Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014

Transkript

1 Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 20 KJK/AKN/HPR, TUBA april Generelt: TUBA startede i København i 1997, og har i dag 19 afdelinger landet over. I foråret 20 slog TUBA Viborg dørene op for første gang i bygningen på Rødevej 2D. TUBA og vores målgruppe: TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere, men vi rådgiver også unge, som er børn af stofmisbrugere. TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer. Det er et gratis tilbud, og den unge har mulighed for at være anonym. Personale: Det er uddannet personale som varetager samtalerne med de unge. I TUBA Viborg arbejder der til dagligt en psykolog og en psykoterapeut. Afdelingen har en normering på 60 timer fordelt på disse to medarbejdere. Derudover er der også tilknyttet en afdelingsleder. TUBA har pr. 1. februar 2015 ansat Solveig Outsen som Psykolog i afdelingen. Solveig er pt. ved at tage nye unge i behandling. Det vi tilbyder: I afdelingen tilbyder vi individuelle samtaleforløb og gruppe terapeutiske forløb. Et samtaleforløb i TUBA giver den unge mulighed for at drøfte de emner som vedkommende er mest optaget af, f.eks. hvordan kan den unge håndtere det at have en misbrugende forælder, hvordan bliver den unge bedre til at sige fra og passe på sig selv, og hvordan kan den unge passe sin skolegang samtidig med at man har mange bekymringer pga. familielivet. Indimellem afholder vi også drop-in møder i afdelingen, her er de unge i målgruppen samt fag personer og andre som måtte havelyst til det, velkomne til at komme forbi og høre mere om typiske emner som optager unge fra disse familier det kan være om emner som at håndtere kontakten til den misbrugende forælder, håndtering af den dårlige samvittighed m.m. Derudover har vi også online tilbud via vores hjemmeside: Her kan man benytte sig af chat rådgivning (både individuel eller gruppechat), brevkasse samt ung-til-ung forum. Derudover kan man følge med i vores løbende aktiviteter via vores Facebook side. Oplæg og information om tilbuddet: En af afdelingens aktiviteter, at komme ud og fortælle om vores tilbud til forskellige samarbejdspartnere, samt fortælle om problemstillingen direkte til unge. I Viborg har vi haft særligt fokus på kommunale samarbejdspartnere, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Evaluering og dokumentation af effekt: Pr. 1/1-20 implementerede TUBA IT systemet CORE NET, som er udviklet i samarbejde med CORE IMS i England. Systemet er, kort fortalt, et system som indsamler og bearbejder data indsamlet fra de unge gennem deres behandlingsforløb. TUBA anvender både start- og slutevalueringer udfyldt af de unge, som indeholder både TUBAs egne

2 spørgsmål, samt en række validerede psykologiske skalaer. TUBA anvender disse (anonymiserede) data til at dokumentere tilbuddets effekt. Sideløbende med dette anvender TUBA FIT (feedback informed treatment), som en måde at bruge de unges feed-back til at målrette terapien mod de unges ønsker og behov. FIT anvendes ved hver session i TUBA, og indsamles både i individuelt og gruppe arbejde. FIT anvendes desuden til at følge de unges progression i det terapeutiske forløb, således at den unge, og terapeuten, i fællesskab, fastholder målsætninger og sætter nye terapeutiske mål gennem behandlingsforløbet. Drift: I perioden 1/1-20 til og med 31/12-20 har 109 unge henvendt sig til TUBA Viborg. Heraf er: - 49 unge afsluttet i perioden - 48 unge nuværende i behandling I alt består ventelisten i TUBA Viborg pt. af: - 1 ung som venter på et gruppetilbud - 10 unge som venter på individuel terapi Aldersfordelingen i nyhenvendelserne for 20 fordeler sig som: Site Ukendt Total Viborg unge er kvinder og 20 unge er mænd. Den gennemsnitlige kønsfordeling i TUBAs afdelinger på landsplan, er 80% kvinder og 20% mænd. Som kommentar til ovenstående kønsfordeling, så starter TUBA snart et nyt til tilbud op som er målrettet unge mænd. Rådgivningsmetoderne vil dels være en videreudvikling af jeg-støttende metoder som TUBA allerede har god erfaring med i forhold til den primære målgruppe, dels nyudvikling af gamificationbaserede metoder. I projektet udvikles altså rådgivningsmetoder som i højere grad matcher netop de unge drenges rådsøgende adfærd, end den praksis, der kendes fra danske rådgivninger i dag. Det sker i et digitalt univers, som danner rammen for rådgivningen. Aldersfordelingen i nyhenvendelserne for 2015 (1/1 30/4)fordeler sig som: Alder Ukendt Total 15 Jan 15 Feb 15 Mar 15 Apr Total

