KOMPENDIUM TINGSRET
FORORD Dette kompendium er udarbejdet til brug for studerende ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, i faget Tingsret. Kompendiet kan dog anvendes af alle, der beskæftiger sig med tingsret, uafhængigt af læreanstalt og lærebogsgrundlag. Formålet med kompendiet er at give et kortfattet, systematisk overblik over de centrale dele af tingsretten, og de obligationsretlige regler og begreber fra 1. studieår forudsættes kendt. Kompendiet er bygget op omkring den litteratur, der er nævnt i litteraturfortegnelsen (afsnit 15). Kompendiet er baseret på pensum i faget Tingsret på Københavns Universitet, 2015/2016. Kompendiet er alene baseret på en beskrivelse af udvalgte afsnit af lærebøgerne og erstatter således ikke pensum i faget Tingsret, men skal alene ses som et supplement hertil. Kompendiet tilsigter at bibringe en bedre forståelse for pensum, og særligt indviklede problemstillinger er derfor søgt illustreret på alternative måder i forhold til pensum. Kommentarer, forslag til forbedringer af kommende udgaver og lignende modtages gerne via e-mail til: jlo@kromannreumert.com eller sgs@kromannreumert.com. Der tages forbehold for senere ændringer og tilføjelser til kompendiet, som vil blive offentliggjort på vores Facebook-side, www.facebook.com/kromannreumert.com. Kromann Reumert 2. udgave, 1. oplag 2
EMNEOVERSIGT DEL I - RETTIGHEDSKONFLIKTER... 7 A. LØSØRE... 7 1. INTRODUKTION... 7 2. DOBBELTSUCCESSIONEN VED LØSØRE... 16 3. HJEMMELSKONFLIKTEN VED LØSØRE... 26 B. FAST EJENDOM... 42 4. FAST EJENDOM OG EJENDOMSDANNELSE... 42 5. SIKRINGSAKT OG RETTIGHEDSBEGREB... 54 6. TINGSLYSNINGENS RETSVIRKNINGER... 66 DEL II - PANT... 77 7. INTRODUKTION... 77 8. PANT I FAST EJENDOM... 86 9 PANT I LØSØRE... 90 10. INTRODUKTION TIL FORDRINGER... 102 11. OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER... 115 12. OVERDRAGELSE AF NEGOTIABLE FORDRINGER... 130 13. VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT... 143 14. LOVFORTEGNELSE... 161 15. LITTERATURFORTEGNELSE... 162 3
INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I - RETTIGHEDSKONFLIKTER... 7 A. LØSØRE... 7 1. INTRODUKTION... 7 1.1 TREDJEMANDSKONFLIKTERNE - IDENTIFIKATION AF EN TINGSRETLIG KONFLIKT... 7 1.2 BEGREBER... 10 1.3 TINGSRETLIGE KONFLIKTER... 12 1.4 GRUNDHENSYN VED TINGSRETLIG KONFLIKTLØSNING - FÆLLES FOR DOBBELTSUCCESSION OG HJEMMELSKONFLIKTER... 14 2. DOBBELTSUCCESSIONEN VED LØSØRE... 16 2.1 B'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S AFTALEERHVERVERE - OMSÆTNINGSBESKYTTELSEN... 16 2.2 B'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER - KREDITORBESKYTTELSEN... 22 3. HJEMMELSKONFLIKTEN VED LØSØRE... 26 3.1 H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S AFTALEERHVERVERE... 26 3.2 SÆRTILFÆLDE: MISLIGHOLDELSE AF FORPLIGTELSER I LØSØREKØB - KONTANTFORBEHOLD, EJENDOMSFORBEHOLD, KONSIGNATION OG FORHANDLERGRUNDSÆTNINGEN... 31 3.3 H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER... 40 B. FAST EJENDOM... 42 4. FAST EJENDOM OG EJENDOMSDANNELSE... 42 4.1 HVAD ER "FAST EJENDOM"?... 42 4.2 EJENDOMSDANNELSEN... 43 4.3 BEGREBET "FAST EJENDOM" I LOVGIVNINGEN... 47 4.4 BYGNINGER PÅ FREMMED GRUND... 50 5. SIKRINGSAKT OG RETTIGHEDSBEGREB... 54 5.1 GRUNDPRINCIPPER... 54 4
5.2 TL'S RETTIGHEDSBEGREB... 55 5.3 SÆDVANLIGE BRUGSRETTIGHEDER (TL 3 OG LL 7)... 56 5.4 BETINGEDE SKØDER... 61 6. TINGSLYSNINGENS RETSVIRKNINGER... 66 6.1 LEGITIMATIONSVIRKNING - TL 10, 12 OG 29... 66 6.2 PRIORITETSVIRKNING - TL 1... 69 6.3 GYLDIGHEDSVIRKNING - TL 27... 72 6.4 FORHOLDET MELLEM TL 1 OG 27... 75 DEL II - PANT... 77 7. INTRODUKTION... 77 7.1 HVAD ER EN PANTERET?... 77 7.2 PANTEBREVE MED OG UDEN PERSONLIGT GÆLDSANSVAR... 78 7.3 PANTERETSFORMER... 79 7.4 FORHOLDET TIL ANDRE SIKKERHEDSFORMER... 81 7.5 STIFTELSE AF PANTET... 83 8. PANT I FAST EJENDOM... 86 8.1 EJERPANTEBREVE... 86 8.2 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR PANTEBREVE... 88 8.3 FIKSERING ELLER MAKSIMERING AF PANTEGÆLDEN, TL 10, STK. 2... 88 8.4 BESKRIVELSE AF PANTET (IDENTIFIKATIONSBEVIS)... 89 9. PANT I LØSØRE... 90 9.1 DOBBELTSUCCESSIONEN... 90 9.2 HJEMMELSKONFLIKTEN... 98 9.3 OP- OG NEDRYKNING... 99 10. INTRODUKTION TIL FORDRINGER... 102 10.1 DEBITORSKIFTE... 102 10.2 KREDITORSKIFTE... 107 11. OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER... 115 5
11.1 HJEMMELSKONFLIKTEN - DEBITORS (D) INDSIGELSER OVER FOR ERHVERVEREN (C)... 115 11.2 BETALINGSLEGITIMATION... 117 11.3 DOBBELTSUCCESSION - ERHVERVERENS BESKYTTELSE MOD EKSTINKTION... 119 12. OVERDRAGELSE AF NEGOTIABLE FORDRINGER... 130 12.1 HVAD ER ET OMSÆTNINGSGÆLDSBREV?... 130 12.2 ALMINDELIGE REGLER OM OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE... 131 13. VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT... 143 13.1 INDLEDNING... 143 13.2 VIRKSOMHEDSPANT... 143 13.3 FORDRINGSPANT... 157 13.4 INDSKRÆNKNINGER I ADGANGEN TIL VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT... 159 14. LOVFORTEGNELSE... 161 15. LITTERATURFORTEGNELSE... 162 6
DEL I - RETTIGHEDSKONFLIKTER A. LØSØRE 1. INTRODUKTION 1.1 TREDJEMANDSKONFLIKTERNE - IDENTIFIKATION AF EN TINGSRETLIG KONFLIKT Tingsretten omhandler tredjemandskonflikter. Det være sig: (i) Dobbeltsuccessioner. Det vil sige de situationer, hvor B (erhververen) i kraft af en aftale med A (overdrageren) har stiftet en rettighed over et formuegode, og en tredjemand C (A's successor) hævder at have stiftet en konkurrerende rettighed over samme formuegode. eller (ii) Hjemmelskonflikter. Det vil sige de situationer, hvor hjemmelsmanden (H) hævder, at A ikke har været berettiget til at råde over formuegodet som sket i forhold til B. 1 1 "Indledning til Tingsretten", s. 101f. 7
H er den person, som A afleder sin ret fra, og som havde en gyldig ret til at råde over formuegodet. 2 Som "tredjemand" eller "successor" (B og C) i tingsretlig forstand anses kun en person, der afleder sin ret fra A enten ved aftale (aftaleerhverver), kreditorforfølgning (eksempelvis konkurskreditor eller udlægssøgende kreditor) eller ved arv (arving). 3 OBS: Terminologien ovenfor vil blive anvendt igennem hele kompendiet, medmindre andet er angivet. 1.1.1 Dobbeltsuccessionen Dobbeltsuccessionen er karakteriseret ved, at B og tredjemanden C afleder sin ret fra samme person, nemlig A. De er i konkurrence med hinanden, idet deres rettigheder ikke kan bestå samtidig. Det bemærkes, at der sagtens kan være mere end to konkurrerende rettighedshavere. 4 2 "Indledning til Tingsretten", s. 101. 3 "Indledning til Tingsretten", s. 100. 4 "Indledning til Tingsretten", s. 103. 8
1.1.2 Hjemmelskonflikten Hjemmelskonflikten vedrører den situation, hvor A til B har overført rettigheder, eksempelvis ejendomsretten over et formuegode, som hjemmelsmanden H hævder, tilkommer ham. Der kan sagtens være mere end ét led i omsætningskæden. 5 For at få formuegodet tilbage må H gøre en indsigelse gældende over for B. Indsigelsen kan være begrundet i, at A uden at være berettiget hertil har overført ejendomsretten eller begrænsede rettigheder til B. 6 Indsigelsen udspringer således af H's aftale med A. 7 Af forskellige former for indsigelser kan her overordnet og ikke-udtømmende nævnes: 8 aftaleretlige (svig, tvang, falsk mv.) ejendomsforbehold berigelsesforbrydelser fra A's side (eksempelvis tyveri) overskridelse af beføjelser over betroede genstande. 1.1.3 Inter partes-forholdets betydning Uanset om der er tale om en hjemmelskonflikt eller dobbeltsuccession, skal den ret, som B afleder fra A, være gyldigt stiftet, før der kan opstå en tredjemandskonflikt. Afgørelsen heraf beror på obligationsretlige regler. 9 5 "Indledning til Tingsretten", s. 105. 6 "Indledning til Tingsretten", s. 104f. 7 "Indledning til Tingsretten", s. 104. 8 "Indledning til Tingsretten", s. 104. 9 "Indledning til Tingsretten", s. 105f. 9
Hvis B er aftaleerhverver, afgøres dette spørgsmål efter aftaleretten, herunder AFTL. 10 Hvis B er en retsforfølgende kreditor, er det afgørende, om B opfylder betingelserne for eksempelvis at foretage udlæg (RPL 478) eller for at begære A konkurs (KL 17). 11 En gyldig ret er altså en forudsætning for tingsretlig beskyttelse (se hertil afsnit 2.1.2.1). 1.2 BEGREBER 1.2.1 Tingsretlig retsbeskyttelse Ved tingsretlig retsbeskyttelse forstås den beskyttelse, som en rettighedshaver (H, A, B eller C) opnår i henhold til tingsretten. Der kan peges på tre hovedretsvirkninger af tingsretlig retsbeskyttelse: 12 1) B opnår den ret, som er forudsat i inter partes-forholdet mellem A og B. Den konflikt, som tingsretten løser, er "konkurrencen" mellem de to parter, der ikke står i kontraktforhold, det vil sige forholdet H-B i hjemmelskonflikter og B-C i dobbeltsuccessionen. 2) Hvis B (i en hjemmelskonflikt) eller C (i dobbeltsuccessioner) opnår tingsretlig retsbeskyttelse, vinder vedkommende ret i henhold til aftalen med A, uanset at A har været begrænset i sin råderet over formuegodet, eller at A tidligere har stiftet andre rettigheder over formuegodet, som kolliderer med B's/C's ret. Ældre rettigheder ekstingveres således (se herom afsnit 1.2.2). 3) Hvis H (i en hjemmelskonflikt) eller B (i en dobbeltsuccession) vinder ret, opnås der omvendt beskyttelse mod ekstinktion fra yngre rettighedshavere. Betingelserne for at opnå tingsretlig retsbeskyttelse er forskellige, afhængig af om den konkurrerende tredjemand er A's kreditor eller en "omsætningserhver- 10 "Indledning til Tingsretten", s. 106. 11 "Indledning til Tingsretten", s. 106f. 12 "Indledning til Tingsretten", s. 108f. 10
ver" (aftaleerhverver, arving eller lignende), jf. nærmere afsnit 2-3. I visse tilfælde er beskyttelsen betinget af iagttagelse af en særlig sikringsakt (se nærmere om dette begreb afsnit 1.4.2). 13 Selvom en rettighed er tingsretligt beskyttet, kan den tingsretlige beskyttelse fortabes. Dette kan eksempelvis ske, hvis B (i dobbeltsuccessioner) eller H (i hjemmelskonflikter) forholder sig passivt i relation til en konkret viden om, at A har stiftet konkurrerende rettigheder over formuegodet (se eksempelvis afsnit 2.1.2.5 om hensynsafvejningen i dobbeltsuccessioner og afsnit 3.2.4 om forhandlergrundsætningen i hjemmelskonflikter). En rettighedshaver kan også frivilligt ved aftale afgive sin tingsretlige beskyttelse til fordel for en konkurrerende, men dårligere stillet, rettighedshaver (bl.a. stiltidende). 14 1.2.2 Vindikation og ekstinktion Ved hjemmelskonflikter er vindikation en betegnelse for de tilfælde, hvor "... hjemmelsmanden bevarer sin ejendomsret eller begrænsede ret, uanset om rettigheden vedrører tilbagetagelse af en fysisk genstand..." 15. Det vil sige, at den oprindelige ejer H kan få sit formuegode tilbage fra B. I dobbeltsuccessioner er vindikation en betegnelse for det tilfælde, "... hvor den rettighedshaver, der er først i tid, bevarer sin bedre ret" 16. Det vil sige, at B, som først har købt maleriet fra A, har ret til maleriet, selvom A senere har solgt samme maleri til C. 17 Omvendt anvendes betegnelsen ekstinktion i det tilfælde, hvor en senere stiftet rettighed fortrænger/tilintetgør en tidligere stiftet rettighed. 18 13 "Indledning til Tingsretten", s. 109. 14 "Indledning til Tingsretten", s. 109f. 15 "Indledning til Tingsretten", s. 112. 16 "Indledning til Tingsretten", s. 112. 17 "Indledning til Tingsretten", s. 112. 18 "Indledning til Tingsretten", s. 112. 11
1.3 TINGSRETLIGE KONFLIKTER 1.3.1 Identifikation af konflikten Der kan sagtens stiftes mere end én rettighed over et formuegode, uden at der herved opstår en tingsretlig konflikt. Dette er eksempelvis tilfældet, når der optages flere lån med forskellig prioritet i en fast ejendom. 19 HR: Man skal lægge vægt på følgende momenter for at afgøre, om man har at gøre med en tingsretlig konflikt: 20 Rettighederne i forholdene H-A/A-B (i hjemmelskonflikter) og A-B/A-C (i dobbeltsuccessioner) skal være gyldigt stiftede. Rettighederne skal vedrøre den samme genstand. Rettighederne skal potentielt være i konflikt med hinanden. Heri ligger, at der skal være tale om beføjelser, der indbyrdes hindrer hinandens udførelse. Eksempel: Konkurrerende rettigheder over samme genstand uanset faktisk udnyttelse A udlejer sin bil til B med ubegrænset brugsret i en måned. Samtidig giver A C ret til at låne bilen hver søndag i samme periode. C gør dog ikke brug af sin brugsret. Det lægges til grund, at både B og C har stiftet gyldige brugsrettigheder. Da der er tale om en brugsret (beføjelsen) til at anvende bilen (genstanden) i det samme tidsrum (tidpunkt), er der tale om en tingsretlig konflikt, idet A og B potentielt kan udøve deres gyldigt stiftede rettigheder samtidig. 21 Er der, modsat i eksemplet, tale om to konkurrerende sikkerhedsrettigheder, vil den "tabende" rettighed ikke blive "udslukket", men blot blive henvist til en lavere prioritet, hvilket kan få betydning i en tvangsauktionssituation. Se hertil nærmere afsnit 12 om pant i løsøre. 22 19 "Indledning til Tingsretten", s. 119f. 20 "Indledning til Tingsretten", s. 120ff. 21 "Indledning til Tingsretten", s. 121. 22 "Indledning til Tingsretten", s. 122. 12
