Oversigt Indsats i Borgmesterpagten Frem mod 2020 og videre frem mod 2025 Udarbejdet af Roskilde Universitet Oktober 2017 1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten Som bekendt har Roskilde Kommune forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion af drivhusgasudledningen med 35%, som i runde tal vil svare til en reduktion på 230.000 tons fra 2008 til 2020 i Roskilde Kommune som geografisk område. Udviklingen er godt på vej som følge af nationale, regionale og lokale beslutninger. Det blev forelagt byrådet i en Rambøllrapport fra sommeren 2014, men der er fortsat en udfordring i forhold til at nå målet på 35%. Aktuelt viser analyserne, at Roskilde Kommune som geografisk område indtil videre har nået en reduktion på 26%, og at kommunen vil kunne nå 35% i 2020 og 49% i 2025, hvis fremskrivningerne af fald i udledningen fra el (Energinet.dk) og fjernvarme (VEKS) holder stik, og ved at gennemføre de mest oplagte projekter. Formålet med analysen er at fremkomme med forslag til projekter, der kan bidrage til den nævnte reduktion i udledningen af drivhusgasser. Indsatsen vil typisk være fordelt på omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Forslagene til mulige projekter og indsatser udarbejdes således, at de bygger videre på allerede iværksatte indsatser og aktiviteter ikke mindst de aktiviteter, som er igangsat som følge af kommunens klimapolitik, klimaplan, Grøn Puls Partnerskabet og kommunens strategiske energiplan, vedtaget i efteråret 2015. Endvidere er formålet at vise forskellige forløb eller valgmuligheder, som kan sikre opfyldelsen af målsætningen om reduktion af drivhusgasser. Eksempelvis forløb med og uden yderligere udbygning af vindkraftanlæg og anvendelse af biomasse. Hvordan forventes det at gå med udviklingen i udledningen af drivhusgasser?
Oversigt side 2 De forslag, som er nævnt i det efterfølgende vil mindst kunne bidrage til en samlet reduktion på 171.000 tons fra 2017 til 2025 (inklusiv). Beregningerne er lavet frem til 2025, fordi nogle af indsatserne vil være mere langsigtet, og fordi man er afhængig af de aktuelle rammebetingelser. Frem til 2020 er der forventning om en reduktion på i alt 76.000 tons, som vil kunne opnås gennem direkte indsats i kommunen som geografisk område og gennem en fælles indsats. Man kan tænke sig forskellige forløb, som er illustreret på figuren nedenfor: Hvordan forventes det at gå med udviklingen i udledningen af drivhusgasser? Figuren viser forventede resultater af en forskellig indsats. Hvis der intet gøres, så vil udledningen af drivhusgasser stige som følge af forventet udfasning af de ældste vindmøller. Hvis der gøres indsats i kommunen som geografisk område, vil der kunne opnås en betydelig reduktion. Det samme gælder for indsats i fælles pulje, dvs. en indsats el- og fjernvarmeforsyningen, som jo kommer mange steder fra. Figuren viser imidlertid også, at hvis målet om en reduktion på 35% i 2020 skal nås, så skal der gøres en indsats både i det, der her er kaldt egen pulje, og i den fælles pulje. Målene vil ikke kunne nås, hvis man ikke igennem den fælles pulje (elektricitet og fjernvarme) også bidrog til reduktionen. Denne type af indsats vil blive forklaret nærmere nedenfor. 2. Hvordan tælles drivhusgasserne? De vigtigste kilder til drivhusgasudledningen er brug af fossile energikilder (kul, olie og naturgas). Hertil kommer drivhusgas fra organisk materiale, som rådner op i naturen, og lattergas fra landbrugsdriften, mv. Formålet her er at se på, hvordan udledningen af drivhusgas kan reduceres med en grøn omstilling, altså en omstilling fra de fossile energikilder til vedvarende energikilder og ved energibesparelser. Der er to former for energi, der bruges i Roskilde kommune som geografisk område. Den ene form for energiforbrug er den energi, der bruges direkte i kommunen, f.eks. naturgas og olie brugt i husholdninger, i virksomheder, osv. Den anden form er den energi, som kommer fra fælles puljer, f.eks. elektricitet og fjernvarme. Den forskel har betydning for, hvordan man opgør udledning af drivhusgasser og hvordan man kan
