Eltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Relaterede dokumenter
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper som energibesparelse

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Specialregulering i fjernvarmen

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Mobilisering af (decentral) kraftvarme

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2

Hvad har vi lært? del 2:

Elmarkedsstatistik 2016

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Vind som varmelever andør

DTU CAMPUS Service RAMBØLL. DTU Varmepumpe rev

STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

29. oktober Smart Energy. Dok. 14/

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

Analyse af samspil til energisystemet

Af chefkonsulent John Tang

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

ELTRANSMISSIONSTARIFFEN

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

HOFOR OG DEN GRØNNE OMSTILLING Hvad skal der til for at omstille varmeforsyningen? Charlotte Søndergren Afdelingsleder, HOFOR

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Beregning af energibesparelser

HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar

Indholdsfortegnelse. Anmeldelse af ændring af Energinet.dk's tarifering af elkunder med nettoafregnet egenproduktion.

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Økonomi i varmepumpeprojekter

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Omstilling til elbaseret fjernvarme

Varmepumper og elkedler

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Elforsyningens nettariffer & priser

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Varmepumper som energibesparelse

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme

Fremtiden for el-og gassystemet

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Opkrævning for solcellekunder

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Temadag tariffer. Kan tariffer binde energisystemer bedre sammen? v. Lykke M. Jeppesen

Fremtidige produktionsmuligheder

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Den rigtige vindkraftudbygning

Forslag til dynamisk elafgift

Overskudsvarme. store varmepumper. John Tang

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Høring af udkast til tilkendegivelse fra Energitilsynet vedr. tariferingsmodel 2.0 samt revideret rådighedsbetaling for anlæg uden produktionsmålere

Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen

Strategiplan for /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak

Transkript:

Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer

Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn Energi bygger på et dynamisk fællesskab mellem Dansk Fjernvarme, de toneangivende danske eksportvirksomheder, rådgivere, interesseorganisationer samt universiteter. Dato: 13.04.2018 Udarbejdet af: Kasper Nagel Kontrolleret af: Nina Detlefsen og Christian Holmstedt Hansen Beskrivelse: Denne analyse viser antallet af driftstimer og den dertilhørende betaling af eltariffer for en elkedel ved de nuværende tariffer og ved forskellige reduktioner af tarifferne. Grøn Energis medlemmer:

Indhold Opsummering.................................. 4 Elkedlers rolle i energisystemet........................ 5 Varmeproduktionspris for en elkedel..................... 5 Tariffer for en elkedel.............................. 6 Tarifdesign påvirker elkedlers drift...................... 7 Elnetselskaber bestemmer selv......................... 10 3

Opsummering Der skal i fremtiden integreres stigende mængder fluktuerende el fra især vindmøller og solceller. Fleksible løsninger som elkedler kan hjælpe elsystemet med at aftage strøm i perioder, hvor der er behov for det, og konvertere det til varme til brug i fjernvarmesystemerne. Den variable omkostning for elnetselskaberne ved at transportere en ekstra kwh el i elsystemet er meget lille, men omkostningen betyder meget for driften af en elkedel. Denne analyser viser, at de danske elnetselskaber og Energinet kan øge deres indtjening fra eltariffer ved at reducere de variable tariffer for en elkedel. Årsagen hertil skyldes, at en reduktion af eltarifferne tilskynder til øget brug af elkedlen, som resulterer i en større betaling af tariffer til elnetselskaberne. Den største indtjening for elnetselskaberne er ved en reduktion af eltarifferne på 50-60 %. Analysens konklusioner er: 1) Elnetselskaberne og Energinet kan tjene flere penge ved at reducere tarifferne 2) Fjernvarmeselskabet kan spare udgifter til glæde for varmekunderne 3) Miljøbelastningen vil reduceres hvis elkedlen fortrænger naturgas og primært når strømmen kommer fra vindmøller eller solceller Analysen viser antallet af driftstimer en elkedel kunne have haft i årene 2013-2017 og den betaling af tariffer det ville have medført ved at sammenligne de nuværende variable tariffer med en halvering og hvis tarifferne fjernes. 4