U: Selvom ovennævnte grundforudsætninger er opfyldt, er det ikke sikkert, at der foreligger en tingsretlig konflikt, idet: B og C altid vil kunne aftale at respektere hinandens rettigheder (frivillig respekt). Indgås der en sådan aftale, eller afgiver enten B eller C en ensidig erklæring herom, er der ingen tingsretlig konflikt mellem rettighederne. 23 En "død" ret ikke vågner op igen: Hvis eksempelvis B har ekstingveret H's ret, kan H ikke gøre sin indsigelse gældende over for B's senere omstætningsled, C. Hjemmelsmandens indsigelse er "død" og vågner ikke op over for C. 24 UU: Proforma: I tilfældet hvor C ikke selv opfylder ekstinktionsbetingelserne (se nærmere herom afsnit 2.1.2). F.eks. hvor der sker en overdragelse fra A til B (i hjemmelskonflikter) udelukkende eller i det væsentligste med formål at ekstingvere hjemmelsmandens indsigelse, og hvor ekstinktion ikke kunne være sket ved en overdragelse direkte fra A til C (f.eks. pga. C's onde tro). Her "vågner" hjemmelsmandens ret op over for C, når B overdrager til C, selvom B opfyldte ekstinktionsbetingelserne. 25 1.3.2 Der sker kun ekstinktion, i det omfang der er konflikt Når det er konstateret, at der er en konflikt, må konsekvensen heraf fastlægges. Følgende grundsætninger kan formuleres: "Ekstinktion udslukker kun de beføjelser, som er til hinder for, at den konkurrerende rettighedshaver udøver sine berettigede beføjelser" 26 (dobbeltsuccession). "Der sker alene ekstinktion af hjemmelsmandens indsigelser, i det omfang indsigelserne strider mod B's ret" 27 (hjemmelskonflikt). 23 "Indledning til Tingsretten", s. 123. 24 "Indledning til Tingsretten", s. 123f. 25 "Indledning til Tingsretten", s. 124. 26 "Indledning til Tingsretten", s. 126. 27 "Indledning til Tingsretten", s. 127. 13
OBS: I bil-eksemplet ovenfor under afsnit 1.3.1 vil konsekvensen af, at C ekstingverer B's ret, formentlig blot være, at B må leve med, at C har ret til at bruge bilen hver søndag. 1.4 GRUNDHENSYN VED TINGSRETLIG KONFLIKTLØSNING - FÆLLES FOR DOBBELTSUCCESSION OG HJEMMELSKONFLIK- TER 1.4.1 Løsningsmuligheder Der sondres mellem tre mulige løsningsmodeller af tingsretlige konflikter, hvoraf de to første er de mest relevante: 28 1) Vindikation (se afsnit 1.2.2). 2) Ekstinktion (se afsnit 1.2.2). 3) Sidestilling af rettighederne. HR: Udgangspunktet i al tingsretlig konfliktløsning er at fastslå, hvilken part der var først i tid, det vil sige, hvem der stiftede sin rettighed først. 29 Den, der er først i tid, har den bedste ret. Da tidsprioriteten altså som hovedregel afgør rettighedskonflikten, bliver sidestilling af rettighederne sjældent relevant i praksis. 30 U: Ekstinktionsreglerne: 31 Når der sker ekstinktion, vinder den, der var senere i tid, ret, jf. bl.a. afsnit 1.2.2. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i det enkelte hændelsesforløb, hvilke hensyn der lægges vægt på ved afgørelsen af, om der skal ske ekstinktion. 32 Følgende momenter indgår i hensynsafvejningen: 33 28 "Indledning til Tingsretten", s. 127f. 29 "Indledning til Tingsretten", s. 129f. 30 "Indledning til Tingsretten", s. 129f. 31 "Indledning til Tingsretten", s. 129f. 32 "Indledning til Tingsretten", s. 131ff. 33 "Indledning til Tingsretten", s. 134. 14
Rettighedsobjektets beskaffenhed. Der kan være særlige regler om sikringsakter (se definition nedenfor afsnit 1.4.2), alt afhængig af om formuegodet er en fordring, fast ejendom, løsøre eller lignende. 34 Karakteren af den rettighed, der søges beskyttet. Afhængig af hvilken type rettighed der er stiftet (ejendomsret ved køb, sikkerhed/pant, ejendomsforbehold, udlæg mv.), gælder forskellige ekstinktionsbetingelser. 35 Typen af konkurrerende rettighedshaver der søges beskyttelse imod. Der gælder forskellige ekstinktionsbetingelser, alt afhængig af om den, der søges beskyttelse mod, er aftaleerhverver, kreditor eller arving. Det er som tommelfingerregel sværere at opnå beskyttelse over for en aftaleerhverver end over for kreditorer og arvinger. 36 1.4.2 Sikringsakt - definition og funktioner Sikringsakten (rådighedsberøvelse, tinglysning, denuntiation mv.) er ikke en betingelse for, at aftalen mellem A og B er gyldig. Den er derimod bestemmende for, om eksempelvis aftaleerhverver B kan gøre sin bedre tidsprioritet gældende over for en senere aftaleerhverver C, eller om B kan ekstingvere hjemmelsmanden H's tidligere stiftede ret. Tidspunktet for omsætnings- og/eller kreditorbeskyttelsens indtræden afhænger altså af, hvornår sikringsakten foretages, og ikke hvornår den rettighedsstiftende aftale mellem A og B er indgået. 37 Sikringsakten varetager ideelt tre funktioner: 38 4) Prioritetskonstaterende: Sikringsakten tjener til at afklare konkurrerende rettigheders indbyrdes prioritetsstilling. Den rettighed, der først i tid har iagttaget sin sikringsakt, får den bedste prioritet/den bedste ret. 5) Offentlighedsskabende: Nogle former for sikringsakter gør det muligt for tredjemand at konstatere, om der allerede er stiftet rettigheder over formuegodet. Dette er eksempelvis tilfældet ved tinglysning. 34 "Indledning til Tingsretten", s. 135. 35 "Indledning til Tingsretten", s. 135f. 36 "Indledning til Tingsretten", s. 136f. 37 "Indledning til Tingsretten", s. 138. 38 "Indledning til Tingsretten", s. 138ff. 15
6) Rådighedsbegrænsende: Sikringsakten mindsker A's muligheder for at råde over genstanden. 2. DOBBELTSUCCESSIONEN VED LØSØRE Det følgende vedrører løsøre bortset fra skibe og luftfartøjer. Reglerne for motorkøretøjer behandles dog kun, hvor dette er udtrykkeligt angivet. Panterettigheder i løsøre behandles ikke i dette afsnit - se hertil i stedet afsnit 12 vedrørende pant i løsøre. 39 I dette afsnit anvendes samme definitioner og terminologier som afsnit 1. 2.1 B'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S AFTALEERHVERVERE - OMSÆTNINGSBESKYTTELSEN 2.1.1 HR: Først i tid, bedst i ret Den aftaleerhverver, der først ved endelig, klar og gyldig aftale med A stifter en rettighed over genstanden, er som udgangspunkt beskyttet mod senere aftaleerhververes ekstinktion allerede ved aftaleindgåelsen (se afsnit 2.1.1.1). 40 Der gælder altså intet krav om iagttagelse af en særlig sikringsakt ved rettigheder over løsøre. Dog skal ejendomsforbehold (afsnit 3.2.2) i motorkøretøjer tinglyses, jf. TL 42d, stk. 1, og pant i løsøre (afsnit 12) skal også tinglyses, jf. TL 47, stk. 1. 2.1.1.1 Krav til aftalen mellem A og B endelig, klar og gyldig (kumulative betingelser) 1) Aftalen mellem A og B skal være gyldig, jf. afsnit 1.1.3. Dette afgøres efter de aftaleretlige regler og behandles derfor ikke nærmere her. 41 39 "Indledning til Tingsretten", s. 185. 40 "Indledning til Tingsretten", s. 186. 41 "Indledning til Tingsretten", s. 186. 16
2) Aftalen skal desuden være klar og bestemt. Der må ikke være tvivl om, hvilke genstande B opnår ret til. Dette kan også udtrykkes således, at genstandene skal være specificerede i købsaftalen. 42 3) Aftalen skal være endelig. Kravet om endelighed skal forstås således, at det må kunne konstateres, at der rent faktisk er kommet en aftale i stand. 43 2.1.2 U: Senere aftaleerhververes ekstinktion Udgangspunktet om først i tid, bedst i ret, jf. afsnit 2.1.1, fastholdes i langt de fleste tilfælde og er især svært fravigeligt i tilfælde, hvor B har foretaget rådighedsberøvelse af genstanden. 44 DOM: U.1995.59H (Sejlbåden) 45 Sælger A havde solgt den samme sejlbåd til først B og senere C. B havde ved handlen fået overdraget såvel sejlbåd som nøgler. C havde intet fået udleveret. Da C ikke havde rådighedsberøvet sejlbåden, var ekstinktion udelukket. En senere aftaleerhverver vil ved opfyldelse af visse betingelser kunne ekstingvere B's tidligere stiftede ret. Betingelserne, der gennemgås nedenfor i afsnit 2.1.2.1, er dog restriktive. OBS: Ekstinktionsbetingelserne, der gennemgås i afsnit 2.1.2.1-2.1.2.5, er ulovbestemte og udviklet i retspraksis og i den juridiske litteratur. De tjener alene som et vejledende udgangspunkt ved løsning af tingsretlige konflikter, og der skal derfor altid foretages en konkret vurdering, jf. især betingelsen under afsnit 2.1.2.5 om passivitet og uforsigtighed. 46 42 "Indledning til Tingsretten", s. 187. 43 "Indledning til Tingsretten", s. 190f. 44 "Indledning til Tingsretten", s. 192f. 45 "Indledning til Tingsretten", s. 194. 46 "Indledning til Tingsretten", s. 190. 17
2.1.2.1 Betingelse nr. 1: En gyldig aftale Som det er tilfældet for B's beskyttelse mod A's successorer (se afsnit 2.1), er det et krav, at den aftaleerhverver C, der vil ekstingvere, har stiftet sin ret ved en gyldig aftale med A. 47 Gyldighedskravet er uafhængigt af, om rettigheden er ejendomsret, pant, brugsret eller lignende, og dette uanset om retten er stiftet ved køb eller gave. 48 2.1.2.2 Betingelse nr. 2: God tro C skal være i god tro om B's rettighed. 49 God tro foreligger, "... når erhververen hverken kendte eller ved grov eller simpel uagtsomhed burde have kendt til den tidligere stiftede rettighed" 50. OBS: Der gælder ikke et skærpet godtrosbegreb modsat ved fast ejendom, jf. TL 5 51. HR1: Der gælder ikke en egentlig undersøgelsespligt for C med hensyn til A's ret til at råde over genstanden. 52 U(HR1): Visse faktiske omstændigheder kan medføre, at C burde have undersøgt A's rettigheder nærmere, jf. eksempelvis 1949.464.Ø, hvor sagens faktiske omstændigheder "... burde have foranlediget ham til at anstille nærmere undersøgelser". 53 47 "Indledning til Tingsretten", s. 200. 48 "Indledning til Tingsretten", s. 201. 49 "Indledning til Tingsretten", s. 201. 50 "Indledning til Tingsretten", s. 202. 51 "Indledning til Tingsretten", s. 142. 52 "Indledning til Tingsretten", s. 203. 53 "Indledning til Tingsretten", s. 202. 18
EKSAMENSTIP: Hvordan vurderes god/ond tro? Hvorvidt C er i ond tro eller ej, vil altid skulle vurderes konkret på baggrund af opgavetekstens faktiske omstændigheder: Handler C inden for sit erhverv? Hvem er A? Kender A og C hinanden? Er der tale om en genusvare eller en sjælden speciesgenstand? Hvilken pris handles der til? Osv. Retspraksis indeholder eksempler på en forholdsvis streng god trovurdering. Se dommene i "Indledning til Tingsretten" s. 202. HR2: C skal være i god tro helt frem til tidspunktet for iagttagelse af sikringsakten eller, hvis der ikke kræves nogen sikringsakt, helt frem til tidspunktet for rådighedsberøvelse af løsøregenstanden. 54 Aftaler, der ikke er pantsætningsaftaler vedrørende løsøre, kræver ingen sikringsakt, men kræver dog som udgangspunkt rådighedsberøvelse af løsøregenstanden, jf. betingelse nr. 4, afsnit 2.1.2.4. U(HR2): Ved legitimationsekstinktion (se afsnit 2.1.2.3) kræves ingen rådighedsberøvelse for ekstinktion, og god tro skal derfor blot foreligge frem til tidspunktet for aftalens indgåelse. 55 2.1.2.3 Betingelse nr. 3: Besiddelse hos overdrageren A HR: Det er en betingelse, at A har genstanden i sin besiddelse eller i det mindste fremstår som beføjet til at råde over genstanden, hvis C skal kunne ekstingvere. 56 Besiddelseskravet skal være opfyldt helt frem til tidspunktet for rådighedsberøvelsen eller foretagelse af en særlig sikringsakt, hvis en sådan er påkrævet. 57 54 "Indledning til Tingsretten", s. 203f. 55 "Indledning til Tingsretten", s. 204. 56 "Indledning til Tingsretten", s. 205f. 57 "Indledning til Tingsretten", s. 207. 19
U: Legitimationsekstinktion: Ekstinktion på trods af manglende besiddelse hos A. A kan være udstyret med særlig legitimation, eksempelvis et skriftligt dokument, der medfører, at C med føje kan gå ud fra, at A er berettiget til at råde over genstanden. 58 Se afsnit 2.1.2.4. 2.1.2.4 Betingelse nr. 4: Rådighedsberøvelse HR: Det er et krav, at C foretager en effektiv rådighedsberøvelse. 59 Dette krav skal ikke forstås således, at C fysisk faktisk tager genstanden i sin besiddelse, men skal forstås som et krav om, at C har afskåret A fra at disponere over genstanden. 60 Det er ikke tilstrækkeligt, at A blot opbevarer genstanden for C (constitutum possessorium). 61 MODIF: Såfremt C overlader det til en tredjemand at opbevare genstanden, skal C have instrueret denne tredjemand i, at han ikke må udlevere genstanden til andre, for at kravet om effektiv rådighedsberøvelse kan siges at være opfyldt. 62 U: Legitimationsekstinktion (se også afsnit 2.1.2.3). Der kan indtræde ekstinktion, selvom C ikke har foretaget en effektiv rådighedsberøvelse. Forudsætningen er, at B har udstyret A med en særlig legitimation, som C handler i tiltro til. 63 Der findes lovhjemlet (eksempelvis AFTL 10-16 eller 34 om proforma) og uhjemlet legitimationsekstinktion. 64 Se til illustration dommen U.1989.287Ø. 65 58 "Indledning til Tingsretten", s. 207f. 59 "Indledning til Tingsretten", s. 208. 60 "Indledning til Tingsretten", s. 209. 61 "Indledning til Tingsretten", s. 209. 62 "Indledning til Tingsretten", s. 209. 63 "Indledning til Tingsretten", s. 210. 64 "Indledning til Tingsretten", s. 211. 65 "Indledning til Tingsretten", s. 208 og 211f. 20
EKSAMENSTIP: Domslæsning forbedrer forståelsen Mange tingsretlige domme er konkret begrundede og ikke helt lette at forstå. Dette er bl.a. en konsekvens af, at løsørereglerne i overvejende grad er ulovbestemte. Desuden kan det være svært at holde styr på alle de konkurrerende rettigheder. Det er dog en rigtig god idé at læse domme for at opnå en bedre forståelse af, hvordan domstolene i konkrete tilfælde foretager subsumptionen, da det er de samme overvejelser, man skal ind i ved opgaveløsning. 2.1.2.5 Betingelse nr. 5: Hensynsafvejningen - uforsigtighed, passivitet, legitimation mv. Selvom de ovenstående fire betingelser i afsnit 2.1.2.1-2.1.2.4 er opfyldt, antages det, at ekstinktion kræver en nærmere konkret vurdering af forholdene. 66 Disse yderligere omstændigheder tages i betragtning i en konkret hensynsafvejning af hensynene til B på den ene side og den godtroende aftaleerhverver C på den anden side. 67 Retspraksis har peget på følgende som de væsentligste hensyn, der skal afvejes i det konkrete tilfælde: 68 B's uforsigtighed. Man må sondre mellem uforsigtighed på den ene side og almindelige dagligdags handlinger på den anden side. Sidstnævnte kategori 66 "Indledning til Tingsretten", s. 213. 67 "Indledning til Tingsretten", s. 214. 68 "Indledning til Tingsretten", s. 214ff. 21
