Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen

Relaterede dokumenter
Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Opgave 1 - Besøget på Arbejdermuseet

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

Familien Sørensen flytter til København

6. klasse. Børnearbejde

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Undervisningsmateriale til indskolingen

Besøget på Arbejdermuseet

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

2. klasse. Børn i verden

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

MELLEMTRINNET / DIT OG MIT DANMARK

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På sporet af familien Sørensen

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Indskoling. Børn i verden

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Lærervejledning. Familien Sørensen

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Evaluering II af virtuel undervisning Marts 2008 Side 1 af 5 1v Helsingør Gymnasium

Livshistorie mappe. Tilhører:

Eksaminatorark. Opgave A Teknologi i hjemmet

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve ( klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Nationalmuseet. Det moderne gennembrud (udskoling)

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Lærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Du og din familie. Uddannelse og Job

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

Lærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Kom i gang med at bruge Designlogen

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning

TANKE-EKSPERIMENTER:

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Forløbsplan 1. eller 2. g klasse Industrialiseringen

Lektion 1 Aktivitet Idéer til udførelse Baggrundsinformation 1 Elevopgave som forberedelse:

MELLEMTRINNET/VENSKABER

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

Du skal se en film om en familie: Det lille lam. Hvem er med i din familie? Tegn din familie:

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Den Motiverende Samtale og børn

Hvad skal en naturaktivitetskanon for børn indeholde? Big Bang konferencen 2018

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

Lærervejledning.

LÆRERVEJLEDNING FORSTADENS STEMMER

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

Stress eller ikke stress hvordan?

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Skriftlighed: der vil løbende være mindre skriveopgaver. Nogle laves på skolen, andre laves færdige derhjemme.

Lærervejledning til undervisningsforløbet Kend dit lokale museum. Mus eum spas

Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Hadsten Boligforening. Beboerundersøgelse. Hermed kort introduktion om den beboerundersøgelse vi lavede i 2017.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

1. Er du kvinde eller mand? 2. Hvor gammel er du? Respondenter. Kvinde 52% 48% Mand 0% 25% 50% 75% 100%

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Skolens selvevaluering drejer sig i 2016 om ungdomsmiljøet på Grundforløb 1 med fokus på det sociale sammenhold og elevernes trivsel.

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet

Transkript:

Lærervejledning til efter-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis af andre flyttede fra landet til byen efter jagten på bedre muligheder under industrialiseringen i den sidste halvdel af 1800-tallet. Med familien som udgangspunkt kommer kursisterne til at arbejde med emnerne arbejde, bolig og fritid før og nu. Arbejdermuseet har familiens oprindelige lejlighed fra 1915, som indgår i en udstilling om familien, deres boligforhold, arbejde og fritid. I undervisningen laver kursisterne gruppearbejde om de tre emner og om tiden omkring industrialiseringen. Formålet med efter-opgaverne Formålet med efter-opgaverne er at konsolidere viden og ord fra undervisningsforløbet på museet. Opgaverne giver ligeledes mulighed for at arbejde videre med temaerne fra undervisningen på museet. Opbygning, opgaveform og niveau Efteropgaverne er bygget op omkring to temaer, Bolig (opgave 2 4) og Arbejde (opgave 5-7). Opgave 1 + 8 omhandler besøget på Arbejdermuseet. Opgavetyperne er læseforståelsesopgaver, skriftlige og mundtlige øvelser. De kan laves individuelt, i makkerpar og grupper. Der indgår ligeledes modultestforberedende opgaver. Opgaverne varierer lidt i sværhedsgrad. Kig dem igennem og vælg evt. det ud, der passer bedst til klassen. Opgaverne kan laves uafhængigt af hinanden og det er ikke nødvendigt at lave alle opgaverne. Opgaverne tager højde for hverdagen på sprogskoler med skiftende fremmøde. Kursister, der ikke har deltaget i selve undervisningsforløbet på museet eller arbejdet med før-opgaverne, kan også sagtens arbejde med efter-opgaverne. 1

TEMA: FAMILIEN SØRENSEN UNDERVISNING PÅ ARBEJDERMUSEET/ OPGAVE 1 + 8 Lav en eller begge opgaver. Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Mundtlig opsummering Formålet med øvelsen er at konsolidere viden fra undervisningen og give de kursister, der ikke har deltaget i undervisningen på museet, en opsummering og indføring. Se på billederne fra de forskellige steder i udstillingen på Arbejdermuseet. Lad kursisterne genfortælle for hinanden, hvad de kan huske. Skriv nye ord med udgangspunkt i billederne op på tavlen. Opgave 8 Skriv om besøget på Arbejdermuseet Skriveopgave Skriv en mail Formålet med opgaven er, at kursisterne får samlet op på forløbet, konsolideret viden og reflekteret over både besøget på Arbejdermuseet og de tilhørende opgaver. Opgaven kan bruges som forberedelse til modultest. Sæt selv formalia for opgaven, så det passer til niveauet. Hvor meget skal de skrive? Hjemmeopgave eller opgave i klassen? Skal de have en særlig sproglig opmærksomhed på noget? TEMA: BOLIG / OPGAVE 2-4 Opgave 2 (a-b) Familien Sørensens bolig i København Læseforståelse Facit: Ordene, der skal indsættes, i rigtige rækkefølge: stor, første, små, flytter, senere, første, men, glade, plads. Lille og fordi skal ikke bruges. Svarene til spørgsmålene: 1) De boede på små værelser hver for sig, lige da de flyttede til København. 2) Der er ikke køkken eller badeværelse i det første værelse, hvor de bor sammen. 3) Karen Marie og Peter Martin er glade for at bo på værelset, fordi de endelig kan bo sammen. 4) Efter 7 år får familien sin egen lejlighed. 2

