Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Transkript

1 Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen 5. Kursisterne 6. Eksempler på opgaver, som tjener til at opfylde de overordnede mål 7. Eksempler på opgaver, som også forbereder til modultesten 1. Overordnede mål for undervisningen Sproglige mål At kursisterne i relation til konkrete og almindelige hverdagsforhold inden for emnet Arbejdsliv i Danmark kan forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog finde konkret information i et mindre udsnit af tekster læse enkle tekster i et yderst enkelt sprog formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog. De sproglige mål er i overensstemmelse med målene for Danskuddannelse 2 modul 2 efter bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., nr af 10. december Formuleringen er her let forenklet i forhold til bekendtgørelsesteksten. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 1

2 Forslag til vidensmæssige mål At kursisterne får indblik i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsliv samt kendskab til forskellige jobtyper, som måtte være relevante for den aktuelle kursistgruppe. Forslag til andre mål At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til arbejdsliv set i relation til forholdene på det danske arbejdsmarked. At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis. At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence. Senere i denne beskrivelse af undervisningens tilrettelæggelse er der en oversigt med eksempler på konkrete opgaver, som bidrager til at opfylde ovennævnte mål. 2. Målgruppe Forløbet tager udgangspunkt i elementer fra de obligatoriske emner i den særligt tilrettelagte undervisning i kultur- og samfundsforhold på modul 1 og 2: Arbejde og Uddannelse på modul 1 samt Arbejdsmarked og Arbejdspladskultur, Beskæftigelse og Jobsøgning på modul 2. Forløbet er afprøvet på et introduktionshold på Ishøj Sprog- og Integrationscenter, bestående af kursister fra både danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3, modul 1 og modul Forløbets faser Overordnet er undervisningsforløbet tilrettelagt i tre faser: en forberedelsesfase, hvor kursisterne vidensmæssigt og sprogligt introduceres til emnet en gennemførelsesfase med ekskursion(er), gæstelærerbesøg mv. en efterbehandlingsfase, hvor arbejdet opsummeres både sprogligt og indholdsmæssigt og afsluttes med en evaluering af forløbet. De enkelte aktiviteter i de tre faser tilrettelægges på samme måde: en før-fase, hvor opgaven eller aktiviteten introduceres. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 2

3 en under-fase, hvor opgaven løses, eller aktiviteten gennemføres, og et resultat præsenteres - det kan være i form af en kort mundtlig fremlæggelse, en kort tekst, en planche, et indtalt bånd eller kursisternes selvstændige aktivitet under en ekskursion eller et gæstelærerbesøg. en efter-fase, hvor der fokuseres på både sprog, viden og arbejdsproces. De tre faser ligger således lejret ind i hinanden som et kinesisk æskesystem: I de enkelte faser arbejdes med opgaver, som hver især har en før -, en under - og en efter -fase. Og i gennemførelsesfasen vil der ofte indgå både arbejde med Medborger i Danmark, uddrag af autentiske tekster, ekskursioner og gæstelærerbesøg, hvor efterbehandlingen af en ekskursion måske tjener som forberedelse af et gæstelærerbesøg osv. 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen Undervisningsforløbet indledes med en brainstorming-øvelse, hvor kursisternes forforståelse aktiveres både i forhold til viden om arbejdsmarkedet og til ordforråd. Det er her en vigtig pointe, at kursisterne i første omgang inviteres til at byde ind med deres viden og ikke Undervisning i kultur- og samfundsforhold 3

