MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 24. november 2006 J.nr. MKN-200-00005 Den 24. november 2006 har Miljøklagenævnet truffet følgende Afgørelse efter 20, jf. 81, i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med senere ændringer). Sag nr. MKN-200-00005: Vandindvindingstilladelse vedrørende vanding af dyrehold på ejendommen Ravnstrupvej 23, Holmegård Kommune. Afgørelsen er truffet af ankechef, cand.jur. Jørgen Bjerring uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. 2, stk. 5, i Miljøklagenævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 862 af 16. december). Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet ved skrivelse af 12. marts 2006 fra Ravnstrup Vandværk, der har klaget over Miljøstyrelsens afgørelse af 24. februar 2006.
- 2 - Redegørelse for sagen Sagen vedrører en ansøgning om tilladelse til etablering af en grundvandsboring til brug for kvægbedriften på ejendommen Ravnstrupvej 23, 4684 Holmegård, der tilhører Jan Hansen. Storstrøms Amt meddelte den 19. september 2005 afslag på ansøgningen. Denne afgørelse blev efter klage fra Jan Hansen ophævet ved Miljøstyrelsens afgørelse af 24. februar 2006, idet styrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i amtet. Styrelsens afgørelse er påklaget til Miljøklagenævnet af Ravnstrup Vandværk. Miljøstyrelsen har med skrivelse af 28. marts 2006 fremsendt det materiale, der er indgået i styrelsens behandling af sagen. Den ansøgning, som Jan Hansen har indgivet til Storstrøms Amt, har baggrund i, at ejendommen hidtil har været forsynet med vand fra Ravnstrup Vandværk, men at Jan Hansen som følge af udgifterne til vanding af kvægbedriften og manglende nødstrømsanlæg på vandværket ønsker at etablere egen grundvandsboring til forsyning af driften. Jan Hansen har i forbindelse med sagens oprindelige behandling i Holmegård Kommune og Storstrøms Amt oplyst, at den årlige besparelse ved etablering af egen boring vil beløbe sig til ca. 30.000 kr. Ejendommen ligger i Ravnstrup Vandværks forsyningsområde. I Holmegård Kommunes vandforsyningsplan, der er godkendt af Storstrøms Amt den 21. juni 1982, anføres bl.a. følgende om den fremtidige vandforsyningsstruktur: De vanskelige indvindingsforhold betyder ikke, at der ikke kan indvindes tilstrækkeligt vand, men blot at sænkningerne vil blive relativt store, men til gengæld af mindre vandret udstrækning. Vandindvinding til en fælles forsyning kan derfor bedst ske ved en spredt indvinding på flere mindre kildepladser og som følge deraf også ved en vandbehandling fordelt på flere vandværker i kommunen. Samtidig er det p.g.a. de relativt store forventede sænkninger mest hensigtsmæssigt, hvis alle forbrugere indenfor de enkelte forsyningsområder tilsluttes, så der ikke opstår konflikt mellem behovet for fælles indvinding og private indvindinger. Der kan dog selv i denne situation opstå konflikt mellem behovet for fælles indvinding og behovet til markvanding. Disse mulige konflikter forventes dog at kunne minimeres ved en passende planlægning. Under sagens behandling i Storstrøms Amt udtalte Holmegård Kommune, at kommunen efter vandforsyningsloven har ansvaret for en planmæssig udbygning og drift af en kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, og at vurderingen af, om der bør åbnes mulighed for en selvstændig, erhvervsmæssig vandindvinding i vandværkets forsyningsområde må foretages på baggrund af de samlede forsyningsmæssige og økonomiske konsekvenser for vandværket. Kommunen fandt, at vandforsyningen bedst sikres ved ikke at forringe vandværkets økonomiske grundlag, og at en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning burde sikres ved, at vandværket anskaffede et nødstrømsanlæg. Kommunen kunne derfor ikke anbefale det ansøgte. Storstrøms Amt meddelte den 19. september 2005 afslag på det ansøgte med henvisning til kommunens udtalelse. Efter klage fra Jan Hansen ophævede Miljøstyrelsen den 24. februar 2006 amtets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i amtet. I afgørelsen anførte styrelsen bl.a.:
