Kursus 4: Psykologisk metodologi og forskningspraksis Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Psykologi Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/ Fagmodulkursus Tilmelding Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. maj 2016-15. maj 2016. Link til STADS-selvbetjning: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til berri@ruc.dk. Kursus starter 25-10-2016 Kursus slutter 15-11-2016 Undervisningstidspunkt Forudsætninger Kursusrækkefølge Se nærmere under de enkelte kursusgange Se nærmere under de enkelte kursusgange Fremmedsprog læsefærdighed: Der forudsættes læsefærdighed i engelsk. Det anbefales, at den studerende har gennemført fagmodulkursus 1 inden fagmodulkursus 4 begyndes. Fagmodulkursus 2, 3, 4 og fagmodulprojektet gennemføres i samme semester, fordi der er tale om et sammenhængende didaktisk forløb. Formål Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Psykologi som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Psykologi har til formål: "...i tematiseret form at indføre den studerende i psykologiens centrale teorier og deres grundlagsproblematikker vedrørende udvikling, personlighed og socialitet set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Den studerende skal gennem sit studium i dette modul opbygge kendskab til og kunne anvende teori, begreber, metoder til undersøgelse og analyse af problemstillinger forbundet med udviklings-, personligheds- og socialpsykologi set i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Fagmodulet i Psykologi har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Psykologi eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ETCS. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kurset skal give deltagerne introduktion til centrale aspekter ved anvendelsen af konkrete psykologiske forskningsmetoder i såvel kvalitative som kvantitative empiriske undersøgelser. Der fokuseres på at illustrere forholdet mellem en givet forskningsmetode og dens videnskabsteoretiske grundlag gennem eksempler fra forskningspraksis. Ideen er at introducere de forskellige videnskabelige niveauer i tilgangen til forskningen og hvorledes de forskellige niveauer relaterer sig til hinanden. I kurset kommer vi til at gennemgå primært nogle kvalitative metoder, som er anvendt i psykologien. Et hovedformål med kurset er at bearbejde sammenhængen mellem teori, genstand og metode og forskeren som deltager i den udforskede praksis. Vi vil inddrage teorier og problemstillinger fra FK2 og FK3. I vil få mulighed for at afprøve jer selv i forhold til metoderne, finde en problemstilling i et empirisk materiale, foretage observationer, udføre (eller vurdere) interviews, analysere interviews. Vejlederne deltager i diskussioner under forelæsningerne. Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om sammenhænge mellem teoretiske og metodologiske problemstillinger i psykologiske forskningspraksisser

Kendskab til konkrete metodiske fremgangsmåder og de videnskabsteoretiske problemstillinger, der relaterer sig til valget af den pågældende metode Færdigheder: Færdighed i at analysere problemstillinger, som er forbundet til anvendelsen af konkrete metoder i forskellige psykologiske forskningspraksisser Færdighed i at forklare muligheder og begrænsninger ved forskellige metodiske tilgange i forhold til at opnå relevant psykologisk viden Færdighed i at anvende konkrete psykologiske forskningsmetoder. Færdighed i at formidle viden og indsigt om psykologisk metodologi og forskningspraksis skriftligt og mundtligt Kompetencer: Kompetence til på teoretisk basis at udvælge konkrete psykologiske forskningsmetoder i forhold til deres potentielle anvendelighed i udforskningen af bestemte formål samt vurdere disses psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer Kompetence til at analysere og arbejde selvstændigt med videnskabelig litteratur der behandler psykologiske