EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima- og Energiministeriet Oplæg i TØF, 27. januar 2009
EU s klima- og energipakke leverer: 20% drivhusgasreduktion i 2020 ift. 1990 (proces for step-up til 30%, som led i global aftale). 20% vedvarende energi i 2020. Det Europæiske Råd udstikker målene i marts 2007. EU Kommissionen fremlægger forslagene i januar 2008. Rådet og Europaparlamentet vedtager pakken i december 2008.
Klima- og energipakkens fire retsakter: Revision af kvotedirektivet (ETS) Beslutning om CO2 reduktion i ikkekvoteomfattede sektorer (non-ets) VE-direktiv Direktiv om CO2-opsamling og deponering (CCS)
EU s CO2-kvotesystem (ETS) Formålet er at reducere CO2-udledningen fra de emissionstunge/kvotebelagte sektorer (energi, industri og offshore) i EU. Årlig kvote bestemmer, hvor meget CO2 der må udledes. Over 10.000 virksomheder i EU omfattet. Udleder virksomhederne mere CO2 end de tildelte kvoter, skal de købe flere kvoter. Vælger de at reducere udledningen, kan evt. overskydende kvoter sælges. Kvoteomfattede virksomheder har desuden mulighed for at købe kreditter fra JI/CDM projekter i udlandet op til visse andele. Handlen med kvoter sikrer, at reduktionerne af udledningen opnås, der hvor det er billigst.
Revision af kvotesystemet 2013-2020 Central fastsættelse af kvoten i EU-27. Reduktion på 21% i 2020 ift. 2005. 100 % auktionering af kvoter til elsektoren. Gratis tildeling af kvoter til industrien udfases frem mod 2027. Dog gratis kvoter til konkurrenceudsatte sektorer. Begrænset adgang til JI/CDM kreditter.
Luftfart i kvotesystemet fra 2012 Alle afgange og landinger i EU. Også selskaber fra tredjelande. Kvotemængde i 2013-2020: 95% af sektorens årlige udledning af CO2 i perioden 2004-06. Fra 2012 tildeles 85% af kvoterne gratis. 15% auktioneres. Mulighed for at benytte JI/CDM kreditter. Kan købe kvoter af andre industrier under kvotesystemet.
Beslutningen om non-ets sektorerne Transport, landbrug, affald samt let industri EU -10% / DK -20% i 2020 ift. 2005 Lineært årligt stigende reduktionsmål fra 2013 til 2020 målet. Fleksibilitet i national implementering, bl.a.: JI/CDM kreditter (årligt max 3-4 % af de samlede emissioner i 2005). Rettigheder til at benytte JI/CDM kreditter kan handles mellem EU landene og gemmes til senere år. Handel med udledningsrettigheder. Men sanktionering ved overtrædelse af årlige mål.
Implementering af dansk 20 pct. reduktionsmål National opgave at planlægge non-ets indsatsen. Tiltag i forskellige sektorer (landbrug, transport, etc.) Dog også indirekte bidrag via EU regulering, f.eks.: CO2-emissioner fra nye personbiler (dec. 2008) Dæk med lav rullemodstand
VE-Direktivet Bindende nationale mål for vedvarende energi (VE) (EU 20%, DK 30%) Handel med VE-beviser Bindende mål for VE i transportsektoren (10 %) Biobrændstoffer og elbiler
Men hvad med skibsfarten? Skibsfart drivhusgasemissioner ikke pt. begrænset af international regulering (hverken Kyoto eller EU). For skibsfart mest hensigtsmæssigt med et globalt system. Kan reguleres i IMO og/eller inkluderes i post-2012 UNFCCC klimaaftale. Hvis ikke IMO eller UNFCCC aftale der dækker skibsfart inden 31. dec. 2011, skal EU Kommissionen fremlægge forslag til håndtering i EU regi fra 2013.
Opsummering TRANSPORT: Luftfart inkluderet i kvotehandelssystemet fra 2012. Landtransport omfattet af nationale reduktionsforpligtelser for sektorerne udenfor kvotehandelsystemet (non-ets). Skibsfart hvis ikke IMO eller UNFCCC aftale inden 31. dec. 2011, skal EU Kommissionen fremlægge forslag til håndtering i EU regi. EU MÅL: Begrænse global temperaturstigninger til 2 C. 20% i 2020 ift. 1990 - unilateralt. Leveret med klima- og energipakken. 30% i 2020 - som led i en international aftale. Proces fastlagt i klima- og energipakken. 60% 80% i 2050 (globale emissioner skal mindst halveres i 2050).