- 3 - Efter en gennemgang af vandforsyningsplanen har Miljøstyrelsens ikke fundet holdepunkter for, at ejendomme, der aftager vand til husholdningsforbrug fra et alment vandværk, også er forpligtet til at aftage vand til forsyning af ejendommens erhvervsmæssige forbrug. Det ses ikke, at der ligger økonomiske årsager til grund for vandforsyningsplanens tilkendegivelse af, at det findes hensigtsmæssigt at alle forbrugere tilsluttes et alment vandværk, men derimod at det er indvindingsforholdene. Der ses ikke at være taget særskilt stilling til indvinding til erhvervsmæssige formål, herunder til formål som efter sin art ikke kræver drikkevandskvalitet. Da det af planen fremgår, at forsyningsstrukturen i meget væsentlig grad er fastlagt ud fra de indvindingsmæssige forhold, finder styrelsen, at det ansøgte ikke alene bør afgøres ud fra den omstændighed, at det vil påvirke Ravnstrup Vandværks økonomi negativt, hvis det mister den del af leverancen af vand til Jan Hansens ejendom, som ikke nødvendigvis skal være af drikkevandskvalitet. Klagen til nævnet I Ravnstrup Vandværks klage til nævnet anføres følgende: Vi mener fortsat at Ravnstrup Vandværk bør levere vandet både til husholdningsbrug og til kvægbesætningen. En afgørelse, som den miljøministeriet har taget, vil få stor principiel betydning for små vandværker i landområder, som har enkelte større brugere og i alt omkring 100 andelshavere, uden muligheder for nye brugere i form af udstykninger m.v. (Vi kan udvide med 7 nye andelshavere, hvoraf en vil være stor, og som sandsynligvis så vil anvende samme principielle ret til at skaffe vand andetsteds fra pga. prisen.) Overordnet set vil det forringe de små vandværkers økonomi væsentligt såfremt der gives tilladelse til at store forbrugere træder ud af vandværkerne, og det vil kollidere med myndighedernes ønske om at opretholde den decentrale vandforsyning. Jan Hansen anfører flg. grunde til at udtræde af vandværket med kvægbesætningen. Manglende forsyningssikkerhed: Vandværket råder ikke over et nødstrøms anlæg. Han mener at han bidrager uforholdsmæssigt meget til vandværkets økonomi. Hvad angår forsyningssikkerheden, kan vi oplyse at vandværket har anskaffet et nødstrømsanlæg. Med hensyn til økonomien har vi allerede imødekommet de store forbrugere, da vi opkræver vort driftsbidrag med 50% på den faste afgift og 50% på m 3 -prisen. Anbefalingen lyder på 40% på den faste afgift og 60% på m 3 -prisen. Vi henviser til vor redegørelse til Jan Hansen pr. 10.3.2006 med kopi til Storstrøms Amt (sag nr. 197858). Som yderligere eksempel kan anføres, at hvis Jan Hansen trækker omkring 7000 m 3 ud af vandværket, vil det medføre en prisstigning på ca. 7 kr. plus moms pr. m 3 til alle brugerne af drikkevand. Dette vil ligeledes gå hårdt ud over en del små hobbylandbrug med heste o.l. Konsekvensen vil uden tvivl være, at vandværket bliver nødt til at lukke. Som en kommentar til kvalitetskrav til vandet kan vi anføre flg. I henhold til Arlagårdens kvalitetsprogram skal drikkevand til malkekvæg være af god kvalitet, mens vand som anvendes i forbindelse med malkning og rengøring skal være drikkevandskvalitet. Arla s Hanne Gjerløff har i telefonen fortalt, at Arla arbejder med højere krav til vandkvaliteten og vil citeres for følgende: Fortæl, at Arla anbefaler drikkevandskvalitet i alle vandinstallationer. Per Justesen fra Mejerforeningen anfører, at for at opnå drikkevandskvalitet er det nødvendigt med et vandbehandlingsanlæg.
