kategori til en dårligere kategori i løbet af opholdet på institutionen. Positiv stilstand betyder, at barnet/den unge ved indskrivning er placeret i en af de to bedste kategorier, og at barnet/den unge ved udskrivningen er placeret i den samme af de to bedste kategorier. Negativ stilstand betyder, at barnet/den unge ved indskrivning er placeret i en af de to dårligste kategorier, og at barnet/den unge ved udskrivningen er placeret i den samme af de to dårligste kategorier. Figuren viser udviklingen det seneste år, dvs. i forhold til vurderingen ved statusmåling i 2012, eller i forhold til vurderingen ved indskrivning i 2013, hvor disse også indgår i seneste statusmåling eller udskrivning. Figur 8 viser, at der i gennemsnit er 56 % af børnene/de unge på Fenrishus, som udvikler sig positivt eller vurderes at være i en positiv stilstand inden for det seneste år. Det betyder omvendt, at 44 % af børnene/de unge i gennemsnit er i en negativ stilstand eller negativ udvikling i løbet af det seneste år. Resultaterne for institutionen skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en målgruppe inden for handicapområdet, hvor det ikke er muligt at udvikle alle funktionsområder. Der er funktionsområder, hvor fastholdelse af det nuværende niveau kan være et mål i sig selv. Figur 8: Børnenes udvikling på Fenrishus det seneste år. Procent. * Området Målrette Kommunikation er udeladt pga. for få besvarelser. 14
Figur 9: Børnenes udvikling på Fenrishus i løbet af hele deres ophold. Procent. Figur 9 viser samme udvikling, som Figur 8 oven for, blot i løbet af hele børnenes/de unges ophold på Fenrishus. Dvs. at vurderingen ved status eller udskrivning i 2013 sættes i forhold til vurderingen ved børnenes/de unges indskrivning. 15