Retten i Helsingør - retsafdelingen DOM Afsagt den 2. december 2016 i sag nr. BS 2G-250/2016: Location A/S Hovedgaden 22, 2. tv. 2970 Hørsholm mod Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Sagens baggrund og problemstillinger Ejendommen matr.nr. 23 i Marienlyst, Helsingør Jorder, beliggende Sundtoldvej 9, omfatter 6 beboelseslejligheder, og er ikke samejet med andre ejendomme. Pr. 1. januar 1995 ejede ejendommens daværende ejer tillige ejendommene matr.nr. 23 k Marienlyst, Helsingør, beliggende Sundtoldvej 7, og matr.nr. 21 b Helsingør Bygrunde, beliggende Sundtoldvej 5. Ejendommene indeholdt samlet 15 lejligheder. Grundejernes Investeringsfond har den 17. november 2015 truffet afgørelse om, at ejendommen Sundtoldvej 9 fortsat er omfattet af reglerne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kapitel II-IV, herunder reglerne om bindingspligt i 18 og 18 b, og at der derfor ikke er grundlag for at ophæve bindingskontoen for ejendommen. Sagen angår om ejendommen Sundtoldvej 9 var omfattet af det udvidede ejendomsbegreb i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. 4, stk. 5, jf. 4a, stk. 2, 1. pkt., den 1. januar 1995. Sagen angår endvidere om det afgørende tidspunkt for bedømmelse af ejendommens status er den 1. januar 1995 eller varslingstidspunktet. Sagen er efter aftale mellem parterne anlagt direkte ved boligretten, jf. lejelovens 107, stk. 1, sidste punktum. Påstande Location A/S har nedlagt påstand om, at Grundejernes Investeringsfond skal anerkende, at reglerne i boligreguleringslovens kap. II-IV, bortset fra 4a, 15, stk. 3, 17 og 27 b, ikke gælder for lejeforhold i ejendommen og derfor skal være forpligtet til at ophæve bindingskonto nr. 41-09649 - for ejendommen Sundtoldvej 9, 3000 Helsingør. Grundejernes Investeringsfond har nedlagt påstand om frifindelse. STD061446-S01-ST02-K194.01-T3-L01-M00-\D26
Oplysningerne i sagen Af registreringsudskrift af 6. juli 1983 fra Grundejernes Investeringsfond fremgår, at ejendommen Sundtoldvej 9, dengang Grønnehavevej 33, med virkning fra den 1. januar 1983 var registreret som bindingspligtig sammen med ejendommene Sundtoldvej 7, dengang Grønnehavevej 31, og Sundtoldvej 5. Til rubrikken "IBRUG.ÅR" var anført "1900". I et brev af 6. juli 1984 til den daværende administrator vedrørende øgede hensættelser i henhold til boligreguleringslovens 18 b noterede GI administrators oplysning om, at ejendommene Grønnehavevej 31 og 33 samt Sundtoldvej 5 havde driftsfælleskab. Endvidere blev de bindingspligtige arealer nærmere oplistet. Huslejenævnet traf den 23. juni 1989 afgørelse i en sag "Vedr. ejendommen Grønnehavevej 31-33/Sundtoldvej 5,... " om omkostningsbestemt leje. Der var vedlagt driftsbudget for "Ejendommen. Grønnehavevej 31-33 & Sundtoldvej 5" og breve til 14 lejere på de tre adresser med varsling om omkostningsbestemt lejestigning. Den 13. juli 1989 udstedte Fogedretten i Helsingør samlet auktionsskøde på de tre ejendomme til køber på den forudgående tvangsauktion. I breve af 23. oktober 1996 til 15 lejere på de tre adresser blev der varslet stigning i lejen til dækning af øget afsætning til ejendommens konti for vedligeholdelse efter boligreguleringslovens 18 og 18 b samt lejelovens 22. GI anførte i et brev af 15. juni 2007 til Helsingør lejerforening, at