- 4 - Da vandværket og Jan Hansens gård ligger i et område med højt arsenindhold i grundvandet og vandværkerne i området ikke kan overholde de nye krav til drikkevandskvalitet hvad dette angår uden større investeringer i nye rensemetoder, må vi gå ud fra at det også vil være tilfældet for Jan Hansens ejendom. Supplerende oplysninger under nævnsbehandlingen Holmegård Kommune, Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen. Jan Hansen har i skrivelse af 8. april 2006 bemærket følgende: Som kommentar til Ravnstrup vandværk klage, vil jeg starte med at glæde mig over, at vandværket endelig har anskaffet nødstrømsanlæg. Min kommentar til Ravnstrup vandværks oplysninger vedr. økonomien skal være følgende: I regnskabet fra 2004 fremgår det at der er solgt 14320 kubikmeter vand. Heraf har jeg aftaget de 4510 kubikmeter. De øvrige 94 forbrugere har i gennemsnit aftaget 104 kubikmeter eller 9810 m3 tilsammen. Af regnskabet fremgår det også at der er brugt strøm for kr.14379,22 hvilken er den eneste reelle variable omkostning i forhold til vandforbruget. I fremsendt brev fra Ravnstrup vandværk til undertegnede dateret 10/3 2006, fremgår det også at vandværkets omkostninger for 90 % vedkommende er faste. Af ovennævnte kan konkluderes, at det koster ca. 1 kr. i el pr m 3 vand. Da vandprisen er fastsat til 7 kr. pr m 3 for alle forbrugere, vil jeg våge den påstand, at jeg bidrager med 6 kr. for de m 3, der ligger ud over normalforbruget til at dække de øvrige omkostninger i vandværket, og dermed sænker prisen for de øvrige forbrugere. Af Ravnstrup vandværks klage fremgår det da også, at de er inde på de samme tanker. Jeg mener dog at de overvurdere mit bidrag, jeg kommet frem til følgende: Ved 4510 m3 er mit ekstra bidrag 4510-104 m 3 = 4406 * 6 = 26436 kr. eller 281,23 kr. pr. øvrig forbruger eller 2,70 kr./m 3. Ved et fremtidigt forbrug på 7000 m 3-104 m 3 = 6896 *6 = 41376 kr. eller 440,17 kr. pr. øvrig forbruger eller 4,23 pr. m3 Da vi alle ved at omkostningerne hele tiden stiger, vil jeg ikke påstå at prisen overfor de øvrige forbrugere falder, men det underbygger min udtalelse fra et tidligere brev i denne sag, om at jeg er med til at holde prisen i ro. Ravnstrup vandværk skriver i sin klage at hvis vandforbruget til mit dyrehold fjernes, må de lukke. Ja, da vandprisen i forvejen er relativ høj, vil mange forbrugere nok opfatte dette som en fordel, da vandværket nemt kan kobles sammen med Toksværd eller Holme-Olstrup vandværk, Som i dag har lavere vandpriser. Da der i et liberalt erhverv som mælkeproduktion kan ske mange ting på få år, kan jeg i øvrigt ikke garantere, vi har køer her på gården om 5 eller 10 år. En ting er i hvert fald sikkert, hvis vi ikke har mulighed for at optimeret alle omkostningsposter, er chancerne mindre. I vandværkets klage nævnes at det anbefales at omkostningerne fordeles med 40 % til faste afgift og 60 % på m 3 prisen. Denne anbefaling er jo alene for at indføre en slags adfærdsregulering i retning af at sænke sit vandforbrug, men giver jo ingen mening i forhold til dyrenes vandoptagelse. Derfor har jeg såvel som Holmegård kommune, tidligere foreslået en anden afregningsmodel, men vandværket har kategorisk afvist denne tanke. Ravnstrup vandværk gør opmærksom på, at jeg skal give mine køer vand af god kvalitet. Jeg erklære mig fuldstændig enig. Jeg vurdere, at hvis vi i øvrigt kan få lavet en god boring, så skulle der være basis for at frembringe den rette kvalitet. Dette er alene et spørgsmål om teknik. Jeg har tillid til, at jeg i samarbejde med Storstrøms Amt kan finde en passende løsning.
