DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative læreprocesser styrker børn og unges kulturelle ballast ruster børn og unge til et længere uddannelsesforløb og et aktivt arbejds- og kulturliv FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK Børnehaveklasse Teater 1. - 3. klasse Musik Sang og opera Moderne dans og ballet 4. - 6. klasse KULTURARV Arkitektur og design Billedkunst 7. - 9. klasse Performance Film Litteratur og spoken word 10. klasse Fotokunst UNDERVISNINGSMATERIALE 2018-19 KuLTURaRv - en virkelig forbrydelse FAG Historie PERIODE Vinter - forår 2019 Al information findes på http://rygsaek.fmk.dk DEn KULTUReLLE RYGSæK 1
INDHOLDFORTEGNELSE side 3 side 4 side 7 side 9 side 10 INTRO TIL LÆREREN INDHOLD OG VEJLEDNING MÅL IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE PRAKTISK INFORMATION FORLØBET BESTÅR AF: Workshop for lærere DEn KULTUReLLE RYGSæK Introduktion til perioden omkring 1900 med egen historielærer Skuespiller Klaus Søndergaard, Odense Teater, overrasker i den enkelte klasse og spiller monolog om en virkelig forbrydelse Besøg i Arresten i Faaborg, hvor eleverne arbejder med den autentiske historie, der blev introduceret til på skolerne Afsluttende forløbsdel med egen lærer, hvor eleverne arbejder videre med det kildemateriale, de får udleveret på Arresten
INTRO TIL LÆREREN Dette materiale introducerer til forløbet Kulturarv - en virkelig forbrydelse, som er blandt de kunstog kulturforløb, der indgår i Den kulturelle rygsæk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Forløbet indgår i historie i 4., 5. eller 6. klasse. I undervisningsforløbet Kulturarv - en virkelig forbrydelse skal eleverne præsenteres for og selv arbejde med historiefagets forskellige udtryksformer. I forløbet arbejder dine elever med følgende læringsmål. Eleven kan: u skelne mellem den fysiske/materielle kulturarv og den uhåndgribelige/immaterielle kulturarv i relation til den virkelige forbrydelse eleverne arbejder med u bruge forskellige typer af historiske fortællinger til at få viden om en historisk hændelse u bearbejde det historiske materiale og opstille mulige historiske scenarier for den historiske hændelse, eleverne arbejder med. Kendskab til kulturarven er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige. I hele verden bestræber man sig på at beskytte og dermed bevare de enkelte landes kulturarv og spor efter menneskelige aktiviteter. Mennesker har altid haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen, deres hjemegns og deres lands identitet. En stor del af den danske kulturarv bliver bevaret på landets museer, arkiver og biblioteker. Men vi bevarer også vores fælles kulturarv ved at frede landets fortidsminder og bygninger. Forløbet Kulturarv - en virkelig forbrydelse er sammen med hele Den kulturelle rygsæk et supplement til den kulturelle dannelse, som eleverne i Faaborg-Midtfyns skoler får gennem alle skolens fag og aktiviteter. DEn KULTUReLLE RYGSæK 3
INDHOLD OG VEJLEDNING Undervisningsforløbet Kulturarv - en virkelig forbrydelse er bygget op omkring en autentisk retssag fra 1906. Sagen handler om den unge mand Janus, der sætter ild til den gård, i nærheden af Faaborg, hvor han tjener. I forløbet arbejdes der med elevernes evne og lyst til at lytte til og indgå i historiske scenarier og historiske fortællinger. Eleverne møder gennem forløbet forskellige typer af historiske fortællinger og kildemateriale og skal forsøge at stykke sammen og forstå, hvad der skete dengang for 110 år siden. Forløbet består af: u et indledende forløb på skolen. Det er vigtigt, at eleverne indledningsvis får en introduktion til den tidsperiode og tematik, der indgår i materialet, så de er rustet til klassens besøg på museet. u et uanmeldt og hemmeligt besøg i klassen af skuespiller Klaus Søndergaard fra Odense Teater u et besøg i Arresten i Faaborg u opfølgende forløbsdel, hvor eleverne arbejder færdig med En virkelig