af handlinger kan ikke begrunde ekstinktion. Graden af uforsigtighed afhænger af situationen. 69 Det tillægges generelt betydning, om den indsigelse, der søges ekstingveret, er en svag eller stærk indsigelse (se afsnit 3.1.2). Svage indsigelser vil lettere kunne ekstingveres end stærke indsigelser og lovfæstede vindikationsregler (se om stærke indsigelser afsnit 3.1.2.2). 70 B's passivitet. Passivitet i tingsretlig forstand er relevant, når B har en bestående ret over for A, som B undlader at gøre gældende over for C, forudsat at C opfylder de almindelige ekstinktionsbetingelser (afsnit 2.1.2.1-2.1.2.4). 71 I det omfang B er klar over eksistensen af C's senere stiftede rettighed, og det er kendeligt for B, at C er i vildfarelse eller uvidende omkring B's ret, indtræder der passivitet, hvis B undlader at reagere herpå inden for rimelig tid. 72 Legitimationsekstinktion og fuldmagt: Legitimation kan ses som en variant af uforsigtighed, idet det er B's risiko, at A misbruger den legitimation, som B har udstyret A med. 73 Se dommene U.1972.746H og U.1975.381H (Swanedommene), hvor både elementer af legitimation og uforsigtighed førte til ekstinktion. Dommene gennemgås i afsnit 3.1.3. 2.2 B'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER - KREDITORBESKYTTELSEN Reglerne om kreditorekstinktion søger at afveje hensynet til, at B kan have tillid til, at han opnår den ret til den genstand, han har aftalt med A, over for hensynet til, at kreditorerne (C) ikke stilles ringere end A. Dette betyder, at følgende omstændigheder efter en vurdering kan medføre ekstinktion af B's rettighed over genstanden: 1) usikkerheden om, hvilke genstande der er opnået ret til, 2) 69 "Indledning til Tingsretten", s. 216. 70 "Indledning til Tingsretten", s. 217. 71 "Indledning til Tingsretten", s. 222f. 72 "Indledning til Tingsretten", s. 222f. 73 "Indledning til Tingsretten", s. 222f. 22
indgåelse af proformaaftaler for at bringe genstandene i kreditorly, eller 3) at kreditorerne på anden måde besviges. 74 EKSAMENSTIP: Svar kun på det, du bliver spurgt om Et vigtigt element i en god eksamensbesvarelse er, at den er skarp og udelukkende forholder sig til problemstillingerne. Det er derfor vigtigt, at du kun svarer på det, som der bliver spurgt til i opgaven. 2.2.1 Sikringsakten ved genusgenstande: Bindende eller normal individualisering? Sikringsakten er individualisering af genstandene i aftalen. I teorien har det imidlertid været diskuteret, hvilke krav der gælder for individualiseringen - skal den være bindende, normal eller begge dele? 75 2.2.1.1 Bindende individualisering Denne teori siger, at der kræves en individualisering, der er bindende for A, for at B kan opnå kreditorbeskyttelse. 76 En individualisering er bindende, når A er afskåret fra til anden side at råde over de genstande, der skal leveres til B. 77 Følgende fem forhold kan føre til, at der er foretaget en bindende individualisering: 78 1) A og B har aftalt udskillelsen: Hvis A ved gensidig kontrakt med B er forpligtet til at holde genstandene adskilt. 74 "Indledning til Tingsretten", s. 225. 75 "Indledning til Tingsretten", s. 228f. 76 "Indledning til Tingsretten", s. 229. 77 "Indledning til Tingsretten", s. 230. 78 "Indledning til Tingsretten", s. 231ff. 23
2) A og B har sammen foretaget udskillelsen: En sådan udskillelse foretaget i fællesskab kan enten ses som en stiltiende aftale, jf. 1), eller en ensidigt foretaget udskillelse med efterfølgende meddelelse til B, jf. afsnit 2.2.1.1. 3) A har afsendt genstandene for B's regning og risiko: Det skal formentlig fastholdes som et krav, at risikoen i obligationsretlig forstand er gået over. 4) A har ensidigt foretaget udskillelsen og givet B meddelelse herom: Først når der er givet meddelelse til erhververen B, er individualiseringen bindende. 5) Branchesædvane eller fast handelspraksis mellem A og B: Såfremt en branchesædvane eller praksis beviseligt består, kan en tilstrækkeligt bindende individualisering begrundes i en stiltiende aftale om at følge denne. 2.2.1.2 Normal individualisering I sin rene form kan normal individualisering defineres som følger: "... enhver bevislig, klar konstateret individualisering fra sælgerens side inden fallitten, foretaget som et naturligt led i en normal handelsafslutning...". 79 Senere teoretikere har dog modificeret teorien om normal individualisering i erkendelse af, at den ikke yder tilstrækkeligt beskyttelse imod besvigelse af kreditorerne. 80 OBS: Det skal bemærkes, at det udover individualiseringskravet er en betingelse, at de faktisk udskilte genstande er i overensstemmelse med de i aftalen beskrevne. 81 Om mindre afvigelser herfra, se dommen U.1954.673H. 79 "Indledning til Tingsretten", s. 233. 80 "Indledning til Tingsretten", s. 234ff. 81 "Indledning til Tingsretten", s. 229. 24
2.2.1.3 Hvilken teori er udtryk for gældende ret? Det antages, at en unormal udskillelse kan udgøre en tilstrækkelig individualisering, så længe den er bindende. 82 Omvendt kan en ensidig udskillelse, der jo ikke forpligter A over for B, ikke udgøre tilstrækkelig individualisering, uanset om den er normal eller ej. 83 Lærebogens konklusion er, at der alene stilles krav om, at B foranlediger, at A foretager en bindende udskillelse. B's sikringsakt er altså bindende individualisering. Konklusionen er dog forbundet med betydelig usikkerhed på grund af manglende klare retsafgørelser. 84 2.2.2 Særligt om speciesgenstande Ved specieskøb, hvor A ikke kan opfylde aftalen ved levering af anden genstand end den specifikke individuelt bestemte genstand (f.eks. en brugt bil), som er angivet i kontrakten, så vil genstanden være bindende individualiseret allerede fra aftaletidspunktet. Her vil der ikke være mulighed for besvigelse af kreditorerne, da der ingen tvivl er om, hvilken genstand der er blevet solgt. 85 Lærebogen anbefaler, at man opgiver sondringen imellem species og genus i tingsretten og alene afgør, hvorvidt der er foretaget en bindende individualisering. 82 "Indledning til Tingsretten", s. 246f og 249. 83 "Indledning til Tingsretten", s. 246ff. 84 "Indledning til Tingsretten", s. 246ff. 85 "Indledning til Tingsretten", s. 249f. 25
3. HJEMMELSKONFLIKTEN VED LØSØRE Samme terminologi som defineret ved illustrationerne i afsnit 1 anvendes. 3.1 H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S AFTALEERHVERVERE 3.1.1 HR: B vinder ikke bedre ret end A Udgangspunktet ved løsningen af hjemmelskonflikter er, at H kan gøre de samme indsigelser gældende over for B, som han ville kunne gøre gældende over for A. Princippet i GBL 27, hvorefter aftaleerhververen ikke vinder bedre ret end overdrageren, gælder således. 86 Der findes dog visse undtagelser til denne hovedregel. Hvorvidt der kan ske ekstinktion, afhænger af hvilken indsigelse H gør gældende over for B. De forskellige indsigelser er behandlet neden for i afsnit 3.1.2-3.1.4. 3.1.2 U1: Ekstinktion af aftaleretlige indsigelser I aftaleretten sondres der mellem stærke og svage aftaleretlige indsigelser. De svage indsigelser er de indsigelser, der kun kan gøres gældende over for en løftemodtager, der er i ond tro om indsigelsen. Disse indsigelser er primært de i AFTL 29-33 omhandlede. 87 De stærke indsigelser kan H gøre gældende, uanset om A er i ond tro eller ej. Et eksempel herpå er AFTL 28 om tvang. 88 EKSEMPEL: AFTL 30 (svig) H indgår en aftale med A om, at A kan købe H's Ferrari til DKK 50.000. Bilen er reelt DKK 1.000.000 værd, og H går alene med til aftalen, fordi A's bror, som er autoforhandler, har bildt H ind, at bilen kun er DKK 50.000 værd. A er klar over, at hans bror har afgivet svigagtige oplysninger til H. 86 "Indledning til Tingsretten", s. 274. 87 "Indledning til Tingsretten", s. 275. 88 "Indledning til Tingsretten", s. 275. 26
H's løfte er altså fremkaldt på baggrund af svig udøvet af A's bror. A er vidende herom, hvorfor aftalen er ugyldig, da A er i ond tro, jf. AFTL 30, stk. 1. Inden for tingsretten er det indsigelsen i inter partes-forholdet mellem H og A, som H i hjemmelskonflikten kan gøre gældende over for B. 89 3.1.2.1 Svage aftaleretlige indsigelser En svag indsigelse er en indsigelse, der ikke kan gøres gældende af H, hvis løftemodtageren A er i god tro om indsigelsen. Udover AFTL 29-33 skal nævnes indsigelser om bristede forudsætninger samt AFTL 36. 90 På baggrund af foreliggende retspraksis antages det i litteraturen, at svage indsigelser ekstingveres, hvis erhververen B var i god tro om de forhold, der begrunder indsigelsen, og B samtidig opfylder de almindelige ekstinktionsbetingelser (se herom afsnit 2.1.2), formentlig inklusive kravet om en vis grad af passivitet og/eller uforsigtighed fra H's side. 91 DOM: 1998.165.Ø (Ekstinktion af indsigelse om manglende betaling) 92 Autohandler H sælger en bil til autoforhandler A. Aftalen er, at H tilbageholder registrerings- og toldattest, indtil A har betalt hele købesummen. A videresælger bilen til køberen B med aftale om, at attester vil blive fremsendt inden for tre dage. Retten kom frem til, at B var i god tro om indsigelsen om manglende betaling (misligholdelse af købsaftalen mellem H og A), bl.a. fordi der måtte stilles lempeligere krav til B's gode tro, når A er forhandler. B kunne derfor ekstingvere H's ejendomsret til bilen. Der er formentligt en udvidet adgang for B's ekstinktion af indsigelsen om manglende betaling i forholdet mellem H og A (også kaldet en bristet vederlagsforudsætning) end det almindelige udgangspunkt. Dette begrundes i, at der er 89 "Indledning til Tingsretten", s. 276. 90 "Indledning til Tingsretten", s. 276. 91 "Indledning til Tingsretten", s. 276f. 92 "Indledning til Tingsretten", s. 277f. 27
et mindre hensyn at tage til H, når han har udvist uforsigtighed, jf. afsnit 2.1.2.5, ved enten ikke at tage de relevante forbehold for købesummens betaling, eksempelvis kontantforbehold (afsnit 3.2.1), ejendomsforbehold (afsnit 3.2.2) eller ved at have udleveret genstanden, inden betalingen er modtaget. 93 3.1.2.2 Stærke aftaleretlige indsigelser Stærke aftaleretlige indsigelser er kendetegnet ved, at løftegiver ikke - eller kun meget vanskeligt - har kunne beskyttet sig imod dem. Af stærke aftaleretlige indsigelser kan nævnes: 94 Falsk, som ikke er lovreguleret, men er en stærk indsigelse, jf. bl.a. GBL 17 og TL 27. Umyndighed, jf. værgemålsloven 1, stk. 1, og 6, stk. 2. Fornuftsmangel, jf. værgemålsloven 46. Voldelig, kompulsiv tvang, jf. AFTL 28. Manglende fuldmagt. H kan gøre indsigelsen gældende over for B, selvom B er i god tro. B opnår herved ikke bedre ret til genstanden, end A havde, og H vindicerer 95. Der kan dog formentlig ske ekstinktion, hvis H udviser en betydelig grad af uforsigtighed og/eller passivitet. 96 93 "Indledning til Tingsretten", s. 279. 94 "Indledning til Tingsretten", s. 280. 95 "Indledning til Tingsretten", s. 281. 96 "Indledning til Tingsretten", s. 282f. 28
3.1.3 U2: Ekstinktion af indsigelser om berigelseskriminalitet og lignende HR: Tyveri er en stærk indsigelse, der kan gøres gældende af H mod B, uanset at B er i god tro, jf. DL 6-17-5. Hovedreglen er altså vindikation. DL 6-17-5 anvendes analogt på indsigelser om ulovlig omgang med hittegods (STRFL 277), afpresning (STRFL 281), underslæb (STRFL 278) og røveri (STRFL 288). 97 Bedrageri (STRFL 279), som sidestilles med aftaleretlig svig, og åger (STRL 282 og AFTL 31) er ikke stærke indsigelser. 98 U: Hvis graden af H's uforsigtighed/passivitet er tilstrækkelig, eller H har udstyret A med en særlig legitimation, kan B undtagelsesvis ekstingvere H's indsigelser efter DL 6-17-5 og analogierne heraf. Dette illustreres af Swane-dommene: 99 DOM: U.1970.922Ø (Swane I) 100 Kunstmaler Swanes (H) søn (A) havde stjålet nogle malerier fra sin far (H) og videresolgt disse til nogle kunsthandlere (B). Fem af malerierne kunne vindiceres, selvom Swane vidste, at sønnen tidligere havde stjålet malerier, og selvom han var klar over, at hans malerier blev udstillet i et galleri uden hans samtykke. Dog blev der statueret passivitet (og dermed ekstinktion) i forhold til et sjette maleri, som sønnen havde solgt efter sin tilståelse over for forældrene i juni 1967 og inden politianmeldelsen i maj 1968. 10 måneders passivitet var altså tilstrækkeligt til at tilsidesætte vindikationsreglen i DL 6-17-5. DOM: 1972.746H (Swane II) 101 97 "Indledning til Tingsretten", s. 283. 98 "Indledning til Tingsretten", s. 284. 99 "Indledning til Tingsretten", s. 285. 100 "Indledning til Tingsretten", s. 285. 101 "Indledning til Tingsretten", s. 285f. 29
