Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Relaterede dokumenter
Serviceområde 11, Idræt og Fritid, omfatter bl.a. støtte til det frivillige foreningsliv med et rigt og mangfoldigt udbud af fritidsaktiviteter.

Serviceområde 11, Idræt og Fritid, omfatter bl.a. støtte til det frivillige foreningsliv med et rigt og mangfoldigt udbud af fritidsaktiviteter.

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Viborg Kommune i bevægelse

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Kultur- og Fritidspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidspolitik UDKAST

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2008

Lokaldemokratiudvalget

Kultur- og idrætspolitik

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Dragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske

Puls, sjæl og samarbejde

Frivillighedspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Puls, sjæl og samarbejde

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Udkast til Ungdomspolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION Svendborg Kommune vil:

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Folkeoplysningspolitik

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Folkeoplysningspolitik

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Udvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Frivillighedspolitik UDKAST

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Transkript:

for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse med etablering af den nye udviklingsforvaltning By, Erhverv og Kultur. Der blev udarbejdet politikker på alle områder under BEK med henblik på at skabe størst mulig synergi på tværs af områderne. De udarbejdede politikker er dynamiske og tiltænkt en vis levetid. Den generelle samfundsudvikling og aktuelle velfærdsudfordring kalder på tværgående innovation, planlægning og samarbejde med nye aktører. Der er behov for en ny politik, som i højere grad tænker på tværs af hele kommunens virkefelt og understøtter en fælles indsats mhp. at styrke sammenhængskraften og borgernes sundhed og trivsel. et med en ny idræts- og fritidspolitik er at styrke er samarbejdet på tværs af alle fagområder og virkefelter mhp. i endnu højere grad at arbejde sammen om at løfte fælles velfærdsudfordringer. I samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget tilrettelægges/ igangsættes en proces, hvor der lægges vægt på en høj grad af tværgående deltagelse, dialog og inddragelse, hvor alle forvaltningsområder/ borgere/ aktører får mulighed for at være aktive og involvere sig i fællesskab. På baggrund af viden, erfaringsgrundlag, input og inspiration sættes rammer og fokusområder for den videre politikudformning.

Fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter bedre udnyttelse og samarbejde på tværs Det er en løbende udfordring og balance at afspejle nye tendenser i nye rammer og støttestrukturer både i forhold til aktiviteter og faciliteter og sikre, at alle grupper i samfundet har mulighed for at være aktive og involvere sig. Med afsæt i igangværende analysearbejde i samarbejde med forskningsinstitutioner tilvejebringes et vidensgrundlag om fremtidens idrætsfaciliteter. Det afdækkes, hvordan drift, ledelse og organisering kan tilrettelægges og løbende forandres/ tilpasses. Dette sker mhp. at understøtte et tidssvarende, dynamisk og mangfoldigt idræts- og fritidsliv for alle. Med afsæt i gennemførte aktivitetsanalyser indledes en tværgående dialog med skoler, foreninger og halledelser m.fl. et hermed er at opnå en fælles forståelse, og hvordan faciliteterne udnyttes optimalt til glæde og gavn for de mange - såvel nuværende som nye aktører. Der udvikles på, hvordan et aktivt og indholdsrigt fritidsliv i forandring understøttes bedst muligt. Samtidig arbejdes der sammen om sundhedstilbud, senioridræt, borgerbooking mm. mhp. at honorere udviklingstiltag, innovation og iværksætteri

