Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker



Relaterede dokumenter
Pragtfinker. Henning Pust Pragtfinker. Fuglehold i Danmark

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Gouldsamadinen. Erythryra gouldiae. Af Malene Flyttov Nielsen

Feltkendetegn for klirer

Data for svaler og mursejler

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Feltkendetegn for klirer

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Modul a Hvad er økologi?

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Sanglærke. Vibe. Stær

Gråanden Alberte MATERIALER:

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier

Dansk/svensk Gårdhund

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

40. Årgang 2015 Feb. Nr. 1

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Kendetegn for vildt Rovdyr

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Skt. Thomasparakit eller hvad den nu hedder og kaldes. Aratinga pertinax (I værket Danske navne på alverdens fugle står der: Aratinga pertinax

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )

Godt at vide: Godt at vide:

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Godt at vide: Godt at vide:

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

Kort og godt om planter og dyr

Sundhedsdansk Kroppen

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Jydsk Fynsk Kanarie Klub. Dansk Kanarie-opdrætter Klub. Udstillingsregler. Information

Word 2010 Figur og tekstboks Grundforløb

LOVE. for. Stiftet i Silkeborg den 18. januar 1942

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

Oprindelse, arv, foder, farver, opdræt

DISSEKTION AF EDDERFUGL

Agerhønen er en almindelig

Dansk Kanarie-Opdrætter Klub. Jydsk Fynsk Kanarie Klub

Kort og godt om planter og dyr

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

4 mm TILBEHØR. Polyestervat DESIGN OG TEKST Kerstin Arvelind E-POST OVERSÆTTELSE. G. Immerkær

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Kort og godt om dyr og planter

Vejledningskompasset

Art: Hvidpandet pionus. Latinsk navn: Pionus senilis. Art: Rødhalet Grå jaco Latinsk navn: Psittacus erithacus erithac

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

naturhistorisk museum - århus

Brevduens avlscyklus

Hans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier

Dansk Kennel Klub. Flemming Konnerup. Korthåret Hønsehund. Atelier

Føde Hår Skoler. Fjer. Blyanter. Unger. Kro. Hunde. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige. Opgaver TIL undulat R L U

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Agerhønen er en almindelig

Præsentation af Dr. Colin Walker

Raceportræt. Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere Burma, vore dages Myanmar.

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Kenneth Duelund. Guppyer

Godt at vide: Godt at vide:

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Introduktion til Ædelpapegøjer - slægten Eclectus

SJOV MED MÆLKEKARTONER 2

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

FØRSTE KATTEBOG. Se alle kattebøgerne på

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

ALT OM HØNS. Dværghøns ]bwz[ \b_jj_][ \h aa[ Undulater livlige nysgerrige kloge

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

Transkript:

Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige farve varianter, så der er noget for enhver smag. ISBN ISBN 978-87-7857-622-4 87-7857-622-9 9 788778 576224 Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Andre fuglebøger: Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Atelier Fuglehold i Danmark

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Atelier

2007 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-622-4 Udgivet i 2013 som e-bog Kopiering er ikke tilladt og vil medføre erstatningskrav fra rettighedsindehaverne 2007 Tekst og billeder: Frank Sundgaard Nielsen En stor tak til de mange medlemmer af Dansk Zebrafinke Klub, som i årenes løb har udlånt fugle og andet til fotografering. I forbindelse med billederne til denne bog skylder jeg især en stor tak til: Ingolf Andersen, Kurt Andersen, Kirsten Andersen, Kurt Hansen, Frederik Kjær og Else-Marie Sørensen. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk Billederne på følgende sider: Side 5: En flok vilde zebrafinker Hvid han Sortkindet par Side 6: Isabel brun han Zebrafinkens levested i Australien Sortmasket lysrygget han