forbrydelse, når de kommer tilbage på skolen efter besøget i Arresten. Som lærer deltager du forud for forløbet i en forberedende workshop. Nærmere information om tid, sted og dato for forløbene for jeres klasse finder I på http://rygsaek.fmk.dk under portalens interne del. WORKSHOP FOR LÆRERE Omfang: 3 timer På workshoppen for lærere introduceres der til det samlede forløb med kulturarv, og du får den grundlæggende fortælling om Janus ind under huden. Du får en introduktion til kildeanalytisk arbejde og bliver præsenteret for flere gode ideer til at arbejde med autentiske kildematerialer mm. I præsenteres ligeledes for bud på, hvilke undervisningsøvelser der kan benyttes til at introducere til perioden og emnet. Under workshoppen får du en fornemmelse af, hvad det er, eleverne skal gennemgå i det samlede forløb. Du får også en forsmag på den overraskelse, der venter eleverne i form af et besøg i klassen af den professionel skuespiller Klaus Søndergaard fra Odense Teater. Det er meget vigtigt for udbyttet af oplevelsen, at denne del af forløbet holdes hemmelig for eleverne. Du bliver også introduceret grundigt til udstillingen Savn & Brand, som er en stor del af elevernes besøg på Arresten. På workshoppen for lærere modtager I to sæt undervisningsmaterialer pr. klasse. Hvert sæt består af seks mapper. Der er et sæt til dig som lærer og et sæt til eleverne. Mapperne skal udleveres til eleverne ved besøget i Arresten, og det er derfor vigtigt, at du medbringer dem til besøget. De seks mapper indeholder forskelligt materiale om hhv: Janus før branden Familien på gården Janus i Arresten Arrestforvareren Andre fanger Dommen 4
Den sidste mappe, Dommen, er en fælles mappe, der afslutter elevernes arbejde med kildematerialet i de andre mapper hjemme på skolen. Mapperne er udarbejdet til en standardklasse på ca. 25 elever - men hvis klassen er langt mindre end 25 elever, kan man eventuelt nøjes med at arbejde med 3-4 mapper. Vi foreslår da, at man piller mappen med Arrestforvareren og/eller mappen med Andre fanger fra. På workshoppen for lærere introduceres du til, hvordan dine elever kan arbejde med mapperne under og efter besøget i Arresten. INDLEDENDE FORLØBSDEL VED KLASSENS LÆRER Omfang: 1 lektion Nogle af jer vil have mange års erfaring med at undervise i historie, mens andre af jer har knap så stor erfaring. Nedenfor præsenteres en række idéer til arbejdet i klassen, hvilket skal fungere som støtte og inspiration til dit arbejde. Introduktion til perioden - forberedelse af forløbet om kulturarv I en lektion i historie - umiddelbart inden klassen får besøg af skuespilleren fra Odense Teater - introducerer du til perioden op mod og efter år 1900, så eleverne har en fornemmelse af hverdagslivet og levevilkårene omkring århundredskiftet. Den autentiske historie, som eleverne skal beskæftige sig med, udspillede sig i 1906. Du kan for eksempel gribe introduktionen an på følgende vis: Elevernes forforståelse for perioden aktiveres gennem en brainstorm- eller mindmap-øvelse. Hvordan så Danmark ud for 100 år siden? Klassen deles i fire grupper, hvor hver enkelt elev i gruppen skal komme med et svar på spørgsmålet: Hvordan forestiller du dig, at Danmark så ud for 100 år siden eller Hvad kommer du til at tænke på, hvis du skal beskrive Danmark omkring år 1900? Underspørgsmål kan lyde: Gik børn i skole? Hvem bestemte/regerede i Danmark? Hvilke programmer var der i radioen og fjernsynet? Hvilke kendte danskere levede omkring år 1900? Hvilke jobs var mest almindelige dengang? Gruppernes svar præsenteres for de øvrige og noteres på et mindmap. Derefter arbejdes med en øvelse, hvor forskellige vigtige begivenheder sættes i relation til hinanden ud fra kronologi. Tidslinjen - hvad skete først? Tidslinjen består af 10 kort. Tidslinjen kommer til at ligge på http://rygsaek.fmk.dk under portalens interne del. Kortene klippes ud og hver gruppe placerer kortene, i den rækkefølge, som gruppen mener, er den rigtige. Hvilken gruppe kommer nærmest den rigtige tidslinjen? Man kan evt. forstørre den korrekte tidslinjen og hænge den op i klasselokalet, så den er synlig i klassen, så længe der arbejdes med kulturarvsforløbet i Den kulturelle rygsæk. 5