Åben Skole samarbejdet mellem skoler og det lokale kultur og fritidsliv Med vedtagelsen af den seneste folkeskolereform skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved bl.a. at inddrage og indgå samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv. Samarbejdet skal bidrage til at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. et er endvidere at understøtte ny læring i alternative læringsmiljøer. Det er ressourcekrævende for både lærere og frivillige foreningsledere at etablere og udvikle et læringsforløb i samarbejde. Det kræver kommunikation, fælles forståelse samt planlægning og koordinering. Den igangværende playmaker-indsats understøtter samarbejdet ved at være bindeled, skabe dialog og forståelse for begge parter. Dette sker bl.a. gennem opsøgende arbejde, koordination af dialogmøder samt arbejdet med en online Playmaker platform. Der er fortsat behov for at styrke indsatsen og skabe større synlighed og kendskab til/ få en fælles forståelse af den Åbne Skoles muligheder. Herved får flere lærere samt kulturog fritidsaktører en større indsigt og viden og kan i højere grad opsøge mulighederne for samarbejde på eget initiativ. I et samarbejde mellem Herning Idrætsråd, Kulturelt Samråd, Skolernes Idrætsudvalg og Playmaker Herning arbejdes der på at formidle Den Åbne Skoles positive erfaringer for både elever, lærere, foreninger og øvrige aktører indenfor kultur og fritid. Der udvikles og etableres en åben skole festivaluge, som har til formål at skabe øget opmærksomhed omkring mulighederne for samarbejde, vidensdeling og netværk mhp. at forbedre mulighederne for det fremtidigt tværfaglige samarbejde.

Fritidspas Det er en løbende udfordring at understøtte den generelle sundheds- og forebyggelsesindsats og fremme integration og inklusion af de marginaliserede børn og unge. Idræts- og fritidslivet rummer et stort potentiale i forhold til at understøtte et aktivt medborgerskab og fællesskab - ikke mindst i forhold til de børn og unge, som ikke i forvejen indgår i et aktivt fritidsliv. Fritidspas indsatsen er af stor værdi for det tværfaglige arbejde ift. til at støtte op om marginaliserede børn og unges aktive deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv. Fritidspas indsatsen videreudvikles med henblik på at understøtte sundheds- og forebyggelses-indsatsen og fremme integration og inklusion af de udsatte børn og unge. Gennem en øget synlighed og viden om fritidspas indsatsen kan flere udsatte børn hjælpes i gang via fritidspas ordningen. Der arbejdes hen imod en model for øget fastholdelse af de udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter efter endt fritidspas støtte. Der indgås et samarbejde med Red Barnet omkring initiativet Plads til Alle. Red Barnet hjælper med at rekruttere fritidsvenner og organiserer en indsats, som støtter og bakker op om barnets deltagelse samt forældrenes engagement i aktiviteten. Endvidere igangsættes en prøvehandling omkring forældre del-betaling, med målet om bedre fastholdelse i barnets fritidsaktivitet efter de første par år med gratis fritidspas.

Oplevelser og events - borgerinddragelse Idræts- og fritidslivet skal være dynamo for Herning Kommunes vækst, trivsel og talentudvikling. Der tilstræbes en øget vækst via events og oplevelsestilbud til såvel gæster som kommunens borgere. Det er en kontinuerlig udfordring at fremme de faktorer, som driver væksten ift. events og oplevelsesøkonomi, og sikre en god balance mellem det folkelige og elitære både ift. aktiviteter, arrangører og deltagere. Byens mangeartede events tilbyder oplevelser og mulighed for samhørighed blandt kommunens borgere, som bidrager positivt til at gøre Herning til et godt sted at bo og leve. Aktivering af byen kan stimulere til åbne, demokratiske og let tilgængelige rammer/ mødesteder for fællesskaber og borgernes lyst til at involvere sig Ved at udnytte de potentialer der ligger i de store events og muligheder for at bruge byen aktivt arbejdes der på at styrke inddragelsen af byens borgere i de forskellige events. Det tværfagligt samarbejde mellem byens forskellige borgergrupper, foreninger, institutioner, skoler, plejecentre, børnehaver mm. samt virksomheder, restauratører og barer m.fl. styrkes og udbygges. Samarbejdet understøttes gennem forskellige tværgående indsatser, herunder Den Åbne Skole, workshops og sideevents mv