INDHOLD Zebrafinken................................................................8 Zebrafinkens oprindelse.....................................................8 Domesticerede zebrafinker..................................................12 Hold af Zebrafinker........................................................12 Gode grunde til at holde Zebrafinker..........................................12 Gode grunde til at lade være med at holde Zebrafinker...........................12 Egner de sig til børn?.......................................................12 Støjer de?................................................................13 Hvor længe lever de?.......................................................13 Køb af Zebrafinker........................................................13 Hjemtransporten.........................................................14 Efter hjemkomsten........................................................14 Bure, volierer og udstyr.....................................................15 Bure....................................................................15 Byg selv et kassebur........................................................16 Stuevolierer..............................................................17 Placering af buret.........................................................17 Indretning af buret........................................................17 Lys.....................................................................18 Udendørsvolierer.........................................................18 Temperatur..............................................................19 Bundlag.................................................................20 Foder- og vandbeholdere...................................................20 Foder.....................................................................22 Frøblandinger............................................................22 Kalk og mineraler.........................................................23 Grøntfoder..............................................................23 Vitaminer...............................................................24 Opdræt...................................................................25 Valg af avlsfugle...........................................................25 Hvornår yngler de?........................................................26 Ynglekondition...........................................................26 Sammensætning af par.....................................................26 Reder og redematerialer....................................................26

6 Æglægning...............................................................27 Rugning.................................................................27 Æggene klækkes..........................................................28 Opmadning..............................................................28 Ungerne forlader reden.....................................................30 Ungerne udfarver.........................................................31 Sundhed og sygdomme......................................................32 Næbmider...............................................................32 Læggenød...............................................................32 Fjerplukning.............................................................32 Overmelanisering.........................................................33 Lange negle..............................................................33 Varianter.................................................................34 Melaniner...............................................................34 Carotenoide farver........................................................34 Mutationer..............................................................34 Arvelighedsregler.........................................................35 Kønsbunden arvegang.....................................................35 Regn selv på arveresultater..................................................35 Kombinationer...........................................................36 Grå.....................................................................37 Brun....................................................................38 Hvid....................................................................38 Broget..................................................................39 Hvidbrystet..............................................................40 Hvid med tegning.........................................................41 Lysrygget................................................................43 Sortbrystet...............................................................44 Sortkindet...............................................................45 Sortmasket..............................................................47 Orangebrystet............................................................48 Isabel...................................................................49 Pastel...................................................................50 Gulnæbbet...............................................................53 Toppet..................................................................53 Agat....................................................................53 Andre (Gråkindet, Eumo, Lyskindet)..........................................54 Udstilling.................................................................55 Forberedelse.............................................................56 Bedømmelsen............................................................56 Bliv medlem af en fugleforening..............................................57 Læs mere om Zebrafinker...................................................58 Bøger...................................................................58 Internettet...............................................................58

INDLEDNING Efter Undulaten og Kanariefuglen er Zebrafinken den mest populære burfugl. Det er der mange gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der Zebrafinker i mange forskellige farvevarianter, så der er noget for enhver smag. Zebrafinker holdes af både begyndere, som aldrig har haft fugle før, og af meget erfarne fugleholdere. Formålet med denne bog er først og fremmest at give svar på nogle af de spørgsmål, man har, når man som nybegynder i fugleholdet er startet med Zebrafinker. Derudover indeholder bogen en introduktion til de mange farvevarianter der findes. Dette er et enormt område, og der er derfor kun plads til det allermest grundlæggende her. Hvis det fanger din interesse, er der nogle henvisninger sidst i bogen til hvor du kan finde yderligere information. Det er mit håb, at kommende fugleholdere vil læse bogens afsnit om hvordan man passer Zebrafinker før man anskaffer sig fuglene. En zebrafinkehan får sig en tår vand ved et vandhul i Australien sammen med ring astrild, hvidbrystet sivfinke, goulds - amadine og spidshalet bæltefinke. Flokke af Zebrafinker blander sig sjældent med flokke af andre pragtfinker, men i tørkeperioder kan der være trængsel ved vandhullerne. 7