Dommen vedrører to andre Swane-malerier. I dommen får kunsthandleren (B) medhold. Højesteret anvender passivitetsbetragtninger, idet Swane (H), da han blev klar over tyverierne, hverken foretog en politianmeldelse af sønnen (A) eller sørgede for, at han ikke fik ukontrolleret adgang til malerierne. Retten lagde i øvrigt vægt på, at Swane, efter rettens vurdering, fortsatte med at udstyre sin søn med en sådan legitimation, der gav grundlag for, at kunsthandleren med føje kunne antage, at sønnen handlede efter instruks fra Swane. (Dissens: Højesterets mindretal mente ikke, at kunsthandleren var i god tro). Se desuden Swane III (U.1975.381H). 102 Den adgang til ekstinktion, som Swane-dommene hjemler, skal anses som en snæver undtagelse til DL 6-17-5, der altså er en meget stærk vindikationsregel. 103 Kunsthandlerne havde måske ikke kunnet ekstingvere, hvis den særlige legitimation til sønnen ikke havde været skabt, uanset at der var udvist en betydelig grad af passivitet (se afsnit 2.1.2.3 om ekstinktionsbetingelsen "besiddelse hos mellemleddet"). 104 3.1.4 U3: Ekstinktion af indsigelser, der udspringer af betroelsestilfælde HR: H bevarer sin ejendomsret over for en erhverver B i god tro (vindikation). 105 Hovedreglen gælder eksempelvis i følgende tilfælde: 106 Lån til brug, jf. DL 5-8-12. 107 Håndpant, jf. DL 5-7-4. 108 102 "Indledning til Tingsretten", s. 286. 103 "Indledning til Tingsretten", s. 286. 104 "Indledning til Tingsretten", s. 285. 105 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 106 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 107 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 108 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 30
Leje. 109 Overgivelse på prøve. 110 Forvaring (depositum). 111 Udgangspunktet er klart fastslået flere gange i retspraksis. 112 U3(1): Ekstinktion til fordel for senere godtroende aftaleerhververe. Denne ekstinktionsadgang kræver en særlig grad af passivitet, uforsigtighed mv., eller at A var blevet udstyret med en særlig legitimation, og som i de øvrige tilfælde skal de almindelige ekstinktionsbetingelser være opfyldt. 113 DOM: U.1956.190Ø (Den ekstingverede motorcykel) 114 En forhandler H udlåner en motorcykel til sin kunde A, fordi A's egen motorcykel er til reparation hos H. H indregistrerer den lånte motorcykel i A's navn. A videresælger motorcyklen til B, der er i god tro. Henset til H's grad af uforsigtighed ekstingverer B ejendomsretten til motorcyklen. U3(2): Lovgivningen. Eksempelvis retsvirkningsloven 14 (vedrørende ægtefællers råden over betroet løsøre som anvendes i erhvervsvirksomhed). 115 3.2 SÆRTILFÆLDE: MISLIGHOLDELSE AF FORPLIGTELSER I LØSØREKØB - KONTANTFORBEHOLD, EJENDOMSFORBEHOLD, KONSIGNATION OG FORHANDLERGRUNDSÆTNINGEN H indgår en løsørekøbsaftale med A, der videresælger genstanden til B, der er i god tro om, at A har misligholdt sin betalingsforpligtelse over for H. Hvis H efter de køberetlige regler kan ophæve købsaftalen, skal A levere genstanden tilbage 109 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 110 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 111 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 112 "Indledning til Tingsretten", s. 288. 113 "Indledning til Tingsretten", s. 289. 114 "Indledning til Tingsretten", s. 289. 115 "Indledning til Tingsretten", s. 289. 31
til H, jf. KBL 57. Dette er selvsagt problematisk, når A allerede har videreoverdraget genstanden. Spørgsmålet bliver så, om H kan vindicere. 116 Når genstanden allerede er overgivet til A, hvilket vil være tilfældet i en hjemmelskonflikt, kan H ikke hæve købet, medmindre han har taget forbehold for sin ejendomsret, jf. KBL 28, stk. 2. Denne bestemmelse har til formål at beskytte A's kreditorer. 117 Forbehold kan tages enten i form af kontantforbehold, ejendomsforbehold eller konsignationsforbehold. 118 3.2.1 Kontantforbehold Et kontantkøb er kendetegnet ved, at sælger og køber har aftalt, at overgivelse af genstanden er betinget af betaling af købesummen. 119 Ofte vil et løsørekøb forudsætningsvis kunne fortolkes som værende kontantkøb. 120 Kontantkøb afgrænses over for kreditkøb: Det afgørende er, at det mellem A og B har været forudsat, at der skulle ske samtidig udveksling af ydelser. Hvis dette ikke er tilfældet, må købet anses for et kreditkøb, hvor ejendomsretten overgår allerede på aftaletidspunktet (såfremt der ikke er taget et gyldigt ejendomsforbehold, se afsnit 3.2.2). 121 Ved kontantkøb har sælger altid (uden videre) et kontantforbehold, hvorved sælger ikke er forpligtet til at overgive salgsgenstanden, førend hele salgssummen er modtaget. 122 Hvis der i et kontantkøb undtagelsesvis ikke sker samtidig udveksling af ydelser, opstår spørgsmålet, om sælger H kan gøre sit kontantforbehold gældende over for køber A's godtroende aftaleerhverver B og vindicere salgsgenstanden. Det 116 "Indledning til Tingsretten", s. 290. 117 "Indledning til Tingsretten", s. 292. 118 "Indledning til Tingsretten", s. 290ff. 119 "Indledning til Tingsretten", s. 294. 120 "Indledning til Tingsretten", s. 294. 121 "Indledning til Tingsretten", s. 294. 122 "Indledning til Tingsretten", s. 291f. 32
kan f.eks. ske, hvis sælger H fejlagtigt udleverer genstanden uden samtidig at få købesummen. 123 HR: H bevarer sin ejendomsret til genstanden. Hvis ikke H ganske hurtigt gør indsigelsen om kontantforbehold gældende, vil købet dog kunne have ændret karakter til et kreditkøb, hvorved ejendomsretten fortabes. 124 OBS: Samme udgangspunkt gælder også i forhold til A's kreditorer. Se eksempelvis dommen U.1975.676Ø. I dommen var 19 dage, i løbet af hvilke der blev rykket gentagne gange for betaling, tilstrækkeligt, til at købsaftalen bevarede sin karakter af kontantkøb. 125 U: I særlige tilfælde kan B ekstingvere H's kontantforbehold, selvom købet endnu ikke har mistet sin karakter af kontantkøb. Dette gælder særligt, hvis H har vidst, at A ville videresælge genstanden (U.1980.1H om en rendegraver, der blev betalt med en dækningsløs check), eller hvis H har udvist uforsigtighed i forbindelse med betalingen (U.2006.1941Ø om en bilforhandler, der om fredagen lod en kunde betale for en bil med sit Dankort - der var ikke dækning på kontoen). 126 3.2.2 Ejendomsforbehold Ved kreditkøb, det vil sige overgivelse af salgsgenstanden uden samtidig betaling af (hele) købesummen, kan H sikre sin ret til at få genstanden tilbage ved at tage et ejendomsforbehold. 127 Ejendomsforbehold kan sammenlignes med en slags panteret og er underlagt visse gyldighedsbetingelser. 128 123 "Indledning til Tingsretten", s. 294. 124 "Indledning til Tingsretten", s. 295. 125 "Indledning til Tingsretten", s. 294f. 126 "Indledning til Tingsretten", s. 295f. 127 "Indledning til Tingsretten", s. 296. 128 "Indledning til Tingsretten", s. 296. 33
HR: Der stilles ingen krav om sikringsakt for at opnå omsætnings- og kreditorbeskyttelse. 129 U: Ejendomsforbehold i motorkøretøjer skal tinglyses, jf. TL 42d, stk. 1. 130 Der gælder såvel ulovfæstede (almindelige) som lovfæstede gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold (se afsnit 3.2.2.1). KAL indeholder endvidere betingelser, der skal være opfyldt, når købet er omfattet af lovens anvendelsesområde (se afsnit 3.2.2.2). 131 3.2.2.1 Almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold Gyldighedsbetingelserne oplistet i dette afsnit gælder uden for KAL og følger af retspraksis og litteraturen. 132 OBS: Inter partes kan H og A aftale, hvad de vil, hvornår de vil. Der gælder ingen formkrav. Eneste krav er, at forbeholdet kommer i stand ved gensidig overenskomst. 133 I forholdet til B er aftalen i sig selv ikke tilstrækkelig, da dette ville medføre en vid adgang til kreditorbesvigelser. 134 I denne situation gælder følgende kumulative gyldighedsbetingelser: 6) En klar og udtrykkelig aftale: Det skal fremgå klart af aftalen mellem H og A, at der er taget ejendomsforbehold. Generelle formuleringer á la "almindelige købekontraktbetingelser" godtages ikke af domstolene, jf. U. 129 "Indledning til Tingsretten", s. 296. 130 "Indledning til Tingsretten", s. 298. 131 "Indledning til Tingsretten", s. 298. 132 "Indledning til Tingsretten", s. 298. 133 "Indledning til Tingsretten", s. 298. 134 "Indledning til Tingsretten", s. 298. 34
1936.646Ø. Heller ikke henvisning til kutyme eller branchesædvane kan opfylde klarhedskriteriet. 135 7) En aftale: Der skal være tale om en aftale, altså en gensidig overenskomst, mellem H og A. Der kan altså ikke ensidigt tages ejendomsforbehold. 136 8) Ejendomsforbeholdet skal være taget senest ved overgivelsen: Forbeholdet skal være taget senest ved den fysisk faktiske overgivelse af salgsgenstanden eller senest ved indgåelse af købsaftalen, hvis salgsgenstanden har været overgivet forinden, eksempelvis i forbindelse med en lejeaftale, og det ikke fra påbegyndelsen af lejeforholdet har været meningen, at A senere skulle blive ejer af genstanden. 137 9) Ejendomsforbeholdet skal vedrøre identificérbare genstande. H og A må på det tidspunkt, hvor ejendomsforbeholdet gøres gældende, kunne identificere de genstande, som forbeholdet vedrører. Dette kan eksempelvis sikres ved mærkning. 138 Der skal kunne føres identifikationsbevis for, hvilke genstande der er omfattet af købsaftalen. 139 10) Ejendomsforbeholdet skal alene vedrøre sælger H's krav i henhold til købsaftalen. Ejendomsforbeholdet kan ikke gøres gældende over for andre krav end det, der udspringer af den købsaftale, der vedrører den genstand, hvori ejendomsforbeholdet er taget. 140 3.2.2.2 KAL anvendelsesområde og gyldighedsbetingelser KAL's hovedanvendelsesområde er kreditaftaler, herunder kreditkøb, i forbrugerforhold, jf. KAL, jf. 1, stk. 1. 141 135 "Indledning til Tingsretten", s. 300. 136 "Indledning til Tingsretten", s. 300. 137 "Indledning til Tingsretten", s. 301f. 138 "Indledning til Tingsretten", s. 302. 139 "Indledning til Tingsretten", s. 307. 140 "Indledning til Tingsretten", s. 309. 141 "Indledning til Tingsretten", s. 310. 35
KAL's bestemmelser om køb med ejendomsforbehold gælder for alle (kredit)køb med ejendomsforbehold, dog undtaget erhvervsdrivendes køb til videresalg eller køb af materialer, der indgår i virksomhedens produktion. Ved erhvervsmæssige køb gælder KAL således kun for køb af driftsmidler. 142 KAL's gyldighedsbetingelser er følgende, idet det bemærkes, at de almindelige gyldighedsbetingelser, jf. afsnit 3.2.2.1, samtidig skal være opfyldt: 11) Forbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 1. Svarer i det hele til betingelse nr. 2) og 3) i afsnit 3.2.2.1. 143 12) Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige DKK 2.000,00, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 2. Beløbet er summen af udbetaling, lånebeløb og kreditomkostninger, jf. KAL 8, stk. 2, nr. 7. Dette skal overstige DKK 2.000,00. DKK 2.000,00 ligeud er altså ikke tilstrækkeligt. 144 13) Kreditkøbet må ikke være en aftale om kredit med variabelt lånebeløb, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 3. Som følge heraf kan der eksempelvis ikke tages ejendomsforbehold ved køb på konto i eksempelvis et stormagasin, hvor lånebeløbet udvides ved hvert køb. 145 14) Sælger H er ved overgivelsen af det købte fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 4. Der skal erlægges en udbetaling på 20 % af den pris, som kunden A kunne købe genstanden til ved et kontantkøb. 146 Denne betingelse gælder ikke uden for forbrugerkøb, jf. KAL 50, stk. 2. 147 142 "Indledning til Tingsretten", s. 311 143 "Indledning til Tingsretten", s. 311f. 144 "Indledning til Tingsretten", s. 312. 145 "Indledning til Tingsretten", s. 312. 146 "Indledning til Tingsretten", s. 312. 147 "Indledning til Tingsretten", s. 312. 36
15) Skal vedrøre aftalen. KAL 34, stk. 3, indeholder en regel, der svarer til betingelse nr. 5) i afsnit 3.2.2.1. 148 Et ejendomsforbehold må således ikke aftales til sikkerhed for forpligtelser for andre krav end krav, der udspringer af købsaftalen. 149 3.2.2.3 Tingsretlige virkninger af et gyldigt ejendomsforbehold HR: Hvis ejendomsforbeholdet opfylder gyldighedsbetingelserne i afsnit 3.2.2.2, er hovedreglen, at H vindicerer genstanden. U: Som undtagelse hertil gælder, at H ved uforsigtighed kan miste sin ejendomsret til genstanden, uanset at han har taget et gyldigt ejendomsforbehold. Et senere led kan således ekstingvere. 150 Ekstinktion er særligt relevant, hvis H ved, at A er forhandler af de pågældende genstande (forhandlergrundsætningen - se afsnit 3.2.4), eller H har taget ejendomsforbehold med ret til videresalg (konsignation - se afsnit 3.2.3). Herudover kan H's passivitet og uforsigtighed føre til ekstinktion. 151 Er ejendomsforbeholdet ugyldigt, har H ved købsaftalens indgåelse mistet sin ejendomsret over genstanden og kan ikke vindicere. 152 Han har dog stadig krav på købesummen, da det kun er den tingsretlige beskyttelse, der bortfalder. 153 3.2.3 Konsignation Ved et konsignationssalg tager sælger H ejendomsforbehold ved købsaftalen, men indrømmer samtidig forhandler A en ret til at videresælge genstanden. 148 "Indledning til Tingsretten", s. 313. 149 "Indledning til Tingsretten", s. 313. 150 "Indledning til Tingsretten", s. 315. 151 "Indledning til Tingsretten", s. 315f. 152 "Indledning til Tingsretten", s. 316. 153 "Indledning til Tingsretten", s. 316f. 37