4 udelukkende med deres aktive ordforråd. Spørgsmålet hvilke job kender I? er langt mere motiverende og trækker derfor langt mere sprog med sig end et spørgsmål som fx hvilke danske ord kender I om arbejde?. Kursisterne udfylder parvis eller i grupper et mindmap med job, de kender. Opgaven opsamles i fællesskab og på tavlen. Med udgangspunkt i jobbene på tavlen spørger læreren kursisterne, om nogen kender nogen, som arbejder i det pågældende job i Danmark eller om nogen kender nogen, som arbejder i det pågældende job i hjemlandet. Kursisterne interviewer efterfølgende hinanden om et mindre udsnit af de nævnte job, og grupperne fortæller hinanden om resultaterne af interviewene. Ordforråd og viden konsolideres ved forskellige lytte- eller læseopgaver, der omhandler nogle af de job, som allerede er nævnt eller ordforråd og viden udvides med lytte- eller læseopgaver om andre job, som er relevante for kursisterne at kende, enten fordi der er arbejde at få, eller fordi de er karakteristiske for lokalområdet. Her bringes den meningsfulde gentagelse i anvendelse: kursisterne løser forskellige opgaver, hvorved både ordforråd og det sproglige udtryk automatiseres, uden at kursisterne oplever det som en kedsommelig gentagelse af noget allerede indlært. I forbindelse med lytteopgaver kan det være en god idé at lade kursisterne lytte til teksten én gang, udveksle med sidemanden, hvad de hver især har opfanget, lytte én gang til og evt. gentage processen. Denne fremgangsmåde skærper opmærksomheden på både indhold og form. Kursisterne vælger et passende antal relevante job, der skal arbejdes videre med, og argumenterer for valget. I par eller grupper udfylder kursisterne et jobskema med karakteristika for det enkelte job: Hvor arbejder en?, hvad laver en?, hvilken uddannelse skal en have?. Der kan indlægges en informationssøgningsopgave. Læreren skriver eller sakser en prosatekst og en dialog om en person i ét af de valgte job, og der arbejdes med tekstforståelse, ordforråd, udtale, grammatik mv. Argumentationsopgaver som Enig eller uenig i diverse påstande eller Hvad er en god arbejdsplads? giver anledning til at foretage kulturkontrastive analyser på det allermest konkrete niveau og på et ganske Undervisning i kultur- og samfundsforhold 4

5 enkelt dansk og samtidig giver øvelsen kursisterne mod på at bruge sproget i praksis (fokus er her på formidling af budskabet og ikke på korrekthed). En billedopgave, hvor kursisterne skal fortælle om afbildede personer og deres job, træner tekstsammenhæng og er samtidig forberedelse til modultest. En besked -opgave, hvor kursisten i en skal fortælle en bekendt om et nyt job, tjener på samme måde som forberedelse til modultest og giver desuden anledning til fokus på sprogets form. 4.2 Gennemførelsesfasen Gennemførelsesfasen er fasen, hvor kursisterne i forbindelse med en mere omfattende aktivitet skal bruge det i praksis, som de hidtil har arbejdet med at tilegne sig, og hvor de i relation til såvel sprogtilegnelse som tilegnelse af viden får lejlighed til at stille spørgsmål og få svar. Det centrale i gennemførelsesfasen er en større aktivitet som fx et gæstelærerbesøg: En jobkonsulent eller en anden med særligt kendskab til arbejdsmarkedet inviteres på besøg, evt. med tolke, og orienterer om forholdene på det danske arbejdsmarked generelt samt om relevante job- og uddannelsesmuligheder i lokalområdet. Kursisterne har forud for besøget forberedt, hvad de gerne vil vide noget om, og har forberedt spørgsmål. Under besøget deltager kursisterne aktivt både ved at stille spørgsmål og ved at kommentere gæstelærerens oplæg. Besøget efterbehandles grundigt ved repetition og konsolidering af den tilegnede viden og det tilegnede sprog. Det nye stof fastholdes fx på plancher, i en samling af skriftlige tekster eller ved optagelser af mundtligt sprog. Der arrangeres besøg på en eller flere arbejdspladser. Kursisterne deltager aktivt i udvælgelsen af arbejdspladser, i praktisk planlægning, informationssøgning og anden forberedelse til besøget og har ikke mindst forberedt spørgsmål og andre former for opgaver, som skal løses under besøget. Besøget efterbehandles grundigt både sprogligt og i forhold til den indhøstede viden. Læs mere om gæstelærere og ekskursioner i Naja Fuglsang-Damgaards Noget om brug af gæstelærere og Om ekskursioner. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 5