Oversigt side 3 reducere udledningen. Vi kan skelne mellem egen pulje og fælles pulje, som kan belyses med oversigten nedenfor: Egen pulje og fælles pulje Udledningen af drivhusgasser i egne puljer beregnes efter forbruget af fossile energikilder, hvor staten har fastsat regler for beregningerne; f.eks. vil forbruget af 1 kwh fyringsolie betyde en udledning af drivhusgasser på 266,4 gram. På tilsvarende måde er der fastsat faktorer for alle de andre fossile energikilder. De fælles puljer består af den fjernvarme og den elektricitet, der bruges i kommunen som geografisk område. Kommunen bidrager til disse puljer, men er også afhængig af, hvad andre gør. Det kan belyses med elektricitetsområdet. Udledningen af drivhusgasser fra el-produktionen beregnes for hele el-produktionen i Danmark af det statslige selskab Energinet.dk. Jo mere vedvarende energi, der kommer ind i el-systemet, jo lavere bliver den faktor, der skal regnes med. I 2016 er udledningen beregnet til 322 gram for 1 kwh. Den forventes at falde til 169 gram i 2025, fordi der kommer mere vedvarende energi ind i systemet. Roskilde kommune som geografisk område bidrager med sine vindmøller til reduktionen af udledningen af drivhusgasser i el-produktionen. 3. Hvordan vil det gå med de fælles puljer? Der er foretaget en beregning af den forventede udvikling af udledningen af drivhusgasser for elektricitetsforbruget og fjernvarmeforbruget. Der forventes en betydelig reduktion, som hænger sammen med, at der kommer mere vedvarende energi i systemerne. Figuren på næste side viser, at der er tale om en betragtelig reduktion i udledningen af drivhusgasser fra 322 gram i 2016 til 169 gram i 2025. Det hænger sammen med forventninger om flere vindmøller (både hav- og landmøller) og mere biomasse på kraftværkerne. Det forudsatte fald afhænger af initiativer fra mange sider energiselskaber, kommunale selskaber, osv. Også Roskilde kommune som geografisk område spiller en rolle for denne udvikling, bl.a. ved at opretholde og fremme af vindmølleproduktionen (se afsnittet om vindmøller i Roskilde).
Oversigt side 4 Forventet udvikling for drivhusgasserne for elektricitetsforbruget For fjernvarmen er der også forventning om et betragteligt fald, nemlig fra 109 gram pr. kwh for den fjernvarme, der bruges i kommunen som geografisk område, til 29 gram pr. kwh i 2025. Dette fald hænger sammen med en omfattende omstilling af den fjernvarme, der leveres af VEKS. VEKS er et fælles transmissionsselskab, som opkøber varmen fra en række selskaber, som omstilles. Det gælder bl.a. Avedøreværket (ejet af Ørsted), nedlæggelse af H.C.Ørstedværket, osv. Forventningerne er belyst med figuren nedenfor: Forventet udvikling for fjernvarmeproduktionen - leverancerne fra VEKS I 2025 vil VEKS efter planen være CO 2 -neutral, bortset fra den plast, der forbrændes på affaldsforbrændingsanlæggene. Figuren viser et jævnt forløb, men mange af ændringerne vil allerede være gennemført inden 2020. Kommunen er medejer af VEKS og kan som ejer spille en vigtig rolle i de beslutninger, som skaber denne udvikling. Det samme gælder for ejerskabet i Fors A/S (Roskilde Forsyning). I det følgende skal der redegøres for: Mulighed for indsats i egne puljer Bidrag til indsats i den fælles pulje.
