Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Akutafsnit 1 og Akutafsnit 2, HE Midt Regionshospitalet Viborg
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Akutafsnit 1 og Akutafsnit 2 Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af hver sin afdelingssygeplejerske. A1 og A2 er en del af Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Akutafdelingen omfatter to sengeafsnit med tilhørende skadestue, hospitalsvisitation, lægevagt og to akutklinikker. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske, én administrerende overlæge og ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Akutafdelingen modtager akutte patienter til udredning, pleje og behandling. Akutafsnit 1 modtager patienter med medicinske, neurologiske, ortopædkirurgiske, karkirurgiske, pædiatriske, gynækologiske- og urologiske sygdomme. Akutafsnit 2 modtager patienter med medicinske og organkirurgiske sygdomme. Patienterne indlægges via egen læge, vagtlæge, klinikker eller 112 opkald. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Typiske kliniske problemstillinger: Den ortopædkirurgiske patient: Traumer Smerter pga frakturer Behov for præoperativ sygepleje Postoperative smerter/komplikationer 2/6
Observation efter hovedskade Sårskade/forbrænding Stik- og bidskade Røg- og inhalationsskade Øjenskader Mestring pga ændret fysisk funktionalitet Den medicinske patient: Feber Dyspnø Hypotermi Skiftende bevidsthedsniveau Udskillelsesproblematikker Kvalme/opkastning Allergi/anafylaksi Dehydration/overhydrering Alkoholoverforbrug Forgiftninger Rytmeforstyrrelser Unormale blodsukkerværdier Lav blodprocent Den organkirurgiske patient: Abdominale smerter Kvalme/opkast Abdominale infektioner Stomi/sonde/dræn Blødning fra mavetarmkanalen Afføringsproblemer Præ- og postoperative forløb Den urologiske patient: Vandladningsproblemer Blødninger Kateter Smerter i de mandlige kønsorganer Den gynækologiske patient: Blødninger Smerter Feber/Infektion Graviditets - og blødningssymptomer Den neurologiske patient: Kramper Neurologiske udfald Hovedpine Svimmelhed 3/6
Den karkirurgiske patient: Påvirkede neurovaskulære forhold Smerter i ekstremiteterne Infektion Blødning Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Patienter med behov for medicinsk diagnostik f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostiske undersøgelse Patienter med behov for fysioterapi f.eks. lungefysioterapi, mobilisering Patienter med behov for ergoterapi f.eks. dysfagiscreening, hjælpemiddelvurdering Patienter med behov for vurdering af speciallæge Patienter med behov for overflytning til stamafdeling Patienter med behov for hjemmepleje/akutplads/aflastningsplads Patienter med behov for kontakt til farmaceut mhp. på medicingennemgang Patienter med behov for kontakt til hopitalspræsten Patienter med behov for udskrivelse/misbrugscenter/genoptræningsplaner/praktiserende læge Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis ABCDE GCS Triage TOKS NRS Abstinensscoring Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse Ernæringsscreening Trykscreening MRSA screening BRØSET 4/6
ISBAR Bristol 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. 5/6
På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6