BESØG AF SKUESPILLER Omfang: 1 lektion Inden alle eleverne i 4.-6. klasse skal besøge Arresten i Faaborg, får de besøg af Klaus Søndergaard - professionel skuespiller fra Odense Teater. Skuespilleren vil uanmeldt for eleverne træde ind i klasselokalet. Her vil han gennem en dramatisk og fængende monolog føre eleverne ind i den autentiske beretning om Janus. Dramatiseringen af beretningen fra lokalområdet er grundlaget for det videre undervisningsforløb. Skuespilleren giver eleverne en første indføring i den retssag fra 1906, som det lokale politi efterforskede og som førte til en dom over den unge mand Janus. En del af de historiske begivenheder udspillede sig i Arresten i Faaborg. Inden besøget vil de lærere, der får besøg i deres klasse, blive kontaktet af Klaus Søndergaard i forhold til en række praktiske afklaringer i forbindelse med forløbet. Klassens historielærere deltager naturligvis i undervisningen, når skuespilleren er på besøg. BESØG I ARRESTEN I FAABORG Omfang: 2½ time Kulturarv skal ses, høres og røres. I Arresten i Faaborg kan man det hele, og det vil vi gerne have i spil i arbejdet med en virkelig forbrydelse. Det centrale i forløbet er at give eleverne en oplevelse af, hvor tæt man faktisk kan komme på historien ved hjælp af skriftlige kilder, fotografier, genstande og en bygning som det gamle arresthus på torvet. Eleverne skal have hænderne og hovederne i en virkelig alvorlig forbrydelse og opleve, hvordan deres eget arbejde med kildematerialet langsomt åbner historien for dem. Besøget i Arresten skal sætte eleverne i gang med at fordybe sig i kulturarven på to måder: De skal have en rundvisning i arrest og byret De får udleveret og præsenteret de kildesamlinger, som eleverne gruppevis skal arbejde videre med hjemme på skolen, for at få et mere komplet billede af en historisk fortælling. Besøget i Arresten afvikles kort efter, klasserne har oplevet den professionelle skuespillers dramatisering af den autentiske historie om drengen Janus og den virkelige forbrydelse. Som historielærer deltager du i besøget og skal være opmærksom på og bidrage til, at eleverne deltager aktivt i undervisningen. Når I kommer til Arresten, starter I i retssalen sammen med formidleren fra Arresten. Her kan eleverne have deres ting under hele besøget, og det er også muligt at spise en mad undervejs, hvis det bliver nødvendigt. Klassen får en rundvisning i Arresten. Her fortæller formidleren fra museet blandt andet om afstraffelse før og nu. Herefter går grupperne på skift ned og ser udstillingen Savn og brand. Savn og brand omhandler samme sag om Janus, som de allerede har oplevet i klassen, og som de nu skal arbejde med gennem kilderne. Imens får de andre grupper udleveret deres mappe og begynder at se på, hvad netop deres kilder siger om Janus og branden. Dette arbejde fortsættes og afsluttes hjemme på skolen. Til slut samles klassen i retssalen. Museets formidler og klassen afrunder besøget, snakker om oplevelsen og om det arbejde, som eleverne skal fortsætte i klassen efterfølgende. Vi taler også om, hvad det er for nogle kilder, og hvor museet har dem fra. Arresten vil meget gerne se/høre elevernes produkter af deres arbejde med mapperne. Hvis det er i en form, hvor det er muligt, må I derfor rigtig gerne sende det til Øhavsmuseet, Mette Broch Jacobsen, mbj@ohavsmuseet.dk 6
MÅL Ved brug af dette materiale tilgodeses fælles mål på følgende måde: Målgruppe Fag 4.-6. klasse på alle folke- og friskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Historie Andre fag kan inddrages - fx dansk, natur/teknik og/eller billedkunst - hvis man vil udvide til et bredere tværfagligt forløb (jf. afsnit 3 - Undervisningsforløb). Fagformål for faget historie Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie. Stk. 2: Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3: Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. DEn KULTUReLLE RYGSæK 7
