Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester For Klinik for tidlig Neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenheden Midt Revideret marts 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Regionshosptialet Hammel Neurocenter omfatter fire klinikker og to afsnit. Fire klinikker på Hammel Neurocenter i Hammel: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik To afsnit på Regionshospitalet Skive: Neurorehabilitering Afsnit 12 Neurorehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen består af én oversygeplejerske, en ledende overlæge og en ledende terapeut. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information: www.hospitalsenhedmidt.dk 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientgrundlaget på Tidlig Klinik er personer i alle aldre med erhvervede hjerneskader, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, cerebrale infektioner, kranietraumer, tumorer i hjernen og andre sygdomme i centralnervesystemet, herunder hjerneskader efter hjertestop. Kerneområderne, for den neurorehabiliterende sygepleje, er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den tilgrundliggende sygdomstilstand/traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Rehabiliteringen på Tidlig Klinik sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til de pårørende eller nærmeste netværk er meget vigtigt, da de i starten af VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2
neurorehabiliteringsforløbet ofte er patientens talerør og eneste bindeled til patientens tidligere liv. Tidlig Klinik er organiseret i teams. Hver team består læge,sygeplejerske, social-og sundhedsassistent, fysioterapeut og ergoterapeut. Det enkle team varetager hele patientens indlæggelsesforløb på Tidlig Klinik. Desuden er der et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: neuropsykolog, diætist, logopæd, socialrådgiver, endokrinolog, tandlæge, præst og terapihund. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt samt relationelle og kommunikative udfordringer er fremtrædende p.g.a. patienternes hjerneskade. Derfor er det tværfaglige samarbejde med de pårørende prioriteret højt. Der er desuden gode muligheder for at få indsigt i sygeplejopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter. Patienternes egenomsorgskapacitet kan være forskellig. Pleje, tværfaglig rehabilitering og behandling tilrettelægges ofte ud fra en helt eller delvist kompenserende tilgang og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hver dag i rehabiliteringsforløbet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det betyder, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient- og pårørendeinvolvering samt din faglig viden herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. I den klinisk beslutningstagen bruger du ligeledes dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil komme til at arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Apopleksi patient med følgende problemstillinger: Hypertension, forhøjet kolesterol, diabetes, respiratorisk- og cirkulatoriske problemer med f.eks manglende opheling af sår, vægttab med undernæring til følge, inkontinent med faces og urin, urinretetion, smerter i forbindelse med paretisk skulder, forstyrret døgnrytme og manglende mestring i forhold til ændret livssituation, manglende kommunikation relateret til ekspressiv og impressiv afasi, neglekt og manglende evne til at klare ADL funktioner. Traume patient med følgende problemstillinger: Respiratoriske- og cirkulatoriske problemer f.eks cuffet tube/glat tube, stressmetabolisme og underernæring, inkontinent med faces og urin, urinretetion, PTA-fase med svingende vågenheds- og bevidstheds tilstand, kommunikations problematikker, Locked in syndrom, dysfagi og vægttab med underernæring til følge, immobil og i risiko for at udvikle decubitus, manglende evne til at klare ADL funktioner og smerteproblematikker relateret til brud, kirurgisk indgreb m.m. Sundhedsudfordringer i forhold til: Ernæring: Patienter med ernæringsproblematikker f.eks. høj/lav BMI, stressmetabolisme, kvalme/opkastning, nasalsonde og PEG-sonde. Udskillelse: Patienter der er obstiperet eller har diarre Patienter med inkontinens/retention Respiration: VIA Sygeplejerskeuddannelsen 3
Patienter med cuffet eller glat tube Patienter med svær dysfagi/øvre luftvejsproblematik Hud og slimhinder: Forebyggende hudpleje Patienter der er i risiko for udvikling af decubitus Patienter med behov for mundpleje/fott Temperaturregulering:I Patienter med temperaturforhøjelse/sepsis Kredsløb: Patienter med kredsløbsproblemer ->hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi Bevægelse: Guidet terapeutisk interaktions terapi (GTIT) Patienter med udfordringer i bevægeapparatet f. eks halvsidig lammelse, paralyse og dystoni Patienter med Baklofenpumpe Særlige områder indefor afsnittets patienkategorier: Rehabiliteringsplan Neuropædagogisk strategi Søvn og hvile: Opretholdelse af døgnrytme vhj. orienterinskærme og døgnrytmebelysning Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation i skemaer og EPJ e-dok situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier praksis-, udviklings- og forsknings viden Metoder i klinisk praksis I klinisk praksis arbejdes der ud fra disse metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. TOKS, ernæringsscreening og smertevurdering screening for vandladningsforstyrrelser/blærescanning, tarmanamnese, blodprøvetagning og C02- måling. Hygiejniske principper Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning VIA Sygeplejerskeuddannelsen 4
Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Kliniskeretningslinier 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. VIA Sygeplejerskeuddannelsen 5
På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 300-500 sider og den studerende 150-250 sider Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder VIA Sygeplejerskeuddannelsen 6