3 I 20 er der i TUBA Viborg gennemført 721 samtaler: Site / Session s Ja n Fe b Ma r Ap r Ma y Jun Ju l Au g Se p Oc t No v De c Tota l Viborg Aflyst Fremmød t 9 Udebleve t Total Disse 721 samtaler fordeler sig på 97 unge (afsluttede og i behandling). Af de afsluttede unge, har hver ung i gennemsnit fået 13,3 samtaler, inden de afsluttes. Vi har i TUBA Viborg startet 3 grupper op (20). Den første startede i Maj måned. Der har i alt været 0 fremmøder i grupperne: Site / Group Id / Sessions May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Total Viborg Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Aflyst Fremmødt Udeblevet Aflyst Fremmødt Udeblevet Aflyst Fremmødt Udeblevet Total De unges egne tilbagemeldinger: Ved indhentning af startevalueringer fra de unge spørger vi dem bl.a. til: 1. Forældrenes indtægtskilde 2. Forældrenes indtægtsniveau (da de boede hjemme) 3. Eget forbrug af alkohol indenfor de sidste 3 måneder 4. Om de selv opfatter deres eget forbrug af alkohol som problematisk 5. Om de selv opfatter deres eget forbrug af andre rusmidler end alkohol som problematisk Ad 1: 82% af de unges forældre i TUBA Viborg havde løn som indtægtsgrundlag. 18% af de unges forældre havde kontakthjælp eller sygedagpenge som indtægtskilde. 0 angiver forældrenes indtægtskilde som SU. 3

4 Ad 2: 33 % af de unge angiver deres forældres indtægtsgrundlag som kr årligt. 43 % angiver forælderens indtægtsgrund til at være kr årligt. 10 % angiver forælderens indtægtsgrund til at være kr årligt, og % angiver at forælderens indtægtsgrundlag var million årligt. Ad 3: 33 % af de unge angiver at de har indtaget 0 genstande pr uge over de sidste 3 måneder. 43% angiver at de har indtaget 1-6 genstande ugentligt over de sidste 3 måneder. 21 % angiver at de har indtaget mere end 11 genstande pr. uge over de sidste 3 måneder. (Se bilag for at få sammenlignelige tal med unge som ikke er vokset op i familier med misbrug.) Ad 4: 82% af de unge angiver at de ikke selv mere at have et problematisk forhold til alkohol, mens 18 % svarer at det mener de selv at de har. Ad 5: 89 % af de unge angiver at de ikke synes de selv har et problematisk forhold til andre rusmidler end alkohol. 11% angiver at det mener de selv at de har. Validerede skalaer: Vi har i denne status valgt to skalaer ud for at se på de unges belastninger ved henvendelse og efter behandlingen. Den første skala er Major Depression Inventory (MDI), som er et valideret og anerkendt måleinstrument for depressive symptomer, der anvendes til voksne i TUBA for de unge, der er fyldt 18 år. Depressive symptomer for alle unge over 18 år, der har henvendt sig i TUBA Viborg: Ikke deprimerede 21% Mildt deprimerede 16% Moderat deprimerede Alvorligt deprimerede 18% 45% Vi finder altså, at hele 79 % af de unge har depressive symptomer, når de henvender sig, heraf falder hele 45 % i skalaen i kategorien: alvorligt deprimeret. De unge i Viborg har høje belastningstal, også set i forhold til gennemsnittet for TUBA på landsplan. Her er 39 % ikke deprimerede, mens en tredjedel er alvorligt deprimerede. Når man ser på tallene for de unge, der har afsluttet deres forløb og har udfyldt skalaen både før og efter behandling, ser de således ud: Ved henvendelse Efter behandling Ikke deprimerede 32% 68% Mildt deprimerede 21% 21% Moderat deprimerede 16% 0% 4