forskningsmetodologi og forskningspraksis Kompetence til at påtage sig et ansvar for at indsamle empiriske data gennem anvendelse af konkrete psykologiske forskningsmetoder. Eksamensform Skriftlig eksamen i form af en portfolio der indleveres senest en uge efter afslutningen på kurset indeholdende: Et refleksionsnotat, udarbejdet af den enkelte studerende, som indeholder refleksioner over kursets læringsmål. Notatet udarbejdes i løbet af kurset. En gruppebaseret formidlingsopgave. Gruppen formidler forskningsmetodiske problemstillinger til andre studerende. Formidlingsformen kan vælges frit og kan f.eks. være en video eller mundtligt debatoplæg. En skriftlig gruppeopgave på 3-5 sider. Opgaven udarbejdes ud fra bundne spørgsmål, der udleveres ved kursets afslutning. Portofolio udarbejdes løbende undervejs af hver studerende. På 6. kursusgang (torsdag, d. 10. november) laver hver klynge en peerreview af de studerendes hidtidigt udarbejdede portofolier. I bliver nærmere introducerede for eksamensformen på 1. kursusgang. Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået Censur: Ingen OBS: Denne prøveform er undergodkendelse. Processen afsluttes inden semesterstart. Reeksamensform Eksamenstidspunkt Reeksamenstidspunkt Undervisningsmaterialer Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Portefolio afleveres: Fredag d. 11. november 2016 kl. 17.00 via DE digital eksamen. Omprøven udleveres: Mandag d. 16. januar 2017 kl. 12.00 via Moodle. Omprøven afleveres: Lørdag d. 21. januar 2017 kl. 12.00 via DE digital eksamen. Kompendium Undervisningsansvarlig Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Niklas Alexander Chimirri ( chimirri@ruc.dk ) Kursussekretær Signe Berri ( berri@ruc.dk ) Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Niklas Alexander Chimirri ( chimirri@ruc.dk )

kursusgange 1. kursusgang: Praksisforskning og Aktionsforskning Tidspunkt 25/10-2016 kl. 13:15-16:00 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Vores tema om sammenhængen mellem genstand, teori, metode og forsker vil vi begynde ved at fortælle om forskningsmetoder, der søger at tage højde herfor ved at gå ind i forskellige former for virke og på forskellig vis følge deres udvikling. Charlotte Højholt vil give et oplæg om praksisforskning. Her lægges vægt på, at deltagerne i praksis jo i forvejen udforsker deres praksis for at opretholde og udvikle den, og at de derved bliver medforskere i forskerens projekt. Praksis er et samarbejde mellem mange parter, også professionelle, og derfor er det vigtigt at se på deltagernes perspektiver. Tine Jensen vil fortælle om aktionsforskning og opridse forskelle mellem de to forskellige tilgange. Alle vejledere deltager i diskussioner under forelæsningerne. til forelæsningen og klyngen: Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I C. Højholt (red.), Forældresamarbejde forskning i fællesskab (s. 23-46). København: Psykologisk Forlag. Denne tekst udgør en kort præsentation af praksisforskning som en måde at forske på baggrunde for tilgangen, tilgangens optagethed af sammenhænge mellem teoretiske forståelser og praktiske organiseringer - samt betydninger heraf for forskningssamarbejde i forbindelse med interview og observationer, analyse og resultater. Nielsen, K. A. (2001). At frisætte subjektivitet: om sociale eksperimenters betydning som kvalitativ forskningsmetode i humanvidenskaberne. Nordiske Udkast, 29(1), 5-21. ** Forslag til videre læsning:** Højholt, C., & Kousholt, D. (2011). Forskningssamarbejde og gensidige læreprocesser. I C. Højholt (red.), Børn i vanskeligheder samarbejde på tværs (s. 207-237). København : Psykologisk Forlag. Forchhammer, H. (2001). Interviewet som handlesammenhæng. Nordiske Udkast, 29(1), 23-32. Jensen, U. J. (1992). Udvikling som metode. SUMma Summarum, 3(4), 22-29. 30K.0-01 1. kursusgang: Klynger Tidspunkt 25/10-2016 kl. 16:00-17:00 klynge 3-30M.2-06 - Kirsten Grønbæk klynge 4 NB! 30M.1-17 - Rashmi Singla 2. kursusgang: Metode, problemstilling og case Tidspunkt 27/10-2016 kl. 13:15-15:00

