Bygge- og anlægsbranchen 2018
2
Indhold Bygge- og anlægsbranchen 2018 Indhold Leder 04 Bygge- og anlægsbranchen - generelt 06 Værdikæden/produktivitet 14 Virksomhedshandler og generationsskifte i branchen 18 Forventninger til fremtiden 22 Analyse af de 6 underbrancher 24 - Anlægsentreprenørerne 26 - Byggeentreprenørerne 27 - Murerne 28 - Tømrerne 29 - Malerne 32 - Beton 33 Grundlag for analysen 34 Deloittes branchegruppe 36 Dansk Byggeri 37 Anvendte hoved- og nøgletal 38 Kontaktpersoner 39 3
Leder Bygge- og anlægsbranchen 2018 Leder Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen er fortsat høj, selvom vi ser tegn på, at der på anlægsområdet er ændringer på vej. Anlægsområdet, dvs. investeringer i infrastrukturen har toppet og her vil der være faldende aktivitet i de kommende år. Det er stærkt bekymrende ikke kun for branchen men også for samfundet, for manglende udbygning af infrastrukturen vil hæmme væksten ved manglende mobilitet for både varer og personer. Der er mange infrastrukturprojekter med en høj samfundsøkonomisk forrentning, der burde gennemføres, men som udskydes. Boligbyggeriet er tilbage på et højt niveau, og der har også været fremgang inden for renovering i efterhånden en del år. Derfor burde det også gå godt økonomisk for branchens virksomheder. Det gør det heldigvis for mange, men når man graver ned i tallene, er der overraskende mange, der ikke præsterer så gode resultater, som man kunne forvente, tidernes gode forhold taget i betragtning. Sidste år havde regnskabsanalysen et afsnit om, hvad de bedste gør godt. De 10% bedst indtjenende har lige så stor en andel som de 43% dårligst indtjenende. Det viser, at flere burde læse afsnittet om de bedste, for et af de tilbagevendende temaer i sommeren 2018 har været antallet af konkurser i branchen. Objektivt er der flere konkurser, end man burde forvente, men vi kan glæde os over, at den gennemsnitlige størrelse på de konkursramte er blevet mindre end tidligere, og konkursernes årsager er forskelligartede. Derfor har vi i år sat fokus værdikæden, produktiviteten og risikostyring i branchen, for vores kontakt med medlemmerne tyder på, at de mange kundehenvendelser fører til, at der ikke sorteres godt nok i projekterne, og man går i gang uden tilstrækkelig forberedelse. I analysen er der et beslutningstræ, som bør gennemløbes for alle opgaver, man overvejer at byde på. Her kan man så konstatere, om virksomheden faktisk har en strategi for, hvilke opgaver der accepteres eller om det i virkeligheden sker med et for stort element af tilfældighed og om tidsplan, ressourcer og økonomi er godt nok vurderet. Det andet emne, der er fokus på, er konsolidering i branchen. Både opgavernes kompleksitet, kravene til dokumentation og digitalisering er områder, der øger gevinsterne ved at være en større virksomhed. Dansk Byggeri oplever, at mens antallet af medlemmer er nogenlunde stabilt, vokser antallet af ansatte hos medlemmerne, altså en konsolidering. Der vil fortsat være plads til alle størrelser virksomheder på markedet. De større har fordele i forhold til store udbud, og de har ofte flere ressourcer til at investere i større forandringer, mens de mindre virksomheder er mere agile og kan hurtigere skifte retning og tilpasse sig nye udfordringer og trends på markedet. Forhåbentlig kan denne regnskabsanalyse og de behandlede emner hjælpe til bedre resultater både for den enkelte og for branchen. 4
Bygge- og anlægsbranchen 2018 5
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 Bygge- og anlægsbranchen - generelt Bygge- og anlægsbranchen er i fremgang. Aktiviteten er stigende, og den største udfordring for flertallet af virksomheder er ikke mangel på opgaver eller finansiering, men mangel på kvalificeret arbejdskraft. Selvom der er færre virksomheder med underskud, er indtjeningsevnen kun marginalt forbedret. Indtjeningen pr. medarbejder er forbedret Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen tjener gennemsnitligt lidt mere pr. medarbejder i 2017, hvor det primære resultat pr. ansat udgjorde 92 t.kr. i forhold til 91 t.kr. pr. ansat i 2016. Alle underbrancherne har en forbedret indtjening pr. ansat i 2017 undtagen byggeentreprenørerne, der falder fra 133 t.kr. pr. ansat i 2016 til 120 t.kr. pr. ansat i 2017. Betonvirksomhederne udviser den største forbedring med en gennemsnitlig indtjening i 2017 på 164 t.kr. i forhold til 124 t.kr. i 2016, hvilket primært kan henføres til det høje aktivitetsniveau i branchen som helhed. De øvrige underbrancher har en stort set uændret indtjening pr. ansat i 2017 i forhold til 2016. Set i forhold til den aktivitetsstigning, der har været i det forgangne år, var der forventninger om en øget indtjening. Det er de største virksomheder med over 100 medarbejdere, der har den højeste indtjening pr. ansat. Det primære resultat pr. ansat er forøget fra 89 t.kr. i 2016 til 102 t.kr. i 2017, hvilket er en forbedring på 15% i det forgangne år. Forbedringen skal samtidig ses i lyset af, at indtjeningen pr. ansat er steget fra 59 t.kr. i 2014 til 102 t.kr., hvilket er en stigning på 73% på fire år. Mens det i 2014 var de største virksomheder, der havde den laveste indtjening pr. ansat, er det nu de største virksomheder, der har den højeste indtjening. De største virksomheder har haft en væsentlig aktivitetsstigning i de seneste fire år, men modsat de mindre virksomheder har de største virksomheder samtidig formået at forbedre indtjeningen væsentligt, når der måles på indtjening pr. ansat. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - underbranche 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Anlægsentreprenører Malere Gennemsnit Byggeentreprenører Murere Beton Tømrere Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 Indtjeningen for de mindste virksomheder med fem til ti ansatte er forbedret fra 74 t.kr. til 78 t.kr. i 2017 en forbedring på ca. 5%. De øvrige virksomheder i analysen har alle en lavere indtjening pr. ansat i 2017 end i 2016. Dette skyldes primært, at virksomhederne har flere ansatte i forhold til 2016, men uden at indtjeningen er blevet bedre. Aktivitetsstigningen i branchens virksomheder har således ikke resulteret i en forøget indtjening. Mange virksomheder formår beklagelsesvis ikke at forbedre indtjeningen, selvom det er højkonjunktur. 50.000 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 6
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 Indtjeningen pr. ansat er højest i Region Nordjylland med 106 t.kr. pr. ansat, og regionen har opnået en betydelig forbedring over de seneste fire år. Region Hovedstaden og Region Midtjylland har derimod en faldende indtjening pr. ansat i 2017, og virksomhederne i Region Hovedstaden har faldende indtjening for andet år i træk. Det primære resultat pr. ansat udgør 82 t.kr. i 2017 i forhold til 91 t.kr. i 2016 og 99 t.kr. i 2015. Virksomhederne i Region Hovedstaden har nu den laveste indtjening sammenlignet med de øvrige regioner. Det kan tyde på, at det høje aktivitetsniveau i København og Aarhus har medført store lønstigninger. Indtjeningen er dermed under pres, hvorfor den høje aktivitet ikke slår igennem på bundlinjen for virksomhederne. Konkurrencen er desuden fortsat hård i bygge- og anlægsbranchen hvilket fører til, at konkurstallene i branchen er højere end forventet. Overskudsgraden udgør 4,6%, hvilket er stort set det samme som i 2016 og 2015, hvor overskudsgraden udgjorde 4,7%. Tømrerne og byggeentreprenørerne har faldende overskudsgrader i 2017, mens de resterende underbrancher har stigende overskudsgrader. Det er fortsat betonvirksomhederne, som har den højeste overskudsgrad med 10,6%, hvilket er en stigning på 2,2 procentpoint i forhold til sidste år og en stigning på 7,8 procentpoint siden 2014, hvor overskudsgraden for betonvirksomhederne udgjorde 2,8%. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - region 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit Overskudsgrad (gns.) - underbranche 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Anlægsentreprenørerne har formået at løfte indtjeningen til niveauet for 2015, hvilket er positivt, da anlægsvirksomhederne har et faldende aktivitetsniveau. Byggeentreprenørernes og tømrernes faldende overskudsgrader skyldes formentlig de stigende -2% Anlægsentreprenører Malere Gennemsnit Byggeentreprenører Beton Murere Tømrere 7