5) Luksustingen er vandhanen og det at flytte i en lejlighed med indlagt vand. 6) De bor 2 voksne og 3 børn + 1 baby. Så de bliver 6 mennesker i alt. Opgave 3 (a-b) Arbejderfamiliens boliger i København Læseforståelse Svarene til spørgsmålene: 1) Halvdelen af alle boliger havde et eller to værelser i slutningen af 1800-tallet. 2) Folk kom til byen for at finde arbejde. 3) Nej. Der var ikke boliger nok til alle. 4) Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. 5) De dårligste lejligheder lå i baghusene. 6) Lejlighederne i baghusene var små og mørke. 7) De fattige familier fik mindre luft og lys. Opgave 4 Bolig før og nu Billedopgave Formålet med opgaven er at få opsummeret forløbet omkring bolig. Opgaven kan bruges som forberedelse til modultest. Rammesæt for kursisterne, hvilke spørgsmål de skal tage udgangspunkt i. De kan fx snakke om: Forskelle: Find 5 forskelle mellem de to lejligheder Adjektiver: Vælg tre adjektiver til hvert billede. Er der nogle adjektiver, der passer på begge billeder? Fordele og ulemper: Hvilke fordele og ulemper er der ved de to lejligheder? Andre spørgsmål til diskussion: Hvor vigtigt er det at have en stor bolig? Skal alle have deres eget værelse? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan var dit barndomshjem? Hvordan bor du nu? Hvor mange bor du sammen med? Hvordan kan du bedst lide at bo? Hvorfor lige sådan? 3

TEMA: ARBEJDE / OPGAVE 5-7 Opgave 5 Arbejde før og nu Diskussion Formålet er, at kursisterne får sat deres egen familiehistorie i spil og kan reflektere ud fra denne ift. arbejde før og nu. Bed dem udfylde figurerne med deres forældres og bedsteforældres arbejde. Derefter kan de sammenligne i par, grupper eller i plenum, hvilke typer arbejde de har haft. Herefter kan I fx snakke om: Kønsforskelle: Kan mænd og kvinder have det samme slags arbejde? Er der forskel på, hvilke slags arbejde/fag kvinderne og mændenes har haft i deres familie? Har det ændret sig fra bedsteforældrene til forældrene og til dem selv i dag? Husarbejdets værdi: Er husarbejde (fx hjemmegående husmor) også arbejde? Hvilke forskelle og ligheder er på husarbejde og almindeligt lønarbejde? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at én voksen går derhjemme? Fremtidens arbejde: Hvad tror I jeres børn og børn kommer til at arbejde med i fremtiden? Vil der stadig være brug for fysisk arbejde i fremtiden? Eller vil robotter kunne hjælpe os med det? Hvad er fordele og ulemper ved det? Opgave 6 (a-b) Alle arbejder Læseforståelse Svarerne til spørgsmålene: 1) Peter Martin arbejde 10-12 timer dagligt. 2) Karen Marie har ikke noget arbejde, men hun passer hus og hjem. 3) Børn arbejdede 4-6 timer om dagen. 4) Børnenes løn hjalp familien til at klare sig økonomisk. 5) En mælkedreng leverede mælk hjemme hos folk. 6) Man havde ikke køleskab, derfor købte man ind hver dag. 7) Det var hårdt, men de kunne også være stolte af at hjælpe til. 4

8) I 1919 blev skoletiden længere, så børnene kom til at arbejde mindre. Opgave 7 Barn på Familien Sørensens tid Billedopgave / Snak sammen Formålet med opgaven er, at kursisterne får brugt ord og viden fra de foregående opgaver. Ud fra billederne og viden fra de foregående opgaver, skal kursisterne forestille sig, hvordan det var før i tiden. Det handler ikke om at finde rigtige svar. Det er en fordel, hvis de arbejder i grupper og kan støtte hinanden, da det for nogle kan være lidt abstrakt med indlevelse. Der er ikke en facitliste til opgaven. Til baggrundsinfo blev et forbudt at slå børn i skolen i 1967 så på Familien Sørensens tid og langt senere, blev børn straffet fysisk i skolen. Supplér evt. med diskussion. Pligter i hjemmet: Er det vigtigt at have pligter derhjemme? Har jeres børn pligter? Hvilke fordele og ulemper er der ved pligter? Hvordan var det, da du var barn? 5