Den positivistiske tilgang ser det som videnskabens opgave at udføre objektiv forskning, producere universelle resultater og akkumulere viden. Vi begynder at begrunde kvalitative studier ved at gennemgå nogle punkter fra positivismekritikken, hvoraf vi kan se nogle i Dahler Larsens tekst om evaluering i den sociale sektor. Herved kommer vi også ind på det problematiske ved evidens forskning, der arbejder på positivistiske principper. Dernæst ser vi på Flyvbjergs argumentation for kvalitative studier som casemetode, og for at forskningen er fronetisk, dvs. har praktisk klogskab. Vi undersøger dernæst de svære ting ved kvalitative studier, især vanskelighederne med at indkredse det problem man gerne vil undersøge. Til den ende benytter vi en række interviews i klyngerne for at diskutere hvilke mulige problemformuleringer der kan ligge i interviewrækken. til forelæsningen og klyngen: Dahler-Larsen, P. (1998). Den rituelle reflektion - om evaluering i organisationer. Odense: Odense Universitetsforlag. Kapitel 1: Evalueringer i ny belysning (s. 9-24). Kapitlet diskuterer, hvordan New Public Management har indført evalueringer baseret på rationelle metoder, der bygger på positivistiske principper. De skal bruges til kvalitetssikring, mål- eller resultatstyring. Dahler-Larsen fremlægger evalueringsbølgens 6 mysterier. Kapitlet skal hjælpe til at markere en forskel på den konkrete casemetode og positivistisk inspirerede evalueringer. Flyvbjerg, B. (2001). Making social science matter: Why social inquiry fails and how it can succeed again. Cambridge: Cambridge University Press. Kapitel 6: The power of example (s. 66-87) og kapitel 9: Methodological guidelines for a reformed social science (s. 129-140). I kapitel 6 opstiller Flyvbjerg 5 misforståelser om den konkrete casemetode, som han så gendriver et for et. Med kritikken af de 5 misforståelser diskuterer han begrebsdannelse i socialvidenskaben. Denne diskussion gælder også for psykologien. Flyvbjerg understreger, at begreber er konkrete, og at det gælder om at forstå specifikke sammenhænge, for at forklare en organisatorisk proces. Vi kan ikke forklare sociale processer med abstrakte generelle begreber, men vi må forstå konkrete sammenhænge med praktisk fornuft, phronesis. I kapitel 9 opstiller Flyvbjerg metodiske retningslinjer for at gennemføre casestudier. Leigh Star, S., & Griesemer, J. R. (1989). Institutional ecology, 'translations', and boundary objects: Amateurs and professionals in Berkeley's Museum of Vertebrate Zoology, 1907-39. Social Studies of Science, 19(3) 387-420. Artiklen tager udgangspunkt i det forhold, at der er mange forskellige aktører og perspektiver i videnskabeligt arbejde. Det genererer konflikter og behovet for samarbejde, og skaber behovet for oversættelse mellem perspektiver. Der er to aktiviteter som er væsentlige for oversættelsen mellem perspektiver: standardisering og udviklingen af boundary objects. Forfatternes eksempel på boundary objects er de dyr, som pelsjægere skød, og som museets professionelle vil indsamle til deres videnskabelige arbejde. OBS: Interviews omkring en ung mand i forbindelse med hans uddannelsesvalg vil blive udleveret d. 25. oktober (30 sider). Artiklen tager udgangspunkt i det forhold, at der er mange forskellige aktører og perspektiver i videnskabeligt arbejde. Det genererer konflikter og behovet for samarbejde, og skaber behovet for oversættelse mellem perpektiver. Der er to aktiviteter som er væsentlige for oversættelsen mellem perspektiver: standardisering og udviklingen af boundary objects. Forfatternes eksempel på boundary objects er de dyr, som pelsjægere skød, og som museets professionelle vil indsamle til deres videnskabelige arbejde. Dahler-Larsen, Peter: Den Rituelle Reflektion - om evaluering i organisationer. Odense, Odense Universitetsforlag, 1998, Kap. 1 Kapitlet diskuterer, hvordan New Public Management har indført evalueringer baseret på rationelle metoder, der bygger på positivistiske principper. De skal bruges til kvalitetssikring, mål- eller resultatstyring. Dahler-Larsen fremlægger evalueringsbølgen 6 mysterier. Kapitlet skal hjælpe til at markere en forskel på den konkrete casemetode og positivistisk inspirerede evalueringer. 30M.1-16 2. kursusgang: Klynger Tidspunkt 27/10-2016 kl. 15:15-17:00