- 5 - Ravnstrup Vandværk har i skrivelse af 9. maj 2005 bl.a. anført: Holmegaard Kommune har besluttet at opretholde en decentral og fælles vandforsyning som baserer sig på de eksisterende private vandværker herunder Ravnstrup Vandværk, så længe at det er sundhedsmæssigt og økonomisk forsvarligt. I tillid til kommunens holdning tog vi i 1998 initiativ til en modernisering af vandværket, som betyder, at vi i dag har moderne pumper og elektronisk trykstyring. Samtidig med forbedringerne iværksatte vi ligeledes en udskiftning af nedslidte dele af vores ledningssystem samt en opsparing til imødegåelse af fremtidige omkostninger. Dette er sund forretningsskik, og når vi har konsolideret os, kan priserne gradvis sænkes, eller fastholdes på et niveau der svarer til fremtidige ændrede behov Vedr. Jan Hansens brev pr. 8.4.2006 Jan Hansen anfører at de variable omkostninger ved at levere hans merforbrug begrænser sig til el-forbruget som han beregner til 1,00 kr. pr. m 3. Jan Hansen anfører yderligere at det vil være en fordel for de øvrige forbrugere at blive tilsluttet et større nabovandværk som har en lavere m 3- pris end Ravnstrup Vandværk.. Disse påstande kalder på et par kommentarer. Overordnet set kan vi godt følge Jan Hansens argumentation vedr. rabat på store leverancer, som er en almindelig praksis indenfor erhvervslivet. Men modsat de almindelige erhvervsvirksomheder har vandværket ikke mulighed for at få erstattet den tabte indtjening ved rabat på et større salg andre steder men må hente det hjem hos de øvrige forbrugere, hvilket Miljøstyrelsen da også gør ham opmærksom på. Jan Hansens er også belastet med de generelle faste omkostninger i samme grad som alle andres vandleverancer. Som vi anfører ovenfor er vandværket dimensioneret til at kunne levere vand i tilstrækkelige mængder, herunder også landbrug. Som en følge af ændringerne i landbrugets struktur gennem en årrække er den animalske produktion blevet samlet på færre og dermed større enheder. Men vandværkets omkostninger pr. m 3 ved at producere og levere vand til en enkelt stor bedrift frem for f.eks. 5 mindre bedrifter bliver ikke reduceret af den grund. Tilslutning til andet vandværk. Det er rigtigt at m 3 -prisen vil falde i forhold til Ravnstrup Vandværks nuværende takster, hvis vi bliver lagt sammen med et større nabovandværk, og at det tilsyneladende vil være til fordel for de øvrige forbrugere. Men der er yderligere omkostninger forbundet ved en sammenlægning med andet vandværk. Vi er bekendt med 2 mindre naboværker som har søgt optagelse i et par større vandværker i Holmegaard Kommune. De blev stillet over for et krav om at indbetale hhv. 33.000 kr. og 10.000 kr. pr. medlem. Hvis vi skulle indbetale f.eks. 20.000 kr. pr. medlem, og der kunne opnås en besparelse på m 3 -prisen på f.eks. 10,50 kr. incl. besparelse på den faste afgift, vil det give en forbruger med et årligt forbrug på 104 m 3 en besparelse på 1.093 kr. Det vil så tage 18 år at tjene tilslutningsafgiften hjem ved hjælp af besparelsen på m 3 -prisen, hvilket må siges at være en urimelig lang periode. Ravnstrup Vandværk skal derfor fremføre følgende i sagen. Jan Hansen søger om tilladelse til at udtræde af vandværket med sin landbrugsbedrift med flg. begrundelser.