Samtidig aftales det, at A skal afregne med H, i takt med at han sælger de genstande, der er købt ved konsignation. 154 Formålet med konsignation er at fungere som en kreditorbeskyttet finansieringsform, idet A først skal afregne, når han til sine kunder (B) sælger de genstande, som han har købt fra H, som eksempelvis kan være producent eller importør. 155 A handler for egen regning og i eget navn (ctr. kommission). 156 3.2.3.1 Gyldighedsbetingelser Konsignation er ikke omfattet af KAL, men de almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold (oven for afsnit 3.2.2.1) gælder og suppleres af følgende tre betingelser: 157 16) Varerne skal holdes adskilt. De varer, som A køber ved konsignation, skal holdes adskilt fra A's andre lignende varer. Se eksempelvis U.1998.1764Ø. 158 17) A skal afregne løbende med H. Dette skal ske, i takt med at A videresælger varerne. 159 18) H skal føre kontrol. H skal kontrollere, at A afregner som aftalt. 160 Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan konsignationsejendomsforbeholdet ekstingveres af A's kreditorer. 161 3.2.3.2 Retsvirkninger af gyldigt konsignationsforbehold I forhold til A's kreditorer kan forbeholdet gøres gældende for så vidt angår ikke-solgte varer. H får således en fortrinsstilling ("separatiststilling" i konkurs), 154 "Indledning til Tingsretten", s. 319. 155 "Indledning til Tingsretten", s. 319f. 156 "Indledning til Tingsretten", s. 319. 157 "Indledning til Tingsretten", s. 321. 158 "Indledning til Tingsretten", s. 322. 159 "Indledning til Tingsretten", s. 322. 160 "Indledning til Tingsretten", s. 322. 161 "Indledning til Tingsretten", s. 322. 38
idet han kan tilbagetage de ikke-solgte varer ved A's misligholdelse af konsignationsaftalen, da H på grund af konsignationsforbeholdet fortsat besidder ejendomsretten. 162 I forhold til A's aftaleerhververe kan H ikke kræve solgte genstande tilbage fra B, uanset om B var i ond tro, og uanset at H havde et gyldigt konsignationsforbehold. 163 3.2.4 Forhandlergrundsætningen Forhandlergrundsætningen er en særlig legitimationsekstinktionsregel, der kan påberåbes over for H i tilfælde, hvor H med et gyldigt ejendomsforbehold har solgt en genstand til forhandler A, der har videresolgt genstanden til B. Grundsætningen hjemler altså en udvidet adgang til ekstinktion. 164 HR: Sælger H vindicerer. 165 U: Forhandlergrundsætningen kan påberåbes, når følgende forudsætninger er opfyldt: 166 Sælger H har taget et gyldigt ejendomsforbehold. 167 H vidste eller burde vide, at A er forhandler af genstande af den pågældende type. 168 1. omsætningsled, altså A, er forhandler. 169 162 "Indledning til Tingsretten", s. 321. 163 "Indledning til Tingsretten", s. 319. 164 "Indledning til Tingsretten", s. 323f. 165 "Indledning til Tingsretten", s. 324ff. 166 "Indledning til Tingsretten", s. 324ff. 167 "Indledning til Tingsretten", s. 324. 168 "Indledning til Tingsretten", s. 324. 169 "Indledning til Tingsretten", s. 324. 39
B er køber. Grundsætningen kan ikke påberåbes af andre typer aftaleerhververe eller af kreditorer. 170 Er forudsætningerne opfyldt, inddrages grundsætningen som et moment, i hensynsafvejningen af om der kan ske ekstinktion. 171 UU: Forhandlergrundsætningen kan ikke påberåbes i følgende tilfælde: H er i god tro om, at A er forhandler eller har til hensigt at videresælge genstanden. 172 Særligt om motorkøretøjer. Ejendomsforbehold og andre rettigheder over motorkøretøjer skal tinglyses for at opnå tingsretlig retsbeskyttelse, jf. TL 42d, stk. 1. Bl.a. på baggrund af dommen U.2000.1117Ø, hvor en bank havde indgået en konsignationslignende underpanteaftale med en forhandler, som ikke kunne ekstingveres af køber B, antages det, at forhandlergrundsætningen ikke kan påberåbes over for tinglyste rettigheder (ejendomsforbehold, underpant og udlæg) i motorkøretøjer. 173 3.3 H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER 3.3.1 Indsigelse om ophævelse af købsaftaler Problemstillingen opstår, når genstanden er overgivet til køberen A. Sælgeren H kan ikke hæve, hvis genstanden er overgivet til A, og H ikke har taget forbehold, jf. KBL 28, stk. 2. 174 HR: Når H har overgivet genstanden, kan han ikke hæve og dermed ikke kræve genstanden tilbage fra A's kreditor B, jf. KBL 28, stk. 2. 175 170 "Indledning til Tingsretten", s. 324. 171 "Indledning til Tingsretten", s. 324. 172 "Indledning til Tingsretten", s. 325. 173 "Indledning til Tingsretten", s. 326ff. 174 "Indledning til Tingsretten", s. 326. 175 "Indledning til Tingsretten", s. 362f. 40
U1: H har et gyldigt kontantforbehold (se afsnit 3.2.1). 176 UU1: H forholder sig passiv med hensyn til at gøre forbeholdet gældende. Hvor længe der skal gå, førend der kan statueres passivitet, må bero på en konkret vurdering. 177 U2: H har taget et gyldigt ejendomsforbehold (se afsnit 3.2.2). 178 U3: H har taget et gyldigt konsignationsforbehold, jf. eksempelvis U.1967.200Ø (se afsnit 3.2.3). 179 Der henvises i øvrigt til det under afsnit 3.2 anførte. 3.3.2 H's ugyldighedsindsigelser (ugyldighed, bristede forudsætninger, tyveri, betroelse mv.) HR: A's kreditor, B, får ikke bedre ret end A. H vindicerer altså, hvis A ikke har en gyldig ret. Dette er en altovervejende hovedregel, da der ikke er samme hensyn at tage til en kreditor som til en aftaleerhverver. 180 (U): B kan formentlig i ganske særlige tilfælde ekstingvere. Denne mulige undtagelse findes i dommen U.1993.923H, der antyder, at ugyldighedsindsigelsen bristede vederlagsforudsætninger kan ekstingveres af kreditorer. 181 176 "Indledning til Tingsretten", s. 364f. 177 "Indledning til Tingsretten", s. 364f. 178 "Indledning til Tingsretten", s. 366f. 179 "Indledning til Tingsretten", s. 322. 180 "Indledning til Tingsretten", s. 369f. 181 "Indledning til Tingsretten", s. 371ff. 41
B. FAST EJENDOM 4. FAST EJENDOM OG EJENDOMSDANNELSE 4.1 HVAD ER "FAST EJENDOM"? HR: Fast ejendom er jordarealer, mens alle øvrige fysiske genstande betragtes som løsøre. 182 U1: Genstande, der på en naturlig måde er forbundet med jordarealet, udgør en bestanddel af den faste ejendom. Dette være sig f.eks. jord, sten, sand, grus, træer, buske og det, som vokser på jordarealet. 183 U(U1): Genstande, der kan udskilles fra jordarealet, bliver ved udskillelsen til løsøre. Dette være sig f.eks. træer, der sælges som brænde. 184 U2: Løsøre, hvis tilknytningsforhold til ejendommen har en vis fasthed og varighed, kan til trods for dets manglende naturlige sammenhæng med jordarealet blive betragtet som værende en del af den faste ejendom. 185 EKSEMPEL: Tilknytningsforhold med fasthed og varighed En campingvogn, der er klodset op eller får hjulene fjernet, vil udgøre en del af den faste ejendom, uanset at en campingvogn normalt vil blive betragte som et løsøre. 186 U(U2): Løsøret kan udskilles af ejendommen og dermed igen blive betragtet som et løsøre. 187 182 "Digital tinglysning for studerende", s. 27. 183 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 184 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 185 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 186 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 187 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 42
EKSEMPEL: Udskillelse fra den faste ejendom Hvis campingvognen i ovenstående eksempel bliver gjort mobil igen og derved mister sin tilknytning til den faste ejendom, er den overgået til igen at blive behandlet som løsøre. U3: TL 19 om bygninger på fremmed grund (se afsnit 4.4 nedenfor). 188 4.1.1 Retsvirkninger i forhold til begrebet "fast ejendom" Når et formuegode må betegnes som fast ejendom, er retsvirkningen bl.a., at formuegodet reguleres af TL. 189 Der kan ikke efter andre regelsæt stiftes særskilte omsætningsbeskyttede rettigheder over dele af den faste ejendom, medmindre den pågældende del udskilles fra den faste ejendom. Dette skyldes, at enhedsgrundsætningen gælder. 190 Enhedsgrundsætningen bestemmer, at fast ejendom i juridisk forstand er én enhed, der ikke kan deles, ved at der stiftes særskilte rettigheder over dele af ejendommen. Man kan således ikke f.eks. pantsætte et nærmere afgrænset areal af en fast ejendom (se desuden afsnit 4.3.1). 191 4.2 EJENDOMSDANNELSEN Individualisering af faste ejendomme sker ved hjælp af matrikelsystemet (matriklen), som beskrevet i UL 1, og registreringen heri består af et matrikelnummer samt ejerlav. 192 En "samlet fast ejendom" (se afsnit 4.3) kan bestå af flere matrikelnumre, der så skal holdes forenet, jf. UL 2, stk. 1. 193 Matriklen indeholder kun oplysninger om jordarealer, hvorfor bygninger på fremmed grund 188 "Digital tinglysning for studerende", s. 28. 189 "Digital tinglysning for studerende", s. 29. 190 "Digital tinglysning for studerende", s. 29. 191 "Digital tinglysning for studerende", s. 29. 192 "Digital tinglysning for studerende", s. 30. 193 "Digital tinglysning for studerende", s. 31. 43
(se afsnit 4.4) og ejerlejligheder ikke tildeles selvstændige matrikelnumre, selvom de er selvstændige faste ejendomme. 194 Når der efter TL tinglyses rettigheder over en fast ejendom, er det matrikelnummeret, der anvendes til at individualisere den pågældende faste ejendom (se afsnit 4.3.1). Ved tinglysning af rettigheder over umatrikulerede arealer/ejendomme (f.eks. havnearealer) må individualiseringen finde sted på anden måde end ved angivelse af et matrikelnummer. 195 Ejendomsdannelse (skabelse af nye, faste ejendomme i matrikulær forstand) kan ske på de nedenfor i afsnit 4.2.1-4.2.4 behandlede måder. 196 4.2.1 Udstykning - UL 6 Udstykning sker, ved at en eller flere dele af den faste ejendom fraskilles for fremover at udgøre en ny, samlet fast ejendom, hvilket registreres i matriklen, hvor de(n) nyoprettede ejendom(me) tildeles eget matrikelnummer. 197 4.2.2 Arealoverførsel - UL 7 Arealoverførsel sker, ved at et areal fraskilles én samlet fast ejendom (se definition afsnit 4.3.2) og sammenlægges med en anden samlet fast ejendom. 198 Herved opnås ikke eget matrikelnummer, idet arealet bliver indført under den modtagende samlede faste ejendoms eksisterende matrikelnummer. 199 4.2.3 Sammenlægning - UL 8 Sammenlægning sker, ved at to eller flere selvstændige samlede faste ejendomme fremover skal behandles som én samlet fast ejendom, jf. UL 2, stk. 1, 194 "Digital tinglysning for studerende", s. 32. 195 "Digital tinglysning for studerende", s. 32. 196 "Digital tinglysning for studerende", s. 33. 197 "Digital tinglysning for studerende", s. 33. 198 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 199 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 44
nr. 2. 200 De oprindelige ejendomme beholder deres oprindelige matrikelnumre, men det noteres, at de er samhørende. 201 Der oprettes således ikke et nyt matrikelnummer til den ved sammenlægningen nyopståede ejendom. Det er ikke en betingelse, at ejendommene grænser op til hinanden. 202 4.2.4 Ejendomsberigtigelse - UL 9 Ejendomsberigtigelse kan ske, ved at grundejeren eller vejmyndigheden afgiver erklæring til matrikelmyndigheden om, at der er sket ændringer i en ejendoms grænser. 203 Følgende forhold kan begrunde en sådan erklæring, jf. UL 9: 19) Hævdserhvervelse (kun ved tilgrænsende arealer 204 ), naturlig tilvækst (tilskylning) eller fraskylning 205. 20) Udskillelse fra en ejendom af et areal, som i mindst 20 år har været offentlig vej. 206 4.2.5 Ejendomsdannelsens gennemførelse Ifølge UL 20 skal Geodatastyrelsen påse, at UL er overholdt. Dette kaldes sammen med Tinglysningsrettens kontrol med overholdelsen af UL 14-16 ("udstykningskravet", se afsnit 4.3.2) udstykningskontrollen. 207 Såfremt lovgivningen ikke er overholdt, afvises registreringen, jf. UL 30, nr. 1. 208 200 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 201 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 202 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 203 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 204 "Digital tinglysning for studerende", s. 35. 205 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 206 "Digital tinglysning for studerende", s. 34. 207 "Digital tinglysning for studerende", s. 35. 208 "Digital tinglysning for studerende", s. 35. 45
4.2.6 Retsvirkninger i forhold til ejendomsdannelsen 4.2.6.1 Inter partes Ifølge UL 21, stk. 1, skal parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, inden tre måneder regnet fra stiftelsen af det retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, anmode en landinspektør om at begære forandringen registreret i matriklen. 209 Hvis registreringen ikke foretages, kan matrikelmyndigheden ifølge UL 22 påbyde aftalen ophævet, hvilket dog ikke i sig selv medfører, at aftalen privatretligt bliver ugyldig. 210 Hvis parterne ikke herefter bringer aftalen til ophør, kan de idømmes bødestraf, jf. UL 48, stk. 1, nr. 2. 211 Hvis den ene part, på trods af den manglende registrering af matrikulær forandring, kræver aftalen opretholdt, kan de almindelige misligholdelsesbeføjelser bringes i anvendelse. 212 4.2.6.2 I forhold til tredjemand Ifølge UL 23 skal tinglysningsdommeren ved tinglysning af adkomst, pant eller brugsret påse, at reglerne i UL 14-16 er overholdt. 213 Hvis dette ikke er tilfældet, tinglyses med frist til opfyldelse af kravene, jf. TL 15, stk. 3. 214 Såfremt tilladelsen ikke opnås inden fristens udløb, udslettes dokumentet af tingbogen. 215 209 "Digital tinglysning for studerende", s. 36. 210 "Digital tinglysning for studerende", s. 36. 211 "Digital tinglysning for studerende", s. 37. 212 "Digital tinglysning for studerende", s. 37. 213 "Digital tinglysning for studerende", s. 38. 214 "Digital tinglysning for studerende", s. 38. 215 "Digital tinglysning for studerende", s. 38. 46