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 omkostninger til materialer samt stigende lønninger. Virksomhederne med 11-25 ansatte har den højeste overskudsgrad med 9,6% i 2017, mens virksomhederne med fem til ti ansatte og med 51-100 ansatte har den laveste overskudsgrad på 4,1%. I de senere år har de største virksomheder udvist den laveste overskudsgrad, men fremgangen i perioden har bragt overskudsgraden op på 4,5%. Overskudsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse 12% 10% 8% 6% Virksomhederne i Region Hovedstaden har lavere overskudsgrader end i resten af landet og er den region, der har den laveste indtjening pr. ansat og den laveste overskudsgrad. Omvendt går det pænt for den gennemsnitlige virksomhed i Region Sjælland og Nordjylland, der for fjerde år i træk forbedrer indtjeningsevnen. I 2017 er overskudsgraden for Region Sjælland og Region Nordjylland på henholdsvis 7,6% og 6,9%. 4% 2% 0% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Samlet set er indtjeningen i bygge- og anlægsbranchen fortsat lav, uanset om man måler på det primære resultat pr. ansat eller på overskudsgraden. Det er vigtigt, at der fremadrettet iværksættes tiltag, der sikrer en forbedret indtjening, særligt i lyset af den nuværende højkonjunktur og høje aktivitet. Overskudsgrad (gns.) - region 8% 6% 4% 2% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Gennemsnit Antallet af virksomheder, der oplyser omsætning i deres offentligt tilgængelige årsrapporter, er begrænset, hvorfor grafer for overskudsgrader ikke er baseret på samme omfattende datagrundlag som de øvrige grafer i analysen. 8
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 Det økonomiske fundament er forbedret for fjerde år i træk Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har konsolideret sig i de seneste fire år. Den gennemsnitlige soliditetsgrad er forøget fra 31% i 2014 til 34% i 2017, hvilket er en positiv udvikling, da udlodning af udbytter begrænses, og nyinvesteringer ikke finansieres af øget gældsoptagelse. De mest solide virksomheder er betonvirksomhederne, hvor den gennemsnitlige soliditetsgrad i 2017 udgør 41%. De øvrige underbrancher har alle en soliditetsgrad på mere end 30%, som er det forventede minimumsniveau. Virksomhederne med 51-100 ansatte er de mindst solide med en soliditetsgrad på 29%. Det er den gruppe af virksomheder, der har haft den laveste indtjening i de seneste tre år, hvilket er årsagen til, at soliditeten for disse virksomheder er svækket i 2017 sammenlignet med 2015. For virksomhederne med flere end 100 medarbejdere er soliditeten i løbet af de seneste tre år steget fra 28% i 2015 til 33% i 2017. Virksomheder nedbringer bindingen i arbejdskapital pr. ansat i 2017 Bygge- og anlægsbranchen synes at kunne klare indtjeningsforbedringer pr. ansat uden at binde yderligere kapital i igangværende arbejder, debitorer mv. Udviklingen i 2017 viser en nedbringelse af arbejdskapitalen pr. ansat svarende til ca. 8%, hvilket er særligt positivt set i lyset af den forøgede aktivitet. Det er lykkedes for virksomhederne med op til 100 ansatte at nedbringe bindingen i arbejdskapital pr. ansat i 2017, efter at arbejdskapitalen pr. ansat steg i 2016 for virksomhederne med op til 100 ansatte. De største virksomheder med flere end 100 medarbejdere har til gengæld erfaret en stigning i arbejdskapital pr. ansat i 2017, hvilket skyldes flere store projekter i forhold til de tidligere år. Soliditetsgrad (gns.) - underbranche 41% 37% 33% 29% 25% Anlægsentreprenører Malere Gennemsnit Byggeentreprenører Murere Beton Tømrere Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Arbejdskapital pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 9
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 Forringet likviditet i branchen Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen blev i 2017 dårligere til at få penge ind på kontoen og betale deres regninger, hvilket ses ved, at den gennemsnitlige likviditetsgrad er faldet fra 1,39 i 2016 til 1,33 i 2017. En likviditetsgrad på under 1 betyder, at den kortfristede gæld er større end omsætningsaktiverne, hvorved virksomheden kan have vanskeligt ved at honorere sine forpligtelser. Den negative udvikling i 2017 for likviditetsgraden skyldes primært virksomheder med 51-100 ansatte, hvor likviditetsgraden er faldet fra 1,39 i 2016 til 1,15 i 2017. Den gennemsnitlige likviditetsgrad er ikke på et faretruende niveau. Lavere likviditetsgrader, end tilfældet er for virksomhederne med 51-100 ansatte, vil dog presse det økonomiske råderum og begrænse virksomhedens fleksibilitet, når den f.eks. skal investere i nyt materiel eller forhandle betalingsvilkår med kunder. Likviditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse 1,60 1,50 1,40 1,30 1,20 1,10 1,00 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Fordeling på afkast af investeret kapital 100% For den samlede branche kan det konstateres, at en større andel af virksomhederne i 2017 har en likviditetsgrad over 1, hvilket er en sund tendens. Det skal dog samtidig bemærkes, at i næsten en ud af fem virksomheder overstiger de kortfristede gældsforpligtigelser omsætningsaktiverne. Større andel af virksomhederne i branchen med stort afkast af investeret kapital De mindste virksomheder giver det bedste afkast af den investerede kapital med 28%, hvilket skyldes en relativt god indtjening i forhold til de øvrige virksomhedsstørrelser, samtidig med at kapitalen, der skal forrentes, er lav for de mindste virksomheder. 80% 60% 40% 20% 0% 60% 62% 9% 8% 15% 15% 16% 15% 2014 2015 Virks. med AIK < 0% Virks. med AIK 10-15% 63% 9% 14% 14% 2016 Virks. med AIK 0-10% Virks. med AIK > 15% 65% 8% 14% 13% 2017 Virksomhederne med flere end 100 medarbejdere har ligesom de mindste virksomheder haft en pæn stigning i afkastet af investeret kapital over de seneste fire år. Modsat de mindste virksomheder har de største virksomheder bundet flest penge i arbejdskapital pr. medarbejder. På trods af den større pengebinding i arbejdskapitalen pr. ansat hos de største virksomheder har de største virksomheder også opnået pæne stigninger i indtjeningen pr. ansat. Rentabiliteten for de største virksomheder danner således et billede af, at investeringerne i f.eks. arbejdskapitalen betaler sig indtjeningsmæssigt. Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% Virksomhederne med 51-100 ansatte har det laveste afkast af den investerede kapital. I 2017 udgør afkastet af den investerede kapital 10% modsat ca. 22% i 2015. Virksomhederne med 51-100 ansatte har været presset indtjeningsmæssigt, og det er desuden den gruppe af virksomheder, der har det dårligste økonomiske 0% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 10
Generelt Bygge- og anlægsbranchen 2018 fundament i branchen målt på soliditet og likviditet. Det skyldes formentligt at de lidt større virksomheder får behov for yderligere administrativt personale indenfor HR, arbejdsmiljø mv. vender og ved at nedbringe lagre. Samtidig kan virksomhederne prøve at forhandle bedre betalingsvilkår hos leverandører, men det kan være vanskeligt, hvis virksomheden er økonomisk presset. Det er til gengæld positivt for bygge- og anlægsbranchen som helhed, at en større andel af virksomhederne i branchen opnår et afkast af den investerede kapital på over 15% i 2017 i forhold til de tidligere tre år. Ligeledes findes en mindre andel af virksomhederne i branchen med negativ forrentning af den investerede kapital. Større andel af virksomhederne har overskud Andelen af virksomheder med overskud i bygge- og anlægsbranchen i 2017 udgør 84%, og virksomheder, der har haft overskud de seneste tre år i træk, udgør 67%, hvilket er en mindre forbedring i forhold til året før. Det er fortsat de små virksomheder, der har den største andel af underskudsgivende virksomheder, og det er de største virksomheder, der har den mindste andel af virksomheder med underskud. Set over en fireårig periode er der en mindre andel af virksomhederne med underskud i 2017 end i 2014. Det er tankevækkende, at det fortsat kun er to-tredjedele af virksomhederne i branchen, der formår at realisere overskud fra driften tre år i træk på trods af den høje aktivitet. Størstedelen af virksomhederne, der befinder sig i risikozonen for konkurs, er fortsat de mindste virksomheder. Dog er en større andel af de mindste virksomheder begyndt at klare sig bedre. De bedste i branchen bliver bedre De bedste 25% af virksomhederne i branchen opnår i 2017 en endnu større indtjening pr. medarbejder i forhold til bygge- og anlægsbranchens gennemsnit. De bedste virksomheder udvider dermed spændet både nominelt og procentuelt. Størstedelen af de virksomheder, der tjener mest pr. ansat, er byggeentreprenører. Dette maler desuden et billede af, at selvom den gennemsnitlige byggeentreprenørs indtjening pr. ansat har udviklet sig negativt i 2017, udvikler den bedste fjerdedel af virksomhederne sig positivt, hvoriblandt de største og mest indbringende virksomheder i den bedste fjerdedel typisk er byggeentreprenører. Spændet synes dermed også at blive større mellem de bedste og de dårligste byggeentreprenører. Andel af virksomheder med underskud, overskud og overskud alle tre år Lidt over hver tiende virksomhed i forøget risiko for at gå konkurs En virksomhed er efter vores vurdering i forhøjet risiko for at gå konkurs, hvis soliditetsgraden er under 15%, og virksomhedens afkast af den investerede kapital er under 10%. Lav soliditet og lavt afkast indikerer, at en virksomhed har svært ved at skabe en gevinst af de penge, som er skudt ind i virksomheden, samt at virksomheden i vid udstrækning er afhængig af fremmedfinansiering. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 19% 17% 81% 83% 2014 2015 Virks. (underskud %) 16% 84% 2016 16% 84% 2017 Virks. (overskud %) 67% Overskud i 2015, 2016 og 2017 11% af virksomhederne er i risikozonen for at gå konkurs i 2017, hvilket i forhold til 2016 er en marginal mindre andel. Dette afspejler også den stigende konsolideringstendens og rentabilitetsforbedringen i bygge- og anlægsbranchen. Flere virksomheder bliver sundere. Branchens sundhed Generelt - 2017 Afkast af investeret kapital <10% Branchens sundhed Generelt - 2016 Afkast af investeret kapital >10% <10% >10% Hvis virksomheder vil overleve på langt sigt, må de blive rentable og derved skabe den fornødne likviditet. Det kan gøres ved at fokusere på indtjeningen og skabe positive resultater, men virksomhederne må også arbejde på at mindske pengebindingen i balancen. Herved kan belastningen af lån hos eksterne långivere mindskes, og finansieringsomkostninger gøres mindre. At frigøre kapital kan ske ved hurtigere fakturering, opfølgning på tilgodeha- Soliditet >15% <15% 23% 60% 11% 6% Soliditet >15% <15% 24% 57% 12% 7% 11
12
13
Værdikæden/produktivitet Bygge- og anlægsbranchen 2018 Værdikæden/produktivitet Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen rammer det højeste niveau siden 2007. I de senere år er indtjeningen i branchen også forbedret, dog ikke væsentligt i perioden som helhed. Visse virksomheder i branchen har formået at hæve indtjeningen, men der er desværre mange, som fortsat har en for lav indtjening set i forhold til de risici, som de påtager sig, og den kapital, der investeres. En forklaring på at overskudsgraden ikke stiger kan være, at produktiviteten er for lav i bygge- og anlægsbranchen. Når man ser på udviklingen over tid, kan en påstand være, at udviklingen i produktiviteten har været utilfredsstillende, men produktionsværdien er i dag ligeså høj som under sidste højkonjunktur, og der er ca. 20.000 færre beskæftigede i byggeriet end dengang. Men det er i sig selv vanskeligt at måle produktiviteten, og særligt hvordan den har udviklet sig over tid. Nogle af de elementer, som påvirker produktiviteten, kontrollerer den enkelte virksomhed selv. Det drejer sig bl.a. om planlægning, ledelse og samarbejde, men også om optimering af processer og anvendelse af it. Det potentiale kan den enkelte virksomhed selv realisere. Tiltag, som virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har gjort for at sikre en øget effektivisering: Digitalisering Fokus på opgaveplanlægningen Standardisering af ydelser Strukturering af administrative opgaver Øget brug af faste samarbejdspartnere Andet 6% 14% 43% 41% 41% 0% 25% 50% 75% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 64% 64% af virksomhederne har således iværksat tiltag for at forbedre opgaveplanlægningen, og 43% har iværksat forskellige digitaliseringstiltag. Digitaliseringsprocessen har primært været centreret omkring digitalisering af tids- og sagsstyringen, som 81% af virksomhederne har arbejdet med. De færreste har på nu- værende tidspunkt arbejdet med VDC, BIM, droner og robotter, som ellers bliver omtalt meget. Digitalisering opdeles: Tids- og sagsstyring 81% Digitale bygningsmodeller VDC Robottor Droner BIM Automatisering af processer Andet 6% 7% 8% 9% 12% 21% 27% 0% 25% 50% 75% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 Men byggeriets virksomheder kan ikke forløse det fulde potentiale alene. Man møder ofte den påstand, at alle byggerier anlæg, nybyggeri, renoveringsopgaver mv. er unikke processer. Det er formentligt korrekt, hvis man ser på et projekt og sammenligner det med et andet projekt. Der vil være forskelle, både på selve byggeriet, de involverede virksomheder, og på de processer, der anvendes. Selv om en bygningstype har været opført før, er der typisk mange og nye parter involveret i processen fra gang til gang: Bygherrer, rådgivere, underleverandører osv. Desuden er hvert enkelt byggeri kendetegnet ved unikke forhold: Grunden, ejendommens beliggenhed på grunden, individuelle tilpasninger på bygningen, indretningen, planloven, lokale bestemmelser, servitutter mv. Det skaber mange forskellige udfald, hvis man ikke har en fastlagt proces for, hvordan der kommunikeres parterne imellem, hvornår der skal kommunikeres, tidsplaner for, hvornår der skal leveres det aftalte, hvornår den næste virksomhed går i gang osv. 14
Værdikæden/produktivitet Bygge- og anlægsbranchen 2018 Typehusvirksomhederne og modulvirksomhederne er formentligt dem, der er længst fremme med at ensarte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser. Det skyldes, at det, de bygger, i et stort omfang er ensartet, og at man derfor kan skabe standardiserede processer, som gennemføres mange gange. Selv for opførelsen af typehuse mv. er der behov for individuelle justeringer, men det gør ikke nødvendigvis processen unik. Entreprenørvirksomhederne kan søge at skabe sig en mere central position ved at blive tidligere involveret i byggeopgaverne. Det kræver dog en vis størrelse at kunne håndtere dette. De store og de mellemstore entreprenørvirksomheder står derfor over for et strategisk valg: Vil de dække flere dele af værdikæden og derved sikre sig en større andel af værditilvæksten eller øge effektiviteten i processerne? Påstanden er derfor, at en større del af alle byggerier kan standardiseres både i selve bygningen, men i særdeleshed i processerne omkring byggeriet. Dette er en standardisering, som bør påbegyndes i udbudsfasen og i de krav, som stilles til de bydende virksomheder. Når selve byggeriet ikke gentages, er der ingen mulighed for at høste de produktivitetsgevinster, der fremkommer ved, at deltagerne bliver hurtigere og bedre af at udføre det samme mere end én gang. Ofte bliver de enkelte byggevirksomheders viden om at bygge bragt alt for sent i spil i processen. Det enkelte byggeprojekt bliver derfor ikke udformet, så der tages hensyn til det produktionsapparat, der skal opføre det. Det er en stor ulempe. Værditab i værdikæden Byggeriets værdikæde er relativt opsplittet. Rådgiverne har en mere fremtrædende rolle set i forhold til de udførende virksomheder, og den rolle er fremtrædende tidligt i projektet, hvor hjørnesten for projektet besluttes. De udførende virksomheder og deres faglige kompetencer bliver som regel først involveret senere i processen, hvilket kan medføre visse udfordringer undervejs i selve byggeriet. Der har derfor været en del virksomheder, som i de senere år med forskellig succes har arbejdet med tidlig involvering af underleverandører og samarbejdspartnere mv. for at skabe en bedre proces og derved et bedre samlet økonomisk resultat for hele projektet. Dvs. en samlet større økonomi. Hver gang en opgave skifter hænder i værdikæden, er der risiko for værditab. Byggeriets værdikæde Planlægning Bygherre 12-18 mdr. Arkitekt Rådgivere Ingeniør Advokat Transport Rammevilkår Projektering Udførelse Driftsfase Finansiel Anlæg Garanti Tømrer Entreprenør Underleverandør Murer Ventilation Materialer VVS El Bank/Realkredit Maler Driftsherre Risikostyring I de mindre og mellemstore virksomheder består risikostyringen ofte i til- og fravalg af enten entreprisetyper, bestemte typer af opgaver og bestemte virksomheder, uden at der nødvendigvis ligger en specifik analyse bag det konkrete til-/fravalg for det enkelte projekt. De største virksomheder i branchen har etableret risikostyringssystemer og har udpeget en eller flere i virksomheden, der har en særlig rolle i forhold til at vurdere de risici, som virksomheden påtager sig i forbindelse med, at der bydes på konkrete projekter. Man bør ikke påtage sig risici, som er for store, og som kan medføre betydelige tab for virksomheden. 15