Sundtoldvej 5, 7 og 9 var registreret som én ejendom med 15 beboelseslejemål. Huslejenævnet traf den 26. maj 2009 afgørelse i en sag om lejens størrelse i lejemålet Sundtoldvej 5, st. I begrundelsen for afgørelsen var blandt andet anført: "... For så vidt angår lejens størrelse har Nævnet lagt vægt på, at ejendommens status som enten stor ejendom eller småhus er fastsat pr. 1. januar 1995. I den sammenhæng har Huslejenævnet vurderet, at BRL 4 a, stk. 2, finder anvendelse på ejendommene Sundtoldvej 5 & 7 samt Sundtoldvej 9, der alle er opført i 1900, hvorfor ejendommene samlet skal betragtes som en stor ejendom. Lejefastsættelse skal derfor ske efter BRL kap 4...." Location fik den 28. februar 2013 tinglyst skøde på ejendommen Sundtoldvej 9. I samme periode blev Sundtoldvej 5-7 omdannet til andelsboligforening. Huslejenævnet traf den 10. februar 2015 afgørelse i en sag om blandt andet lejens størrelse i lejemålet Sundtoldvej 9, 2. tv. I begrundelsen for afgørelsen hed det blandt: "... Vedrørende grundlaget for lejefastsættelse har Huslejenævnet lagt vægt på, at ejendommens status i medfør af Boligreguleringslovens 4, stk. 5 er fastsat pr. 1. januar 1995.
Dermed ligger det udvidede ejendomsbegreb efter BRL 4a ikke til grund for ejendommens status......." Lejen var ved afgørelsen af 10. februar 2015 fastsat til 70.400 kr. årligt. Location A/S indbragte sagen for boligretten med påstand om, at lejeren skulle tilpligtes at anerkende, at lejen udgjorde 80.808 kr. Sagen sluttede ved, at parterne meddelte boligretten, at lejeren havde taget bekræftende til genmæle. I afgørelsen af 17. november 2015 bemærkede Grundejernes Investeringsfond, at Huslejenævnet havde truffet afgørelse i henhold til boligreguleringslovens 5, stk. 2, jf. lejelovens 47, stk. 2. Det hed herefter blandt andet i afgørelsen: "... Hvis lejen fastsættes efter boligreguleringslovens 5, stk. 2, jf. 47, stk. 2 i lejeloven mener GI, at reglerne i kapitel II-IV i boligreguleringsloven må finde anvendelse på ejendommen, herunder bestemmelserne om bindingspligt i lovens 18 og 18 b. Boligretten har... alene fastsat sagens omkostninger og således ikke taget stilling til ejendommens status i relation til, efter hvilke regler lejen skal fastsættes. GI mener derfor fortsat, at ejendommen er omfattet af reglerne i kapitel IIIV i boligreguleringsloven, herunder reglerne om bindingspligt jf. 18 og 18 b. GI har derfor ikke fundet grundlag for at ophæve bindingskontoen for ejendommen...." Af BBR-meddelelse af 15. juni 2015 fremgår, at Sundtoldvej 9 er opført i 1900, at der er sket om- /tilbygning i 2011, og at der er 6 boliger med køkken i ejendommen. Parternes synspunkter: Location A/S Sagen er for Location A/S i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 1. oktober 2016: "Ejendommen blev erhvervet af sagsøger ved en købsaftale af februar 2013. Ejendommen tilhørte før 1. januar 1995 Hedebygade 24 26 ApS, der tillige var ejer af matr. nr. 23 k og 21, Marienlyst, Helsingør Jorder, beliggende Sundtoldvej 5 og Sundtoldvej 7, Helsingør. BBR-meddelelse for den omtvistede ejendom fremlægges tillige med bruttoetagearealberegning (bilag 1 og bilag 2). Huslejenævnet i Helsingør traf i februar 2015 (bilag 3) afgørelse i en lejestrid; en tvist der senere blev forligt ved Boligretten i Helsingør.