Hvis ændringer, som er nødvendiggjort af en indgået aftale, ikke registreres inden fristen, vil aftalen være utinglyst og vil dermed kunne ekstingveres af kreditorer og aftaleerhververe i god tro, jf. TL 1, stk. 2. 216 I sagens natur vil en aftale, der ikke er gyldig inter partes, ikke skulle ekstingveres af tredjemand. 217 4.3 BEGREBET "FAST EJENDOM" I LOVGIVNINGEN 4.3.1 TL: "Bestemt fast ejendom" Begrebet "bestemt fast ejendom" ses i TL 10, stk. 1, men anvendes også ved tinglysning af meddelelse om domme og andre offentlige retshandlinger efter TL 12, stk. 1, samt tinglysning af meddelelse om udlæg, arrest og tvangsauktion over fast ejendom efter TL 13, stk. 1. 218 HR: Begrebet "bestemt fast ejendom" indeholder to kriterier: 219 21) Individualiseringskravet, der medfører, at en ejendom for at kunne få tinglyst dokumenter på sig skal være individualiseret. Der skal derfor i dokumentet ske en individualisering af de(n) ejendom(me), dokumenterne stifter rettigheder over. Individualiseringen sker ved angivelse af matrikelnummeret/matrikelnumrene. 220 22) Enhedsgrundsætningen, der medfører, at rettigheder i dokumentet skal hæfte på hele den individualiserede faste ejendom. 221 Rettigheder, der kun hæfter på en geografisk del af ejendommen, vil ikke kunne tinglyses. 222 Rettigheder, der kun angår (ikke hæfter) en geografisk del af ejendommen, kan dog godt tinglyses (f.eks. servitutter om ret til færdsel på en bestemt 216 "Digital tinglysning for studerende", s. 38. 217 "Digital tinglysning for studerende", s. 38. 218 "Digital tinglysning for studerende", s. 40. 219 "Digital tinglysning for studerende", s. 40. 220 "Digital tinglysning for studerende", s. 40. 221 "Digital tinglysning for studerende", s. 40. 222 "Digital tinglysning for studerende", s. 41. 47
sti på ejendommen) - dog skal servitutten fortsat hæfte på hele ejendommen. 223 U1: Der kan stiftes rettigheder - f.eks. pantsætning - over en geografisk del af en fast ejendom, hvis denne del udstykkes (se afsnit 4.2.1) til en selvstændig fast ejendom. 224 Den nyudstykkede faste ejendom hæfter da i sin helhed for panteretten, jf. UL 14. 225 Såfremt rettigheden tinglyses, inden udstykningen er sket, tinglyses med frist efter TL 15, stk. 3. 226 U(U1): Der kan derimod godt tinglyses rettigheder over en ideel andel af ejendommen, hvilket vil sige, at retten ikke stiftes over en bestemt del af ejendommen, men en brøkdel af dennes værdi. 227 En sådan rettighed hæfter på hele ejendommen og er derfor ikke i strid med enhedsgrundsætningen og TL 10, stk. 1. Ved overdragelse af en ideel anpart til tredjemand stiftes sameje. 228 4.3.2 UL: "Samlet fast ejendom" Begrebet samlet fast ejendom ses i UL 2, stk. 1. Det dækker over enten en enkelt fast ejendom eller flere matrikelnumre, som skal holdes forenet i matriklen. 229 HR1: Dele af en samlet fast ejendom kan udskilles ved udstykning. 230 Udstykningskravet i UL 6, 14 og 16 medfører, at ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom ikke er tilladt, medmindre den pågældende del 223 "Digital tinglysning for studerende", s. 41. 224 "Digital tinglysning for studerende", s. 43. 225 "Digital tinglysning for studerende", s. 43. 226 "Digital tinglysning for studerende", s. 43. 227 "Digital tinglysning for studerende", s. 43. 228 "Digital tinglysning for studerende", s. 44. 229 "Digital tinglysning for studerende", s. 44. 230 "Digital tinglysning for studerende", s. 44. 48
bliver udstykket. 231 Dette gælder dog kun ved fysiske andele og ikke ved ideelle andele (se hertil afsnit 4.3.1). 232 U(HR1): Udstykningskravet vedrører kun jordarealer og således ikke f.eks. opdeling af en bygning i ejerlejligheder. 233 HR2: Ifølge UL 16, stk. 1, nr. 1, må der ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 30 år, hvis det udgør en del af en samlet fast ejendom. 234 Samme grænse er 10 år, hvis der er tale om en umatrikuleret ejendom, jf. UL 16, stk. 1, nr. 2. 235 Efter udløbet af perioden kan der dog lovligt indgås en ny aftale, men den nye aftale må ikke binde udlejeren for mere end 30 hhv. 10 år. 236 U1(HR2): Bekendtgørelse nr. 169 af 8. februar 2010 om udstykningskrav 4, stk. 1, jf. UL 16, stk. 2, bestemmer, at der uden tidsbegrænsning kan stiftes " brugsret over et grundareal på højest 5 m 2 af en samlet fast ejendom eller umatrikuleret ejendom, når brugsretten alene angår ret til at anbringe en teknisk indretning, f.eks. en mast, stander, antenne, transformer, brønd eller lignende". 237 U2(HR2): UL 16 omhandler kun brugsrettigheder og er ikke til hinder for, at der stiftes servitutter. Servitutter er derfor ikke underlagt tidsbegrænsningerne. 238 4.3.3 Sammenhængen mellem TL 10, stk. 1, og UL 2, 14 og 16 Begrebet bestemt fast ejendom i TL 10, stk. 1, omfatter: 231 "Digital tinglysning for studerende", s. 45. 232 "Digital tinglysning for studerende", s. 45. 233 "Digital tinglysning for studerende", s. 48. 234 "Digital tinglysning for studerende", s. 45 235 "Digital tinglysning for studerende", s. 45. 236 "Digital tinglysning for studerende", s. 46. 237 "Digital tinglysning for studerende", s. 46. 238 "Digital tinglysning for studerende", s. 46ff. 49
23) samlede faste ejendomme efter UL 2, 24) umatrikulerede ejendomme efter UL 4, stk. 2, og 25) bygninger på fremmed grund efter TL 19, stk. 1, samt ejerlejligheder. 239 Nyudstykninger: Ved nyudstykninger og umatrikulerede ejendomme kan der ikke angives matrikelnummer, før matrikuleringen/ejendomsdannelsen har fundet sted. 240 I stedet må individualiseringen ske ved at angive, at dokumentet vedrører en endnu uudstykket del af ejendommen med henvisning til et af en landinspektør udarbejdet tinglysingsrids (kort) over den nye samlede faste ejendom. 241 Enhedsgrundsætningen: Enhedsgrundsætningen fremgår både af TL 10, stk. 1, samt UL 14 og 16 (se også afsnit 4.3.1). 242 Kontrol: Ifølge UL 23 skal Tinglysningsretten ved tinglysning af dokumenter vedrørende adkomst, pant eller brugsret til en fast ejendom påse, at UL 14, 15, 1. pkt., og 16 er overholdt. Der kan dog tinglyses med frist, men hvis fristen ikke overholdes, udsletter Tinglysningsretten rettigheden fra tingbogen ex officio. 243 4.4 BYGNINGER PÅ FREMMED GRUND Ifølge TL 19, stk. 1, 1. pkt., behandles bygninger på fremmed grund som selvstændige, faste ejendomme. 244 På begæring af en rettighedshaver (også kreditorer) oprettes eget ejendomsblad i den digitale tingbog. 245 239 "Digital tinglysning for studerende", s. 49. 240 "Digital tinglysning for studerende", s. 49f. 241 "Digital tinglysning for studerende", s. 50. 242 "Digital tinglysning for studerende", s. 50. 243 "Digital tinglysning for studerende", s. 51. 244 "Digital tinglysning for studerende", s. 52. 245 "Digital tinglysning for studerende", s. 52 og 57. 50
TL 19 er altså en undtagelse til det i afsnit 4.1 anførte omkring begrebet "fast ejendom". Se undtagelse 3 i afsnit 4.1. 4.4.1 Hvad er omfattet af begrebet "bygning"? Begrebet omfatter for det første bygninger, der kan være beboelses- eller erhvervsbygninger, men kan også omfatte andre genstande. Afgørende er, om bygningen/genstanden er bestemt til varig forbliven på grunden. 246 Derudover er begrebet bredt, således at en række andre indretninger såsom skure, garager, master, siloer og andre tekniske anlæg efter omstændighederne kan være omfattede. 247 Ved afgørelsen af indretningen kan der ud over den tid, bygningen faktisk har stået på ejendommen, lægges vægt på de foretagne indretninger ved placeringen og det retlige grundlag. Bygningens materialer, fundament osv. er i den forbindelse underordnede. 248 DOM: U.1966.608V (Træsommerhus på lejet grund) 249 Træsommerhus på lejet grund var omgivet af en fliseveranda, og lejemålet var indgået med 10 års uopsigelighed. Bygningen fandtes derfor at være bestemt til varig forbliven på grunden, og et løsørepantebrev, der skulle stifte underpant, blev derfor afvist fra personbogen. 4.4.2 Individualisering af en bygning på fremmed grund Individualisering af bygning på fremmed grund kan i sagens natur ikke ske ved brug af matrikelnummeret, da udstykningskravet kun gælder for jordarealer. 250 Ifølge TL 19, stk. 2, 1. pkt., skal der ved første tinglysning af rettigheder over 246 "Digital tinglysning for studerende", s. 53f. 247 "Digital tinglysning for studerende", s. 53. 248 "Digital tinglysning for studerende", s. 54. 249 "Digital tinglysning for studerende", s. 54. 250 "Digital tinglysning for studerende", s. 55. 51
en bygning på fremmed grund ske notering i tingbogen af bygningens geografiske placering på grunden. 251 Endnu ikke opførte bygninger kan kun individualiseres, hvis det i tilstrækkelig grad er muligt at beskrive dem via projektplaner, tegninger og byggetilladelser. 252 4.4.3 Stiftelse og sikring af rettigheder Ifølge TL 19, stk. 1, 1. pkt., får en bygning sit eget ejendomsblad, når den tilhører en anden end grundens ejer. 253 Dette forudsætter, at det over for Tinglysningsretten dokumenteres, at grund og bygning ikke har samme ejer, at bygningsejeren har brugsret til grunden, og at bygningen ikke har været en del af den faste ejendom. 254 Det er ikke et krav for at kunne oprette et selvstændigt ejendomsblad for en bygning på fremmed grund, at leje- eller brugsretten er tinglyst på grunden (se dog HR nedenfor i dette afsnit). 255 Det hindrer heller ikke tinglysningen, at bygningen ikke er lovligt opført. 256 Rettigheder over en bygning på fremmed grund kan kun tinglyses på bygningens blad i tingbogen, ligesom rettigheder over grunden kun kan tinglyses på grundens blad. 257 Dette skyldes, at der er tale om to forskellige faste ejendomme. HR: Hvis en brugsret til en grund ophører og f.eks. ikke er tinglyst på grundens blad i tingbogen, kan ejeren af bygningen tvinges til at fjerne bygningen fra grunden. 258 251 "Digital tinglysning for studerende", s. 55. 252 "Digital tinglysning for studerende", s. 55f. 253 "Digital tinglysning for studerende", s. 57. 254 "Digital tinglysning for studerende", s. 57. 255 "Digital tinglysning for studerende", s. 59. 256 "Digital tinglysning for studerende", s. 59. 257 "Digital tinglysning for studerende", s. 59f. 258 "Digital tinglysning for studerende", s. 60f. 52
U: TL 3 (rettigheder, som er gyldige mod enhver uden tinglysning). Se nedenfor afsnit 5.3. 259 Hvis der på et senere tidspunkt sker ejersammenfald for så vidt angår grund og bygning herpå, bliver grunden og bygningen til en samlet fast ejendom. 260 Særskilte panterettigheder forbliver dog særskilte. 261 Formentlig vil bygningen og grunden herefter kun kunne disponeres over samlet som følge af enhedsgrundsætningen, se oven for afsnit 4.3.1. 262 259 "Digital tinglysning for studerende", s. 61. 260 "Digital tinglysning for studerende", s. 62f. 261 "Digital tinglysning for studerende", s. 63. 262 "Digital tinglysning for studerende", s. 63f. 53
5. SIKRINGSAKT OG RETTIGHEDSBEGREB 5.1 GRUNDPRINCIPPER 5.1.1 Tingbogens negative troværdighed Aftaleerhververen kan gå ud fra, at rettigheder, som ikke er tinglyst, og som aftaleerhververen ikke kender, ikke skal respekteres. 263 5.1.2 Sikringsakt HR: Tinglysning er sikringsakt for alle rettigheder (altså også kreditorers) over fast ejendom, jf. TL 1, stk. 1. Dette gælder både stiftelse af nye rettigheder samt overførelse af eksisterende rettigheder. 264 Ved ændringer i en tinglyst ret (dvs. allerede bestående rettigheder) kræves fornyet tinglysning. 265 5.1.3 Ekstinktion HR: En senere aftaleerhverver eller kreditor (C), der har tinglyst sin konkurrerende rettighed, inden den første aftaleerhverver (B) tinglyser sin ret, ekstingverer erhververens (B) ret, jf. TL 1, stk. 2. En allerede ekstingveret ret vågner ikke op igen ved fornyet overdragelse. 266 EKSEMPEL: Allerede ekstingveret rettighed (dobbeltsuccession) Hvis C allerede har ekstingveret B's ret, vil B's øvrige aftaleerhververe/kreditorer ikke kunne ekstingvere fra C eller dennes successorer, idet retten allerede i kraft af C's ekstinktion er udslukket ("død"). 267 263 "Digital tinglysning for studerende", s. 84. 264 "Digital tinglysning for studerende", s. 85ff. 265 "Digital tinglysning for studerende", s. 86f. 266 "Digital tinglysning for studerende", s. 90. 267 "Digital tinglysning for studerende", s. 90f. 54
5.2 TL'S RETTIGHEDSBEGREB HR: Rettighedsbegrebet efter TL omfatter alle typer rettigheder uanset deres opståen (altså både aftale, retsforfølgning, ekspropriation, hævd, ægteskab, arv, administrativ afgørelse, dom eller lignende). 268 Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om en "rettighed", lægges vægt på, om det er hensigtsmæssigt, at tinglysning kan ske. 269 I forhold til TL's rettighedsbegreb foretages følgende afgrænsninger: 270 26) Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for rettigheder over løsøre (se ovenfor afsnit 4.1). 27) Afgrænsning af rettigheder over bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand over for anden "ikke-bestemt" fast ejendom (se ovenfor afsnit 4.3.1). 28) Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for personlige gældskrav mod ejendommens ejer. Underbetingelser til pkt. 3): Hvis blot én af underbetingelserne er opfyldt, kan retten tinglyses (såfremt TL's øvrige krav ligeledes er opfyldt): 271 a) Retten hjemler en råden eller en begrænsning i rådigheden over ejendommen (enten retlig, faktisk eller begrænset råden). 272 b) Retten kan inddrives med fortrinsret til ejendommens provenu (panterettigheder) - enten på baggrund af frivillig aftale eller retspant. 273 268 "Digital tinglysning for studerende", s. 94. 269 "Digital tinglysning for studerende", s. 95. 270 "Digital tinglysning for studerende", s. 95. 271 "Digital tinglysning for studerende", s. 96ff. 272 "Digital tinglysning for studerende", s. 99. 273 "Digital tinglysning for studerende", s. 100. 55
