Overordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Normniveau: Erstatter: TM 28 udgave 1. Journalnummer:

Relaterede dokumenter
Indledning. Definitioner. Strøm. Bestemmelserne er gældende for alle nyanlæg og ved enhver ændring i potentialudlignings- og returstrømsanlæggene.

Køreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg

Banenorm BN Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen

Bilag 14 - Potentialudligning og Returstrøm

Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg

Potentialudligning af broer og konstruktioner. Overordnet ansvar Broer: Overordnet ansvar Kørestrøm: Ansvar for indhold Broer:

Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen

Banenorm BN Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen

Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner

Overordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:

Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg

Gyldig fra: Indtil ibrugtagning af hele ETCS-Vest. Normniveau: Journalnummer:

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Jording og potentialudligning herunder etablering af BPU område for Banedanmark

Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3

Udarbejdet af: FSP, lok Kontrolleret af: SKAK, lok Godkendt af: STHR, lok Gyldig fra:

Bilag 6 Kørestrøm. Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation Bilag 6 Særlig krav til Kørestrøm dokumentation. side 1(5)

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Projekterings vejledning

Bilag 6 - Særlige krav til kørestrøms-dokumentation

Teknisk. meddelelse. Teknisk Drift, Strøm. Perronbelysning og -højttalere, ændrede krav. Nr. 09 / (sikkerhedsbærende)

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

BN1 Banenorm BN Indbyrdes placering af spor og perron. BN Side 1 af 13

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Banenorm BN Sikkerheds- og opholdszoner på perroner

Generel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsanlæg i forbindelse med sporarbejder og andre arbejder med kørestrømsafbrydelse

Banenorm BN Banenorm BN Fjernbanens KørestrømsIntruks FKI (gælder ikke SICAT-anlæg) S-banens KørestrømsInstruks SKI

Banenorm BN Skinnepolitik

Køreledningsanlæg. på elektriske jernbaner. Bilag til AAB Montage. elektriske jernbaner. Udgave: 01 Udgavedato:

BN1 Banenorm BN Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

Bilag 2 - Broer og Tunneler. Udarbejdet af: AMWL Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: Normniveau: BN2

Retningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr. Harry Rasmussen Gyldig fra:

Banenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata

Banenorm BN Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Forbedring af slukkefunktionen i overkørselsanlæg type DSB 1959

UDKAST. til. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg

Banenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog

Banenormer i Banedanmark

Krav til teknisk dokumentation og tilhørende fagbilag vil senest 1. maj 2016 blive konsekvensrettet

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Grænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes

S-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper.

Banenorm BN Kilometrering og opsætning af kilometermærker

Bilag 6 - Kørestrøm. Særlige krav til dokumentation Bilag 6 - Kørestrøm. side 1(12)

Strækningsoversigt CBTC

37 og 75 - Kørestrøm. AIS I 37 og 75 - Kørestrøm I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Banenorm BN Vejledning om svejsning i koldt vejr.

Anlægsdokumentation for Traction Power Supply

4 / DESITEK A/S CAW

Teknisk. meddelelse. Driftsdivisionen Netfunktioner Strøm, systemansvar stærkstrøm. Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer

Elektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Gyldig fra: Gyldig til:

kv AC Station

Tegningsbilag SKOV.BPU. Potentialeudligningsarbejde Skovdiget. Hillerødmotorvejen M13. September 2016

Materialer til potentialudligning

Systemjordinger for elektriske baner: Med reference til EN Generelt, Samt til danske forhold: Af Ernst Boye Nielsen; ERNEL.

Bilag 13 - Tegningsnummerering. Fælles krav til tegningsnummerering for en række fag i Teknisk Drift Bilag 13 - Tegningsnummerering

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Teknisk. meddelelse. Teknisk Drift, Sikring. Retningslinjer for opbygning og kontrol af relæskabe. Nr: 21/ (sikkerhedsbærende)

Banenorm BN Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN

Orientering. En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter:

Kørestrømsanlæg. Montage af reflekser og advarselsskilte. sikkerhedsskilte på galgemaster på Fjernbanen Bilag til AAB-montage.

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

Letbaner - i by og på eksisterende baner

TSI undtagelser. Sikkerhedskonference Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT

Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Mulighed for ansøgning om støtte til udrustning af godslokomotiver med STM og ETCS

Banenorm BN Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Uddannelseskompendium for instruktionen Pas på, på banen

Strækningsoversigt CBTC

ERTMS versioner, funktionalitet og forenelighed

Teknisk Tema aften. - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme. - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler

Generel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsarbejder i forbindelse med sporarbejder på fjernbanen og S-banen

Vejdirektoratet Side 1 af 1 Dokumentfortegnelse Måleprogrammer Projekt Bro- og sporarbejder. Dokumenter

Banenorm BN Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden

Driftsinstruks for kørestrømsanlægget på strækningen (Lunderskov)-Esbjerg

Banedanmark elektrificerer

Elektrificering og ekspropriation

Pas på, på Letbanen. Aarhus Letbane I/S

FORUNDERSØGELSE AF AUTO- TRANSFORMER SYSTEM

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger

Transkript:

Teknisk Meddelelse Teknik, Nr. 28 udgave 2 /Dato 1.7.2018 Supplerende bestemmelser for kabelmærkning af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner, samt retningslinjer for udførelse og udlån af dokumentation. Denne tekniske meddelelse omhandler bestemmelser for mærkning og dokumentation af kabler til drifts- og beskyttelsesjording (herefter benævnt returstrøm og potentialudligning) på Fjernbanen og S-banen, gældende for både stationer og fri strækning. Meddelelsen er et supplement til BN1-13, BN1-105, BN1-106, BN2-83, BN2-84, Teknisk Meddelelse Nr. 01/01.03.2002, Teknisk Meddelelse Nr. TM 03/25.07.2006 og SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner. Overordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: JESH HON MWJ Gyldig fra: 20.8.2018 Gyldig til: Indtil videre. Normniveau: BN2 Erstatter: TM 28 udgave 1 Dispensation: Regler for dispensation fra tekniske regler fremgår af Banedanmarks ledelsessystem, hvortil der henvises. Journalnummer: 2018-5966 Banedanmark Teknik Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 Telefax: 8234 4572 E-mail: Banedanmark@bane.dk Internet: http://www.bane.dk/ ISSN: 1399-6002 Copyright Banedanmark Teknisk meddelelse nr. 28 - udgave 2/1.7.2018, side 1 (5)

Supplerende bestemmelser for kabelmærkning af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner, samt retningslinjer for udførelse og udlån af dokumentation. Indhold 1. Anvendelsesområde 2 2. Overgangsbestemmelser 2 3. Ændringer i forhold til tidligere gældende regler 2 4. Definitioner 3 5. Dokumentation (anlægsdokumentation) 5 6. Hovedjordskinne i teknikhytte/relæhytte 5 7. Kabelmærker 5 1. Anvendelsesområde Bestemmelserne er gældende for alle nyanlæg og ved enhver ændring i potentialudlignings- og returstrømsanlæggene. Denne meddelelse indfører flere nye begreber vedr. potentialudligning (tidligere benævnt beskyttelsesjording) samt komponenter og kabler til potentialudligning. Hvor et infrastrukturarbejde finder sted inden for anvendelsesområdet for en eller flere TSI er og udgør et nyanlæg, en opgradering eller en fornyelse, som defineret i Interoperabilitetsdirektivet, skal relevante TSIkrav følges. Endvidere fremgår regler for ændringer i infrastrukturen af Banedanmarks ledelsessystem, hvortil der henvises. 2. Overgangsbestemmelser Der er ingen overgangsbestemmelser i denne meddelelse. 3. Ændringer i forhold til tidligere gældende regler Udvikling fra TM 28 udgave 1: TM 28 er ikke dækkende for de nye kørestrømsanlæg og signalsystemer, indeholder forældede begreber og skal udgå ved udsendelse af BN1-190-1 Elektrisk sikkerhed: Lavspændingsforsyning/jording/returstrøm/potentialudligning. Første fase i udfasning af TM 28 består i, at overflytte alle dokumentationskrav til dokumentet Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). Samtidig udgår de forældede bilag. TM 28 udgave 2 er desuden opdateret omkring fordeling (forside), håndtering af TSI-krav (afsnit 1) og dispensationer (forside). Teknisk meddelelse nr. 28 - udgave 2/1.7.2018, side 2 (5)

4. Definitioner BPU-område På S-banen: Ved store BPU-områder kan det være nødvendigt at installere flere DC/DC skabe. Dette skal beregnes i hvert enkelt tilfælde ud fra impedansen i potentialudligningssystemet og afstanden til omformerstationerne. Hvor der anvendes flere DC/DC skabe til samme BPU-område, skal de så vidt muligt forbindes til returstrømskredsløbet i samme spor. I disse tilfælde skal øvrige DC/DC skabe tilsluttes en perronplint. Ved nærførte baner skal der anvendes AC/AC skabe, både på DC baner og fjernbanen (AC bane). HB forbindelse: HB forbindelsen går fra baneplinten til en hovedtavle. Der hvor der er flere hovedtavler laves en hovedudligningsforbindelse mellem disse tavler som angives på planerne (placering). Denne forbindelse dimensioneres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen. Spændingsbegrænsende udstyr (VLD) DC/DC skab, AC/AC skab og AC/DC skab Baneplint Baneplinten samler flere potentialudligningsforbindelser i et fælles punkt, hvorfra den eneste forbindelse til kørestrømsanlæggets returstrømskredsløb udgår. Baneplinten kan f.eks. placeres for enden af en perron eller i et aflåst rum. Tilslutningsstedet kan være returskinnen, sporimpedansens nulpunkt (midterudtag) via et DC/DC skab og på fjernbanestationer som er påvirket af jævnstrøm, returskinnen via et AC/AC skab. For krav til navngivning af baneplinte henvises til Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). Kabelbrønd og brøndplint For krav til navngivning af brøndplinte henvises til Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). I enhver kabelbrønd, hvori der løber perronudligningsledere, skal der opsættes en plint, brøndplint, beregnet for videreførelse af perronudligningsledere. I anlæg med mange kabelbrønde afgrenes der fra perronudligningslederen til hver brøndplint. Perronplint Perronplinte placeres i begge ender af perronen og samler en eller flere perronudligningsledere og forbindelsesledere i et fælles punkt. Fra en perronplint er der via en perronudligningsleder eller forbindelsesleder forbindelse til baneplinten og/eller øvrige plinte. For krav til navngivning af perronplinte henvises til Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). Ved perron/trinbræt/stoppested med flere perroner skal der etableres perronplinte i begge ender af perronerne. I potentialudligningssystemet skal der etableres forbindelser mellem perronplintene i begge perronernes ender for at skabe en redundant ledningsvej. Beskyttelsesrør. Der anvendes trækrør af kvalitet som f.eks. PMA-rør, i tre forskellige typer/kvaliteter: Teknisk meddelelse nr. 28 - udgave 2/1.7.2018, side 3 (5)