Elkedlers rolle i energisystemet Integration af stigende mængder fluktuerende el fra især vindmøller og solceller i elsystemet spiller en vigtig rolle i omstillingen til et grønnere energisystem. Derfor er der de senere år kommet øget fokus på fleksible produktions- og forbrugsløsninger. Elkedler i fjernvarmesystemet er den mest enkle form for fleksibelt forbrug af el som findes i elsystemet idet de kan forbruge el og fortrænge alternativt brændsel som ellers ville være brugt til varmeproduktion. De fleste andre typer af fleksibelt elforbrug handler om at flytte forbrug fra en time til en anden. I Danmark er der installeret elkedler med en samlet varmeeffekt på 555 MW, hvoraf 120 MW er centrale enheder mens de resterende 435 MW er placeret decentralt. Elkedler har mange steder ikke så mange driftstimer og bruges oftest som spidsplastenheder til at aflaste elsystemet. I de perioder hvor der i elsystemet er stor vindproduktion, er det derfor oplagt at starte elkedlerne og aftage noget el, som kan konverteres til varme til brug i fjernvarmesystemet, enten med det samme eller ved hjælp af varmelagre. Den varme der produceres på elkedlen, vil fortrænge varmeproduktion fra andre enheder, og hvis disse enheder drives af naturgas, kan der være en miljømæssig besparelse. I denne analyse undersøges hvordan tariffen påvirker varmeproduktionsprisen og den efterfølgende konsekvens for antallet af driftstimer. Varmeproduktionspris for en elkedel Sammenlignet med eksempelvis en eldreven varmepumpe er en elkedel yderst følsom overfor de udgifter den er underlagt. De variable udgifter der er forbundet ved at drive en elkedel er eltariffer, elafgift, køb af el samt drift- og vedligehold. Udgiften til drift- og vedligehold af elkedlen kan variere fra sted til sted afhængigt af serviceforholdene på den enkelte elkedel. Elprisen er svær at påvirke, da den er markedsbestemt. En reduktion af elafgiften diskuteres for tiden med henblik på at gøre det mere rentabelt at investere i især varmepumper. En reduktion af elafgiften vil kun i mindre grad have indflydelse på elkedler. Dansk Energi og Energinet er ved at undersøge mulige nye tarifdesign og forhold mellem den variable og faste del af betalingen til elnetselskaberne og Energinet. Denne analyse undersøger hvilken indflydelse eltariffer har på driften af en elkedel. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en elkedel med en virkningsgrad på 100 %, som betaler elafgift svarende til elpatronsatsen. 5

Tariffer for en elkedel Tariffer består i dag af et fast bidrag i form af abonnementsbetaling eller effektbetaling samt et variabelt bidrag pr. forbrugt energienhed. I denne analyse antages det faste bidrag at være konstant og kun det variable bidrag varieres. I dag betaler alle elkedler tilsluttet et dansk elnet 8,0 øre/kwh el i tariffer til Energinet i form af net- og systemtariffer. For elkedler der er koblet på et distributionsnet, skal der desuden betales distributionstarif på omkring 9,0 øre/kwh el afhængigt af taksten for det lokale distributionsnet. I Tabel 1 ses de eltariffer der er anvendt i beregningerne. Eltariffer 2018 øre/kwh el Nettarif 3,8 Systemtarif 4,2 Distributionstarif 9,0 Samlet 17,0 Tabel 1: Anvendte eltariffer i beregningerne. Kilde: Energinet og Dansk Energi På Figur 1 kan man se varmeproduktionsprisen for en elkedel der betaler tre forskellige variable tarifsatser. 6

400 350 Varmeproduktionspris [kr./mwh] 300 250 200 150 100 50 0 I dag Halvering Nultariffer Systemtarif Transmissionsnettarif Distributionstarif Elafgift (Elpatronordning) Drift- og vedligehold Figur 1: Varmeproduktionsomkostning for en elkedel der betaler forskellige variable tarifsatser. Ved en elpris på 0 øre/kwh el og med de nævnte forudsætninger, koster det i dag 391 kr. at producere en MWh-varme fra en elkedel. Ved at halvere tarifbetalingen fra 17,0 øre/kwh el til 8,5 øre/kwh el reduceres varmeproduktionsprisen for elkedlen til godt 300 kr./mwh varme. Ved at fjerne eltarifferne reduceres varmeproduktionsprisen til omkring 220 kr./mwh varme. I beregningerne er det antaget at elkedlen konkurrerer med en gaskedel med en varmeproduktionspris på 391 kr./mwh varme. Det betyder at elkedlen ved en elpris på 0 øre/kwh el har samme varmeproduktionspris som gaskedlen. Tarifdesign påvirker elkedlers drift Eftersom gaskedlen og elkedlen ved en elpris på 0 øre/kwh el har samme varmeproduktionspris, vil enhver reduktion af eltarifferne gøre elkedlen billigere end gaskedlen når elprisen er 0. 7