6 Videnstilegnelse fra Medborger i Danmark : Før (eller efter) læsning/lytning af de relevante sider fra Medborger i Danmark bruges diskussions- og argumentationsopgaver af forskellig art til at skærpe kursisternes opmærksomhed og herunder give kursisterne mulighed for at overveje egne holdninger. På denne måde sikres, at informationerne fra Medborger i Danmark ikke blot modtages som ren information, men derimod giver anledning til refleksion, og gennem refleksionen gøres (dele af) den modtagne information til brugbar viden for den enkelte. Uddrag af Medborger i Danmark læses eller høres om muligt først på modersmål og dernæst på dansk (evt. i omskreven form). Der kan suppleres med statistik og/eller faktaoplysninger fra andre kilder gerne indhentet gennem informationssøgningsopgaver. Efterfølgende kan der arbejdes med forståelsesspørgsmål til teksten, eller kursisterne kan producere små tekster (skriftligt eller mundtligt) om særlige forhold på det lokale arbejdsmarked, om forskelle mellem arbejdsliv i Danmark og i et andet land eller lignende. 4.3 Efterbehandlingsfasen I såvel den enkelte aktivitet som i det større undervisningsforløb er en efterbehandlingsfase overordentlig vigtig. Her opsummeres arbejdet både sprogligt og indholdsmæssigt, sprog og viden konsolideres, og såvel sprogtilegnelse som videnstilegnelse udmøntes i et konkret produkt: En planche, et temahæfte, en mundtlig fremlæggelse eller andet. I det færdige produkt har alle bidraget med hver deres del, hvilket især er vigtigt på hold, hvor niveauspredningen er en daglig udfordring for såvel kursister som lærere. Kursister og lærere evaluerer forløbet i fællesskab, gerne med udgangspunkt i de dags- eller ugeplaner, som har givet struktur på undervisningen. I grupper opsummerer og evaluerer kursisterne forløbet på baggrund af spørgsmål som fx: 1. Hvad har I arbejdet med? 2. Hvordan har I arbejdet med det? 3. Hvad har I lært? (Sprog og viden). 4. Hvad var godt, og hvad var ikke så godt? Hvorfor? Undervisning i kultur- og samfundsforhold 6

7 Der opsamles i plenum, og endelig får den enkelte kursist lejlighed til at gøre status på egen indlæring og ikke mindst på, hvad vedkommende har behov for at lære fremover. Som afslutning på evalueringen oplyses kursisterne om, hvor de kan finde yderligere information om emnet både på dansk og på modersmål. 5. Kursisterne Det er af afgørende betydning at tage kursisternes baggrund, joberfaringer og jobmuligheder i Danmark i betragtning, når forløbet planlægges, således at indholdet i de forskellige opgaver målrettes mod den aktuelle kursistgruppe. Kursisterne, der deltog i afprøvningen af det beskrevne undervisningsforløb, var hovedsageligt yngre familiesammenførte fra Tyrkiet og Pakistan, men også Marokko, Gambia og Ghana var repræsenteret. I Danmark havde flere erhvervsarbejde ved siden af sprogundervisningen, typisk inden for rengøring og lagerarbejde, men arbejdssproget var kun i ringe omfang dansk. Ingen havde en egentlig erhvervsuddannelse, og de fleste havde ingen eller kun sporadiske joberfaringer fra hjemlandet. 6. Eksempler på opgaver, som tjener til at opfylde de overordnede mål Når undervisningen har udtalt fokus på det mundtlige sprog, indeholder alle opgaver naturligt talt sprog og tjener som sådan til at opfylde målene om, at kursisterne skal kunne forstå hovedindholdet i en enkel mundtlig kommunikation og selv kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog. For eksemplets skyld oplistes her eksempler på opgaver, som hver især bidrager til at opfylde de enkelte mål: Sproglige mål i forberedelsesfasen Forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation: Opgave 1 Hvilke job kender I? Kursisterne udfylder mindmap med betegnelser på de job, de kender. Opgave 2 Er der nogen i din familie? Interviewopgave. Opgave 3 - En decideret lytteopgave. Kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog: Undervisning i kultur- og samfundsforhold 7