Kompetenceområde Historiebrug Kompetencemål efter 4. klasse Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Historiske scenarier: Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. Eleven har viden om historiske scenarier. Historiske fortællinger: Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger. Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger. Kompetencemål efter 6. klasse Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Historiske scenarier - fase 1: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger - fase 1: Eleven kan konstruere historiske fortællinger. Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger. Afledte læringsmål Eleven kan: skelne mellem den fysiske/materielle kulturarv og den uhåndgribelige/immaterielle kulturarv i relation til den virkelige forbrydelse eleverne arbejder med bruge forskellige typer af historiske fortællinger til at få viden om en historisk hændelse bearbejde det historiske materiale og opstille mulige historiske scenarier for den historiske hændelse, eleverne arbejder med. Læseplan (uddrag) Eleverne arbejder videre med at styrke deres scenariekompetencer til (re)konstruktion af historiske begivenheder og hændelser i form af rollespil, visualisering, besøg på oplevelsescentre mm. for at indleve sig i og reflektere over samt formidle forhold i fortiden. At arbejde med historiske scenarier er en særlig metode til at gøre sig praktiske erfaringer, give indsigt i historien samt give eleverne muligheder for identifikation. Efterhånden kan eleverne gøre rede for egnetheden af former for historiske scenarier til (re)konstruktion af varierede former for historiske begivenheder og hændelser. 8
IDÉER TIL DET VIDERE ARBEJDE HISTORIE Historie Lab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling http://historielab.dk/ Rigsarkivet - hvor der bl.a. kan arbejdes med årgang 1900 www.sa.dk/k/undervisning-forskning/grundskolen Kriminalitet og retsvæsen www.emu.dk Forslag til ekskursioner Besøg en byret. Besøg den lokale politistation og lad den kriminalpræventive kontaktperson fortælle om, hvordan det lokale kriminalitetsbillede ser ud. Besøg det lokalhistoriske arkiv og hør om forbrydelser, afstraffelsessteder eller galgebakker. Besøg lokaliteter i nærheden med relation til emnet - fx galgebakken i Nybølle, tingstedet i Kværndrup osv. Inspiration til baggrundslæsning Paulsen, Susanne m.fl.: Historie 5, Gyldendal (2013) - grundbog og lærerens bog. Eilertsen, Mogens: Forbrydelse og straf, De store fagbøger, Gyldendal (2008). Giersing, Sara og Boritz, Mette: Ret og rimeligt - forbrydelse og straf på enevældens tid. Nationalmuseet og Skoletjenesten (2003). Kan downloades gratis fra www.natmus.dk Materialet henvender sig primært til 8.-9. klasse, men kan inspirere. Danmarks domstole: Kend din ret. Domstolsstyrelsen (2012). Kan benyttes gratis fra www.domstol.dk Materialet er for 8-.9. klasse, men kan inspirere. DANSK Lad eleverne skrive en krimi med udgangspunkt i lokalhistorien. Lad dem formidle krimien i et andet udtryksmiddel, fx i programmet Narrable, hvor man kan arbejde med billeder og fortælling. Læs forskellig litteratur med relation til emnet fx Cecil Bødker: Hungerbarnet, Gyldendal (2002). 9
PRAKTISK INFORMATION Faaborg-Midtfyn Kommune Pernille Wittenburg Projektkoordinator, Den kulturelle rygsæk 72 53 32 79 pwitt@fmk.dk Den kulturelle rygsæks webportal http://rygsaek.fmk.dk SAMARBEJDSPARTNERE Øhavsmuseet Arresten i Faaborg Mette Broch Jacobsen Tlf. 20 75 29 43 mbj@ohavsmuseet.dk www.ohavsmuseet.dk Odense Teater Line Hede Simonsen Tlf. 63 13 92 53 line@odenseteater.dk www.odenseteater.dk DEn KULTUReLLE RYGSæK 10
Tinghøj Allé 2 5750 Ringe www.fmk.dk 15