Huslejenævnets begrundelse er ikke entydig. Det fremgår på side 1, sidste afsnit, at ejendommen er en småejendom i medfør af boligreguleringslovens 4, stk. 5, og tilføjer: Dermed ligger det udvidede ejendomsbegreb efter BRL 4a ikke til grund for ejendommens status. Grundejernes Investeringsfond er anmodet om at ophæve bindingspligten, hvilket Grundejernes Investeringsfond har afslået ved brev af 17. november 2015 (bilag 4). Det er aftalt mellem parterne i forbindelse med denne stævnings udarbejdelse, at huslejenævnet overspringes som 1. instans, jf. lejelovens 107, stk. 1, sidste punktum. Tre historiske udskrifter fra tingbogen, der vedrører de ovenfor anført matrikelnumre, er fremlagt som bilag 5, 6 og 7. Uanset hvorledes huslejenævnets afgørelse (bilag 3) opfattes, har ejeren en selvstændig interesse i over for Grundejernes Investeringsfond at søge fastslået, at ejendommen er fri for bindingsforpligtelse. Hvorvidt en afgørelse over for Grundejernes Investeringsfond vil blive lagt til grund i en eventuel tvist mellem udlejer og en lejer i ejendommen, forfølges ikke nærmere her. Ejendommen Sundtoldvej 9, Helsingør, der den 1. januar 1995 og nu indeholder seks beboelseslejligheder, er en såkaldt småejendom, jf. nærmere boligreguleringslovens 4, stk. 5 og samme lovs kap. IV A. Som det vil ses, ejes matr. nr. 21 b, Sundtoldvej 5, og matr. nr. 23 k, Sundtoldvej 5, nu af Andelsboligforeningen Sundtoldvej 5 7. Ejendommen er overtaget på tvangsauktion og således ikke længere udlejningsejendom. Herefter henligger ejendommen Sundtoldvej 9 som udlejningsejendom uden nogen form for driftsfællesskab med de to ejendomme, der før 1. januar 1995 har tilhørt først Johnny Iversen siden Hedebygade 24 26 ApS (bilag 8). Om boligreguleringslovens 4 a, jf. om dennes tilblivelse nedenfor, anføres blot her, at sagsøgte inden forberedelsens afslutning intet som helst har oplyst til grund for anvendelse af 4 a, stk. 2. Det anføres i denne bestemmelse, at det bl.a. er et vilkår ud over fælles ejerskab, at disse ejendomme (har) fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab. Betingelserne er kumulative, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt blot, som sagsøgte har gjort det i svarskrift og duplik, at henvise til fælles ejerskab. Allerede af denne grund må ejendomme opfattes som en småejendom den 1. januar 1995, og tiden derefter, og uden for 4 a s område. Ej heller huslejenævnet har i sin kendelse bidraget til nærmere oplysning herom. Det udvidede ejendomsbegreb blev indført pr. 1. januar 1980 gennem dengang boligreguleringslovens 7, stk. 4. De særlige bemærkninger angiver baggrunden for denne lovordning. Siden indgik bestemmelsen i lov 1982-1222 nr. 707, 1, 2. punktum, hvor man indsatte boligreguleringslovens 4 a. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lovændringen skyldes et ønske fra Grundejernes Investeringsfond ud fra det synspunkt, at man ønskede ejendomsbegrebet udvidet til at omfatte dagældende (og nugældende) boligreguleringslovens 60. Intetsteds i forarbejderne til 4 a er henvist til småhuse.