På Figur 2 kan man se det antal driftstimer en elkedel ville have haft i årene 2013-2017, hvis den betalte de nuværende variable eltariffer eller det halve af de nuværende tariffer. Antallet af driftstimer i denne analyse er beregnet udelukkende på baggrund af elpriserne i spotmarkedet. Figurerne afspejler derfor ikke det øgede antal driftstimer der har været ved handel i regulerkraftmarkedet og ved specialregulering. 1400 1200 Benyttelsestid [Driftstimer] 1000 800 600 400 200 0 2013 2014 2015 2016 2017 I dag Halvering Figur 2: Driftstimer for en elkedel tilsluttet distributionsnettet ved to tarifsatser. Som det fremgår, ville elkedlen med de nuværende tariffer have haft 40-85 1 årlige driftstimer. Ved at halvere de variable tariffer ville elkedlen have haft 240-1350 årlige driftstimer. Antallet af driftstimer er beregnet ved at sammenholde differencen mellem varmeproduktionsprisen for gaskedlen og elkedlen og elpriserne time for time. Gaskedlen og elkedlen har som nævnt samme varmeproduktionspris ved en elpris på 0 øre/kwh el. Ved elpriser under 0 øre/kwh el er elkedlen den billigste af de to enheder. Det var den i 83 timer i løbet af 2017 med de nuværende eltariffer. Ved at halvere eltarifferne spares der udgifter til eltariffer på 8,5 øre/kwh el. Denne besparelse betyder at elkedlen kan handle el inden for et større spænd og fortsat 8

være den billigste af de to enheder. I 2017 var der 491 timer, hvor elprisen var mellem 0 og 8,5 øre/kwh el. Begge driftstimetal kan aflæses på Figur 2. Hvis de variable eltariffer fjernes vil varmeproduktionsprisen reduceres til 220 kr./mwh varme og antallet af driftstimer på elkedlen vil stige yderligere. Det kan man se på Figur 3. 4000 3500 3000 Benyttelsestid [Driftstimer] 2500 2000 1500 1000 500 0 2013 2014 2015 2016 2017 I dag Halvering Nultariffer Figur 3: Driftstimer for en elkedel tilsluttet distributionsnettet ved tre tarifsatser. Her ses det at antallet af driftstimer på elkedlen mere end fordobles i alle årene sammenlignet med en halvering af tarifferne, således at elkedlen ville have haft 600-4000 årlige driftstimer. Når der er forskel i antallet af driftstimer mellem årene, skyldes det at der er flere timer med lave elpriser i de år, hvor der er flest driftstimer. På Figur 4 kan man se varighedskurver for elpriserne for DK1 for årene 2013-2017. 9

600 500 400 Elpris [kr./mwh] 300 200 100 0 100 200 0 2000 4000 6000 8000 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 4: Varighedskurver for elpriser i DK1 for årene 2013-2017. Kilde: Nord Pool A/S Som man kan se på Figur 4 var 2015 det år med flest lave elpriser, hvilket også er årsagen til de mange driftstimer når eltarifferne halveres eller fjernes. Elnetselskaber bestemmer selv Ved at ændre de variable eltariffer ændrer man på driftsforudsætningerne for elkedlen, hvilket i sidste ende ændrer på antallet af driftstimer. Når antallet af driftstimer på elkedlen ændres, ændres også den samlede tarifbetaling til henholdsvis Energinet og det lokale elnetselskab. I Tabel 2 kan man se antallet af driftstimer ved de nuværende eltariffer, hvis eltarifferne halveres og hvis de fjernes for årene 2013-2017. Derudover kan man se den samlede betaling til elnetselskaberne ved de forskellige tarifsatser og driftstimer. Som man kan se i Tabel 2 betaler et fjernvarmeselskab med en elkedel på 1 MW varme i dag samlet 6000-14 000 kr. i variable tariffer om året til elnetselskaberne afhængigt af elpriserne. 10

2013 2014 2015 2016 2017 Driftstimer per år I dag 39 46 65 62 83 Halvering 243 312 1354 256 491 Nultariffer 591 1125 3957 3342 1170 Samlet betaling i kr./år I dag 6630 7820 11 050 10 540 14 110 Halvering 20 655 26 520 115 090 21 760 41 735 Tabel 2: Samlet variabel tarifbetaling samt antallet af driftstimer ved forskellige tarifsatser for årene 2013-2017. Ved at halvere eltarifferne vil den variable tarifbetaling til elnetselskabet stige med 10 000-100 000 kr. om året. Den samlede variable tarifbetaling stiger efterhånden som eltarifferne reduceres frem til en vis reduktion, hvorefter den samlede tarifbetaling igen falder. Den reduktion der giver den største samlede variable tarifbetaling afhænger af eltariffernes størrelse og elpriserne i det enkelte år. I Figur 5 ses det at en reduktion på 50-60 % af de variable eltariffer giver den største samlede tarifbetaling til elnetselskaberne. 11

140000 120000 Samlet tarifbetaling [kr./år] 100000 80000 60000 40000 20000 0 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 5: Samlet betaling af variable tariffer ved gradvis reduktion af tarifsatsen for årene 2013-2017. Foruden en øget gevinst til elnetselskaberne, vil der også være en lille besparelse for fjernvarmeværket. Det skyldes at der i nogle timer er en besparelse i forhold til alternative produktionsteknologier på grund af en reduktion i tarifferne. 12