klynge 3-30A.1-16 - Kirsten Grønbæk klynge 4-30M.1-rektor - Rashmi Singla 3. kursusgang: Observation og deltagerobservation Tidspunkt 01/11-2016 kl. 13:15-16:00 Vi tager udgangspunkt i vor grundsætning for metodekurset: Når vi undersøger en praksis er der en sammenhæng mellem genstand, teori, metode og forskeren som deltager i en praksis. Menneskelig praksis inviterer til at undersøge hvorledes mennesker tager udgangspunkt i hinandens virke, ligesom teorien må inddrage dette forhold. Under vor observation hjælper vor baggrundsviden med at fortælle os de implicitte forudsætninger for situationen og betydningen af de ting, der indgår i den. Vi skal diskutere en videooptagelser fra menneskers hverdagsliv. Alle vejledere deltager i diskussionen. Vi skal benytte begreber om social sammenhæng, menneskers selvforklarlige handlinger, og menneskelig subjektivitet. til forelæsningen og klyngen: Lynch, M. (1993). Scientific practice and ordinary action: Ethnomethodology and social studies of science. Cambridge: Cambridge University Press. S. 12-22. Michael Lynchs tekst bestemmer en række centrale begreber i etnometodologien der er gode at kende, når man foretager observationer af menneskeligt samspil. Det er især accountability og fælles forståelse (eller indeksikalitet) som vi kommer til at beskæftige os med når vi diskuterer videooptagelserne. Nielsen, K. (2012). Deltagerobservation i et historisk og videnskabsteoretisk perspektiv. I M. Pedersen, J. Klitmøller & K. Nielsen (red.), Deltagerobservation: En metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (s. 28-38). København: Hans Reitzels Forlag. Grønborg, L. (2012). Forskeren og felten: et dobbeltsidet spejl om brugen af subjektivitet i deltagerobservation. I M. Pedersen, J. Klitmøller & K. Nielsen (red.), Deltagerobservation: En metode til undersøgelse af psykologiske fænomener (s. 135-148). København: Hans Reitzels Forlag. Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation: Introduktion til en forskningsmetode. København: Hans Reitzels forlag. Kapitel 3: Når deltagende observation bliver til data i en forskningsproces. Mens Garfinkel understregede, at de menneskelige handlinger er selvforklarlige, så er den participatoriske metode en tilgang, der indtænker forskerens subjektivitet i observationerne. I får en række tekster, der giver den teoretiske baggrund for participatoriske metoder, og som diskuterer subjektivitetens betydning samt fortolkningen af materialet. Klaus Nielsen skriver om deltagerobservationers udspring af antropologien. Grønborg skriver om sit ph.d. projekt, hvor hun anvendte den autoetnografiske metode, der forbinder det subjektive og det kulturelle. Kristiansen og Krogstrup diskuterer i forbindelse med deltagerobservation bl.a. objektivitet, at være deltager og observatør på samme tid, det fremmede blik og typificeringer. Deres kapitel forbinder på den måde metode og videnskabsteoretiske overvejelser. 30K.0-01 3. kursusgang: Klynger Tidspunkt 01/11-2016 kl. 16:00-17:00 klynge 3-30M.2-06 - Kirsten Grønbæk

