Statusrapport for TUBA Næstved Kommune 2016 Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Næstved Kommune for det gode samarbejde i 2016. 2016 var et spændende år for TUBA, hvor vi åbnede afdelinger i seks nye kommuner og gik endnu mere i dybden med vores metoder til at evaluere effekten af vores behandlingsforløb. Begge dele noget, der også kommer jeres borgere til gode. Om TUBA TUBA er til stede i 27 kommuner spredt over hele Danmark og havde i 2016 2976 unge børn af alkoholikere eller stofmisbrugere i alderen 14 og 35 i et terapeutisk forløb. TUBA har eksisteret siden 1997. Tilbuddet er gratis og den unge har mulighed for at være anonym. Det er psykologer og psykoterapeuter, der varetager samtalerne med de unge. Når vi anvender frivillige i afdelingen, er disse også uddannede psykologer eller psykoterapeuter og er underlagt de samme kvalifikationskrav som lønnede medarbejdere. De terapeutiske forløb kan bestå af et individuelt samtaleforløb eller et gruppeterapeutisk forløb. Et samtaleforløb i TUBA giver den unge mulighed for at arbejde med de problemer og udfordringer, der har motiveret vedkommende til at søge hjælp. Det kan f. eks. være, hvordan den unge kan håndtere det at
have en misbrugende forælder, hvordan den unge kan håndtere hverdagsliv og uddannelse/arbejdsliv på trods af mange bekymringer over familielivet, hvordan den unge kan komme fri af depressive perioder, hvordan den unge kan forbedre et lavt selvværd m.m. Indimellem afholder vi også Drop-In møder i afdelingerne. Her er de unge i målgruppen samt fagpersoner og andre velkomne til at høre mere om typiske emner og udfordringer, der optager unge fra misbrugsramte familier. Derudover har vi også online tilbud via vores hjemmeside: www.tuba.dk. Her kan man benytte sig af chat rådgivning (både individuel eller gruppechat), brevkasse samt ung-til-ung forum. En anden af afdelingens aktiviteter er at komme ud og fortælle om målgruppens udfordringer direkte til unge eller til frontpersonale. Vi har særligt fokus på kommunale samarbejdspartnere, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner.
Antal unge i behandling Ifølge aftalen mellem og Næstved Kommune skal unge i målgruppen 25-35 år tilbydes behandling i afdelingen på lige vilkår med de unge mellem 14-24 år, der er financieret af Socialstyrelsens pulje. I det følgende vil vi redegøre for, hvorledes TUBA har præsteret i Næstved Kommune. Antal unge i terapeutiske forløb i 2016 Aldersfordeling 0-13 14-17 18-24 25-35 Ukendt Total Antal unge 1 23 26 32 1 83 Aktuel venteliste pr. marts 2017 Aldersfordeling 14-17 18-24 25-35 Antal unge 1 5 11 Ny-henvendelser i 2016 Aldersfordeling 0-13 14-17 18-24 25-35 Ukendt Total Antal unge 0 13 23 22 0 58 Estimeret ventetid pr marts 2017 Aldersfordeling 14-17 18-24 25-35 Antal mdr: 1 6-9 6-9 Der har med indsatsen fra de to faste medarbejdere og en frivillig co-terapeut i afdelingen været fokus på give de unge præcis det tilbud, de efterspørger. Størsteparten af de unge ønsker individuel terapi, men i det forløbne år har der ligeledes været interesse for at indgå i vores tilbud om gruppeterapi. Der er løbende to grupper med 7-9 unge i gang, hvor én er forbeholdt de yngre på 14-20 år og den anden primært består af unge i alderen 21-35 år. Der har i årets løb været perioder med ventetid på at påbegynde et behandlingsforløb efter for-samtalen. Det har særligt været i forhold til
individuel terapi, hvorimod der til gruppeterapien kun i korte perioder har været ventetid på at blive indsluset i en af de eksisterende grupper. I ventetiden bliver de unge tilbudt at møde op til vores Drop-in møder for at fastholde motivationen og opmærksomheden på de temaer, som vi erfaringsmæssigt ved mange af de unge er belastat af. I forbindelse med, at TUBA har åbnet nye afdelinger i Vordingborg og Slagelse har det været muligt at tilbyde unge under 25 år muligheden for at springe ventetiden over og indgå direkte i behandlingen i Slagelse eller Vordingborg, hvis de har ønsket det. En mindre gruppe har taget imod denne mulighed og dermed gået direkte i et behandlingstilbud efter første samtale i. Vi oplever at have et rigtig godt samarbejde med de forskellige kommunale tilbud og uddannelsesinstitutioner i området. Der er mange, som er opmærksomme på de tilbud, vi har i TUBA, og henviser unge i målgruppen til vores afdeling. Vi kommer ud og oplyser om vores tilbud, når vi bliver kontaktet og deltager også i forskellige aktiviteter med relevante samarbejdspartnere på eget initiativ. De unges belastninger og tilbuddets effekt Evaluering og dokumentation af effekt Pr. 1/1-2014 implementerede TUBA IT systemet CORE NET, som er udviklet i samarbejde med CORE IMS i England. Systemet er, kort fortalt, et system som indsamler og bearbejder data indsamlet fra de unge gennem deres behandlingsforløb. TUBA anvender både start- og slutevalueringer (før- og eftermålinger) udfyldt af de unge. Startevalueringen indeholder bred dokumentation om den unges baggrund samt en række validerede psykologiske skalaer. Slutevalueringen indeholder de unges vurderinger af de forandringer, de har oplevet gennem forløbet, tilfredshed samt de samme validerede skalaer, som de unge svarede på i startevalueringen. TUBA anvender disse (anonymiserede) data til at dokumentere tilbuddets effekt. For at sikre optimal brugerinddragelse anvender TUBA desuden det evidensbaserede redskab FIT (Feedback-Informed Treatment). Via de unges systematiske feedback kan vi minimere dropouts og forbedre effekten ved at målrette det terapeutiske forløb i overensstemmelse med de unges ønsker og behov. FIT anvendes i hver session i TUBA, både i individuelle forløb og i gruppeterapi. Via FIT kan vi følge de unges progression i det terapeutiske forløb, således at den unge og terapeuten i fællesskab kan fastholde målsætninger og sætter nye terapeutiske mål gennem behandlingsforløbet.
Forandringsspørgsmål Som nævnt stiller TUBA en række forskellige spørgsmål til de unge efter afsluttet forløb, fordi vi ønsker deres vurdering af de forandringer, de har oplevet. Vi præsenterer i rapporter traditionelt fire spørgsmål, som vi vurderer repræsentative for de unges evaluering af deres forløb: Hvordan har dit forhold til dig selv ændret sig i den tid du har deltaget i TUBA? Hvis dine problemer påvirkede din evne til at gå på arbejde, i skole eller på uddannelse, da du startede i TUBA, hvordan er din evne til at gå på arbejde, i skole, eller på uddannelse i dag? I hvilken grad er du generelt blevet bedre til at håndtere dine problemer? Fik du den hjælp fra TUBA, som du havde brug for? Ændringer i forholdet til sig Selv TUBA 2016 (926 uge)* (30 unge) Forbedret i alt Meget Noget forbedret forberedet 91% 43% 48% 86% 53% 33% Evnen til at gå på uddannelse og arbejde TUBA 2016 (926 uge) (23 unge) Forbedret i alt Meget Noget forbedret forberedet 77% 31% 46% 74% 26% 48% Blevet bedre til at håndtere problemer TUBA 2016 (926 uge) (30 unge) I høj eller I nogen I høj grad nogen grad grad 92% 34% 58% 97% 47% 50%
Har fået det, du havde brug for i TUBA TUBA 2016 (926 uge) (30 unge) I høj eller nogen grad I høj grad I nogen grad 96% 69% 27% 95% 75% 20% *926 dækker over det antal unge, der har haft tre eller flere sessioner og har gennemført en slutevaluering. De unge vurderer således, at der er sket betydelige positive forandringer på alle de viste områder. Det fortæller os, at vi i TUBA i høj grad er i stand til at imødekomme de unge og deres behov for hjælp på trods af, at vi ser mange forskellige unge med meget forskellige problemer og belastninger. I forhold til de unges udbytte af tilbuddet i kan vi af ovenstående tal se, at det ligger på niveau med TUBA på landsplan, hvilket er ganske tilfredsstillende. Der er en tendens til, at de unge i Næstved i lidt højere grad er blevet i stand til at håndtere egne problemer selv, hvilket må siges at være ganske positivit. De 5 %, der ikke oplever at have fået den hjælp, de havde brug for i, rådgiver og hjælper vi over i andre tilbud efter bedste evne. Det gælder også unge, der har brug for supplerende hjælp til den, vi kan tilbyde i TUBA, eller unge, der ønsker hjælp, mens de står på venteliste til TUBA. Tilbudene kan være kommunale, andre organisationer, psykiatrien eller andet. Afdækningen af de unges supplerende behov kan foretages allerede ved forsamtalen, eller senere, når de unge får klarlagt deres problemstillinger. Det kan f.eks. være, når der viser sig tegn på psykose eller når de får kontakt til overvældende erindringer om seksuelle overgreb, erkender en alvorlig spiseforstyrrelse, er socialt truede, ensomme eller får nye invaliderende oplevelser i deres hverdag. I disse situationer rådgiver vi de unge i, hvordan de kan søge hjælp. Er de under 18 år, skriver vi naturligvis en underretning iht. den skærpede underretningspligt. Er de unge akut selvmordstruede, sker det, at vi følger dem på psykiatrisk skadestue, hvis de ikke har nogen i netværket, der kan tage over. Validerede skalaer: Belastninger og effekt Vi ønsker i TUBA også målinger, hvor de unge ikke direkte vurderer hjælpens betydning, men hvor vi mere objektivt kan måle deres belastninger og symptomer før og efter behandlingen. Det gør vi på en række validerede, internationale skalaer. At skalaerne er validerede
betyder, at de er afprøvet med store grupper af mennesker og er fundet stabile og pålidelige. De skalaer, vi anvender, måler: Psykiske belastninger (CORE 34) Depressive symptomer (Major Depression Inventory - MDI) Problemernes indflydelse på evnen til at håndtere en hverdag både hjemme og ude (Work, Social & Adjustment Scale W&SAS) Symptomer på posttraumatisk stress (PTSD-8) og De unges trivsel eller mangel på samme (WHO-5 & Outcome Rating Scale - ORS). Til at måle effekt på de validerede skalaer anvender TUBA rå effekt size. Fordelen ved denne målemetode er, at den kan sige noget om den samlede forskel, som en given behandling gør for én gruppe i forhold til en anden eller i dette tilfælde forskellen for gruppen af unge før behandlingen i forhold til den samme gruppe efter behandlingen. Effekt size giver et indtryk af graden af den forandring, der er sket med en gruppe sammenlignet med den variation (= standardafvigelse), der normalt optræder fra menneske til menneske i forhold til velbefindende o.l. Effekt size beskrives som en talscore, der overordnet set vurderes på følgende måde: 0,2 = lav effekt 0,5 = middel effekt 0,8 = høj effekt Når vi ser på de skalaer, som TUBA anvender, får vi følgende resultater: Effekt sizes for psykiske belastninger Hele TUBA 2016 (705 unge)* (25 unge) Før CORE 34 Efter 16,63 1,00 10,63 18,48 0,9 11,48
Effekt sizes for depressive symptomer Hele TUBA 2016 (705 unge) (18 unge) Belast MDI Efter 23,49 0,79 15,09 27,39 0,63 19,22 Effekt sizes for hverdagsbelastning Hele TUBA 2016 (705 unge) (24 unge) Belast W&SAS Efter 18,06 0,85 11,41 18,25 0,73 12,08 Effekt sizes for posttraumatisk stress Hele TUBA 2016 (705 unge) (18 unge) Belast PTSD-8 Efter 20,05 0,81 16,57 21,27 1,03 16,27 Effekt sizes for trivsel Belast ORS Efter Hele TUBA 2016 (705 unge) (31 unge) 19,12 1,05 27,71 19,76 0,94 27,65 *705 dækker over det antal unge, der har haft tre eller flere sessioner og har udført en startevaluering og slutevaluering. Tallet under Før og under Efter viser den belastningsscore (=symptomer), som de unge måles til. For alle skalaer undtagen ORS betyder et fald i scoren, at symptomerne er mindsket tilsvarende. ORS er derimod en måling på trivsel og stiger, hvis trivsel er øget. Belastningstallene Før viser tydeligt, at de unge på alle parametre er betydeligt belastede. Fx betyder W&SAS tallet 18,06, at de unge gennemsnitligt set er i den høje ende af signifikant belastede før behandlingen, mens de med tallet 11,41 efter er tæt på grænsen for ingen belastning, som er 10. På alle fem parametre ser vi en høj effekt af behandlingen. Tallene er bemærkelsesværdige, fordi skalaerne som nævnt dækker en bred variation af symptomer og belastninger. Det vil sige, at TUBAs unge samlet set opnår en signifikant
og høj grad af lindring af deres symptomer og en bedre trivsel uanset om en lindring af disse symptomer har været en del af deres målsætning eller ej. Det kan være vanskeligt at illustrere betydningen af en effekt size på 0,8 i et almindeligt sprog. Cohen (1969) illustrerer det på den måde, at den svarer til forskellen på højden på 13-årige og 18-årige piger. Altså en tydelig og synlig forskel. Effekten af behandlingen på det tidspunkt, hvor de unge slutter i TUBA, er vigtig og væsentlig. Endnu vigtigere er måske effekten af behandlingen på længere sigt, efter de unge har sluppet TUBA. Derfor iværksatte vi i begyndelsen af 2016 en systematisk efterundersøgelse, hvor vi fremover sender spørgeskemaer til de unge 1 og 2 år efter behandlingsophør. Vi glæder os til fremover at kunne præsentere data fra disse undersøgelser også.
En hilsen fra de unge Endnu en gang tak for samarbejdet. Hvis der er nogen spørgsmål, kontakt os endelig. Vi vil slutte af med to citater fra de unge selv. Det har betydet, at jeg har haft er sted, hvor jeg har kunnet tale om nogle af de "svære" ting, uden at bekymre mig om hvad andre tænker. Og jeg har fået sat ord på en masse følelser og tanker, som tidligere har været gemt langt væk. Det her uden tvivl været er sted, hvor jeg har følt mig forstået! 32-årig mand, Næstved Forløbet i TUBA har givet troen på mig selv tilbage. Har virkelig nydt af at have en støtteperson når tiderne har været hårde. 21-årig kvinde, Næstved Jeg har udvirkled mig rigtig meget. Blevet bedre til konflikter, mindre problemer med min alkoholiske far se ham ikke mere. Blevet mere moden, mindre problemer i skolen.. 16-årig pige, Næstved Med venlig hilsen Henrik Appel Landsleder, TUBA Marc Krabbe-Sørensen Regionsleder, TUBA Sjælland