c) Retten kan gøres gældende over for mindst én kommende ejer af ejendommen (kan sammenlignes med grundbyrder, som skal tinglyses. Grundbyrder behandles ikke yderligere her). 274 5.3 SÆDVANLIGE BRUGSRETTIGHEDER (TL 3 OG LL 7) Begrebet sædvanlige brugsrettigheder dækker over rettigheder, der har prioritetsbeskyttelse uden tinglysning, og som hverken skal eller kan tinglyses. Disse rettigheder er regulerede i TL 3 og LL 7. 275 HR1: Sædvanlige brugsrettigheder er beskyttede over for tredjemand uden tinglysning, jf. TL 3 og LL 7. 276 HR2: Sædvanlige brugsrettigheder er gyldige mod enhver uden tinglysning, jf. TL 3 og LL 7 277, og får prioritet forud for allerede stiftede og tinglyste rettigheder. 278 U(HR2): Rettighederne er dog ikke beskyttede mod allerede tinglyste servitutter, som udøves af den berettigede, og som ikke kan udøves sideløbende med brugsretten. 279 HR3: Prioritetsstillingen mellem flere sædvanlige brugsrettigheder afgøres efter tidsprioriteten i forhold til aftaletidspunktet: Først i tid, bedst i ret. 280 274 "Digital tinglysning for studerende", s. 100ff. 275 "Digital tinglysning for studerende", s. 109f. 276 "Digital tinglysning for studerende", s. 110. 277 "Digital tinglysning for studerende", s. 110. 278 "Digital tinglysning for studerende", s. 110. 279 "Digital tinglysning for studerende", s. 110. 280 "Digital tinglysning for studerende", s. 110. 56
HR4: Forsøg på tinglysning vil blive afvist efter TL 15, stk. 2, som værende åbenbart overflødigt. 281 TL 15, stk. 2, angår kun brugsrettigheder, ikke servitutter. 282 5.3.1 Leje af hus og husrum - LL 7 HR: Rettigheder efter LL (dermed også de restriktive opsigelseskrav, men ikke specifikt aftalte rettigheder) er gyldige mod enhver uden tinglysning (forudsætter dog, at der ydes vederlag for det lejede). 283 Forudbetaling af leje, depositum eller lignende er ligeledes beskyttet, så længe det ikke overstiger et halvt års leje, jf. LL 7, stk. 1, 2. pkt. 284 U: Vilkår, der ikke følger af LL, men lovligt er særskilt aftalt, er ikke beskyttede. 285 Sådanne vilkår kan af lejeren kræves tinglyst, TL 1, stk. 1. 286 5.3.2 Andre brugsrettigheder - TL 3, stk. 1 Bestemmelsen anvendes som følge af LL 7 primært ved brugsrettigheder til jordarealer. Sammensatte aftaler (både jordareal og hus/husrum) reguleres enten af TL 3 eller LL 7 efter en konkret vurdering af, hvad der er aftalens væsentligste moment. 287 TL 3, stk. 1, indeholder modsat LL 7 intet krav om vederlag. 288 Derimod gælder et krav om, at rettigheden ikke må være stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige (dog gerne kortere). Hvis usædvanlige vilkår ikke tinglyses, opnås kun beskyttelse på de sædvanlige vilkår. 289 281 "Digital tinglysning for studerende", s. 111. 282 "Digital tinglysning for studerende", s. 111. 283 "Digital tinglysning for studerende", s. 113f. 284 "Digital tinglysning for studerende", s. 114. 285 "Digital tinglysning for studerende", s. 113. 286 "Digital tinglysning for studerende", s. 114. 287 "Digital tinglysning for studerende", s. 115. 288 "Digital tinglysning for studerende", s. 115. 289 "Digital tinglysning for studerende", s. 115f. 57
5.3.2.1 Hvad er sædvanlige vilkår? Landejendomme Definition: En landejendom er en ejendom, der benyttes til landbrug, selvom ejendommen samtidig anvendes til andet formål, når landbruget dog ikke er ganske underordnet i forhold til ejendommens benyttelse. 290 HR: Opsigelse til Skt. Hansdag (24. juni) til brugers fratræden den næstfølgende 1. maj er et sædvanligt vilkår. 291 MODIF: Datoerne kan flyttes, forudsat at brugsretten kan bringes til ophør mindst lige så hurtigt som efter lovens udgangspunkt. 292 EKSAMENSTIP: Vurderingen af et opsigelsesvarsel Den nemmeste måde at foretage vurderingen af, hvorvidt brugsretten kan bringes til ophør mindst lige så hurtigt som efter lovens udgangspunkt, er følgende: 1) Beregn, hvad den mindst mulige opsigelsesperiode er efter loven (24. juni til næste 1. maj). 2) Beregn, hvad den mindst mulige opsigelsesperiode er ifølge aftalen. 3) Sammenlign de to perioder. Hvis 2) er kortere end 1), er varslet sædvanligt. 290 "Digital tinglysning for studerende", s. 116. 291 "Digital tinglysning for studerende", s. 116f. 292 "Digital tinglysning for studerende", s. 116f. 58
OBS: Det er ikke et krav, at der skal være fastsat både en opsigelses- og fratrædelsesdag. Angivelse ved et interval, f.eks. et halvt år fra opsigelsesdagen, er tilstrækkeligt. 293 Andre ejendomme HR: Et halvt års varsel eller derunder er et sædvanligt vilkår. Der skal dog være to eller flere årlige flyttedage, idet brugsretten skal kunne bringes til ophør i løbet af et års tid. 294 OBS: Opsigelsesvarslet kan ikke være længere, selvom der er tilstrækkeligt med flyttedage, til at brugsretten alligevel kan bringes til ophør inden et års tid. 295 5.3.3 Forudbetaling og nedsættelse af leje - TL 3, stk. 2 5.3.3.1 Tinglyste brugsaftaler HR: Sikringsakten for forudbetaling af mere end et halvt års leje eller nedsættelse af lejen er tinglysning efter TL 1, jf. TL 3, stk. 2. 296 Hvis sikringsakten ikke iagttages, kan de ændrede vilkår ekstingveres (i forhold til aftaleerhververe kræves tillige god tro). 297 U: Hvis forudbetalingen eller nedsættelsen har hjemmel i den tinglyste kontrakt, kræves der ikke tinglysning. 298 293 "Digital tinglysning for studerende", s. 116f. 294 "Digital tinglysning for studerende", s. 118. 295 "Digital tinglysning for studerende", s. 118. 296 "Digital tinglysning for studerende", s. 118f. 297 "Digital tinglysning for studerende", s. 119. 298 "Digital tinglysning for studerende", s. 119. 59
Nedsættelse af lejen Hvis lejen i et tinglyst forhold nedsættes, uden at nedsættelsen tinglyses, vil en erhverver af ejendommen kunne kræve, at lejeren betaler den i den tinglyste lejeaftale fastsatte (højere) leje, jf. TL 3, stk. 2, jf. 1. Hvis lejeren nægter dette, kan lejeren tvinges til at fraflytte lejemålet. 299 Derimod er der tvivl om, hvorvidt erhververen kan kræve lejeaftalen fastholdt indtil udløbet af det opsigelsesvarsel, som lejeren har ifølge den tinglyste aftale. Fastholdelsen vil betyde, at lejeren indtil opsigelsesvarslets udløb skal betale den (højere) leje, der er tinglyst. 300 OBS: Spørgsmålet er uafklaret i litteraturen (se straks nedenfor). Besvarelsen af spørgsmålet afhænger af, om kravet på lejen anses for at være en ret over ejendommen eller et personligt krav. Ret over ejendommen: Anses kravet på leje for en ret over ejendommen, må nedsættelsen tinglyses, da den ellers ekstingveres efter TL 1, stk. 2, og erhververen kan fastholde aftalen i opsigelsesperioden med den højere leje. 301 Personligt krav mod lejer: Antages kravet på leje at være et personligt gældskrav mod lejeren, kan denne ikke tinglyses, og en erhverver vil ikke kunne ekstingvere efter TL 1 eller 27. Erhververen opnår derfor ikke bedre ret, end udlejeren har (som har aftalt lejenedsættelsen), og kan ikke kræve den højere leje, jf. GBL 27. 302 Forudbetaling af mere end ½ års leje Det følger af TL 3, stk. 2, at forudbetaling af mere end et halvt års leje skal tinglyses særskilt, hvis ikke vilkåret følger af en allerede tinglyst lejekontrakt. Sker der ikke tinglysning, kan en erhverver (C) af ejendommen kræve forudbetalingen betalt igen fra lejeren (A), selvom overdrageren/udlejeren (B) allerede har modtaget betaling herfor. 303 299 "Digital tinglysning for studerende", s. 119. 300 "Digital tinglysning for studerende", s. 119. 301 "Digital tinglysning for studerende", s. 119f. 302 "Digital tinglysning for studerende", s. 120. 303 "Digital tinglysning for studerende", s. 120. 60
5.3.3.2 Utinglyste brugsaftaler Såfremt der er tale om en aftale om sædvanlige brugsrettigheder, jf. LL 7 eller TL 3, stk. 1 som nævnt ovenfor i pkt. 5.3.1 og 5.3.2, som er indgået på sædvanlige tidsvilkår, kan de ikke tinglyses. Når der bliver aftalt usædvanlige vilkår om forudbetaling af leje eller lejenedsættelse, så gælder nedenstående. Hvis der bliver aftalt forudbetalinger ud over et halvt år i forhold til brugsaftaler på sædvanlige tidsvilkår efter TL 3, stk. 1, så skal TL 3, stk. 2, om tinglysning som sikringsakt anvendes analogt, hvorfor vilkåret om forudbetalingen skal tinglyses. Hvis ikke, behøver godtroende aftaleerhververe og kreditorer ikke respektere det. Ligeledes skal en forudbetaling over et halvt år tinglyses, hvis der er tale om brugsaftaler omfattet af LL 7, jf. LL 7, stk. 1, 2. pkt. 304 Hvis der bliver aftalt lejenedsættelser i forhold til brugsaftaler på sædvanlige tidsvilkår efter TL 3, stk. 1, så kan vilkåret ikke tinglyses, da TL 3, stk. 2, ikke kan anvendes analogt. Der kan derfor ikke ske tinglysning af lejenedsættelse, og en erhverver må acceptere den aftalte lejenedsættelse. Det tilsvarende gælder for brugsaftaler omfattet af LL 7. 305 5.4 BETINGEDE SKØDER Et skøde kan gøres betinget af opfyldelse af visse vilkår, før handlen kan betragtes som endelig. Det skal anføres i tinglysningspåtegningen på et skøde, om det er betinget eller endeligt, jf. TL 10, stk. 4, 2. pkt. 306 304 "Digital tinglysning for studerende", s. 120f. 305 "Digital tinglysning for studerende", s. 121. 306 "Digital tinglysning for studerende", s. 134f. 61
I praksis sker dette ved at anvende formularen "Betinget skøde" eller "Endeligt skøde" ved anmeldelse i det digitale tinglysningssystem. Tinglysningsretten undersøger derfor ikke selv indholdet af skødet eller foretager en selvstændig vurdering af, om det skal tinglyses som endeligt eller betinget. 307 5.4.1 Betydningen inter partes (mellem sælger og køber) Hvis betingelsen i det betingede skøde bliver opfyldt inden fristens udløb, opnår køber endelig adkomst til ejendommen. 308 Hvis ikke, kan sælgeren hæve handlen efter princippet i købelovens 28. 309 Princippet i købelovens 57 finder ligeledes anvendelse (se afsnit 3.2). 310 Skødet kan aflyses, hvis køberen har misligholdt købsaftalen, og dette dokumenteres (f.eks. ved erklæring eller dom). 311 Hvis skødet er tinglyst med frist efter TL 15, stk. 3 (f.eks. med frist til opnåelse af udstykningstilladelse), udslettes retten, hvis fristen ikke opfyldes. 312 5.4.2 Betydningen i forhold til sælgers aftaleerhververe og kreditorer HR: Når sælger overdrager sin ret ved betinget skøde, kan han kun disponere over ejendommen til fordel for senere aftaleerhververe med respekt for det betingede skøde. Dispositioner, der ikke angiver at respektere det betingede skøde, må afvises fra tinglysning, medmindre købers samtykke dokumenteres, jf. TL 10, stk. 1. Udlæg, der tinglyses, efter det betingede skøde er indleveret til tinglysning, skal ligeledes respektere det betingede skøde. 313 Respekten vises ved at henvise til ejendommens blad i tingbogen, jf. TL 15, stk. 5. Sælger kan 307 "Digital tinglysning for studerende", s. 135. 308 "Digital tinglysning for studerende", s. 139. 309 "Digital tinglysning for studerende", s. 139f. 310 "Digital tinglysning for studerende", s. 139f. 311 "Digital tinglysning for studerende", s. 140. 312 "Digital tinglysning for studerende", s. 140f. 313 "Digital tinglysning for studerende", s. 141f. 62
dog frit disponere over sine egne rettigheder i forhold til det betingede skøde, f.eks. retten til købesummen. 314 Dog kan der formentlig ikke tinglyses rettigheder, der alene angår retten til købesummen og ikke selve den faste ejendom. 315 Den relevante sikringsakt er derfor i stedet denuntiation efter GBL 31 (se herom afsnit 14.3). 316 For så vidt angår flere udlægs indbyrdes prioritet fastlægges denne efter RPL 526, stk. 1. 317 5.4.2.1 Retsvirkninger af endelig tinglysning af det betingede skøde Når betingelserne i det betingede skøde indtræffer, og der sker endelig tinglysning af skødet, udslettes alle tinglyste transporter, udlæg eller anden overførelser i sælgers rettigheder af aftaleerhververe eller kreditorer. Dette er, såfremt de er foretaget i henhold til det betingede skøde (f.eks. transport af skødets købesum til aftaleerhverver) eller i ejendommen med respekt for skødet. 318 Grunden til dette er, at ved endelig tinglysning ophører alle sælgers rettigheder over den faste ejendom, hvorfor rettigheder afledt af sælgers nu ophørte ret også skal udslettes, da rettighederne ikke længere påhviler den faste ejendom. 5.4.2.2 Kræves successorernes samtykke til endelig tinglysning? Sælgers andre aftaleerhververe, der f.eks. har opnået transport i sælgers krav på købesummen, må, såfremt de vil sikre sig imod, at køberen betaler købesummen med frigørende virkning til sælgeren, denuntiere til køberen (se hertil afsnit 13-15 om pant i fordringer). 319 Hvis køberen trods behørigt underrettet om transporten alligevel betaler til sælgeren, kan køberen få tinglyst skødet (og derved sin ejendomsret) endeligt, hvis (i) sælgers andre aftaleerhververe ikke 314 "Digital tinglysning for studerende", s. 142. 315 "Digital tinglysning for studerende", s. 142f. 316 "Digital tinglysning for studerende", s. 143. 317 "Digital tinglysning for studerende", s. 143. 318 "Digital tinglysning for studerende", s. 144. 319 "Digital tinglysning for studerende", s. 144. 63