Det er vigtigt at notere, at der hverken i 1979 eller i 1992 forelå et ejendomsbegreb kaldet småhuse. I alle tilfælde, hvor det udvidede ejendomsbegreb blev anvendt siden 1979-loven (og 1982-loven), var det varslingstidspunktet, der var afgørende og intet andet. Efter lovændringen i lov nr. 229 1993/1994 indsatte Folketinget bestemmelsen i boligreguleringslovens 4, stk. 5, om definitionen på småhuse. Ved lov nr. 54 2002/2003, 9, nr. 4, indsatte man, relativt upåagtet, et 4. punktum til boligreguleringslovens 29 c. Ifølge de særlige bemærkninger var hensigten med forslag bl.a., at reglerne om fri leje også skulle gælde småejendomme, men væsentligere, at man hermed udelukke(r) enhver hidtidig tvivl om, hvorvidt den frie lejefastsættelse, jf. lejelovens 53, stk. 3 5 omfatter boliger i småejendomme. Netop på grund af henvisningen til lejeloven (og ikke boligreguleringsloven) gøres det klart, at ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål opført efter 1. januar 1995 er småejendomme, hvilket der som antydet havde været nogen tvivl om i teorien. For ejendomme opført efter 1. januar 1995 kan det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringslovens 4 a selvsagt ikke knyttes til datoen 1. januar 1995. Uagtet dette, kan der være grund til at behandle lejere ens over for samme ejer af flere matrikelnumre, hvori der i ejendommene tilsammen er mere end seks beboelseslejligheder. Her kan det fælles ejerskab kun bero på forholdene på varslingstidspunktet. Det er ikke muligt at forklare, hvorfor der skulle være forskel på småejendommes retsforhold hvad angår lejefastsættelse, afhængig af om ejendommen (tilfældigvis) er taget i brug før eller efter 1. januar 1995. Bestemmelsen i 29 c, 4. punktum, har formentlig været upåagtet, fordi den indgik i et lovforslag om fremme af privat udlejningsbyggeri og derfor ikke umiddelbart tiltrak sig opmærksomhed. Sagsøgte har fremholdt Højesteretsdommen citeret U 2014.1519 H. I den sag var parterne enige om kun at ønske vurderet, hvorvidt en ejendom henlå som en samlet, fællesejet ejendom forud for 1. januar 1995. Det fremgår af de procesaftaler, der blev indgået. Højesteret indsatte i dommen et forbehold, som af sagsøgte opfattes som reference til en umiddelbart følgende afgørelse fra Højesteret om status for en andelsboligejet ejendom, efter at andelsboligforeningen havde opløst sig selv. Derved overser Grundejernes Investeringsfond, hvad Højesterets reference angår. Højesteret udtaler udtrykkeligt, at man ikke har taget stilling til betydningen af datoen 1. januar 1995: i relation til det udvidede ejendomsbegreb. Den følgende Højesteretsafgørelse om opløsning af en andelsboligforening har vel at gøre med datoen 1. januar 1995, men vedrører under ingen som helst omstændigheder det udvidede ejendomsbegreb. Det er derfor ubegribeligt, at både Grundejernes Investeringsfond og andre praktikere kan finde en sammenhæng mellem de to Højesteretsafgørelser. Eksemplerne fra landets huslejenævn og boligretter viser en utilbøjelighed til at acceptere anvendelse af det udvidede ejendomsbegreb, fx i situationer, hvor ejendomme der vel har tilhørt et fællesskab 1. januar 1995, er købt af en række enkeltejere, hvoraf nogle udlejer, andre ikke udlejer. Såfremt sådanne ejendomme oprindelig har tilhørt én hånd den 1. januar 1995, skulle
konsekvensen være, at udlejning af sådanne boliger i 2016 ville være undergivet omkostningsbestemt leje. Det er nøjagtig den situation, der foreligger her. I landsretsafgørelsen, der gik forud for Højesteretsafgørelsen i den netop omtalte reference til Ugeskrift for Retsvæsen, anføres det bl.a.: Der er ingen holdepunkter for, at grundlaget for vurderingen efter 4 a, stk. 2, 1. punktum i tilfælde af varsling af lejeforhøjelse, er andet end forholdene på varslingstidspunktet, hvorved bemærkes at datoen 1. januar 1995 alene er relevant for, om en ejendom er en såkaldt småejendom efter 4, stk. 5. Dette har Højesteret ikke taget afstand fra, men har bedømt en anden situation på baggrund af parternes processuelle indbyrdes forståelse i Højesteret. Da en del af vilkåret i 4 a ikke er opfyldt, idet ejendommene ikke på noget tidspunkt har været undergivet fælles drift eller haft fælles friarealer, svigter allerede af den grund muligheden for at anvende 4 a. Til dette kommer, at det er varslingstidspunktet, der er afgørende. Herefter skal ejendommen ikke undergives bindingspligt." Grundejernes Investeringsfond Sagen er for Grundejernes Investeringsfond i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet: "Sagen vedrører sammenspillet mellem reglen om småhuse i boligreguleringslovens 4, stk. 5 og det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringslovens 4 a. Ejendommen Sundtoldvej 9 (tidligere Grønnehavevej 33) har været bindingspligtig siden 1. januar 1983. Ejendommen har med det udvidede ejendomsbegreb, jf. boligreguleringslovens 4 a, været registreret i GI sammen med Grønnehavevej 31 (i dag Sundtoldvej 7) samt Sundtoldvej 5. Af udskrifter fra ejendommens oprindelige registrering i GI den 6. juli 1983 og GI s brev af 6. juli 1984 fremgår, hvilke ejendomme der på daværende tidspunkt havde driftsfællesskab, og hvilke arealer der var bindingspligtige i GI, bilag A og B. Det er alene ejendommen Sundtoldvej 9, som i dag er bindingspligtig i GI. Det er antallet af beboelseslejemål pr. 1. januar 1995, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje i boligreguleringslovens kapitel II IV, herunder bindingspligten i GI dette uanset at det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringslovens 4 a, stk. 2 fandt anvendelse ved fastsættelsen af ejendommens status pr. 1. januar 1995, og at ejendommen Sundtoldvej 9, 3000 Helsingør indeholder 6 beboelseslejemål og i dag ikke længere er i driftsfællesskab med Sundtoldvej 5 og 7.
Dette støttes af Højesterets dom, U 2014.1519 H, hvor ejendommens status pr. 1. januar 1995 var afgørende for ejendommens efterfølgende status af storhus eller småhus. Også i denne sag var ejendommen omfattet af det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringslovens 4 a, stk. 2. Uanset dommens præmisser ændrer det ikke ved dommens resultat, og at dette synspunkt stemmer overens med den almindelige opfattelse i lejeretlig litteratur. Der henvises til Boliglejeret, Edlund og Grubbe, Karnov Group, 2. udgave, 2015, side 330-332 og Omkostningsbestemt leje og forbedring, Dons og Bang, GadJura, 3. udgave, side 265 og 266. *** Højesteret har i dommen U 2014.2457 H taget stilling til, om en ejendom, der tidligere har været ejet af en andelsboligforening, kan skifte status, når ejendommen overgår til at være almindelig udlejningsejendom, eller om det også i dette tilfælde, er ejendommens status pr. 1. januar 1995, hvor ejendommen var ejet af andelsboligforeningen, der er afgørende for, om der er tale om et storhus eller et småhus. I U 2014.2457 H nåede Højesteret frem til, at ejendommen skiftede status, når den overgik til at blive en almindelig udlejningsejendom. Skæringsreglen 1. januar 1995 er, når ejendommen er ejet af en andelsboligforening, kun fastlåst, så længe ejendommen er ejet af en andelsboligforening. Dette følger af den særlige regel for andelsboligforeninger i boligreguleringslovens 29 b, 2. pkt. Der er således tale om en anden situation i U 2014.2457 H (hvor ejendommen tidligere havde været ejet af en andelsboligforening) end U 2014.1519 H, hvor den omtvistede ejendom var en udlejningsejendom. Dommen U 2014.1519 H er afsagt den 21. februar 2014, og U 2014.2457 H (andelsboligforeningen) er afsagt den 21. maj 2014. Det er nærliggende, at Højesteret i sidste