Oversigt side 5 4. Mulighed for indsats i egne puljer Der er en række indsatsmuligheder i det, der er kaldt egne puljer. Det største resultat vil kunne opnås indenfor varmeforbrug og varmeproduktion i kommunen. Der er udvalgt indsatsmuligheder, som er konkrete, som er økonomisk realistiske frem mod 2025, og som vil medføre en betragtelig reduktion af udledningen af drivhusgasser. Mulighederne for indsats i egne puljer De ovenstående muligheder vil tilsammen give en reduktion i drivhusgasserne med i alt 75.700 tons i perioden frem til 2025. De enkelte projekter skal ikke gennemgås her, men der henvises til de detaljerede beregninger i rapporten»varmeforbrug og varmeproduktion i Roskilde Kommune.«Hovedpunkterne i indsatsen er følgende: Energibesparelser: Der er en forventning om, at der kan opnås energibesparelser på op til 109.500 MWh og en reduktion af drivhusgasser på 18.800 tons. Beregningerne er baseret på rentable energibesparelser, dvs. besparelser med en tilbagebetaling under 5 år. En vigtig forudsætning for disse besparelser er den type af aktiviteter, som allerede er iværksat af kommunen gennem Grøn Puls Partnerskabet, som vil kunne bidrage til investeringer, ikke mindst på længere sigt. Fjernvarme i nye områder: Etablering af fjernvarmesystemer i nye byområder, eksempelvis Gundsømagle, Gadstrup, Snoldelev og Viby. I dag er der 3.100 opvarmede bygninger med en estimeret varmeforbrug på 74.000 MWh. Omstillingen vil give en reduktion af drivhusgasser på omkring 18.300 tons. Mere fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder: Der er mulighed for at udvide forsyningen af fjernvarme i bestående områder med 50.4000 MWh (i Roskilde by, Svogerslev, men dog især i Himmelev). Det forventes, at 35% af potentialet virkeliggøres frem mod 2025 med en forventet drivhusgasbesparelse på 14.300 tons. Fors A/S arbejder løbende med problemstillingen. Udvidelse af det bestående fjernvarmesystem: Det vurderes muligt at udvide fjernvarmen til at omfatte Vor Frue, Vindinge, Veddelev og Jyllinge, som allerede er vurderet i Strategisk Energiplan. Det vil svare til en omstilling af forsyningen med 38.800 MWh med en forventet reduktion af drivhusgasserne med 7.600 tons.
Oversigt side 6 Effektivisering af fjernvarmesystemet: Roskilde by er fjernvarmeby nummer ét. Der er en forventning om, at der kan opnås en effektivisering af fjernvarmesystemet i Roskilde by gennem løbende modernisering, svarende til en reduktion af drivhusgasudledning på mellem 2.500-8.700 tons. Olielandsbyer og det åbne land: Når oliefyrene er udtjente skal de udskiftes, hvor forventningen er, at der overvejende vil blive valgt vedvarende energi som løsning, enten individuel eller kollektiv løsning. Det vil betyde en reduktion af drivhusgasser, hvor der er en forventning om en reduktion på 4.400 tons i det åbne land og 1.800 tons i olielandsbyerne. Roskilde Kommune har erfaringer med at omstille, som har vist, at det kræver en betydelig indsats, og at det er vanskeligt at opnå projekter, der er attraktive for borgerne. Spidslastværker: De bestående spidslastværker er baseret på olie og/eller naturgas. I tilfælde af modernisering af anlæggene, forventes de omstillet til vedvarende energi, svarende til en drivhusgasreduktion på op til 1.800 tons. Som sagt vil det største resultat kunne opnås indenfor varmeforbrug og varmeproduktion i kommunen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på nye potentialer, hvor der især skal peges om elektrificeringen af transporten: Elektrificering af transporten: Der vil være store potentialer for el-busser og elbiler i de kommende år. Udbredelsen af el-busser går hurtigt i disse år. Energiforbruget på en el-bus er væsentligt mindre end på en dieselbus. Vi har stadig meget fossil energi i el-systemet. Med den aktuelle udledning af drivhusgasser fra elektricitet (se tidligere) vil en el-bus generelt set betyde en reduktion på op til 0,8 kg pr. kørt km. Når hele el-systemet er omstillet vil reduktionen blive op til 1,2 kg drivhusgas pr. kørt kilometer. I sammenhæng hermed bør nævne, at kommunen har taget initiativ til anvende bybusser på el. Omstillingen af benzinbiler til el-biler kan måske synes lidt mere uvis, men de fleste bilproducenter forventer en vidtgående omstilling i begyndelsen af 2020 erne. Det er svært at spå om fremtiden. Måske kommer elbilen hurtigere og i stor stil. Det vil have en betydelig effekt på reduktion af transportens udledning af drivhusgasser, især hvis el-systemet i højere grad bliver baseret på vedvarende energi. Den enkelte forbrugers ønske om at omstille til energibesparelser og omstilling til vedvarende energi og kollektiv forsyning hænger uden tvivl sammen med priserne på de forskellige energikilder. Det kan belyses med figur nedenfor:
Oversigt side 7 Oversigten viser Energistyrelsens forventning til udvikling i prismønstret fra 2017 til 2035. Det viser, at de fossile energikilder naturgas og olie forventes at stige betydeligt mere end vedvarende energi (her illustreret med den forventede prisudvikling fjernvarme på biomasse). Dette prismønster betyder, at det der ikke lader sig gøre i dag på grund af priserne, vil kunne gøres senere som følge af udviklingen i prismønstret. Det er som nævnt svært at spå om udviklingen, men det er godt at være forberedt på mulighederne, når de dukker op. 5. Mulighed for indsats i fælles puljer Hvad kan Roskilde Kommune og Roskilde kommune som geografisk område gøre for, at omstille forsyningen af elektricitet og fjernvarme, således at de reduktioner, som er nævnt tidligere, bliver til virkelighed. Der skal peges på tre områder, hvor en indsats fra Roskilde er betydningsfuld: a) Udvikling af affaldsforbrændingen CO2 reduktion b) Vindmøller i Roskilde kommune c) Behandlingskapacitet til kildesorteret organisk husholdningsaffald. Det skal belyse hvilken rolle de fælles puljer har spillet og vil kunne spille over den kommende periode frem til 2025. a) Udvikling af affaldsforbrændingen CO2 reduktion Mere vedvarende energi fra affaldsforbrændingen fra ARGO (KaraNoveren) Figuren viser, at der har været et fald i den individuelle varmeproduktion (det blå felt), som primært skyldes fald i antallet af oliefyr. Det samlede varmeforbrug er svagt faldende over perioden (den røde streg). Endvidere viser figuren en betydelig vækst i varmeproduktionen (det gule felt), som hænger sammen med bygning og ibrugtagning af Energitårnet på affaldsforbrændingsanlægget. Denne udvikling har samtidigt betyder, at der er blevet produceret mere
Oversigt side 8 grøn fjernvarme; dvs. fjernvarme, baseret på den biologiske del af det tilførte affald. KaraNoveren har haft og vil fortsat have et betydeligt potentiale for at fremme en udvikling, som bidrager til reduktion af drivhusgasudledningen i fjernvarmen. Kommunens indsats her vil især skulle ske gennem medejerskabet ARGO (Kara- Noveren). b) Vindmøller i Roskilde udskiftning af bestående møller I dag findes en årlig vindmølle produktion i Roskilde kommune på mellem 8.000 til 10.000 MWh med en variation fra år til år som følge af varierende vindforhold. Imidlertid er vindmøllerne ved at være udtjente. Der er i alt 15 vindmøller. Det forventes, at 12 af de ældste vindmøller vil blive taget ud af produktion i årene frem til 2025. Det får konsekvenser for disse vindmøllers bidrag til drivhusreduktionen, som kan illustreres med nedenstående figur: Udfasning af eksisterende vindmøllekapacitet (udtjente møller) Figuren viser den forventede negative effekt på drivhusgasserne, efterhånden som vindmøllerne bliver for gamle og bliver taget ud af produktion. I dag bidrager vindmøllerne til en drivhusgasreduktion på 7-8.000 tons. Den forventes at falde til 6.800 tons hen mod 2025. En løsning på dette problem kan bestå i udskifte bestående møller. Der er lavet en nærmere analyse af mulighederne, som viser at det vil være muligt at opstille nye møller med en maksimalt højde på 100 meter. I forhold til de møller, der normalt opstilles på 150-180 meter i dag, er der tale om mindre møller. Der henvises til rapporten»vindkraften i Roskilde«. På to lokaliteter ved Store Dalby og ved Ørsted er det muligt uden gener at opstille nye møller på de bestående pladser. Der vil være plads til 6 møller med en maksimalt totalhøjde på 100 meter. Vindmøllerne er blevet mere og mere effektive. Det er beregnet, at de 6 møller vil kunne producere rundt regnet 25.000 MWh pr. år og bidrage til en drivhusgasreduktion på i alt 21.300 tons. Da man mister 12 møller med en aktuel reduktion drivhusgas gevinst på 6.800 tons, betyder det, at man netto kan regne med op til 14.500 tons, som vil gå ind i den fælles pulje. Udskiftningen af møllerne må ske på initiativ af den eksisterende ejerkreds. Det vil derfor være oplagt for ejerkredsen at trække andre interessenter ind i projektet, herunder