8 Opgave 1 og 2 Se ovenfor. Opgave 9 Udtaleopgave. Opgave 11 Ordforrådsopgave: Hvad hedder det modsatte? Opgave 12 Billedopgave: Snak sammen og lav en historie om personerne på billedet forberedelse til modultest. Finde konkret information i et mindre udsnit af tekster: Informationssøgningsopgaver som fx delopgaven i opgave 4: Find oplysninger om ledige job på Læse enkle tekster i et yderst enkelt sprog: Opgave 5 Læsetekst om butiksmedhjælper. Opgave 7 Rigtig/forkert-opgave til ovenstående læsetekst. Formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog: Opgave 15 Beskedopgave forberedelse til modultest. Vidensmæssige mål i forberedelsesfasen At kursisterne får indblik i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsliv samt kendskab til forskellige job, som måtte være relevante for den aktuelle kursistgruppe: Opgave 8 Passer det på en butiksmedhjælper (dvs. på en butiksmedhjælpers arbejdsvilkår). Opgave 4 Jobskema med informationer om arbejdssted, arbejdsopgaver og uddannelseskrav til forskellige jobtyper. Andre mål i forberedelsesfasen At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til arbejdsliv set i relation til forholdene på det danske arbejdsmarked: Opgave 14 Hvad er en god arbejdsplads? Hvorfor? At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis: Argumentationsopgaver som fx: Opgave 13 Enig eller uenig? Hvad synes du? Opgave 14 Hvad er en god arbejdsplads? Hvorfor? Opgave 10 Et ord passer ikke (til de andre ord i gruppen) hvorfor ikke? (Flere svarmuligheder!). At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence: Opgave 4 Hvilke job skal vi arbejde videre med? Sproglige mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne Forstå hovedindholdet i enkel mundtlig kommunikation: Alle opgaver i gennemførelsesfasen har et element af forståelse af mundtlig kommunikation. Kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog: Undervisning i kultur- og samfundsforhold 8

9 Alle opgaver i gennemførelsesfasen har et element af produktion af mundtlig kommunikation. Dog kan gennemførelse og efterbehandling af ekskursioner/virksomhedsbesøg og besøg af gæstelærere fremhæves som aktiviteter, der især tjener til at opfylde dette mål. Finde konkret information i et mindre udsnit af tekster: Informationssøgningsopgaver. Læse enkle tekster med et yderst enkelt sprog: Læsning af tekster som forberedelse til ekskursion eller gæstelærerbesøg. Formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog: Efterbehandling af ekskursioner og gæstelærerbesøg, for så vidt efterbehandlingen indebærer skriftlig produktion. Vidensmæssige mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne At kursisterne får indblik i muligheder og vilkår på arbejdspladser i Danmark, herunder viden om arbejdsliv samt kendskab til forskellige job, som måtte være relevante for den aktuelle kursistgruppe: Opgaverne i forbindelse med Medborger i Danmark. Besøg af jobkonsulent. Ekskursioner. Andre mål i gennemførelses- og efterbehandlingsfaserne At kursisterne får lejlighed til at overveje egne holdninger til arbejdsliv set i relation til forholdene på det danske arbejdsmarked: Opgaver i forbindelse med Medborger i Danmark. Besøg af jobkonsulent. Ekskursioner. At kursisterne får mod på at bruge det danske sprog især det talte sprog i praksis: Ekskursioner og gæstelærerbesøg, hvor ikke al kommunikation er tolket. At kursisterne videreudvikler deres selvstændighed og samarbejdskompetence: Opgaver til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af ekskursioner og gæstelærerbesøg, som kræver selvstændighed og samarbejde. 7. Eksempler på opgaver, som også forbereder til modultesten Forberedelse til modultest bør være en integreret del af undervisningen, således at kursisternes forberedelse til selve testen (og herunder at kursisterne opnår kendskab til de enkelte opgavetyper) sker gennem undervisningens daglige aktiviteter. Hertil tjener bl.a. følgende opgavetyper: Opgave 2 Interviewopgave. Opgave 3 Lytteopgave. Opgave 5 Læseopgave Undervisning i kultur- og samfundsforhold 9

10 Opgave 6 Opgave 12 Opgave 15 Clozeopgave Billedopgave. Beskedopgave. Undervisningsforløbet med dets forskellige dele skal betragtes som eksempler, der forhåbentlig kan inspirere til udarbejdelse af nye opgaver, som indholdsmæssigt og sprogligt svarer til den aktuelle kursistgruppes forudsætninger og behov. Undervisning i kultur- og samfundsforhold 10