Til- og fravalg af opgaver i tilbudsfasen Byggeriets virksomheder bruger mange ressourcer på at give tilbud til offentlige og private bygherrer. Ressourcerne bliver anvendt på prækvalifikationer, gennemregning af tilbud, skrivning af tilbudsmateriale mv. En række projekter ligger uden for virksomhedens strategi, har en utilfredsstillende økonomi eller har en urealistisk tidsplan, og for en række projekter har virk somheden slet ikke ressourcer eller kompetencer til at udføre opgaven. Sådanne projekter bør allerede tidligt i processen blive valgt fra. Kvaliteten af udbudsmaterialet fra de offentlige bygherrer kan forbedres, ligesom mange udbud bliver annulleret eller må gå om, når forudsætninger eller lignende ændrer sig. Det medfører alt sammen store omkostninger for virksomhederne. Derfor må hver enkelt bygge- og anlægsvirksomhed nøje vurdere, hvornår de skal byde på en opgave, og hvornår de skal lade være. Det er ressourcekrævende at udarbejde tilbud, så når der bydes, skal det gøres ordenligt, for der bydes for at vinde opgaven. Når virksomhederne vælger ikke at afgive tilbud på en opgave, sker det af følgende årsager: Årsager til manglende tilbud Fravalg sker på grund af entrepriseform 28% Fravalg sker på grund af tidsplanen 49% Fravalg sker på grund af manglende ressourcer til at regne tilbud ud 27% Fravalg sker på grund af manglende ressourcer til at udføre opgaven 61% Fravalg sker på grund af urealistisk pris 38% Fravalg sker på grund af utilstrækkelig garantiramme 7% Fravalg sker på grund af opgavens kompleksitet 28% Andet 12% 0% 25% 50% 75% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 16
Værdikæden/projektstyring Bygge- og anlægsbranchen 2018 En proces for tilvalg og fravalg af opgaver kan være som følgende: Opgave identificeres/kommer ind Indledende gennemgang Er opgaven indenfor den fastlagte strategi? Nej Ja Er opgavegiver/bygherre nogle vi ønsker at arbejde for? Ja Er entrepriseform acceptabel? Nej Nej Opgave fravælges Ja Kan garanti stilles? Nej Opgave fravælges Nej Ja Er risici acceptable? Ja Har opgaven en acceptabel økonomi? Nej Ja Nej Kan risici reduceres til et acceptabel niveau? Ja Nej Nej Er tidsplanen realistisk? Ja Kan de fremskaffes? Nej Har vi de fornødne kompetencer til at udføre opgaven? Ja Ja Har vi de fornødne ressourcer til at gennemføre opgaven? Ja Nej Ja Kan de fremskaffes ved køb/nyansættelse eller gennem underleverandør? Nej Opgave fravælges Ja Bør vi anvende vores ressourcer på andre opgaver i stedet? Opgave fravælges Nej Tilbud udarbejdes med henblik på at vinde opgaven 17
Konsolidering i branchen Bygge- og anlægsbranchen 2018 Virksomhedshandler og generationsskifte i branchen Bygge- og anlægsbranchen har ikke mange deciderede virksomhedshandler set i forhold til andre brancher historisk set, men 22% af virksomhederne står overfor at skulle sælges, overdrages eller afvikles inden for de kommende fem år. Mange hundrede virksomheder står overfor at skulle overdrages inden for kort tid. Overdragelse kan være et salg til tredjemand, overdragelse til medarbejdere, generationsskifte til næste generation eller lukning af virksomheden. Er din virksomhed klar til overdragelse? 52% af virksomhederne som forventes overdraget inden for de kommende fem år, forventes solgt til tredjemand. Når en virksomhed skal sælges til tredjemand, er der som hovedregel et ønske fra ejerkredsen om at opnå den højest mulige pris. Det kan blandt andet opnås ved at gøre virksomheden klar til salg. Salgsmodning: Etablering af en ledergruppe, der kan varetage driften uden den nuværende ejers involvering. Udarbejdelse af budgetter, resultatopgørelse, balance, likviditet og forudsætninger. Økonomiopfølgning, der viser, at virksomheden kan realisere de lagte budgetter. Dokumenteret løbende projektopfølgning, der viser, at projektlederne kan styre de igangværende projekter. Optimering af arbejdskapitalen. Processer/forretningsgange for de væsentligste områder. Orden i juridiske forhold, dvs. underskrevne aftalegrundlag på alle projekter, opdaterede ansættelseskontrakter mv. Opdatering af hjemmeside. Generelt orden i penalhuset, dvs. minimering af juridiske tvister, så få overforfaldne debitorer som muligt, opdatering af anlægskartotek, oprydning på varelageret og i virksomheden generelt. Ingen omkostninger af privat karakter i virksomheden. Ovenstående skal helst være opfyldt før et salg over en så lang periode som muligt, dvs. gerne to-tre år før et eventuelt salg. Værdiansættelse Værdien af en virksomhed er i sidste ende det, som sælger er villig til at sælge for, og den værdi, som køber er villig til at betale - dvs. markedsprisen. Det, man forsøger at værdiansætte, når der udarbejdes en værdiansættelse i forbindelse med salgsmaterialet, er de fremtidige pengestrømme, som virksomheden genererer. Der er flere modeller, som kan bruges til formålet, og som alle teoretisk En salgsproces kan f.eks. se således ud: Indledende overvejelser vedr. salgsproces Udarbejdelse af salgsmateriale Udvælgelse af potentielle købere Forhandling Gennemførelse Analyse af virksomheden Klargøring til salg Udarbejdelse af værdiansættelse Informationsindsamling Udarbejdelse af salgsmateriale Forberedelse af materiale til datarum Identifikation af mulige købere Kontakt til mulige købere Fortrolighedserklæring Indledende forhandlinger Yderligere analyser Vurdering af tilbud Præsentation af virksomheden Forhandlinger Overvejelser om skat og struktur Aftalegrundlag Due dilligence Afsluttende forhandlinger Færdiggørelse af aftalegrundlag Kommunikation til interessenter 18
Konsolidering i branchen Bygge- og anlægsbranchen 2018 burde komme frem til den samme værdi. Det kan f.eks. være en mutipelbaseret model, hvor virksomhedens værdi fastsættes på baggrund af indtjeningen før renter og afskrivninger ganget med en markedsfastsat faktor. Det kan også være en model, hvor de fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres til værdien, de har i dag. For de fleste mindre virksomheder vil der formentlig være tale om en model, hvor der tages udgangspunkt i den bogførte egenkapital, og hvor der så sker tillæg af eventuelle merværdier på virksomhedens aktiver og foretages fradrag for eventuelle manglende forpligtelser som garantiarbejder, manglende hensættelser vedrørende igangværende sager mv. Dertil tillægges en eventuel goodwill. Det er vigtigt at have en realistisk forventning til ens virksomheds værdi. Hvis alle opgaver vindes på licitationsmarkedet fremfor gennem en fast kundekreds, har det normalt en mindre værdi. Et godt navn, særlige kompetencer osv. tillægger alt sammen værdi. Generationsskifte Mange danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen står over for et generationsskifte. 23% af virksomhederne, som ventes overdraget inden for de kommende fem år, forventes generationsskiftet til familiemedlemmer, og 28% af virksomhederne forventes overdraget til medarbejderne. Skal generationsskiftet lykkes, er det vigtigt, at processen foregår så struktureret som muligt. Generationsskifte af en virksomhed er traditionelt en overdragelse af virksomheden fra forældre til et eller flere børn, men kan også bestå i salg til tredjemand, overdragelse til medarbejdere eller andet. Det overordnede formål med generationsskiftet er at sikre virksomhedens videreførelse, men det er også at sikre den ældre generations pension, samtidig med at den næste generation ikke unødigt gældsættes. Der er derfor ofte mange hensyn, der skal tages i en generationsskifteproces, hvorfor processen ofte tager længere tid, end de fleste virksomhedsejere forventer. Generationsskiftet kan opdeles i en hård og i en blød del: Den bløde del 1. Analyse af virksomhedens forretningsmæssige status. 2. Ledelsesmæssige overvejelser: Hvem skal lede virksomheden? 3. Familiemæssige overvejelser: Kan virksomheden overdrages inden for familien? 4. Skal virksomheden sælges? Den hårde del 5. Værdiansættelse af virksomheden. 6. Hvordan finansieres generationsskiftet? 7. Strukturelle overvejelser/modeller inkl. handlingsplan. Langt de fleste virksomhedsejere gennemfører kun et generationsskifte én gang i livet, og der er derfor ofte behov for rådgivning og støtte fra rådgivere eller f.eks. bestyrelsesmedlemmer, der har været igennem processen før. 1. Analyse af virksomhedens forretningsmæssige status Indledningsvist skal der udarbejdes en analyse af virksomheden. Er der overhovedet en virksomhed at foretage et generationsskifte af? Hvor er virksomheden og organisationen i sin livscyklus? Er der opbygget tilstrækkelige kompetencer? Er der fremtidige projekter? osv.? 2. Ledelsesmæssige overvejelser: Hvem skal lede virksomheden? Er næste generation klar til at overtage lederskabet af virksomheden? Forhold som alder, erfaringer, personlig karisma mv. skal være på plads. Personligt netværk i relation til kunder og samarbejdspartnere kan også være vanskeligt at overdrage. 19
Konsolidering i branchen Bygge- og anlægsbranchen 2018 Det kan være en god idé, at den næste generation har opbygget erfaringer og kompetencer i en anden virksomhed, inden man overtager familievirksomheden. Der kan opstå udfordringer i forhold til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, hvis man udelukkende har været junior i virksomheden, og hvis de eneste erfaringer, man har gjort, er i familievirksomheden. Det kan være nødvendigt at indsætte en direktør eller en bestyrelse, som kan hjælpe/sparre med den næste generation for at sikre, at der er tilstrækkelige ledelsesmæssige kompetencer til at føre virksomheden videre. Eksempel på lederevner 1. Vise evne til at forstå virksomhedens situation og problematik (de kritiske faktorer) 2. Kan tolke de ledelsesopgaver, der er en konsekvens heraf. 3. Kan omsætte ledelsesopgaverne til både en kortsigtet og langsigtet handlingsplan med mål og midler. 4. Kan skabe tillid og respekt over for omverdenen, finansieringskilder, kunder og leverandører. 5. Kan kommunikere forståeligt og åbent. 6. Kan afstemme sine ideer internt i relation til kapitalejere og medarbejdere, og eksternt i relation til kreditinstitutter, kunder og leverandører. 7. Kan demonstrere sine personlige synspunkter og vise sit engagement. 8. Kan motivere og udvikle medarbejdere. 3. Familiemæssige overvejelser: Kan virksomheden overdrages inden for familien? Et af de væsentligste elementer i et generationsskifte er, om der er en oplagt kandidat blandt børnene til at overtage virksomheden, eller om der er et barn, der med den fornødne uddannelse/ coaching inden for en overskuelig periode kan blive det. Det er ikke givet, at børnene ønsker at overtage virksomheden og efterfølge den nuværende generation. Det bør overvejes nøje, om det kun er de børn, der har ledelsesposter i virksomheden, der skal have ejerandele, eller om alle børn skal have en ejerandel. Det kan være en overvejelse, at børn, som ikke efterfølgende har ansvar i virksomheden, i videst muligt omfang kompenseres arvemæssigt på anden vis. Det kan være nødvendigt med kompromiser og en indbyrdes forståelse arvingerne imellem, da det sjældent er muligt at opdele værdierne ligeligt og med to streger under fordelingen. 4. Skal virksomheden sælges? Hvis virksomheden ikke overdrages inden for familien eller til en ledende medarbejder, kan man vælge at sælge virksomheden. 5. Værdiansættelse af virksomheden Virksomheden skal som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdi. De tidligere ofte anvendte regler ved generationsskifte - de såkaldte formueskattekursregler - er afskaffet. 6. Hvordan finansieres generationsskiftet? Sælger bør som hovedregel frigøres fra sikkerheder og kautioner, hvilket dog ikke altid er muligt. Der kan blandt andet være behov for en kaution fra den ældre generation over for bankfinansieringen. Finansieringsmulighederne er afhængige af den nuværende ejers behov for likviditet; dvs. at det kræver et overblik over sælgers private midler, pensionsmidler, skatter og afgifter i forbindelse med generationsskiftet samt forventninger til levealder og forventet levestandard. Såfremt den ældre generation har tilstrækkelig likviditet til alderdommen, kan virksomheden eventuelt gives som gave eller arveforskud. Hvis der er øvrige arvinger, som skal kompenseres, stiger behovet for finansiering fra virksomheden. Det skal nøje overvejes, hvor meget rentebærende gæld virksomheden kan bære, når der henses til, at driften skal kunne finansiere renter og afdrag. Der kan være flere måder at fremskaffe finansieringen på, f.eks. gennem ekstern bankfinansiering, optagelse af realkreditgæld i eventuelle ejendomme eller gældsbrevsfinansiering fra den ældre generation. En god planlægning af generationsskiftet kan bidrage til at lette finansieringsbyrden. Dels kan der opspares likviditet i virksomheden, dels er der muligvis optimeringsmuligheder i virksomheden, ligesom der muligvis kan optimeres i forhold til de skatter og afgifter, der skal betales. 7. Strukturelle overvejelser/modeller inkl. handlingsplan Det kan være nødvendigt eller en fordel at foretage en omstrukturering af virksomheden, inden generationsskiftet gennemføres. Der kan være en ejendom, som skal udskilles, en 20
aktieombytning, omdannelse af virksomheden fra en personlig virksomhed til selskab mv. Om der skal foretages en omstrukturering, beror på en konkret vurdering. Det, som gør sig gældende, er dog, at en eventuel omstrukturering kan tage tid at gennemføre afhængigt af, hvor kompleks den er, og hvor mange trin der skal foretages. Et generationsskifte kan være en lang og kompliceret proces. Det er derfor vigtigt at lave en god handlingsplan med deadlines og ansvarlige personer for at holde styr på processen. Det er dog også essentielt at sikre fremdrift samt at overholde vigtige tidsfrister i forhold til kunder, leverandører, registreringstidspunkter mv. Forberedelse i god tid er vigtig for virksomheden og for personkredsen omkring virksomheden. Vi henviser i øvrigt til: www2.deloitte.com/content/dam/deloitte/dk/documents/tax/ Generationsskiftebog.pdf Nedtrapning af gaveafgiften Den almindelige afgiftssats ved gave og arv er 15%. Der kan i 2018 gives 64.300 kr. i gave uden afgift til børn og stedbørn. Ved overdragelse af en virksomhed som gave er afgiften reduceret til 7% i 2018, 6% i 2019 og 5% i 2020 og fremover. Reduktionen af gaveafgiften gælder kun aktive virksomheder og ikke pengetanke (selskaber, der kun ejer likvider, værdipapirer, ejendomme mv.). 21
Forventninger til fremtiden Bygge- og anlægsbranchen 2018 Forventninger til fremtiden Der er fremgang i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen samlet set. Det har der været i de sidste fem år, men der er ikke noget, der tyder på, at det ikke fortsætter i de kommende år. 2010 2011 2012 2013 2018 S 2019 S Nybyggeri 30.100 33.500 33.000 33.100 33.200 35.600 39.300 42.500 45.000 47.000 Reparation 53.900 55.200 54.300 55.000 58.600 59.200 59.900 60.200 61.000 62.500 Anlæg 18.000 19.100 19.300 18.100 17.700 19.300 20.500 21.000 21.500 20.000 Andet arbejde 4.800 4.400 3.800 4.200 5.000 6.000 7.100 7.200 7.500 8.000 Kontorarbejde 24.100 23.600 23.300 23.700 24.600 25.500 25.400 26.100 26.500 27.000 Ikke på arbejde* 12.300 10.000 10.900 10.200 9.200 9.700 9.400 9.500 10.000 10.000 I alt 143.200 145.900 144.600 144.400 148.400 155.500 161.700 166.500 171.500 174.500 Kilde: Dansk Byggeris konjukturanalyse Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen er der 171.633 beskæftigede ved udgangen af andet kvartal af 2018, hvilket er på niveau med Dansk Byggeris forventede niveau. Det er primært nybyggeriet, der er i fremgang, hvorimod anlæg er gået tilbage set i forhold til 2016. Både erhvervsbyggeriet og opførelsen af boliger er i fremgang. I 2018 forventes 29.000 boliger påbegyndt og i 2019 forventes 30.000 boliger påbegyndt. Der er igangsat mange projekter, men der er for dele af branchen også behov for agtpågivenhed. En del af de store anlægsprojekter er ved at være afsluttet, og der er mange indikationer på, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. 54% af virksomhederne forventer en øget aktivitet i det kommende år set i forhold til sidste år. 33% af virksomhederne forventer en uændret aktivitet, og kun 9% af virksomhederne forventer at få mindre at lave i det kommende år. Forventningerne til 2018 er lidt mere positive, end forventningerne var til 2017, men de Udvikling i aktiviteten (i procent) 35 30 25 20 15 10 5 0 Stigning på >20% Stigning på 10-20% Stigning på 1-10% Uændret Forventninger til det forgangne år Forventninger til det kommende år Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 Fald på 1-10% Fald på 10-20% Fald >20% Ved ikke Realiseret i det forgangne år 22
