Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen



Relaterede dokumenter
URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

Klimatilpasning på afløbsområdet

Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv.

Miljøeffektiv teknologi

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Etablering af fælles visualiseringssystem for SCADA data for forsyninger og renseanlæg i BIOFOS opland

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Aalborg Universitet. Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg Thorndahl, Søren Liedtke; Rasmussen, Michael Robdrup. Publication date: 2010

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

Vandstandsmåling på DMI

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Vandoplandsbaseret samarbejde

Kompetenceudvikling af driftsmedarbejdere. Driftschef Finn Ellegaard Halsnæs Forsyning

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Måling af turbulent strømning

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

Anaerob membranfiltrering

10. Læforhold omkring en nedbørmåler

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

Opgave 5.4 PH-neutralisation

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.

Bestemmelse af stofdispersion

CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere.

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Strømningsfordeling i mættet zone

Tømning af husspildevandstanke

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

3.900 m 3 /d BI kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Viborg Spildevand optimerer tørstofindholdet i spildevandsslam ved hjælp af coriolismålere

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg:

TEMPERATURMÅLERE STRENOMETER INFORMATION KONTAKTTERMOMETRE. Testo 925, 922 & 935

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Kalibrering i praksis.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

2. Spildevand og rensningsanlæg

BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT

Transkript:

Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen

Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5 og N i afløbet undgå øgede afgifter Øge anlæggets kapacitet for større flow

Hvad kan vi styre under regn? Returslamsforholdet Pumpedriften ofte pumper vi vand og ikke slam Dosere polymer til at øge slamtilbageholdelsen Aflastning spildevand før renseanlægget Omrørerne i aktivslamtankene Andet?

Hydraulisk kapacitet forbedres ved at reducere slamkoncentrationen KAPACITET m3 per time 1600 1500 1400 ca. 50% 1300 1200 1100 1000 900 800 Slamkoncentration aktiv slamanlæg, kg SS/m3 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6

Slamkoncentrationen kan styres ved Sørge for at have den nødvendige og kun den nødvendige slammængde i anlægget ofte har man 1 kg/m 3 for meget!!! måske 20% kapacitet opbrugt Bundfælde i luftningstankene under regn Bundfælde i bio-p eller andre tanke Opmagasinere slammet i +3,5 m dybe efterklaringstanke under kontrollerede forhold Bedre slamegenskaber fx PAX dosering

Krav til styring Kendskab til anlægget og processerne Styringsredskaber (Scada, DIMS etc.) Viden omkring (kommende) nedbør 6

Instrumenter Regnmåler Vejrradar (LAWR) Direkte måling af nedbør Punktmåler ~200 cm 2 måleområde Indirekte måling af nedbør Volumen-mål ~57000 måle-punkter 100x100 500x500 meter opløsning Forecast 7

Eksempel på nedbør målt med radar 8

Eksempel Vejle LAWR, 22. august 2007 Cirkel diameter: 120 km Pixel størrelse: 500x500 m Billede hyppighed: 5 minuter 11

LAWR Udviklet som del af EU ESPRIT projekt i 1997 Første installation i Århus (Søsterhøj) i 1999 - nu 25 i hele verden Designet til at måle nedbør i høj opløsning over små områder 12

LAWR ~50.000 nedbørsmålere i én installation Supplement til almindelige regnmålere Detaljeret distribueret nedbørsinformation i real-tid ~1 times advarselstid for kommende nedbør Information/data til: Driften, modeller, dokumentation, design og borgerne 13

Radar-princip Radio Detection and Ranging 14

Radar-målinger 15

To meget forskellige målinger Regnmåler: ~200 cm 2 vs. Radar: 40,000,000,000 cm 2 (DMI radar) 100,000,000 cm 2 (LAWR) Punktmåling vs. volumenmål udfordringer 16

5.2 mm 18.2 mm Gauge No. Duration [min] Rain Depth [mm] Max. intensity [ m/s] 30200 66 18.2 23.333 30184 59 5.2 5.000 30242 46 7.2 6.667 30316 513 4.4 0.238 30257 62 6.8 16.667 30313 63 31.4 56.667 30318 68 9.0 10.000 30319 91 17.8 33.333 30383 68 7.2 6.667 4.4 mm 7.2 mm 6.8 mm 32.4 mm 7.2 mm 17.8 mm 17

Regnmåler usikkerheder Mekaniske problemer Vind måler mindre Læforhold (kan ændre sig) Registrering pr. tip ukendt intensitet imellem Hvor langt væk er målingen gældende? 18

Radar usikkerheder Indirekte mål (energi fra dråber) Målevolumenet øges med afstanden fra radaren Uønskede objekter clutter Måler nedbør i atmosfæren og ikke ved jorden højden øges med afstanden Kræver regnmåler til kalibrering 19

Eksempel på lavthængende let regn Eksempel fra vejle tirsdag d. 26/5 2009 Korriges matematisk med volumen-korrektion 20

Målevolumenet øges med afstanden Nedbørsgivende skyer findes ved flere højder 21

LAWR kalibrering Konvertering fra reflektivitet (energi) til nedbørsintensiteter Kræver min. 1 regnmåler gerne flere Lineært forhold mellem ΣZ & Σmm DHI CF t eventstop t 0 t event stop t 0 mm (regnmåler Z / t (LAWR) ) Nøjagtighed afhænger både af radar og regnmåler! 24

Variabilitet i regn Nedbørsdybde fra 1 hændelse ~30 min 25

Er en regnmåler repræsentativ? 2-26% variation imellem regnmålere inden for 500x500 meter +/- op til 26% usikkerhed på en enkelt regnmåler Størst usikkerhed på små regnhændelser 26

Eksempel på forecast 27

Forecast Sorte/hvide streger Regnen deler sig de sorte områder er ingen nedbør burde være baggrunds kort Regnen bevæger sig ikke Regnen bevæger sig meget langsomt den beregnede flytning bliver mindre end grænseværdi 28

Adgang til radardata Online animation fx www.regn.dk SMS advarsel ved kraftig regn på udvalgte lokaliteter RainInfo Site DIMS data lagring, kalibrering, plots og værdier til styringen 29

Rain Info System Ballerup Kommunes Rain Information System 30

Opsummering LAWR giver bedre information om nedbør I realtid Mulighed for prognose af regnen til styring Styring af renseanlæg Forbedret kapacitet Forbedret rensningsgrad Optimering af omkostninger (kemikalier & energi) Alternativ til at bygge nyt 31

Web: http://radar.dhigroup.com Email: lpe@dhigroup.com 32