klynge 4 - NB! 30A.1-16 - Rashmi Singla 4. kursusgang: Multimetodiske tilgange og forskningsinterviews Tidspunkt 03/11-2016 kl. 13:15-15:00 Underviser Denne kursusgang handler om hvordan man udforsker psykologiske fænomener ved hjælp af forskellige metoder. Der vil være særligt fokus på mixed methods, som er en kombination af kvantitative og kvalitative metoder (Badiee, Wang & Creswell, 2012). Desuden fokuseres der på sammenhæng mellem teori og praksis ved anvendelse af forskningsinterview i forbindelse med forskning i marginaliserede grupper (Nielsen, 2007, 2015). Det forventes, at de studerende er bekendte med de mest almindelige former for interview (bl.a. Brinkmann & Kvale, 2015). For at undersøge fænomener i samfundet, såsom in- og eksklusionsprocesser i marginaliserede grupper, er det vigtigt at skabe et overblik over de involverede mennesker gennem kvantitativ forskning. For eksempel en kortlægning af deres placering på arbejdsmarkedet. For at få en mere dybtgående forståelse af de fænomener der undersøges, kombineres kvantitative metoder med kvalitative metoder som for eksempel forskningsinterview, observationer og diskursanalyse. Der bestræbes også at imødegå metodisk individualisme ved at fokusere på relationer og ikke kun den enkelte person (Burkitt, 2008). Desuden diskuteres metodisk nationalisme der ofte ses i forskning af marginaliserede grupper såsom etniske minoritetsgrupper og som overkommes ved inddragelse af transnationale og diaspora perspektiver (Kalra, Kaur & Hutnyk, 2005). Endelig diskuteres fokusgruppeinterviews (Bloksgaard & Tanggaard, 2012). Der præsenteres illustrerende eksempler fra egen forskning og der vil også være mulighed for øvelser med relation til studerendes egne projekter. til forelæsningen og klyngen: Badiee, M., Wang, S. C., & Creswell, J. W. (2012). Designing community-based mixed methods research. I D. K. Nagata, L. Kohn-Wood & L. A. Suzuki (red.), Qualitative strategies for ethnocultural research (s. 41-59). Washington, DC: American Psychological Association. Artiklen fremhæver relevansen af at kombinere kvalitativ og kvantitative metodologier for at forske i diverse befolkningsgrupper, især med inddragelse af lokalsamfundet. Med udgangspunkt i en række mixed methods studier præsenteres der både forskellige faser af og anbefalinger til planlægning af forskningsprojekter med mixed method design. Nielsen, K. (2007). The qualitative research interview and issues of knowledge. Nordic Psychology, 59(3), 210-222. Artiklen knytter sig til tre forskellige grundlæggende videnskabsteoretiske perspektiver på det kvalitative interview: fænomenologien, konstruktivisme og socialpraksisteori/ aktionsforskning. Forfatteren argumenterer for at fremhæve sammenhæng mellem metode samt erkendelsesteori og uddyber de tre positioner gennem relevante forskningsbaserede illustrationer. Bloksgaard, L., & Tanggaard Andersen, P. (2012). Fokusgruppeinterviewet: Når gruppedynamikken er redskabet. I M. H. Hviid Jacobsen & S. Qvortrup Jensen (red.), Kvalitative udfordringer (s. 25-46). København: Hans Reitzels Forlag. Teksten introducerer i fokusgruppeinterviews som en kvalitativ forskningsmetode, der giver adgang til menings- og identitetsdannelse samt processer i social interaktion. Med en kort genealogi af metoden indenfor socialpsykologi og sociologi præsenteres der guidelines for gennemførelse samt muligheder for kombination med andre metoder. Forslag til videre læsning: Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). InterViews: Learning the craft of qualitative research interviewing (3. udgave). London: Sage. Burkitt, I. (2008). Social selves: Theories of self and society. London: Sage. Kapitel 1: Society and the self. Kalra, V. S., Kaur, R., & Hutnyk, J (2005). Diaspora & hybridity. New Delhi: Sage. Nagata, D. K., Suzuki, L. A., & Kohn-Wood, L. (2012). Qualitative research with ethnocultural populations: Addressing the unique challenge of relationship, role and context. I D. K. Nagata, L. Kohn-Wood & L. A. Suzuki (red.), Qualitative strategies for ethnocultural research (s. 9-18). Washington, DC: American Psychological Association. Nielsen, K. (2015). Det kvalitative forskningsinterview. Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, 35(103), 72-84. Ramazanoglu, C., & Holland, J. (2002). Feminist methodology. New Delhi: Sage. Kapitel: Researching Others : Feminist methodology and the politics of difference (s. 105-122). Sanghera, G. S., & Thapar-Björkert, S. (2008). Methodological dilemmas: Gatekeepers and positionality in Bradford. Ethnic and Racial Studies, 31(3), 543-562. 30M.1-16 4. kursusgang: Klynger Tidspunkt 03/11-2016 kl. 15:15-17:00