Orange viser den australske Zebrafinkes udbredelse. Grøn viser Timorzebrafinkens udbredelse. ZEBRAFINKEN Zebrafinkens oprindelse Zebrafinken findes i naturen i to underarter. Den underart, man almindeligvis taler om, når man taler om Zebrafinker, lever over det meste af Australien. Lidt nord for Australien ligger nogle øer, hvor der findes en anden underart; Timorzebrafinken. Zebrafinken er en pragtfinke på cirka 10 cm. På både han og hun er hoved, nakke, ryg og vinger gråt eller gråbrunt. Halen er sort med sort-hvide tværstriber, også kaldet blokke. Overgumpen er hvid. Under øjet har fuglen en sort tårestribe, og på siden af næbbet en sort næbstribe. Mellem tåre- og næbstriben er der en hvid kile. Ben og tæer er orange på begge køn. Hanner har et rødt næb, mens hunnernes er orange. Hannen har desuden kastaniebrune kind - pletter. Under vingen har hannen en kastaniebrun flanke med regelmæssige, runde, hvide pletter. Bugen er hvid eller lys creme. Hannen har desuden et sort brystbånd, som går fra vinge til vinge. På den australske Zebrafinke går der en zebrategning fra brystbåndet op til næbbet. På Timorzebrafinken er dette område gråt. Hunnen har grå flanker og et gråt bryst. Et par Zebrafinker på deres naturlige levested i Australien. 8

Hvor sidder hvad på Zebrafinken? 1: Ryg 2: Nakke 3: Kindple 4: Isse 5: Øje6: Tårestribe 7: Kile 8: Næbstribe 9: Næb 10: Zebrastriber 11: Brystbånd 12: Bug 13: Ben 14: Tæer og negle 15: Flanke 16: Halefjer 17: Overhaledækfjer 18: Gat 19: Overgump 20: Vinger Bugen er varm cremefarvet. Zebrafinken lever på steder hvor bevoksningen ikke er alt for tæt, såsom åbne skovlandskaber, i skovkanten og på græs - sletter. Den vilde Zebrafinke kan klare sig i lang tid uden vand, men er helt afhængig af vand for at yngle. Derfor ses Zebrafinken i det indre Australien altid i nærheden af vand. Zebrafinker foretrækker at drikke fra vandpytter eller lignende hvor vandstanden ikke er så høj. Derved kan de benytte samme vandpyt til et hurtigt bad. Zebrafinkens føde består hovedsageligt af 9

Zebrafinkens hjemstavn - åbent skovlandskab i den australske outback. Hvad betyder det? De videnskabelige navne kaldes ofte for latinske navne. Ikke desto mindre kommer zebrafinkens navne fra græsk. Taeniopygia kommer fra tainia, der betyder bånd og pyge, der betyder gump eller hale. Guttata betyder plettet (med hentydning til flankerne). Castan kommer fra kastanie og otis betyder øre. Den australske Zebrafinke er altså et Båndhalet plettet kastanieøre! Græsfrø er hovedbestanddelen i Zebrafinkens kost. græsfrø, som afskalles i næbbet før det sluges. Fuglene samler modent frø fra jorden, men også halvmodent frø, der stadig sidder på græsstråene. Udenfor ynglesæsonen søger Zebrafinkerne efter føde i store flokke på op til flere hundrede fugle. I ynglesæsonen lever Zebrafinkerne i små flokke på 10-20 fugle. Zebrafinkens videnskabelige navn er Taeniopygia guttata. Det første navn er slægtsnavnet og det andet er artsnavnet. Udover Zebrafinken er Ringastrilden, Taeniopygia bichenovii, den eneste art indenfor slægten. Når man skal skelne mellem de to underarter af Zebrafinken sætter man et ekstra navn på. Timorzebrafinkens videnskabelige navn er derfor Taeniopygia guttata guttata. Hos Timorzebrafinken er de to sidste navne er det samme, fordi denne underart blev beskrevet først. Taeniopygia guttata castanotis er den 10