Forventninger til fremtiden Bygge- og anlægsbranchen 2018 er samtidig lidt lavere, end de realiserede tal for 2017. 60% af virksomhederne realiserede en højere aktivitet end forventet. Forventningerne virker således realistiske. Udvikling i indtjeningen (i procent) 40 Forventningerne til indtjeningen er også positive. 58% af virksomhederne forventer en forbedret indtjening i det kommende år, og kun 8% forventer et fald i indtjeningen. 52% af virksomhederne i analysen realiserede en fremgang i indtjeningen i det forgangne år, hvilket var på niveau med forventningerne ved indgangen til året. De største udfordringer i forhold til en forbedret indtjening er mangel på kvalificeret arbejdskraft og den generelle konkurrence. 48% af virksomhederne forventer, at de vil mangle kvalificeret arbejdskraft i det kommende år, hvilket er på samme niveau som sidste år, hvor det var 51%. 23% forventer, at den største udfordring vil være den generelle konkurrence. 30 20 10 0 Stigning på >20% Stigning på 10-20% Stigning på 1-10% Uændret Forventninger til det forgangne år Forventninger til det kommende år Fald på 1-10% Fald på 10-20% Fald >20% Ved ikke Realiseret i det forgangne år Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 Hvad er den største udfordring for din virksomhed i det kommende år? Finansiering 6% Mangel på kvalificeret arbejdskraft 48% For mange opgaver 10% Hård konkurrence generelt 23% Garantiramme Konkurrence fra udenlandske håndværkere Mangel på opgaver Andet 2% 3% 4% 4% 0% 25% 50% 75% 100% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen til Dansk Byggeris medlemmer jf. s. 34 23
24 Analyse af de 6 underbrancher
25
Anlægsentreprenørerne Bygge- og anlægsbranchen 2018 Anlægsentreprenørerne Anlægsentreprenørerne havde et godt år målt på indtjeningen pr. medarbejder, der steg fra 81 t.kr. i 2016 til 93 t.kr. i 2017. Især de små anlægsentreprenørvirksomheder med fem til ti ansatte har haft en væsentlig vækst i indtjeningen pr. medarbejder, hvorimod virksomheder med 11-25 ansatte har haft faldende indtjening i 2017. Det er fortsat de mellemstore anlægsentreprenører med 51-100 ansatte, der har den laveste indtjening pr. medarbejder, selvom de har haft en betydelig fremgang i 2017. Det skyldes, at de er for store til de små opgaver, men for små til de store anlægsprojekter. De bliver derfor klemt fra begge sider, med mindre de formår at specialisere sig. Anlægsentreprenørerne er den underbranche, som har det laveste afkast af den investerede kapital, der i gennemsnit udgør 10%. Det skyldes, at anlægsentreprenørerne har store investeringer i maskiner, men at de ikke har en væsentlig højere indtjening end de øvrige underbrancher. De mindste virksomheder med 5-10 ansatte har et afkast af den investerede kapital på 32%, mens virksomheder med 11-25 ansatte har et afkast på 21% af den investerede kapital. For disse to størrelser af virksomheder, er finansielle leasingkontrakter ikke indregnet i balancen, hvilket ellers er tilfældet for de større virksomheder. Anlægsentreprenørernes soliditet stiger en smule efter at have været svagt faldende i de seneste to år og udgør 32% i 2017. Anlægsentreprenørerne er samtidig den underbranche i byggeog anlægsanalysen, der har den laveste soliditetsgrad. 8% af anlægsentreprenørerne er i farezonen for at gå konkurs, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Det skyldes primært de mellemstore virksomheder, der har en lav indtjening. Det forventes, at anlægsentreprenørerne vil have en faldende aktivitet i 2018 og 2019, da mange af de store anlægsprojekter er afsluttet. Den høje aktivitet i branchen som helhed har kun begrænset effekt for anlægsentreprenørerne, da anlægsarbejderne kun udgør en begrænset andel, når der opføres nybyggeri. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Anlægsentreprenører Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Anlægsentreprenører 160.000 60% 140.000 120.000 100.000 80.000 50% 40% 30% 60.000 40.000 20.000 0 20% 10% 0% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Anlægsentreprenører Branchens sundhed Anlægsentreprenører - 2017 Branchens sundhed Anlægsentreprenører - 2016 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Soliditet >15% <15% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 24% 64% 8% 4% Soliditet <15% >15% 25% 62% 8% 5% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 26
Byggeentreprenørerne Bygge- og anlægsbranchen 2018 Byggeentreprenørerne Byggeentreprenørerne har igen i 2017 haft en høj indtjening pr. medarbejder med 120 t.kr. pr. ansat. Virksomhederne med under 50 ansatte har den højeste indtjening. Der er en andel af styringsentreprenører med få egne håndværkere blandt disse virksomheder. Virksomhederne med 51-100 ansatte har den laveste indtjening pr. ansat med 93 t.kr. i 2017, men det er også disse virksomheder, der har oplevet det største fald fra 133 t.kr. i 2016. Kendetegnet fra byggeentreprenørerne i forhold til øvrige underbrancher er, at mange virksomheder i højere grad anvender underentreprenører fremfor eksempelvis, murer-, tømrer- og malervirksomheder. Afkastet af den investerede kapital udgør 20% i 2017, hvilket er et mindre fald i forhold til 2016. Det er de mindste og de mellemstore virksomheder, der opnår det højeste afkast. Blandt byggeentreprenørerne afviger soliditetsgraden ikke væsentligt mellem de forskellige størrelser virksomheder. Byggeentreprenørerne med 11-25 ansatte har en soliditetsgrad på 38%, hvor de mindre og største byggeentreprenører har en soliditetsgrad på 30%. Soliditetsgraden er for den gennemsnitlige virksomhed stort set uændret i 2017 i forhold til 2016. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Byggeentreprenører Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Byggeentreprenører 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 45% 40% 35% 30% 25% 0 20% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Byggeentreprenører Branchens sundhed Byggeentreprenører - 2017 Branchens sundhed Byggeentreprenører - 2016 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Soliditet >15% <15% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 22% 62% 10% 6% Soliditet <15% >15% 24% 60% 9% 7% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 27
Murerne Bygge- og anlægsbranchen 2018 Murerne Den gennemsnitlige indtjening pr. ansat hos murervirksomhederne er steget fra ca. 48 t.kr. pr. ansat i 2016 til ca. 51 t.kr. pr. ansat i 2017. De mellemstore virksomheder med 26-50 ansatte har den højeste indtjening pr. ansat med 69 t.kr. pr. ansat i 2017 i forhold til 53 t.kr. i 2016. Det er kun de mindste virksomheder, der oplever en mindre tilbagegang i 2017. Murervirksomhederne har i 2016 realiseret en generel positiv udvikling i afkastet af den investerede kapital. Der er sammenhæng mellem udviklingen i det primære resultat pr. ansat og udviklingen i afkastet af den investerede kapital, og alle størrelser af murervirksomheder har realiseret vækst i afkastet hos murerne. Denne tætte sammenhæng til udviklingen i det primære resultat pr. ansat viser, at murervirksomhederne ikke har store udsving i pengebindingen i arbejdskapital mv. i samme omfang som de øvrige underbrancher. Der er i 2017 fremgang for den gennemsnitlige soliditetsgrad hos murerne, som er gået fra ca. 34% i 2016 til ca. 35% i 2017. Særligt de største murervirksomheder har haft en positiv udvikling i soliditetsgraden. 12% af murervirksomhederne er i forhøjet risiko for konkurs, hvilket er den højeste andel blandt underbrancherne i den samlede bygge- og anlægsbranche. Det er primært en høj andel af virksomheder med en lav soliditetsgrad, der er årsagen til den store andel i denne gruppe. Men der er dog stadig tale om en fremgang i forhold til 2016, hvor det var 15%. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Murere Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Murere 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 50+ ansatte Gennemsnit 41% 39% 37% 35% 33% 31% 29% 27% 25% 50+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Murere Branchens sundhed Murere - 2017 Branchens sundhed Murere - 2016 35% 30% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 25% >15% 25% 58% >15% 26% 51% 20% 15% Soliditet <15% 12% 5% Soliditet <15% 15% 8% 50+ ansatte Gennemsnit Antallet af murervirksomheder med mere end 50 ansatte er begrænset, hvorfor virksomheder med mere end 50 ansatte er samlet i én gruppe. 28
Tømrerne Bygge- og anlægsbranchen 2018 Tømrerne Indtjeningen i tømrerbranchen udgør 60 t.kr. i 2017, hvilket er et lille fald i forhold til 2016 og en svag forbedring i forholdt til sidste år. De mindste virksomheder har haft en mindre stigning på 8 t.kr. pr. ansat, mens de største virksomheder har oplevet en mindre tilbagegang i forhold til 2016 fra 55 t.kr. pr. ansat i 2016 til 52 t.kr. pr. ansat i 2017. Særligt virksomhederne med 11-25 ansatte har oplevet et væsentligt fald i indtjeningen fra 66 t.kr. i 2016 til 60 t.kr. i 2017. Afkastet af den investerede kapital er faldet fra 29% i 2016 til 28% i 2017. De største tømrervirksomheder med mere end 50 ansatte har et afkast af den investerede kapital på 25% i 2017. Afkastet kan primært henføres en lavere binding i investeret kapital. virksomhederne ikke har behov for samme investeringsniveau i materiel som eksempelvis anlægsentreprenørerne. Så selv om indtjeningen pr. ansat er lavere sammenlignet med anlægs- og byggeentreprenører, er afkastet af den investerede kapital højere. Soliditetsgraden er stort set uændret i forhold til 2016 og ligger i 2017 på et gennemsnitligt niveau på 32%. De mindre tømrervirksomheder har de bedste soliditetsgrader. Der var også 11 % i farezonen generelt. 11% af tømrervirksomhederne har et så lavt afkast af den investerede kapital og lav soliditetsgrad, at det er faretruende for virksomhedens overlevelse. Normalt er afkastet højere end i de øvrige underbrancher i bygge- og anlægsbranchen. Det skyldes primært, at tømrer- Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Tømrere Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Tømrere 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 37% 35% 33% 31% 29% 27% 25% 50+ ansatte Gennemsnit 50+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Tømrere Branchens sundhed Tømrere - 2017 Branchens sundhed Tømrere - 2016 45% 40% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 35% 30% >15% 23% 59% >15% 22% 58% 25% 20% 15% Soliditet <15% 11% 7% Soliditet <15% 13% 7% 50+ ansatte Gennemsnit 29
30
31
Malerne Bygge- og anlægsbranchen 2018 Malerne Det primære resultat pr. ansat udgør 39 t.kr. i 2017 i forhold til 37 t.kr. i 2016. De mindste virksomheder har den højeste indtjening pr. ansat med 46 t.kr. pr. ansat, hvilket skyldes, at de mindste virksomheder har de laveste kapacitetsomkostninger. Malerne har fortsat den laveste indtjening pr. ansat. Afkastet af den investerede kapital har for malerbranchen været svagt stigende i 2017, hvor det udgør 35% i forhold til 34% i 2016. De mellemstore virksomheder har faldende afkast af den investerede kapital, men det er de mindste virksomheder, der har den højeste investerede kapital med 42%. Malernes investerede kapital er for langt de fleste virksomheder lav. Soliditetsgraden udgør 35% i 2017, hvilket er uændret i forhold til 2016. De største virksomheder har en soliditetsgrad på 30% i 2017, mens de mindste virksomheder har en soliditetsgrad på 38%, og virksomheder med 11-25 ansatte har en soliditetsgrad på 39%. 12% af malervirksomhederne har en forøget risiko for en konkurs. Det er en stigning i forhold til 2016, hvor 11% havde en forøget risiko for konkurs. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Malere Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Malere 50.000 41% 40.000 30.000 39% 37% 35% 20.000 10.000 33% 31% 29% 0 5-10 ansatte 11-25 ansatte 27% 25% 25+ ansatte Gennemsnit 5-10 ansatte 11-25 ansatte 25+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Malere Branchens sundhed Malere - 2017 Branchens sundhed Malere - 2016 45% 40% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 35% 30% 25% >15% 24% 59% >15% 31% 52% 20% 15% 10% 5% Soliditet <15% 12% 5% Soliditet <15% 11% 6% 0% 5-10 ansatte 11-25 ansatte 25+ ansatte Gennemsnit 32
Beton Bygge- og anlægsbranchen 2018 Beton Den positive udvikling siden 2014 er fortsat i 2017. Indtjeningen i betonbranchen er gennemsnitligt steget fra 124 t.kr. i 2016 til 164 t.kr., hvilket er et meget højt historisk niveau. Betonbranchen er den underbranche, der har den højeste gennemsnitlige indtjening pr. ansat. Tidligere var branchen domineret af bygningsentreprenørerne på området. Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen har medført kraftig stigning i omsætningen i betonbranchen. Betonbranchen er kendetegnet ved et lille antal store virksomheder, mens den resterende bygge- og anlægsbranche er kendetegnet ved mange mindre virksomheder. Betonvirksomhederne med 11-25 ansatte har den højeste indtjening pr. ansat på 179 t.kr. i 2017. Men både virksomheder med 51-100 ansatte og 100+ ansatte har også oplevet en positiv fremgang i indtjeningen i 2017, dog med resultater pr. ansat på henholdsvis 171 t.kr og 164 t.kr. De mindste virksomheder og virksomheder med 26-50 ansatte har haft en væsentlig tilbagegang i indtjeningen. Ser man på afkastet af investerede kapital, er det særligt virksomhederne med mere end 100 ansatte, der har haft en markant stigning fra 18% i 2016 til 36% i 2017, hvilket er en betydelig vækst. De største virksomheder har formået at øge indtjeningen og reducere den investerede kapital på samme tid. Soliditeten i betonbranchen har historisk været på et meget højt niveau sammenlignet med øvrige underbrancher til bygge- og anlægsbranchen. Den gennemsnitlige soliditet er på 41% i 2017, hvilket fortsat er højt. Der er dog fortsat forholdsvis stor spredning i soliditeten virksomhedsstørrelser imellem, hvor betonvirksomheder med 26-50 ansatte ligger lavest. De høje soliditetsgrader skal samtidig ses i lyset af virksomhedernes store investeringer i produktion og materiel, der øger balancesummen og dermed oftest presser soliditeten ned. Det er kun 8% af betonvirksomhederne, der har forøget risiko for konkurs. Det lave niveau hænger sammen med den generelt høje soliditet i branchens virksomheder og virksomhedernes evne til at skabe høje resultater. Betonbranchen vil derfor ikke være så konkursfølsom over for en kortere lavkonjunktur. Primært resultat pr. ansatte (gns.) - virksomhedsstørrelse Beton Soliditetsgrad (gns.) - virksomhedsstørrelse Beton 200.000 150.000 60% 50% 40% 100.000 50.000 30% 20% 10% 0 0% 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (gns.) - virksomhedsstørrelse Beton Branchens sundhed Beton - 2017 Branchens sundhed Beton - 2016 40% 30% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital <10% >10% <10% >10% 20% 10% >15% 15% 77% >15% 19% 73% 0% Soliditet Soliditet 51-100 ansatte 100+ ansatte Gennemsnit <15% 8% 0% <15% 6% 2% Analysen er udarbejdet på grundlag af økonomiske offentligt tilgængelige regnskabstal for i alt 53 virksomheder, der er fordelt på fire størrelseskategorier. Antallet af virksomheder i hver størrelsesgruppe er meget begrænset, så vi gør derfor opmærksom på, at enkelte virksomheder kan have stor indflydelse på resultaterne i analysen for de enkelte størrelsesgrupper. 33