klynge 3-30M.1-17 - Kirsten Grønbæk klynge 4-30M.1-rektor - Rashmi Singla 5. kursusgang: Analyse mellem stringens og opmærksomhed Tidspunkt 08/11-2016 kl. 13:15-15:00 Underviser Kursusgangen tager hul på analysen med udgangspunkt i kursets grundtese om sammenhængen mellem genstand, teori, metode og forsker. Som studerende kan man være i tvivl om, hvordan man skal lukke materialet op og analysen er ofte det, der volder de største kvaler. Men det er vigtigt at forstå, at analysen allerede starter, når man bestemmer sit problem. I kursusgangen vil indgå praktiske øvelser, som vil foregå i klyngen. Vi tager udgangspunkt i kursets gennemgående case. I forelæsningen bliver der talt ud fra tre tekster, som ud over at bevæge sig på forskellige niveauer, også har forskellige forskningstilgange. til forelæsningen og klyngen: Atkinson, P., & Coffey, A. (2004). Analysing documentary realities. I D. Silverman (red.), Qualitative research: Theory, method and practice (s. 56-75). London: Sage. Den første tekst af Atkinson og Coffey om dokumentanalyse giver en indsigt ikke alene i kildekritik, men også i intertekstualitet altså, hvordan ikke alene mennesker taler om og gennem tekster, men også hvordan tekster taler til hinanden. Bruner, J. (2004). At fortælle historier: i juraen, i litteraturen og i livet. København: Alinea. Kapitel 3: Den narrative dannelse af selvet (s. 76-102). Teksten af Jerome Bruner udforsker forholdet mellem identitet og selvfortælling. Bruners tese er, at vi fortæller os selv frem på bestemte måder i nutiden for at få fortiden til at give mening i et narrativ, som naturligt fører hen til det, vi er i dag. Vi konstruerer med andre ord vores fortid, så den passer til nutiden, men samtidig konstruerer vi også nutiden, så den passer til fortiden. Teksten er underholdende og let læst. Den indeholder ikke egentlige metodeanvisninger, men viser, hvad vi skal holde øje med, når vi lytter til, hvad deltagerne i vores forskningsprojekter fortæller os. Samtidig er det en tekst, der langt hen ad vejen gør, hvad den siger. Law, J. (2007). Making a mess with method. I W. Outhwaite & S. P. Turner (red.), The Sage handbook of social science methodology (s. 595-606). London: Sage. John Law går endnu længere end Bruner i sit opgør med forestillingen om, at man gennem bestemte metoder kan fange en genstand i dens enhed. For det første er genstanden ikke altid en enhed og for det andet kan metodestringens stille sig i vejen for at se ting, som også er på spil i forhold til genstanden og som dermed er meddefinerende for, hvordan vi overhovedet kan forstå genstanden. Teksten er et forstudie til hans bog After Method (2004), Psychology Press. ** Forslag til videre læsning:** Rennie, D. L. (1998a). Grounded theory methodology: The pressing need for a coherent logic of justification. Theory & Psychology, 8, 101-119. Corbin, J. M. (1998). Alternative interpretations: Valid or not? Theory & Psychology, 8, 121-128. Rennie, D. L. (1998b). Reply to Corbin: From one interpreter to another. Theory & Psychology, 8, 129-135. 30K.0-01 5. kursusgang: Klynger Tidspunkt 08/11-2016 kl. 15:15-17:00

klynge 3-30M.2-06 - Kirsten Grønbæk klynge 4 - NB! 30A.1-16 - Rashmi Singla 6. kursusgang: Peerreview af studerendes portofolier Tidspunkt 10/11-2016 kl. 13:15-17:00 klynge 3-30M.1-17 - Kirsten Grønbæk klynge 4-30M.1-rektor - Rashmi Singla STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25047 Prøveform : skriftlig Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur