Sygeplejerskeuddannelsen på VIA Klinisk studieplan 4. semester Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Demens- og HjerneCentrum Aarhus Graham Bells Vej 2 8200 Aarhus N
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Kommune er organiseret i syv geografiske lokalområder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). Demens- og HjerneCentrum Aarhus er en specialenhed med et bredt virke med alle funktioner inden for demensspecialet. Din kliniske praktik foregår primært i et af de 3 specialboligafsnit, hvor der er 74 døgnbemandede specialboliger. Specialboligerne retter sig mod mennesker med diagnosen demens, hvor almindelige plejehjem ikke har kapacitet til at drage den nødvendige omsorg for de specielle udfordringer dette kan give. Beboerne har et komplekst sygdomsbillede, hvor demenssymptomerne gør det kompliceret at yde optimal sygepleje, behandling og omsorg. Specialboligerne på Demens- og HjerneCentrum Aarhus (DCA) er en del af en bred vifte af tilbud til mennesker med sygdommen demens eller til deres pårørende. DCA har tilbud som rehabiliterende dagcenter, rehabiliterende enhed for demens, pårørendeundervisning, kognitiv træning og meget mere. Tilbuddene går på tværs af kommunens syv lokalområder. Beboernes tilstand er præget af forventede funktionstab forbundet med den kroniske demenssygdom, derudover er de fleste beboere ældre og har dermed aldersbetingede lidelser, der kan give forventet som uventet funktionstab. Vi arbejder altid forebyggende, da hospitalsindlæggelse medfører risiko for yderligere funktionstab, overskridelse af selvbestemmelsesretten og som hos alle andre borgere fravær af vanlige aktiviteter. Borgerne bor på DCA, når de har fået tildelt en specialbolig. Det betyder, at vi konstant arbejder med hjemliggørelse, den gode pårørendeindsats/-kontakt, værdighed og forebyggelse af magt bl.a. ved samarbejde med demenstrænere. Se mere her: Link til DCA 2/9
Det fælles udgangspunkt Kerneopgaven i MSO er at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for borgeren i alle livets faser og fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 1, stk. 2). Til at nå ovenstående, er der lavet en strategi for fremtiden. Strategien angiver, hvilke indsatser der skal til for at nå missionen. Det drejer sig om De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Ledelse med vilje Vi er sammen med borgerne. Ledetråden Vi er sammen med borgerne er en meget synlig del af hverdagen på DCA, fordi det er i mødet med borgeren den gode omsorg skabes. Et af målene i ledetråden er godt samarbejde, mere kærlighed, hvilket vi vægter meget højt. Her et eksempel på hvordan ledetråden følges: En kvindelig beboer blev visiteret til specialboligerne, da hun havde en udadreagerende adfærd. Når hun kom i nærheden af personalet slog hun ud ofte hårdt. Kvinden havde som følge af demens mistet evnen til at anvende sproget nuanceret. Personalet tolkede kvindens reaktioner med at slå ud til, at det var kvindes mulighed for at skabe kontakt. De lagde en strategi, hvor de konsekvent verbaliserede, at hun ikke måtte slå ud, men at hun måtte få et knus. Kvinden sagde konsekvent nej. Efter et stykke tid ændrede personalet sætningen til et spørgsmål: Når du ikke må slå, må du få? Hvortil kvinden svarede Knus. Kvinden fik et knus. I dag lykkes personlig pleje, sygepleje, vedligeholdelsestræning med mere ved at få skabt den gode relation før hver aktivitet. Vi vil anbefale dig at gå ind på ledetrådenes hjemmeside hvor du kan læse mere om de fem ledetråde, læse strategien og gå på opdagelse i hverdagsbilleder af ledetrådene lavet af personale og borgere. Suppler din viden om de overordnede tanker i Sundhed og Omsorgs kurs mod den kærlige kommune på www.mm.dk/kaerlig-kommune. Til at virkeliggøre Kærlig Kommune er der bl.a. fokus på borgeroplæring og velfærdsteknologiske løsninger 3 Sygeplejefaglige forhold På DCA værner vi meget omkring borgerens selvbestemmelsesret, og vi står dagligt i etiske dilemmaer, der udfordrer balancen mellem omsorgssvigt og omsorgspligt. Vi arbejder målrettet for at skabe relationen til borgeren, der gør, at vi kan hjælpe borgeren uden at anvende magt. 3/9
Opbygning af en bæredygtig relation til borgeren kan tage tid, og kræver mange faglige refleksioner undervejs. Opbygning af relation kræver bl.a. mange overvejelser omkring måden at kommunikere på og stiller krav til refleksion omkring egen ageren i samspillet med borgeren - hvad virker, hvorfor virker det, hvornår virker det osv. Det kræver, at man tør se på sin egen andel i relation og kommunikation, og at man kan reflektere over dette - naturligvis med hjælp fra det faste personale samt den kliniske vejleder. Vi har stort fokus på konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende praksis. Her anvender vi i stor stil en anerkendende tilgang til borgerne inspireret af Marte Meo-tanken. Vi anvender jegstøttende sygepleje, og der reflekteres løbende over balancen mellem anvendelsen af moderlige og faderlige principper. Patient-/borgerkategorier Borgere, der er visiteret og har fået bolig i specialboligerne på DCA, er karakteriseret ved at have komplekse psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser, der gør det uholdbart at være i en almindelig plejebolig. Det betyder, at det bl.a. er en udfordring at kommunikere med borgeren og at opretholde almindelig daglig livsudfoldelse for borgeren. Ved at borgeren er visiteret til en specialbolig, har vi ansvaret for borgerens helhedspleje. Da det ofte er ældre mennesker, der udvikler demens, er der typisk en del somatiske problemstillinger for sygeplejersken at forholde sig til. Dette kan f.eks. være infektioner, diabetes, fald, kredsløbslidelser m.v. Det er altid vigtigt at udelukke somatiske årsager til borgerens adfærd, men som oftest er borgernes adfærd på DCA mere præget af demenslidelsen end af somatiske tilstande. Der findes mange typer af demens, og det er vigtigt, at vi i arbejdet med borgeren med demens har forståelse for, hvordan demensen påvirker den pågældende borger. Viden om hjernen og kognitive funktioner er en forudsætning for at kunne forstå den dementes adfærd og handlemønstre. Den pædagogiske tilgang til borgeren bygges op omkring viden omkring demensens påvirkning af den pågældende borger, men i høj grad også omkring viden om den pågældende borgers tidligere liv og værdier. Der er mange pædagogiske overvejelser i arbejdet med borgere med demens. Læringspotentialet hos borgerne på DCA er ikke stort ligesom recovery ved svær demens ikke er forventeligt. Derimod er overvejelser omkring vedligehold af funktioner og udsættelse af yderligere tab af færdigheder yderst vigtige i det daglige arbejde på DCA. Mennesket med demens har også brug for information og undervisning, men det skal tage udgangspunkt i deres forståelsesniveau og kognitive problemstillinger. Der arbejdes med borgernes mestring såvel i forhold til de mere fysiske færdigheder som i forhold til det at have en demenssygdom. En del af vores borgere på DCA har manglende sygdomsindsigt, og kan f.eks. have svært ved at forstå, at de nu bor på institution og har brug for hjælp til at få dækket basale behov. 4/9
Der tilstræbes en personcentreret tilgang til borgeren med demens, hvor det enkelte menneskes ressourcer og evner, vanskeligheder, interesser osv. kommer i spil. Det kan være en stor udfordring at tilpasse sygeplejen til borgerens livsværdier, da borgerne på DCA jo for det meste har svært ved at selv at give udtryk for, hvad der er vigtigt for dem. Her er det vigtigt med et godt kendskab til borgeren og en udviklet evne til at aflæse borgerens signaler. Ligeledes er pårørendesamarbejdet særdeles vigtigt. Det er vigtigt, at de pårørende udsyrer os med viden om borgeren med demens, så vi har mulighed for at føre en personcentreret og individuel tilgang ud i livet. Den viden vi får om den demensramte borger, vil vi meget gerne anvende til udarbejdelsen af livsplakater, som kan hænge i borgerens bolig, så vi altid har mulighed for at tage udgangspunkt i den person borgeren var, før denne blev ramt af demens. Når man er pårørende/netværk til et menneske, der har sygdommen demens, har det ofte betydet store forandringer i den relation, man tidligere har haft. Rollerne er måske skiftet, genkendelsen er måske væk, og der skal måske findes en helt ny måde at være sammen på. På DCA har vi stort fokus på pårørendeindsatsen. Pårørende er ofte i krise og har brug for en målrettet indsats, for at få det gode samarbejde til at fungere. Demens og den påvirkning af hjernen som demensen forårsager gør, at de fysiske rammer omkring borgeren med demens er vigtigt at forholde sig til. På DCA har borgeren altid mulighed for at komme udenfor i vores lukkede gårdhavemiljø, hvilket tydeligvis har en konfliktnedtrappende effekt. Borgere med demens har som udgangspunkt brug for struktur og forudsigelighed, hvilket bl.a. forsøges tilstræbt med en kendt og fast dagsrytme. Ovenstående er med til at øge borgernes mentale sundhed. På DCA har vi hverdagslivsmedarbejdere ansat. Disse er med til at arrangere forskellige oplevelser for borgeren. Det kan være musikarrangementer, ture ud af huset, kaffe for pårørende m.v. Alt sammen med henblik på at øge den mentale sundhed samt livskvaliteten for borgerne. Typiske patient/borgerforløb og sygeplejefaglige problemstillinger Praktikken på 4. semester på DCA giver god mulighed for at arbejde med semestrets temaer. Udover at få indblik i udfordringerne i arbejdet med borgere med demens er der rig mulighed for også at arbejde med andre dele af sygeplejens virksomhedsområder. Vi arbejder på tværs af faggrupper, og du vil udover sygeplejersker møde fysioterapeuter, ergoterapeuter, hverdagslivsmedarbejdere, social og sundhedsassistenter og hjælpere samt diætist. Der afholdes løbende tværfaglige statusmøder omkring borgerne samt borgekonferencer, som du får mulighed for at deltage i og med vejledning være tovholder i. Der samarbejdes med egen læge samt evt. hospitalsafdelinger, f.eks. Klinik for ældresygdomme. Ofte samarbejdes der med gerontopsykiatrisk team, da en del af vores demente borgere er i behandling med psykofarmaka. 5/9
For at yde den gode sygepleje, er du sammen med borgeren. Det er her observationer indsamles. Observationerne analyseres sammen med teamet omkring beboerne. Du får løbende større selvstændighed i at koordinere sygeplejeindsatserne omkring beboeren, varetage lægekontakt og andre samarbejdsrelationer, varetage medicinadministrationen, koordinere tværfaglig udredning, deltage i etiske diskussioner f.eks. omkring egenomsorgssvigt kontra magt. Sygeplejerskens rolle på DCA er alsidig. Udover almindelige sygeplejefaglige opgaver er sygeplejersken ansvarlig for at få foretaget en grundig sygeplejefaglig udredning af borgeren ved indflytning. I samspil med borger/pårørende anvender sygeplejersken kontinuerligt klinisk beslutningstagen når der systematisk observeres, diagnosticeres, vurderes, dokumenteres og justeres i sygeplejen. Klinisk lederskab kommer f.eks. til udtryk i forhold til prioritering og koordinering af opgaverne. I starten af et forløb er sygeplejersken ofte forløbsansvarlig for borgeren. Når vi har lært borgeren at kende og forløbet skønnes stabilt, overgår rollen som forløbsansvarlig som oftest til en socialog sundhedsassistent. Sygeplejerskens rolle på DCA er mere overordnet, og hun er typisk inde omkring de beboere, hvor der er et sygeplejefagligt behov. Ligeledes er sygeplejersken meget på banen i de palliative og terminale forløb. Sygeplejersken fungerer som tværfaglig samarbejdspartner i afdelingen, idet hun har faglig indsigt i alle afdelingens borgere. Kliniske observationer er en vigtig del af dagligdagen. Mennesket med demens kan have svært ved at give udtryk for f.eks. behov, smerter m.m. Det er vigtigt med et godt kendskab til borgeren samt gode beskrivelser af aktuel status for at kunne observere forandring og dermed handle fagligt forsvarligt. Ofte er det nødvendigt at drøfte mulige hypoteser i forhold til ændring af en borgers adfærd og ved hjælp af sygeplejeprocessen arbejde med denne hypotese, indtil det måske kan blive nødvendigt at gå med en ny hypotese. I din praktik på DCA får du rig mulighed for at følges med en sygeplejerske, men for at få det største læringsudbytte vil du typisk blive tilknyttet enkelte beboere, som vi udvælger i forhold til, at du kan opnå mest mulig læring i forhold til semestrets mål og temaer. Metoder i klinisk praksis Vi anvender forskellige udredningsmetoder til klinisk vurdering og kvalificering af dataindsamling, eksempelvis: TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) ISBAR - Sikker mundtlig kommunikation om borgerens helbredstilstand Identifikation S- Situation B- Baggrund A- Analyse R-Råd) Tryksårsscreening Ernæringsscreening og BMI VAS-skala til smertevurdering Faldregistrering/udredning Adfærdsskemaer 6/9
Nogle demente borgere udvikler psykiatriske symptomer, og det er ligeledes vigtigt, at observere om borgeren evt. har symptomer på angst eller er ved at udvikle en depression. Ved nogle demensformer ses tillige hallucinationer eller vrangforestillinger. Vi anvender sygeplejeprocessen og den pædagogiske refleksionsmodel til at analysere og fortolke data i de kliniske beslutningsprocesser (klinisk beslutningstagen). I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og VAR Healthcare. Alle områder i MSO er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb I velkomstbrevet kan du se hvordan dine mødetider og studiedag er planlagt. Det bliver uploadet på Praktikportalen ca. 2-3 uger før du begynder dit praktikforløb. I velkomstbrevet er der også henvisning til litteratur for semestret. Studiemiljøet på DCA er præget af udvikling, hvor studerende, elever og vejledere afprøver handlinger sammen og evaluerer på metoderne. Ved et fastlagt ugentligt møde afholdes der planlægnings- og evalueringssamtaler sammen med den kliniske vejleder. I det daglige er der vejledning og refleksion i forhold til de udførte sygeplejehandlinger med afdelingens personale eller den kliniske vejleder. I Sundhed og Omsorg har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og tværprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten er at skabe basis for at studerende og vejledere lærer om, af og med hinanden for at styrke både mono- og tværprofessionelt samarbejde, læring og refleksion bl.a. med peer-learning som metode. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål ved blandt andet at: Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt om at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler f.eks. refleksions- vejlednings-, planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler Præsenterer dig for det elektronisk evalueringsskema 7/9
Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Sikre, at du får daglig vejledning og at der er før- under og eftervejledning i konkrete sygeplejesituationer Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Opgive litteratur der er relevant for det kliniske praktikforløb. De øvrige medarbejdere i teamet: Er medansvarlige for din læreproces og for at sikre dig et godt læringsmiljø Giver tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder Samarbejdsrelationer mellem studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske kliniske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester udgør praktikken 12 ECTS. Opgivet litteratur udgør derfor mellem 360 til 600 sider. Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem 240-400 sider og den studerende mellem 120-200 sider jævnfør følgende retningslinjer: Forudsætningskrav At være studieaktiv er en forudsætning for at du kan gå til semesterprøve. Med studieaktiv menes at du: gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af klinisk vejleder og kommenteres af UC-underviseren, og overholder de aftaler der er beskrevet i den individuelle kliniske studieplan er forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler. Og du til den afsluttende evalueringssamtale medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema deltager aktivt i sygeplejeopgaver, og bidrager til faglige og tværfaglige fællesskaber, og benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed 8/9
har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange har gennemført og fået opfyldt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser. Opgavekriterier kan findes på praktik.via.dk identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov og i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer opgiver selvvalgt litteratur der dokumenteres i praktikportalen og som godkendes af den kliniske vejleder. Retningslinjer om pensum findes på praktik.via.dk 9/9