Grundlag for analysen Bygge- og anlægsbranchen 2018 Grundlag for analysen Analysen er udarbejdet af Deloittes branchegruppe for byggeog anlægsbranchen i samarbejde med erhvervsorganisationen Dansk Byggeri. Analysen er gennemført i juli og august 2018. Rådgivende virksomheder Udførende byggevirksomheder Materialeproducenter Producenter af maskiner og værktøjer Handel med materialer og værktøjer Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. primært tømrere, murere, malere, entreprenører, betonproducenter, og ikke de øvrige virksomheder i værdikæden. Analysen omfatter 3.385 virksomheder og bygger på de seneste fire års nøgletal og resultater i branchen. Vi har udarbejdet en samlet analyse, som også er opdelt på underbrancher. Disse finder du i den sidste del af denne rapport. Til forskel fra sidste års analyse er nøgletalsberegningerne af gennemsnitsnøgletal i 2018-analysen ændret fra simple gennemsnit til vægtede gennemsnit. Dette års nøgletalsanalyse baserer sig desuden på et ekstra analyseår, hvilket giver et mere retvisende billede af tendenserne. Nøgletalsberegninger baseret på omsætningstal afspejler kun udviklingen for de virksomheder, der oplyser omsætning. For at maksimere størrelsen på populationen er konkursramte virksomheder også medtaget i deres respektive aktive regnskabsår. Datagrundlaget bliver hvert år udsat for datarevidering, og resultaterne kan derfor afvige en smule fra år til år. Analysen er derfor mest velegnet som et overbliksbillede af den øjeblikkelige branchesituation, samt hvordan vi på nuværende tidspunkt vurderer branchen historisk. Vi har anvendt data fra virksomhedernes seneste årsregnskaber og suppleret med andre offentligt tilgængelige oplysninger om branchen og de enkelte virksomheder. Populationen i årets analyse er på niveau med sidste år, og vi arbejder løbende på at skabe det bedst mulige grundlag for analysen som muligt. Da vi som revisorer og rådgivere dagligt er i kontakt med et stort antal virksomheder i byggeriet, har vi også trukket på viden internt i Deloitte og hos Dansk Byggeri. Vi har talt med nøglepersoner og organisationer i branchen og har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Dansk Byggeris medlemmer om forventninger til den fremtidige udvikling i aktivitet, struktur, finansiering mv. 608 respondenter svarede på undersøgelsen, svarende til ca. 12%. Respondenterne er repræsentativt fordelt på landets regioner og på de forskellige underbrancher i analysen. Bygge- og anlægsbranchen består af tre grupper: Rådgivende virksomheder (arkitekter og ingeniører), producenter af byggematerialer samt udførende byggevirksomheder (entreprenører og håndværksvirksomheder). Med til branchen hører også handel med byggematerialer og værktøjer samt producenter af maskiner og værktøj. De rådgivende virksomheder udgør ca. en fjerdedel af byggeriets samlede omsætning på ca. 250 mia. kr., mens de udførende virksomheder udgør ca. halvdelen af den samlede omsætning. De udførende virksomheder er karakteriseret ved få store virksomheder, mens den store andel af små virksomheder står for en væsentlig del af den samlede omsætning. Målt på omsætning har de udførende virksomheder den største andel af det enkelte byggeprojekt. Denne analyse omfatter alene udførende virksomheder samt betonproducenter. De 3.385 virksomheder i analysen er fordelt på forskellige underbrancher. Fordelingen er foretaget ud fra de branchekoder, som virksomhederne selv har registreret. Antal virksomheder 51-100 ansatte 100+ ansatte Total Anlægsentreprenører 115 93 39 24 25 296 Beton 17 12 4 14 15 62 Byggeentreprenører 369 233 117 66 44 829 Malere 231 114 49 10 1 405 Murere 310 136 36 13 3 498 Tømrere 778 347 121 33 16 1.295 Total 1.820 935 366 160 104 3.385 34
35
Deloittes branchegruppe Bygge- og anlægsbranchen 2018 Deloittes branchegruppe Branchegruppen består af et tværfagligt team af revisorer og rådgivere med viden og indsigt i bygge- og anlægsbranchen. Branchegruppens medlemmer betjener dagligt en lang række virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Vores viden og indsigt i byggeriets vilkår vokser derfor dag for dag. Analysen er udarbejdet af: Når det gælder fagområder, fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, it-løsninger, skat og moms vedrørende køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Da vi i det daglige arbejder tæt sammen med byggeog anlægsvirksomheder, er vi i stand til at forstå de udfordringer, som virksomhederne står over for. Og vi kan se de muligheder og løsninger, som kan være med til at gøre en forskel for såvel den enkelte virksomhed som for branchen som helhed. Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi til enhver opgave lille som stor. Thomas Frommelt tfrommelt@deloitte.dk +45 24 23 83 04 Weidekampsgade 6 2300 København S 36
Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen 2018 Dansk Byggeri Dansk Byggeri er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i bygge- og anlægsprocessen. Analysen er udarbejdet af: Dansk Byggeris vigtigste opgave er at sikre, at medlemmerne får de bedst mulige vilkår til at drive virksomhed. Det gør vi ved at sikre konkurrencedygtige overenskomster, yde rådgivning, øve politisk indflydelse og ved at deltage i den politiske debat. Dansk Byggeri deltager aktivt i dialogen om, hvordan rammebetingelserne for byggeri, anlæg og byggeindustri skal være i de kommende år. Desuden er vi med til at påvirke branchens vilkår gennem vores arbejde i råd, nævn og udvalg. Regioner Dansk Byggeri har en regional struktur med 10 regioner, som har hver sin bestyrelse, der varetager medlemsvirksomhedernes regionale og lokale interesser inden for erhvervs-, beskæftigelsesog uddannelsespolitik. De overordnede rammer for arbejdet i regionerne fastlægges af Dansk Byggeris bestyrelse. Sektioner Dansk Byggeri har 29 sektioner med egne vedtægter, egne bestyrelser og egen økonomi. Sektionerne sekretariatsbetjenes af Dansk Byggeri. Sektionerne varetager virksomhedernes faglige og branchemæssige interesser, og deres aktiviteter understøtter Dansk Byggeris overordnede mål. Sektionerne er et vigtigt aktiv for Dansk Byggeri særligt i forhold til at skabe synlighed, nærhed og identitet over for medlemsvirksomhederne. Dansk Byggeris mål er: Politisk indflydelse på byggeerhvervets rammebetingelser Torben Liborius tli@danskbyggeri.dk +45 72 16 01 06 Nørre Voldgade 106 1358 København K Andreas Fernstrøm afe@danskbyggeri.dk +45 72 16 01 44 Nørre Voldgade 106 1358 København K Synlighed for bygge- og anlægserhvervet og erhvervets samfundsbidrag Oplevelse af nærhed og identitet i forholdet mellem virksomheder og Dansk Byggeri Professionel medlemsservice 37
Anvendte hoved- og nøgletal Bygge- og anlægsbranchen 2018 Anvendte hoved- og nøgletal Investeret kapital = [Samlede aktiver] - [Værdipapirer] - [Likvide midler] - [Pensioner] - [Leverandørgæld] - [Igangværende arbejder, a conto] - [Anden gæld] - [Periodeafgrænsningsposter (aktiver)] - [Anden kortfristet gæld] Afkast af investeret kapital = [Primært resultat] / [Investeret kapital] Primært resultat pr. ansat = [Primært resultat] / [Ansatte] Omsætningshastighed for investeret kapital = [Nettoomsætning] / [Investeret kapital] Arbejdskapital = [Omsætningsaktiver] - [Kortfristet gæld] Finansielle aktiver = [Andre finansielle aktiver] + [Finansielle anlægsaktiver] + [Værdipapirer] + [Likvide midler] Finansielle forpligtelser = [Pensioner] + [Andre hensættelser] + [Hensættelser] + [Ansvarlig lånekapital] + [Langfristet gæld til kreditinstitutter] + [Langfristet bankgæld] + [Anden langfristet gæld] + [Langfristet gæld] + [Kortfristet gæld til kreditinstitutter] + [Kortfristet bankgæld] Egenkapitalens forrentning = [Primært resultat] / [Egenkapital] Reel gæld = [Investeret kapital] - [Egenkapital] Finansiel gearing = [Investeret kapital] / [Egenkapital] Likviditetsgrad = [Omsætningsaktiver] / [Kortfristet gæld] Overskudsgrad = [Primært resultat] / [Nettoomsætning] Soliditetsgrad = [Egenkapital] / [Samlede aktiver] 38
Kontaktpersoner Bygge- og anlægsbranchen 2018 Kontaktpersoner Thomas Frommelt Revision, København tfrommelt@deloitte.dk +45 24 23 83 04 Torben Skov Revision, København tskov@deloitte.dk +45 40 80 36 02 Per Krause Therkelsen Revision, Odense ptherkelsen@deloitte.dk +45 21 21 46 47 Lars B. Nielsen Revision, Kolding larnielsen@deloitte.dk +45 30 70 37 28 Ole M. Lauritzen Skat, Kolding olaritzen@deloitte.dk +45 23 60 60 03 Peder Østergaard Revision, Aarhus peoestergaard@deloitte.dk +45 61 67 56 76 Chris B Bindslev Revision, Aars cbindslev@deloitte.dk +45 30 93 54 59 Mette M. Melchiors Revision, Aarhus mmelchiors@deloitte.dk +45 60 14 50 75 Allan T. Pedersen Revision, Kolding alpedersen@deloitte.dk +45 30 93 41 89 René Andersen Revision, København reandernsen@deloitte.dk +45 51 21 49 02 Bo Odgaard Revision, Silkeborg bodgaard@deloitte.dk +45 30 35 66 39 Susanne Holst Skat, Aarhus suholst@deloitte.dk +45 31 32 88 04 Kasper Munk Revision, Aarhus kmunk@deloitte.dk +45 30 93 56 91 Jacob Nørmark Revision, Aarhus jnoermark@deloitte.dk +45 30 35 16 99 Nicolaj Haarup Revision, Silkeborg nhaarup@deloitte.dk +45 22 82 88 13 Mikael Grosbøl Revision, Esbjerg mgrosboel@deloitte.dk +45 30 93 46 81 Peter Nørrevang Revision, Aalborg kmunk@deloitte.dk +45 30 93 56 91 Jakob Olesen Revision, Aalborg jaolesen@deloitte.dk +45 30 93 56 74 39
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 264.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL, der også betegnes Deloitte Global, leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer. 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.