Til pårørende ved dødsfald Medicinsk afdeling 1
Indhold Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Oplysninger om sygdomsforløb og dødsårsag... 4 Dødsattesten... 5 Obduktion... 5 Retslægelig undersøgelse... 6 Bisættelse eller begravelse... 7 Ejendele på sygehuset... 7 Dødsboet... 8 Økonomi og forsikringer... 8 Tiden efter dødsfaldet... 8 Hvordan kommer man igennem det...10 Socialrådgiver...11 Psykologhjælp...11 Sygehuspræst...11 Retshjælp...11 Skifteretsadresser i Region Nordjylland...11 2
Forord Sygehus Himmerland har udgivet denne pjece med det formål at give svar på nogle af de spørgsmål, som kan være aktuelle for pårørende ved dødsfald. Du er naturligvis velkommen til at spørge sygehusets personale, hvis der er noget, du ikke har fået tilstrækkeligt belyst i pjecen. Sygehusets personale vil altid kunne hjælpe dig - eventuelt ved at formidle kontakt til relevante personer. 3
Ved dødens indtræden I langt de fleste tilfælde vil et menneske blive erklæret for død ved det såkaldte hjertedødskriterium. Det betyder, at døden konstateres ved, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen, og at vejrtrækningen er standset. I meget få tilfælde er det hjernen, der først holder op med at fungere og ikke kan bringes i funktion igen. Nå døden er konstateret, flyttes afdøde til en 6-timers stue og efterfølgende til sygehusets kapel. Oplysninger om sygdomsforløb og dødsårsag Når en patient dør på sygehuset, har afdødes nærmeste pårørende ret til at få information om sygdomsforløbet og dødsårsagen, med mindre det må antages at stride imod afdødes ønske. Såfremt det ønskes, vil det som regel være muligt for de nærmeste pårørende at få udleveret en kopi af afdødes journal. Senest to hverdage efter dødsfaldet skal det anmeldes til begravelsesmyndigheden/sognepræsten, i det sogn hvor afdøde havde bopæl - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Anmeldelsen skal ske på en særlig dødsanmeldelsesblanket, som afleveres til begravelsesmyndigheden/sognepræsten. Anmeldelsen tjener samtidig som en anmodning om begravelse eller ligbrænding. Hvis du får et bedemandsfirma til at ordne de praktiske forhold omkring bisættelsen/begravelsen, kan du få udleveret blanketten dér. Begravelsesfirmaet vil da sørge for, at dødsfaldet bliver anmeldt til begravelsesmyndigheden/sognepræsten i det sogn hvor afdøde havde bopæl. Du kan få hjælp til at udfylde dødsanmeldelsen hos begravelsesfirmaet eller hos begravelsesmyndigheden / sognepræsten. Der skal medbringes en kopi af afdødes dåbs- eller navneattest, sygesikringsbevis eller CPR-nummerbevis og eventuelt vielsesattest. Det er de nærmeste pårørende, der skal underskrive dødsanmeldelsen. 4 Når dødsanmeldelsesblanketten er udfyldt fordeles siderne på følgende måde: begravelsesmyndigheden i det sogn, hvor afdøde havde bopæl skifteretten folkeregisteret kirkegårdskontoret eller krematoriet
det sociale udvalg den præst, som forestår højtideligheden Dødsanmeldelsen giver de offentlige myndigheder oplysninger om: afdødes personlige og ægteskabelige forhold hvem skifteretten kan henvende sig til hvem den offentlige begravelseshjælp skal udbetales til Der er endvidere oplysninger om: afdødes trosforhold om afdøde var medlem af folkekirken om afdøde skal begraves eller brændes om en præst skal medvirke ved bisættelsen Anmelderen af dødsfaldet skal skrive under på, at den højtidelighed, begravelse eller ligbrænding, som man beder om, ikke strider mod afdødes ønsker eller overbevisning. Dødsattesten er en vigtig blanket, der er bevis på, at døden er indtrådt. Det er altid en læge, der udfylder dødsattesten. På attesten noteres afdødes personlige data, dødssted og dødstidspunkt. Lægen attesterer at have synet afdøde og fundet sikre dødstegn. Dødsattesten udleveres efterfølgende fra sygehusets kapel til de pårørende eller bedemand. Dødsattesten afleveres til begravelsesmyndigheden/sognepræsten. Efter bisættelsen/begravelsen har fundet sted, sender begravelsesmyndigheden attesten til Sundhedsstyrelsen, som registrerer oplysningerne til statistisk brug. Du bør tage et par kopier af dåbs-/ ognavneattesten inden de afleveres til begravelsesmyndigheden/sognepræsten, f.eks. til brug ved anmeldelse til forsikringsselskaber og lignende. Anmeldelse til forsikringsselskaber skal ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Obduktion Af lægefaglige grunde har sygehusets læger i nogle tilfælde interesse i, at der foretages en hospitalsobduktion af afdøde. Også de pårørende kan have et ønske herom. Dels for at få besvaret konkrete spørgsmål omkring dødsfaldet og sygdomsforløbet, men også som en hjælp i bearbejdelsen af sorgen - blandt andet skyldfølelsen - over at have mistet afdøde. Obduktioner udføres på Sygehus Himmerland i Hobro af læger fra Randers Centralsygehus. Obduktion udføres af en speciallæge, der er uddannet til at udføre dette arbejde, eller af en reservelæge under vejledning af speciallægen. 5
Kapelassistenten hjælper med de praktiske opgaver. Når afdøde er gjort i stand og lagt i kisten efter obduktionen, vil det ikke kunne ses, at der er foretaget en obduktion. Efter obduktionen skriver lægen en rapport om undersøgelsen. Rapporten suppleres senere (1-3måneder) med resultatet af de mikroskopiske undersøgelser. Pårørende kan få orientering om obduktionsresultatet ved at henvende sig til lægerne på den afdeling, hvor dødsfaldet fandt sted eller til afdødes egen læge. Retslægelig undersøgelse I nogle tilfælde kræver loven, at dødsfaldet indberettes til politiet. Det gælder f.eks.: hvis dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde hvis en person findes død og indbringes til sygehuset hvis døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde hvis der er mistanke om, at dødsfaldet skyldes en erhvervssygdom hvis døden kan antages at være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom Politiet kan herefter afholde retslægeligt (medikolegalt) ligsyn sammen med den stedlige embedslæge. I forbindelse med 6 ligsynet kan politiet beslutte, hvorvidt der skal foretages retslægelig obduktion. Derfor bliver pårørende af politiet bedt om at tage stilling til, om der må foretages obduktion. Hvis afdødes nærmeste pårørende modsætter sig retslægelig obduktion og politiet fastholder ønsket herom, skal politiet inden 24 timer bede retten om at tage stilling til spørgsmålet. Hvis pårørende ønsker en afklaring af særlige sygdomsforhold, er det muligt at få foretaget en hospitalsobduktion på Patologisk Institut i Aalborg. Dette foregår da ved, at de pårørende kontakter egen læge, hvis patienten er død i hjemmet eller den afdeling, hvorpå patienten er erklæret død. Egen læge eller sygehusafdelingen kan da rekvirere en hospitalsobduktion efter gældende regler. Aalborg Politi tlf. 9630 1448 Hjørring Politi tlf. 9623 1448 Frederikshavn Politi tlf. 9622 1448 Hobro Politi tlf. 9657 1448 Løgstør Politi tlf. 9666 1448 Embedslægeinstitutionen for Region Nordjylland tlf. 7222 7990
Bisættelse eller begravelse Du kan bede et begravelsesfirma om at ordne de praktiske forhold ved dødsfaldet. En fortegnelse over begravelsesfirmaer findes i fagtelefonbogen. Der er naturligvis intet til hinder for, at de pårørende selv påtager sig de forskellige opgaver uden et begravelsesfirma eller en bedemands medvirken. Når du selv tilrettelægger begravelsen/bisættelsen, bør du tage hensyn til afdødes eventuelle ønsker, der kan være fremsat mundtligt eller skriftligt. Ønsker du at se afdøde inden begravelsen/bisættelsen, skal du træffe aftale med sygehuskapellet eller bedemanden herom. Ønsker du at afholde en højtidelighed i sygehuskapellet, eventuelt med deltagelse af en præst, inden kisten føres til kirken eller krematoriet, skal der træffes aftale med sygehusets kapel eller bedemanden. Den offentlige sygesikring yder begravelseshjælp til alle efter udstukne retningslinier. Sygesikringen Danmark og visse begravelsesforsikringer og fagforeninger kan give yderligere tilskud. Endelig er der i nogle tilfælde mulighed for at få økonomisk støtte fra bopælskommunens socialforvaltning. Ejendele på sygehuset Alle værdigenstande, som afdøde havde med sig ved indlæggelsen - penge, bankbøger, hævekort/dankort, smykker, ur og nøgler - udleveres til ægtefællen. Er værdigendstande deponeret i sygehusets Information udleveres herfra mod kvittering. Hvis der ingen ægtefælle er, bliver værdigenstandene opbevaret af sygehusets Information. Værdigenstandene udleveres til de pårørende efter Skifterettens beslutning (Skifteretsattest). Skifteretsattesten medbringes som dokumentation. Er der flere arvinger, skal der yderligere medbringes en fuldmagt fra hver af de øvrige. Sygehus Himmerland Stolbjergvej 8 9500 Hobro telefon 9852 7878 Informationens åbningstid mandag - fredag kl. 07.30-16.15 lørdag kl. 09.00-13.30 søn- og helligdage lukket Effekter uden særlig værdi - tøj, briller, toiletartikler m.v. - kan straks udleveres til pårørende. Pårørende til afdøde, som har haft fælles konto i pengeinstitut skal være opmærksom på, at kontoen automatisk bliver lukket, når pengeinstituttet via Folkeregisteret bliver informeret om dødsfaldet. 7
Når Skifteretten har opgjort boet bliver kontoen automatisk åbnet igen. Dødsboet Skifteretten er den retsinstans, som tager sig af boet, det vil sige afdødes ejendele, fast ejendom og øvrig formue. Der er en Skifteret i hver retskreds - telefonnummer og adresse findes bag i hæftet. Det er påbudt ved lov, at afdødes bo skal opbevares omhyggeligt, indtil der foreligger nærmere bestemmelser fra Skifteretten. Skal der foretages et skifte, kan Skifteretten i mange tilfælde udlevere boet til privat skifte. I nogle tilfælde skal boet imidlertid udleveres til bobestyrerbehandling ved en advokat. Afgiftsmæssigt er der ingen forskel. Skifteretten, advokater og socialrådgivere kan vejlede pårørende i, hvordan boet bedst skiftes. Det kan afhænge af ægteskabelige forhold, om der har været særeje, testamente, gældsforhold eller andet. En efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, når disse betingelser er opfyldt. Hvor der alene efterlades begrænsede midler, kan skifte undgås. Skifteretten tager stilling hertil, også om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt. Økonomi og forsikringer Løn- og pensionsordning samt livsforsikring Afdødes arbejdsgiver, fagforening, arbejdsløshedskasse og kommunens social- 8 forvaltning kan eventuelt hjælpe med oplysninger om mulige løntilgodehavender, efterindtægt, efterpension og feriepenge. Er afdøde livsforsikret, evt. medlem af en gruppelivsordning, skal de efterladte give forsikringsselskabet meddelelse om dødsfaldet. Forsikringsselskabet skal have tilsendt policen/gruppelivsbeviset sammen med en kopi af afdødes dåbsattest/navneattest og dødsattest. Arbejdsgiver eller fagforening kan ofte hjælpe, hvis de efterladte er i tvivl om afdøde var medlem af en grupplivsordning. Der findes en række forskellige pensionsforsikringer, som kan give udbetaling af garantibeløb samt enke- og børnepension ved dødsfald. De efterladte må rette henvendelse til forsikringsselskabet eller eventuelt arbejdsgiver, hvis forsikringen er tegnet af denne. Endelig skal man som efterladt være opmærksom på private ulykkesforsikringer, hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, som er sket i fritiden. Almindeligvis skal ulykker af forsikringsmæssig interesse anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer. Tiden efter dødsfaldet Når man har mistet et menneske, som man har været tæt knyttet til, opstår der helt naturligt nogle følelsesmæssige reaktioner, som det ofte er nødvendigt at bearbejde for at kunne fortsætte sit liv som et helt menneske. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema,
men det er vigtigt at vide, at sorgen normalt har flere faser, hvor man oplever mange forskellige følelser som: benægtelse - vrede - angst - skyld, før man når frem til erkendelse af tingenes tilstand. Giv dig selv tid til at gennembearbejde sorgen og tabet, også selv om det kan være en lang og pinagtig proces. Sorgen skal gennemleves, og det er muligt at komme styrket igennem. Hvis det er vanskeligt selv eller ved hjælp fra sine nærmeste at komme igennem sorgen, findes der forskellige selvhjælpsog sorggrupper, hvor mennesker i samme situation hjælper hinanden. Nogle mennesker behøver bistand fra en terapeut f.eks. en psykolog. Adresser og telefonnumre hertil kan fås bl.a. ved henvendelse til sygehusets socialrådgiver. Profesor i psykologi R.W.Ramsey har i pjecen Om dødsfald og sorg, udgivet af Kræftens bekæmpelse, udtrykt sig om sorg og krise på følgende måde: Når en nær slægtning eller en ven dør, kan dette udløse krise og sorg, der er så intenst, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarene før. Følelsesintensiteten i den del af sorgreaktionen, der kaldes den akutte krise, er ofte skræmmende både for den, der oplever den og for de pårørende, der ser til. Mange mennesker mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig og ubehersket i gråd eller bliver vrede uden grund. Denne mangel på selvkontrol kan være stærkt foruroligende og kan få en til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Et andet forhold, der kan få mennesker til at betvivle deres tilregnelighed, er oplevelsen af at se afdøde f.eks. på gaden eller høre hans eller hendes stemme. Dette er imidlertid normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Krisen (sorgen) har normalt forskellige faser. De fleste menneskers første reaktion er et chok, en uvirkelighedsfornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Denne tilstand kan vare i flere dage og man begynder eventuelt at straffe sig selv, fordi man ved, man bør føle noget, men ikke gør det. I forbindelse hermed følger ofte rastløshed ledsaget af en planløs søgen efter den afdøde, selv om man godt ved, at han/hun er død. Alligevel er man følelsesmæssigt ikke i stand til at acceptere, at det der er sket, er virkeligheden. Næste reaktion er en bølge af næsten fysisk smerte, tårer og følelser af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelsen over det, der er sket og vil ske. Skyldfølelsen over, at man gjorde, som man gjorde eller ikke gjorde, kan dukke op. Denne anden del af forløbet kaldes reaktionsfasen og varer almindeligvis mellem 4 og 6 uger, hvilket kan være en trøst at vide for den, der gennemlever dette følelsesmæssige kaos. Hvis forholdet til den afdøde var et blandet had-kærlighedsforhold, kan der også være fornemmelsen af at være blevet fri, 9
og dette kan udløse en voldsom skyldsfølelse. Endvidere er der vrede rettet mod de personer, man forbinder med dødsfaldet f.eks. lægen, hospitalet, venner, slægtninge - muligvis Gud - og endelig mod den afdøde for at have svigtet. De tilbagevendende spørgsmål er ofte: Hvorfor skete det? Hvorfor mig? Efterhånden bliver disse følelsesbølger mindre hyppige og intense, men de kan vende tilbage med stor kraft ved lejligheder som jul og årsdagen for dødsfaldet. Mennesker adskiller sig fra hinanden ved det tidsrum, de har brug for, før de kan give slip på afdøde og begynde på en ny tilværelse alene - de fleste behøver mellem et halvt og et helt år for at komme igennem den såkaldte reparationsfase. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, når man mister en nærtstående. Processen skal gennemleves og er prisen for, at såret kan læges, endskønt arret altid vil blive tilbage. Hvordan kommer man igennem det Hvad kan vi gøre for at afslutte dette sogarbejde inden for et rimeligt tidsrum? Somme tider har den sørgende - ligesom et såret dyr - brug for at være alene for at slikke sine sår, men oftest behøver vi kontakt med andre, og isolation gør det vanskeligt at gennemarbejde sorgen. Mange sørgende oplever imidlertid, at deres tidligere venner holder op med at opsøge dem bl.a. fordi disse venner er rådvilde og 10 ikke ved, hvad de skal sige eller gøre og måske er de bange for at trænge sig ind på den sørgendes fortvivlelse. Derfor er ensomhed et almindeligt problem, som kan forlænge sorgarbejdet. Med dette i erindring er man nødt til, at bede venner og slægtninge om besøg og man må spørge dem, om man må tale med dem om den afdøde, fordi det vil hjælpe. Man må forklare dem, at de ikke behøver at blive bange for følelsesudbruddene, som hører med til den proces, man skal igennem. Det er bedre at tvinge sig selv til en smule initiativ end at blive isoleret og bitter. Mange mennesker er villige til at hjælpe, de ved blot ikke hvordan og det må man fortælle dem. Fortæl dem, at de ikke behøver sige ret meget - blot det at lytte kan være en stor støtte. Ofte er den sørgende vredladen og støder, uden at ville det, sine venner bort. Derfor kan en vending som hvis jeg virker irriteret, skal du ikke tage det personligt være nyttig. Mange skammer sig over deres følelser, men husk, at det er vigtigt ikke at undertrykke dem, så man ikke kun græder, når man er alene. At sørge sammen med andre lindrer smerten. Børn sørger også, så lad dem være med. Fortæl dem, hvad der er sket og forsøg at besvare deres spørgsmål så åbent som muligt, uden at presse dem. Næsten intet skræmmer et barn mere end at se en voksen ude af ligevægt, uden at de kender
årsagen. Det at tale om døden og den afdøde er en måde, hvorpå man kan holde sorgarbejdet i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den døde - såvel som man ikke bør undgå genstande eller steder, der har smertelige minder. Kun ved at se tabet og sorgen i øjnene kan man formindske smerten. Beroligende midler eller alkohol kan imidlertid bedøve smerten, men de forlænger kun processen, så brug så lidt som muligt. Man skal give sig tid til at tåle og forstå sin tilstand, til at gennemarbejde sorgreaktionen således, at man kan tage afsked med den døde. Det er en lang og pinagtig proces, men den skal gennemleves. Sorg er en del af livet. Psykologhjælp Sygesikringsloven giver mulighed for, at pårørende ved dødsfald kan få tilbudt samtaler hos en psykolog med udgiften delvis betalt af sygesikringen. Henvisning til psykolog skal skrives af den pårørendes egen praktiserende læge. Ordningen er gældende, når henvisning sker inden 6 måneder efter dødsfaldet. Det er derfor klogt i god tid at få talt med sin læge og i fællesskab vurdere, om der er brug for psykologhjælp. Den enkelte kan frit vælge mellem de psykologer, der er tilknyttet ordningen. Lægen har en liste med navnene. Der ydes tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives individuelt eller som gruppekonsultationer. Får flere pårørende konsultation sammen er betalingen for den enkelte lavere. Sygehuspræst Oplysning om sygehuspræstens træffetid fås hos Informationen på tlf. 9852 7878 Retshjælp Advokatvagt (Advokaternes frie retshjælp) Kulturhuset, Stemanngade 2 8900 Randers Åbent torsdag kl. 16.00-18.00 Det Nordjyske Landsbibliotek Rendsburggade 2 9000 Aalborg Åbent mandag kl. 16.00-18.00 (lukket i juli og mellem jul og nytår) Skifteretsadresser i Region Nordjylland Aalborg Badehusvej 17, 9000 Aalborg tlf. 9630 7000 Hjørring Åstrupvej 15, 9800 Hjørring tlf. 9623 4600 Viborg Klostermarken 10. 8800 Viborg tlf. 8925 8000 11
Litteratur Ønsker du at læse mere, findes der en del litteratur om sorg og krise bl.a.: Videre alene - Randi Bratteli, Gyldendal 1989 Julie og død - Carsten Holm, Gyldendal 1987 Krise og udvikling - Johan Cullberg, Hans Reitzels Forlag 1977 Sorg og krise - Lis Hillgaard, Lis Keiser og Lise Ravn, Munksgaard 1984 Den nødvendige smerte - Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick, Munksgaard 1987 Aftenstjernen - Dea Trier Mørch, Vindrose 1982 Ravnen mod aften - Poul Ørum, Gyldendal 1982 Sorgens følelser - Poul Ørum, Gyldendal 1984 At være - der, hvor du er - Bent Falk Sygehus Himmerland Stolbjergvej 11 9500 Hobro Telefon 9852 7878 Fax: 9852 7890 www.sygehushimmerland.rn.dk 12 Februar 2008