5 Alvorligt deprimerede 32% 11% Tallene viser, at der før behandling var 48 % af de unge, der var i kategorien moderat eller alvorligt deprimerede. Efter behandling var dette tal 11 %. Før behandling var der 32 %, der ikke havde depressive symptomer. Efter behandling var dette tal vokset til 68 %. Som nævnt kan man i statistikken se, at 11 % af brugerne stadig er alvorligt deprimerede efter behandlingens afslutning. Dette kan afføde nogle spørgsmål. Efter som statistikken bygger på kvantitative, anonyme svar, kan vi ikke dykke ned i de pågældende brugere for at finde opklarende svar i forhold til den enkelte bruger. Der kan være forskellige forhold, der kan gemme sig bag skalaerne: Vi kan ikke se, hvor brugeren ligger inden for den skala, der angiver graderne af depression. Angivelsen svær depression gives eksempelvis inden for scoren Hvis brugeren ved behandlingsstart scorede 46 og ved behandlingens afslutning scorede 32, er der tale om en markant forbedring men den registreres ikke i statistikken. Denne forbedring kan opleves som værende væsentlig for de brugere, det eventuelt drejer sig om. Vi kan ikke se, hvor lang tid disse brugere har været i behandling i TUBA og hvorfor de er stoppet (vi ved kun, at de har haft 3 eller flere sessioner). Det kan for eksempel være, at terapeut og bruger er blevet enige om, at det ville være bedst for brugeren at stoppe i TUBA (enten helt eller midlertidigt) og få hjælp til depressionen eller andre symptomer i et andet tilbud. Sådanne forhold fremgår ikke af statistikken. I forhold til de kvalitative svar i fremlagte statistik kan man se, at alle brugere har svaret, at de i høj grad eller i nogen grad fik den hjælp i TUBA, som de havde brug for. Dette gælder altså også de brugere, der stadig måles til at have en alvorlig depression. På samme måde har de samme brugere givet svaret Meget tilfredsstillende eller Tilfredsstillende på spørgsmålet, hvordan de oplever det samlede udbytte. Der er altså ikke tale om brugere, der er utilfredse med deres forløb i TUBA. Tværtimod må man formode ud fra deres kvalitative svar, at forløbet og hjælpen har givet god mening for dem. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i TUBA meget gerne ville flytte alle brugere, der måles til at have en eller anden grad af depression, op i kategorien ikke deprimeret. Det er imidlertid ikke realistisk, at dette altid kan lade sig gøre, selv om vi arbejder på det. Den næste skala er W & SAS Work and Social Adjustment Scale. W & SAS testen har til formål at få et billede af en brugers evne til at håndtere dagliglivets opgaver i forhold til skole, uddannelse og arbejde, fritid, nære relationer m.m. Skalaen viser følgende tal for alle unge, der har henvendt sig i TUBA Viborg: 5

6 Ingen svækkelse af funktionsniveau Signifikant svækkelse af funktionsniveau Alvorlig svækkelse af funktionsniveau 15% 41% 43% Tallene viser, at hele 84 % af de unge i Viborg måles til at være signifikant eller alvorligt svækkede i deres funktionsniveau i forhold til uddannelse, nære relationer m.m. Når man ser på tallene for de unge, der har udfyldt skalaen både før og efter behandling, ser de således ud: Før behandling Efter behandling Ingen svækkelse af funktionsniveau 20% 52% Signifikant svækkelse af funktionsniveau 48% 32% Alvorlig svækkelse af funktionsniveau 32% 16% Tallene viser, at der før behandling var 20 %, der ikke var svækkede i deres funktionsniveau. Dette tal var efter behandling vokset til 52 %. Kvalitativ undersøgelse af effekt Vi er i TUBA også interesserede i at undersøge, hvordan de unge oplever effekten af hjælpen på andre måder i deres liv. De unges livskvalitet og deres oplevelse af støtte i form af netværk kan sagtens blive væsentligt forbedret, selv om eksempelvis deres depressive symptomer ikke er helt forsvundet. Vi har valgt følgende væsentlige resultater af de unges svar i forhold til forandring og tilfredshed med hjælpen i TUBA Viborg: Hvordan har dit forhold til dig selv ændret sig i den tid du har deltaget i TUBA? Meget forbedret 43% Noget forbedret 39% Uændret 18% Forværret 6