afsnit af præmissen i U 2014.1519 H blot har sikret sig, at højesteretsdommerne i den anden verserende sag, hvor Højesteret afsagde dom den 21. maj 2014, ikke var begrænset af præmisserne i en anden nylig afsagt dom. I denne tvist har ejendommen Sundtoldvej 9 ikke været ejet af en andelsboligforening. *** Sagsøger har gjort gældende, at da det udvidede ejendomsbegreb oprindeligt kom ind i boligreguleringsloven først i 7, stk. 4 ved lov 1979-06-08 nr. 238 og efterfølgende i 4 a ved lov 1982-12-22 nr. 707 kendtes ingen frister for fastsættelsen af en bestemt ejendomstype. Af denne grund kan der ifølge sagsøger kun være tale om, at det er forholdene på varslingstidspunktet, der bestemmer en ejendoms status. Det er GI s opfattelse, at uanset man tidligere ikke har haft skæringstidspunkter i forhold til ejendommens status, og at man derfor vurderede forholdene på varslingstidspunktet, er dette ændret med småhusreglerne, der har virkning pr. 1. januar 1995. Relevante forarbejder har efter GI s opfattelse også været fremme i forbindelse med U 2014.1519 H, og det er uden betydning, at landsretten som underret i den samme sag, begrunder det samme resultat med, at der ikke er holdepunkter for at antage, at grundlaget for vurderingen af
ejendommens status efter boligreguleringslovens 4 a, stk. 2, 1. pkt. er andet end forholdene på varslingstidspunktet. *** I Boliglejeret, Edlund og Grubbe, Karnov Group, 2. udgave, 2015, side 330 og 331 er det behandlet, hvorledes små-ejendomme afgrænses i forhold til de almindelige udlejningsejendomme ( storhuse de ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede flere end 6 beboelseslejligheder, og som derfor er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje i boligreguleringslovens kapitel II-IV). Det fremgår, at afgrænsningen sker efter forholdene pr. 1. januar 1995. Midt på side 330 er det anført: Ved afgrænsningen af den ejendom, der skal bedømmes, anvendes som udgangspunkt det samme udvidede ejendomsbegreb, som ved omkostningsbestemt leje, jf. boligreguleringslovens 4, stk. 5, jf. 4 a. Samtidig er det på side 331 anført, at der i forhold til andelsboligforeninger, jf. boligreguleringslovens 29 b gælder en særlig regel. Tilhører ejendommen ikke længere en andelsboligforening, er det ikke længere afgørende, hvilken status ejendommen havde pr. 1. januar 1995. Endelig er de to højesteretsdomme, U 2014.1519 H og U 2014.2457 H, omtalt på siderne 330 og 331. Det er GI s opfattelse, at det kan udledes af litteraturhenvisningen, at en ejendom (der var opført) bliver afgrænset og fastlåst pr. 1. januar 1995. Den eneste undtagelse er ved andelsboligforeninger, der ophører/opløses efter den 1. januar 1995, og hvor ejendommen derfor overgår til at blive en udlejningsejendom. Kun i dette særlige tilfælde kan en ejendom skifte status. 2. udgave af Boliglejeret er fra 2015. De to højesteretsdomme er behandlet i denne udgave, uden at dette har givet forfatterne anledning til at ændre opfattelse i forhold til 1. januar 1995. *** Det af sagsøger anførte, om at GI ikke inden forberedelsens afslutning intet som helst har oplyst til grund for anvendelsen af det udvidede ejendomsbegreb i boligreguleringslovens 4 a, stk. 2, er ikke korrekt. GI har redegjort for, hvordan ejendommen oprindeligt har været registeret i GI, herunder hvilke ejendomme der har været i driftsfællesskab, og hvilke arealer der var bindingspligtige i GI, jf. bilag A og B. Endvidere har GI i duplikken, side 3, nederste afsnit gjort gældende, at ejendommen indgik i et driftsfællesskab den 1. januar 1995. Derimod har sagsøger ikke inden forberedelsens afslutning bestridt, at der har været driftsfællesskab mellem ejendommene pr. 1. januar 1995, og at ejendommen Sundtoldvej 9 derfor af denne grund ikke er omfattet af det udvidede ejendomsbegreb.
Efter GI s opfattelse er det sagsøger, der fremsætter et nyt anbringende efter forberedelsens afslutning, og det af sagsøger anførte om, at en del af vilkåret i 4 a ikke er opfyldt, idet ejendommene ikke på noget tidspunkt har været undergivet fælles drift eller har haft fælles friarealer, kan ikke tiltrædes. GI fremlægger derfor yderligere e-mail af 3. maj 2013 med bilag fra Michael Drøgemüller ApS, Erhvervsejendomsadministration. I e-mailen, bilag C, er det oplyst, at ejendommene Sundtoldvej 5-7 og Sundtoldvej 9 var samejet og samadministreret pr. 1. januar 1995. Til e-mailen er vedlagt huslejenævnets afgørelse af 23. juni 1989 sammen med budgettet og varslingerne vedrørende den omkostningsbestemte leje pr. 1. juli 1989, bilag D, varsling af øgede hensættelser pr. 1. januar 1997, bilag E, huslejenævnets afgørelse af 26. maj 2009, hvor ejendommen bliver vurderet som et storhus, jf. boligreguleringslovens 4 a, stk. 2, bilag F og endelig brev af 29. juni 2007 fra Helsingør Lejerforening vedlagt GI s brev af 15. juni 2007, hvor det oplyses, at ejendommen er registret som én ejendom med 15 beboelseslejemål, bilag G. Sundtoldvej 9 har utvivlsomt været i driftsfællesskab og en del af et storhus, jf. 4 a, stk. 2, den 1. januar 1995. Ejendommen er derfor stadig at anse som et storhus omfattet af boligreguleringslovens kapitel II - IV, jf. U 2014.1519 H, og ejendommen er bindingspligtig i GI. " Rettens begrundelse og afgørelse Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at ejendommen Sundtoldvej 9 den 1. januar 1995 havde samme ejer som ejendommene Sundtoldvej 7 og 5, og at ejendommene havde driftsfælleskab. Det fremgår af Huslejenævnets afgørelse af 26. maj 2009, at ejendommene er opført i 1900. På den baggrund og efter ejendommenes indbyrdes beliggenhed anser boligretten det i fornødent omfang godtgjort, at ejendommene er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse. Boligretten finder derfor, at betingelserne for at anse ejendommene som én ejendom pr. 1. januar 1995 er opfyldt, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene 4 a, stk. 2, 1. pkt. Det fremgår af lov om midlertidig regulering af boligforholdene 4, stk. 5, at det afgørende tidspunkt for bedømmelse af om en ejendom er omfattet reglerne i lovens kapitel II-IV er den 1. januar 1995. Som anført finder boligretten, at ejendommen Sundtoldvej 9 sammen med ejendommene Sundtoldvej 7 og 5 på denne dato måtte anses som én ejendom. Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at ejendommene samlet indeholdt 15 lejligheder. Den 1. januar 1995 var ejendommen Sundtoldvej 9 således omfattet af lovens kapitel II-IV. Det kan lægges til grund, at ejendommen Sundtold 9, der alene omfatter 6 beboelseslejligheder, nu ejes af én ejer, mens ejendommene Sundtoldvej 7 og 5 ejes af en andelsboligforening. Der findes imidlertid efter ordlyden af 4, stk. 5, ikke grundlag for at fravige bestemmelsen om, at det afgørende tidspunkt for bedømmelse af ejendommens status er den 1. januar 1995. Efter det anførte frifindes Grundejernes Investeringsfond.
Der skal tillægges Grundejernes Investeringsfond sagsomkostningerne til dækning af udgifterne til advokatbistand, jf. retsplejelovens 312, stk. 1 og 316, stk. 1. Der foreligger ikke oplysninger om sagens værdi. Henset til sagens omfang og karakter fastsættes sagsomkostningerne til 37.500 kr. Beløbet indeholder moms. Thi kendes for ret: Grundejernes Investeringsfond frifindes. Location A/S skal inden 14 dage betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til Grundejernes Investeringsfond. Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8 a.