- 6-1. Forsyningssikkerhed grundet manglende nødstrømsanlæg på vandværket. 2. Påstand om at han som stor forbruger betaler for meget for vandet. Pkt. 1 er opfyldt idet vandværket har imødekommet ham og anskaffet et nødstrømsanlæg. Pkt. 2 Vandværket er ikke enig i Jan Hansens påstand, han betaler ikke mere for vandet end de øvrige forbrugere, da vandværkets omkostninger ved at producere og levere drikkevand til ham er den samme som til alle andre forbrugere. At det, vil være uforeneligt med Holmegaard Kommunes vandforsyningsplan som ønsker at opretholde de ekst. vandværker, hvis der gives tilladelse til at etablere egne vandboringer, og herunder boringer til større erhvervsformål, inden for vandværkets forsyningsområde med de deraf afledte økonomiske konsekvenser for vandværket og dets mulighed for at opretholde en forsvarlig vandværksdrift på et rimeligt økonomisk niveau i fremtiden. Holmegaard Kommune har da også nægtet andre landbrug at anvende vand fra ekst. private brønde til vanding af dyrehold. At det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for især de små vandværker udenfor kommunernes byudviklingsområder, hvor det ikke er muligt at hente den manglende indtjening ind andre steder end hos de øvrige forbrugere. Og dermed vil gøre det vanskeligere at opretholde den decentrale vandforsyning på et økonomisk forsvarligt niveau. At en nedsættelse af vandafgiften til en erhvervsvirksomhed, og herunder landbrug, vil virke som en støtte til den pågældende bedrift, og i videre perspektiv til erhvervslivet generelt, som udelukkende skal betales af de øvrige forbrugere, og det kan ikke være en opgave for en almen vandforsyning, men må i givet fald være en overordnet samfundsopgave. Jan Hansen, der har været partshørt over denne skrivelse, har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen. Miljøklagenævnets bemærkninger Den påklagede afgørelse er truffet i medfør af vandforsyningslovens 20 og vedrører en erhvervsmæssig vandindvinding. Miljøstyrelsens afgørelse kan derfor påklages til Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens 81, nr. 3. Holmegård Kommunes vandforsyningsplan indeholder ingen nærmere retningslinier om administrationen af vandforsyningslovens 19 og 20 i vandværkernes forsyningsområder. Planen tager således ikke direkte stilling til, i hvilket omfang der vil kunne meddeles tilladelse til etablering af private, herunder erhvervsmæssige, vandforsyningsanlæg i vandværkernes forsyningsområder. Imidlertid fremgår det af planen, at det af hensyn til indvindingsforholdene er mest hensigtsmæssigt, hvis alle forbrugere i forsyningsområderne er tilsluttet. Hertil kommer, at det følger af såvel nævns- og retspraksis, at det ligger inden for rammerne af en kommunes opgaver efter vandforsyningsloven at tilstræbe, at ejendommene i kommunen forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg. Ved vurderingen af, om den foreliggende ansøgning bør imødekommes, lægger Miljøklagenævnet derfor til grund, at det ved administrationen af tilladelsesbestemmelserne i vandforsyningslovens 19 og 20 er lovligt at tilstræbe, at vandforsyningen i en kommune skal bygge på almene forsyningsanlæg, og at der således efter en konkret afvejning kan meddeles afslag på ansøgninger om tilladelse til etablering af egen vandindvinding i tilfælde, hvor der er mulighed for vandværkstilslutning. På denne baggrund bemærkes, at Holmegård Kommune af hensyn til vandforsyningsstrukturen ikke har kunnet anbefale det ansøgte, og at kommunen har opretholdt denne indstilling under sagens behandling, uanset de økonomiske hensyn, der kunne tale for at imødekomme
- 7 - det ansøgte. Kommunens manglende anbefaling er begrundelsen for, at Storstrøms Amt har meddelt afslag på det ansøgte. I lyset af de opgaver, der efter vandforsyningsloven påhviler kommunerne, må Miljøklagenævnet finde det betænkeligt at tilsidesætte en kommunes vurdering af, at en ejendom bør forsynes med vand fra et alment vandværk, og hermed også at tilsidesætte et amts vurdering af, at en manglende anbefaling fra kommunens side bør medføre et afslag. Da de økonomiske hensyn, der kunne tale for at imødekomme det ansøgte, er indgået i sagens behandling, og der i øvrigt ikke foreligger særlige hensyn, der taler for at imødekomme det ansøgte, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, der ligger til grund for Storstrøms Amts afgørelse om, at der meddeles afslag på det ansøgte. Miljøklagenævnet finder herefter, at Storstrøms Amts afslag af 19. september 2005 bør stadfæstes. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøstyrelsens afgørelse af 24. februar 2006 ophæves, idet Storstrøms Amts afgørelse af 19. september 2005 stadfæstes. P.N.V. Jørgen Bjerring
- 8 - Denne afgørelse er sendt med post til: Ravnstrup Vandværk v/formand Egon Jensen Ravnstrupvej 3 A 4684 Holmegård Jan Hansen Ravnstrupvej 23 4684 Holmegaard Og med e-mail til: Holmegård Kommune J.nr. 13.02 Ravnstrupvej 23 Storstrøms Amt J.nr. 05-005786 Miljøstyrelsen J.nr. M 231-0184