7 Hvordan har dit forhold til din nærmeste familie ændret sig i den tid du har deltaget i TUBA? Meget forbedret 25% Noget forbedret 48% Uændret 27% Forværret Hvis dine problemer påvirkede din evne til at gå på arbejde, i skole eller på uddannelse, da du startede i TUBA, hvordan er din evne til at gå på arbejde, i skole, eller på uddannelse i dag? Meget forbedret 31% Noget forbedret 42% Uændret 23% Forværret 4% I hvilken grad er du generelt blevet bedre til at håndtere dine problemer? I høj grad 28% I nogen grad 63% I mindre grad 6% I ringe grad 3% 7

8 Fik du den hjælp fra TUBA, som du havde brug for? I høj grad 73% I nogen grad 27% I mindre grad Slet ikke Hvordan oplever du dit samlede forløb i TUBA? Meget tilfredsstillende 64% Tilfredsstillende 36% Utilfredsstillende I forhold til de kvalitative spørgsmål kan vi konstatere, at de unge i TUBA Viborg er meget tilfredse med den hjælp, de har fået i afdelingen. Hele 64 % oplever det samlede forløb som meget tilfredsstillende, mens de resterende 36 % kalder det tilfredsstillende. Hele 73 % svarer, at de i høj grad fik den hjælp, de havde brug for, mens de resterende 27 % siger i nogen grad. De kvalitative tal betyder, at også de brugere, der efter behandling stadig måles til at være belastede efter de validerede skalaer, er tilfredse med hjælpen fordi den har gjort en forskel i deres liv og hverdag. Dette kan være af stor betydning for den positive udvikling, der gerne skal fortsætte og dermed for de unges videre færd i livet. 8

9 Generelt er vi tilfredse med resultaterne i TUBA Viborg. Vi er dog samtidig så ambitiøse, at vi ikke stiller os tilfredse. Vi vil hele tiden gerne gøre det endnu bedre og arbejder derfor hele tiden for at udvikle vores tilbud, både generelt, og i forhold til den enkelte bruger. Økonomi: Det originale revisorgodkendte regnskab er tidligere sendt til Viborg kommune pr. post. Årets overskud på 79 tkr. er overført til budgettet for Lokaleforhold: Gennem efteråret og vinteren 20 har der vist sig problemer med indeklimaet i bygningen på Rødevej 2D, hvorfor følgende er blevet udført i december 20/januar og februar 2015: 9

10 - Væggen i stueetagen er fjernet, der er lavet el og malerarbejde i forbindelse hermed. - Alle vinduer i bygningens stueetage og 1. sal er skiftet. Desuden er alt træværk rundt om vinduer skiftet, herunder bundplader, lister og pyntelister. - Både stueetagen og 1. salen er hermetisk rengjort, og renset. Dernæst er alle rum i bygningen vasket ned, dvs. vægge, møbler og flader er renset i midler som dræber skimmelsvamp som måtte være tilbage efter udskiftning af vinduer. Alle gulvtæpper, tekstiler og møbler er renset og sprøjtet med samme væske, hen over en periode på 3 dage. - Forud for rensning og nedvaskning i bygningen er der udtaget mycometer prøver som viste en score på hhv. 6 og 10. Efter nedrensning og nedvaskning er der en score på maksimum 3. - Bygningen er ryddet op og rengjort efter håndværkere og skimmelsanering. Pr. 15/ er TUBA flyttet ind i Damhuset på banegårdspladsen 10 i Viborg. I kølvandet på indeklimaudfordringerne på Rødevej, har Boligselskabet Sct. Jørgen tilbudt TUBA at benytte lokalerne huslejefrit frem til udgangen af TUBA betaler således forbrug for lokalerne, samt evt. omkostninger til indretning mv. Gennem en kontakt til Regionshospitalet i Viborg er det lykkes at overtage møbler og andet inventar til en kostpris på 3000 kr. Indretning af de nye lokaler har således begrænset sig til et meget beskedent beløb. Pr. januar 2016 vil der skulle lave en ny aftale vedr. evt. fortsættelse i de nuværende lokaler. Dette har boligselskabet oplyst at de er villige til. 10