Oversigt side 9 søge muligheden for et offentlig-privat samarbejde med Roskilde Kommune som offentlig part for at realisere de omtalte projektmuligheder. c) Behandlingskapacitet til kildesorteret organisk husholdningsaffald Et meget stort antal kommuner på Sjælland har vedtaget indsamling af kildesorteret bioaffald (KOD). En række kommuner har allerede iværksat indsamlingsordninger, medens andre er på vej senest i 2018. Husholdningsaffaldet oparbejdes på forbehandlingsanlæg til en biopulp, som dernæst tilføres biogasanlæg. Det forventes, at forbehandlingskapaciteten (bioaffaldet oparbejdet til biopulp) automatisk vil blive udbygget efterhånden som indsamlingsmængderne vokser. Men der vil være et stort behov for at etablere en tilstrækkelig biogaskapacitet. Det har ført til en nærmere undersøgelse af mulighederne. Den bedste løsning på råvarerne vil være at anvende biopulpen fra det organiske husholdningsaffald sammen med gylle. Det giver et bedre restprodukt, som gør det mere attraktivt for landmændene at modtage restproduktet, dvs. biogødningen fra biogasanlægget. Der er flere muligheder for etablering af et anlæg, som er belyst nærmere i rapporten:»kod Biogas i Roskilde. Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald«. Råvaremængderne ser således ud: I oplandene til Amagerforbrændingen (ARC), Vestforbrænding og KaraNoveren (ARGO) forventes der at være 160.100 tons organisk husholdningsaffald. Det vil ikke alt sammen kunne indsamles. Med kendt indsamlingseffektivitet forventes der indsamlet 113.400 tons. I forbehandlingsanlægget frasorterer man fejlsorteringer mv. De 113.400 tons forventes at blive til 99.800 tons. I forbehandlingsanlægget tilsætter man også vand, så de 99.800 tons bliver til en biopulp mængde på 156.500 tons. Biopulpen skal fortyndes yderligere for, at biogasanlægget kan fungere. Her kommer gyllen ind. Det kræver en biogaskapacitet på rundt regnet 250.000 tons. Hvis man kun tager udgangspunkt i mængderne fra Vestforbrænding og KaraNoveren, så vil en biogaskapacitet på 160.000 tons være tiltrækkelig. Der vil således være behov for et biogaskapacitet på op til 250.000 tons. Oversigten nedenfor giver et oversigt over en mulig placering af ét eller flere anlæg med en samlet kapacitet på de nævnte 250.000 tons:
Oversigt side 10 Anlægget kunne placeres ved KaraNoveren. Kommunen kunne arbejde aktiv på denne løsning eller indgå i fællesskab med de mange kommuner i området om etablering én eller flere løsninger på problemstillingen om den manglende biogaskapacitet. Anlægget vil have betydelige energi- og miljøfordele. Selve energiproduktionen vil være på linje med den energiproduktion, der opnås med et affaldsforbrændingsanlæg; måske lidt større. Herudover vil være betydelige miljøfordele ved et biogasanlæg. Der vil ikke være restprodukter fra anlægget. Det hele vil kunne anvendes. Biogasanlægget vil give en betydelig reduktion af drivhusgasserne, som vil indgå i den fælles elektricitets- og fjernvarmepulje. Med det store anlæg på 250.000 tons kan man regne med en drivhusgasreduktion på 65.900 tons. Med det mindre anlæg på 160.000 tons bliver reduktionsgevinsten på 42.200 tons drivhusgasser. 6. Sammenfattende Indsats i Borgmesterpagten henviser til de aktiviteter, der er knyttet til Borgmesterpagten (Covenant of Mayors), som er et program, EU har iværksat. Roskilde Kommune er medlem af Borgmesterpagten sammen med 7.600 andre bysamfund og kommuner i hele EU. Mulighederne for at reducere drivhusgasserne, som er konkrete, som er økonomisk realistiske og som betyder en betragtelig reduktion, ser således ud: De forskellige tiltag og den fælles omstilling af elektricitet og fjernvarme vil kunne føre til en samlet reduktion på 171.000 tons frem til 2025. Målet for 2020 med en reduktion på 35% i forhold til 2008 er realistisk, hvis der arbejdes på at iværksætte og understøtte den grønne omstilling. De detaljerede analyser af disse muligheder findes i følgende rapporter: 1. Varmeforbrug og varmeproduktion i Roskilde Kommune. Oktober 2017. 2. Vindkraften i Roskilde. Potentialer for modernisering. September 2017. 3. KOD Biogas i Roskilde. Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald. Oktober 2017. 4. Varmedata. Roskilde Kommune. BBR Data med opdateringer. Juli 2017. Det bør afslutningsvis bemærkes, at de metoder og kilder, der er anvendt i i opgørelse af udledningen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de metoder, som anvendes
Oversigt side 11 i Borgmesterpagten. Der kan derfor i efterfølgende opgørelser, som er beregnet på opgørelser til brug for indrapporteringer til borgmesterpagten, forekomme afvigelser.