Stationsområder (nedgravet 10-15 cm parallel med spor): Anvendes den kraftigste type med friktionsnedsættende inderbelægning. Fritliggende rør: Anvendes den kraftigste type med friktionsnedsættende inderbelægning og UV bestandig. Til tunneller: Anvendes type som er brandhæmmende og som ikke udvikler giftige gasser. Uden for kategori er der kabler der nedgraves 0,5 m, hvor der ikke stilles ovennævnte krav til trækrørets kvalitet. Perronudligningsleder Perronudligningslederen er en ubrudt potentialudligningsforbindelse ført parallelt med sporet fra bane- eller perronplint til fjerneste udlignede genstand på perronen eller en anden plint. Perronudligningsledere kan føres på følgende måder: På perronforkant i beskyttende rør I kabelrørsanlæg med kabelbrønde (kun ved eksisterende anlæg). I perrontag, dog kun ved særlige tilfælde. I kabelkanaler, nye perroner. Forbindelsesleder Se definition i SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner under Stationsforbindelsesleder, som nu er omdøbt til Forbindelsesleder, men som har samme funktion. Forbindelseslederen skal nedgraves/skydes i dybde af 1,6 m. Jordløber Jordløberen er en ubrudt potentialudligningsforbindelse fra en baneplint eller perronplint til potentialudligning af en række ledende genstande indenfor kørelednings- og strømaftagerzonen, men udenfor perronområdet. På fri strækning udgår jordløberen fra en sporimpedans, returskinne eller returstrømsskab. Jordløbere nedgraves altid 10 cm under terræn på stationsområder. På stationsområder på S-banen føres denne i beskyttelsesrør, og på frie strækninger skal denne føres nedgravet i beskyttende rør eller i kabelrende. Jordløbere kan ligeledes føres oppe i masterne som en jordleder. Teknisk meddelelse nr. 28 - udgave 2/1.7.2018, side 4 (5)

5. Dokumentation (anlægsdokumentation) Krav til dokumentation fremgår af Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). 6. Hovedjordskinne i teknikhytte/relæhytte På stationer med overvåget DC/DC skab skal metalkapslingen på teknikhytten tilsluttes stationens baneplint. Dette er dog kun gældende når teknikhytten er placeret inden for eller i umiddelbar nærhed af en stations BPU-område. Det kan medføre at BPU området udvides og at der skal rettes på planerne. På stationer uden overvåget DC/DC skab skal teknikhytten ikke tilsluttes baneplinten, men tilsluttes returstrømsystemet over et banegnistgab (SDS). Ved fjernbanen potentialudlignes der direkte til returskinnen, undtaget hvor der er nærførte baner (DC banen), der skal potentialudligningen samles på stationens baneplint, hvis vi er i nærheden af en sådan. 7. Kabelmærker Der skal anvendes vejrbestandige kabelmærker, som f.eks. Panduits model af rustfrit stål med stansede typer (positive stansede typer). Kabelmærkerne påsættes kablet i tilslutningsenderne, i kabelrender/bakker med passende mellemrum (20 m), samt i brøndanlæg på synlige steder. Ved parallelle kabler skal disse mærkes for hver 5 meter på synlige steder. Nedgravede afgreninger skal ikke opmærkes. Tilslutninger for potentialudligning skal være synlige, dvs. at bolt/kabelsko samt kabelmærkning skal være synlige. Kabler og kabelmærker i perronniveau skal placeres, så de er beskyttet mod køretøjer (f.eks. fejemaskiner) og spark. Dvs. fortrinsvis på bagsiden af apteringer eller pegende i sporets længderetning ved perroner med passage/spor på begge sider af apteringen. Krav til kabelnummerering fremgår af Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark bilag 14. Teknisk meddelelse nr. 28 - udgave 2/1.7.2018, side 5 (5)