har tinglyst deres rettigheder (idet sælger da stadig har tingbogslegitimation, jf. TL 10, stk. 1), eller (ii) i tilfælde af at sælgers andre aftaleerhververe har tinglyst, hvis der opnås samtykke fra disse andre aftaleerhververe til den endelige tinglysning. 320 Kun hvis en kreditor har tinglyst meddelelse om retsforfølgning i sælgers rettigheder i henhold til det betingede skøde efter TL 13, stk. 1, kræves samtykke fra kreditor til endelig tinglysning. 321 5.4.3 Købers aftaleerhververe og kreditorer HR: Køber kan kun stifte rettigheder, der respekterer betingelserne i skødet. Manglende respekt kræver samtykke fra sælger. Det samme gælder købers retsforfølgende kreditorer. 322 Sælgerpantebreve kan udstedes af køberen og skal respekteres af dennes transporthavere mv., hvis det er en reel betingelse for opnåelse af endeligt skøde. 323 5.4.3.1 Retsvirkninger af betingelsens opfyldelse/ikke-opfyldelse Hvis et skøde er betinget af opnåelse af udstykningstilladelse, skal skødet tinglyses med frist. Hvis der ikke opnås tilladelse inden fristens udløb, udslettes det betingede skøde og dets afledte rettigheder (f.eks. pantsætning, overdragelse osv.) og retsforfølgning fra tingbogen. 324 320 "Digital tinglysning for studerende", s. 144f. 321 "Digital tinglysning for studerende", s. 145. 322 "Digital tinglysning for studerende", s. 146. 323 "Digital tinglysning for studerende", s. 146f. 324 "Digital tinglysning for studerende", s. 147. 64
5.4.3.2 Kræves successorernes samtykke til udslettelse af det betingede skøde? Såfremt betingelserne i skødet ikke opfyldes, kræves der formentlig ikke samtykke fra køberens aftaleerhververe og kreditorer til udslettelse af skødet, men derimod kun samtykke fra køberen. 325 325 "Digital tinglysning for studerende", s. 148ff. 65
6. TINGSLYSNINGENS RETSVIRKNINGER 6.1 LEGITIMATIONSVIRKNING - TL 10, 12 OG 29 6.1.1 Almindelige principper Ifølge TL 10, stk. 1, kræves der tingbogshjemmel for, at et dokument kan tinglyses. Tingbogshjemmel betyder, at dokumentet skal fremtræde som værende udstedt af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over den pågældende ret eller som udstedt med hans samtykke. 326 Der sker ingen materiel prøvelse af, hvem der rent faktisk har udstedt dokumentet. Dette kaldes tinglysningens legitimationsvirkning. 327 6.1.1.1 Kontrol Såfremt Tinglysningsretten får mistanke om ugyldighed som følge af f.eks. misbrug af digital signatur, søges sagen oplyst hos parterne. 328 Hvis dokumentets gyldighed ikke godtgøres, tinglyses med frist hertil, jf. TL 8, stk. 2. Dokumentet afvises fra tinglysning, hvis retten finder det godtgjort, at der er tale om misbrug. 329 6.1.1.2 Offentligretlige dokumenter Kravet om tingbogshjemmel gælder efter TL 12, stk. 1, også i forhold til offentligretlige dokumenter. 330 Det er dog formuleret således, at den offentlige retshandling skal angå en person med tingbogslegitimation. 331 Ifølge TL 12, stk. 3, kan stævninger tinglyses på ejendommen med henblik på at undgå et uberettiget salg, hvorved muligheden for at få tinglyst udlæg (se TL 13) og domme ville blive umuliggjort. Selvom udlæg ikke er direkte omfattet af TL 326 "Digital tinglysning for studerende", s. 156f. 327 "Digital tinglysning for studerende", s. 156. 328 "Digital tinglysning for studerende", s. 157. 329 "Digital tinglysning for studerende", s. 157. 330 "Digital tinglysning for studerende", s. 158. 331 "Digital tinglysning for studerende", s. 158. 66
13, falder disse inden for TL 12, stk. 1 (offentlig retshandling), og kræver derfor ligeledes tingbogshjemmel. 332 6.1.1.3 Retsvirkninger Retsvirkningerne af en tinglysning regnes fra modtagelsestidspunktet ved Tinglysningsretten, jf. TL 14, stk. 1, 1. pkt. En adkomsthaver (A) må derfor anmelde sit skøde før et af ham udstedt pantebrev til panthaver (C). Tingbogen vil således indeholde en sammenhængende kæde af adkomsthavere, hvilket styrker dens troværdighed. 333 Dette fraviges dog, såfremt sælger (H) samtykker til, at A overdrager til B, uden at A's ret er tinglyst, jf. TL 10, stk. 1, og U.1952.502H. 334 HR: Såvel tinglysning i adkomst-, byrde- og hæftelsesbilledet skaber tingbogslegitimation, men kun adkomsthavere vil kunne overdrage selve ejendommen. 335 Eventuelle rådighedsindskrænkninger skal dog respekteres. 336 U: Bygninger på fremmed grund: Ved første tinglysning er der ingen eksisterende adkomsthaver. 337 Der kræves dog dokumentation, på baggrund af hvilken dommeren må skønne, om den fornødne tingbogslegitimation er til stede. 338 Hvis der i øvrigt ikke er tinglyst adkomst til eksisterende faste ejendomme, skal adkomstdokumenter tinglyses som berigtigelser, jf. TL 20. 332 "Digital tinglysning for studerende", s. 158. 333 "Digital tinglysning for studerende", s. 158f. 334 "Digital tinglysning for studerende", s. 159. 335 "Digital tinglysning for studerende", s. 159ff. 336 "Digital tinglysning for studerende", s. 160f. 337 "Digital tinglysning for studerende", s. 161. 338 "Digital tinglysning for studerende", s. 161. 67
6.1.2 Samtykke, fuldmagt og autoriserede anmeldere 6.1.2.1 Samtykke Dokumenter kan tinglyses af andre end den i tingbogen legitimerede efter samtykke fra rettighedshaveren, jf. TL 10, stk. 1, sidste led. Således behøver rettighedshaveren ikke at tinglyse dokumentet personligt. Samtykket skal dog være til en enkelt eller flere konkrete dispositioner. 339 6.1.2.2 Fuldmagt Tinglysning kan ligeledes ske via fuldmagt. Fuldmagten kan gives i mere generel form end samtykket (se afsnit 6.2.1). 340 Udstedelse af fuldmagt har hjemmel i TL 49b, stk. 2. 341 OBS1: Selvkontrahering (fuldmægtigen indgår fordelagtig aftale med sig selv) kræver klar hjemmel i fuldmagten, medmindre der ikke er risiko for, at fuldmægtigen tilsidesætter fuldmagtsgiverens interesser. 342 OBS2: Fuldmagter fortolkes indskrænkende og erklæres ugyldige, hvis der er risiko for, at fuldmægtigen kan misbruge fuldmagten til skade for fuldmagtsgiver eller andre. 343 Ved tvivl om identitet kan tinglyses med frist til dokumentation heraf. 344 6.1.2.3 Autoriserede anmeldere Ifølge TL 49c, stk. 1, kan dokumenter vedrørende panterettigheder udstedes og anmeldes af autoriserede anmeldere. Ifølge TL 49c, stk. 2, 1. pkt., skal anmelderen dog kontrollere dokumentets herkomst. Ifølge TL 49c, stk. 2, in fine, 339 "Digital tinglysning for studerende", s. 162f. 340 "Digital tinglysning for studerende", s. 163f. 341 "Digital tinglysning for studerende", s. 163. 342 "Digital tinglysning for studerende", s. 164. 343 "Digital tinglysning for studerende", s. 165. 344 "Digital tinglysning for studerende", s. 165. 68
skal anmelderen erklære i dokumentet at have foretaget kontrollen. Anmelderen er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, jf. TL 49c, stk. 3. 345 6.2 PRIORITETSVIRKNING - TL 1 Ved dobbeltsuccession bestemmes retsstillingen mellem alle rettighedshavere som udgangspunkt efter tidsprioriteten - først i tid, bedst i ret, jf. TL 1. 346 Dog gælder der særlige regler om indbrudspant, jf. TL 1a, som dog ikke behandles nærmere her. 347 EKSAMENSTIP: Tinglysning Offensiv tinglysning: Tinglysning, der skaffer en bedre ret end efter tidsprioriteten, altså ved ekstinktion. Defensiv tinglysning: Tinglysning med formål at beskytte sin ret efter tidsprioriteten.347 348 6.2.1 Hvilke retssubjekter er omfattet af TL 1? HR: Aftaleerhververe og kreditorer er omfattet. Disse kan således ekstingvere utinglyste rettigheder. 349 Arv, hævd og ekspropriation er ikke omfattet, jf. TL 1, stk. 2 modsætningsvis, og disse rettighedstyper kan dermed ikke ekstingvere utinglyste rettigheder. 350 MODIF: Arv, hævd og ekspropriation skal dog stadig tinglyses for at opnå beskyttelse mod ekstinktion - de kan blot ikke selv ekstingvere efter TL 1. 351 345 "Digital tinglysning for studerende", s. 166f. 346 "Digital tinglysning for studerende", s. 166f. 347 "Digital tinglysning for studerende", s. 166f. 348 "Digital tinglysning for studerende", s. 174f. 349 "Digital tinglysning for studerende", s. 167. 350 "Digital tinglysning for studerende", s. 168. 351 "Digital tinglysning for studerende", s. 168. 69
6.2.1.1 Begrebet "aftaleerhverver" HR: En person, der er indehaver af en rettighed, som er stiftet ved aftale, herunder gavemodtagere, tvangsauktionskøbere og panthavere. 352 U: Hvis en panthaver begærer udlæg til inddrivelse af et krav, der ikke er sikret ved pantebrevet, betragtes vedkommende i denne sammenhæng som kreditor. 353 6.2.1.2 Kreditorbegrebet Omfattet af begrebet "kreditor" er enhver, som foretager skridt til fyldestgørelse i en fast ejendom. 354 Omfatter både individuel- og universalforfølgning, såfremt initiativet er taget af kreditor og ikke skyldner. 355 6.2.2 Ekstinktionsbetingelserne (kumulative) 29) Der skal være konflikt mellem rettighederne. Se afsnit 1.3.1. 356 30) HR: Den, der forsøger at ekstingvere, skal selv have tinglyst. 357 MODIF: Utinglyste rettigheders retsstilling bestemmes alene efter tidsprioriteten. 358 Dette gælder også rettigheder, der ikke kan eller skal tinglyses. 359 352 "Digital tinglysning for studerende", s. 169f. 353 "Digital tinglysning for studerende", s. 169f. 354 "Digital tinglysning for studerende", s. 170f. 355 "Digital tinglysning for studerende", s. 170f. 356 "Digital tinglysning for studerende", s. 172ff. 357 "Digital tinglysning for studerende", s. 175f. 358 "Digital tinglysning for studerende", s. 175f. 359 "Digital tinglysning for studerende", s. 175f. 70
Tidspunkt: Afgørende er ikke tinglysningstidspunktet, men tidspunktet hvor dokumentet er kommet frem til Tinglysningsretten, jf. TL 14, stk. 1, 1. pkt. 360 Dokumenter tinglyst med frist: Regnes som værende utinglyste fra fristens udløb, hvad enten de er udslettet af tingbogen eller ej. 361 Hvis der efter fristens udløb anmeldes igen, regnes virkningen først herfra. 362 Tidspunkt for retsvirkning: Ifølge TL 25, jf. TL 17, stk. 2, anses et dokument som værende tinglyst, når det er indført i tingbogen, og der er afsendt meddelelse (TL 16, stk. 2, 2. pkt.) om, at dokumentet er tinglyst. 363 31) Aftaleerhververe skal være i god tro. 364 Ond tro i forhold til allerede ekstingverede rettigheder samt senere stiftede utinglyste rettigheder er uden betydning. 365 Ifølge TL 5, stk. 1, gælder godtroskravet både for en eventuel fuldmagtsgiver og fuldmægtig. 366 Definition: God tro er i TL 5, 1. pkt., defineret som, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ikke er skyld i sit ukendskab ved grov uagtsomhed. 367 Tidspunktet for vurderingen strækker sig til og med iagttagelse af sikringsakten (anmeldelse til tinglysning), jf. TL 5, 2. pkt. 368 HR: Undladelse af at efterse tingbogen bringer ikke erhververen i ond tro. 369 Der er ikke pligt til at undersøge akten efter TL 18 (medmindre et 360 "Digital tinglysning for studerende", s. 176. 361 "Digital tinglysning for studerende", s. 176. 362 "Digital tinglysning for studerende", s. 176. 363 "Digital tinglysning for studerende", s. 176. 364 "Digital tinglysning for studerende", s. 176f. 365 "Digital tinglysning for studerende", s. 176f. 366 "Digital tinglysning for studerende", s. 177f. 367 "Digital tinglysning for studerende", s. 177ff. 368 "Digital tinglysning for studerende", s. 177ff. 369 "Digital tinglysning for studerende", s. 179ff. 71
kig i tingbogen skaber mistanke om, at dette er nødvendigt). 370 Der er heller ikke pligt til at undersøge ejendommen fysisk. 371 U: Ond tro statueres dog: Hvis erhververen efterser tingbogen, og der fremgår oplysninger heraf, som bringer ham i ond tro. 372 Hvis der ved prøvetinglysningen (ved digital anmeldelse) fremgår, at der bliver tinglyst med anmærkning, f.eks. som følge af konfliktende rettigheder. 373 Hvis det af erhververens eget dokument fremgår, at der er knyttet konkret angivne utinglyste rettigheder til ejendommen. 374 6.2.3 Hvornår regnes retsvirkningerne fra? Retsvirkningerne af tinglysning regnes fra det klokkeslæt, hvor dokumentet er anmeldt til tinglysning, hvis det senere hen bliver tinglyst, jf. TL 14, stk. 1, 1. pkt. 375, og ifølge TL 14, stk. 1, 2. pkt., ligestilles dokumenter, der er anmeldt samtidig. Dokumenterne forsynes med anmærkning herom, jf. TL 16, stk. 1, 3. pkt. 376 6.3 GYLDIGHEDSVIRKNING - TL 27 TL 27 fastslår, at den erhverver, B, der fra overdrageren A afleder ret fra et i forvejen tinglyst dokument, kan gå ud fra, at dette dokument er gyldigt, selvom A ikke har nogen materielt gyldig ret over ejendommen, således at B ikke kan mødes med nogen indsigelser fra det tidligere omsætningsled H. 377 Stærke 370 "Digital tinglysning for studerende", s. 179ff. 371 "Digital tinglysning for studerende", s. 183f. 372 "Digital tinglysning for studerende", s. 179ff. 373 "Digital tinglysning for studerende", s. 180ff. 374 "Digital tinglysning for studerende", s. 184f. 375 "Digital tinglysning for studerende", s. 185f. 376 "Digital tinglysning for studerende", s. 186. 377 "Digital tinglysning for studerende", s. 195f. 72
ugyldighedsindsigelser (falsk, umyndighed, tvang) bevares dog (se afsnit 8.2). 378 TL 27 behandler således den situation, at der (modsat TL 1-situationen, hvor der er konflikt mellem to eller flere gyldigt overførte rettigheder) ikke er overført en gyldig ret. 379 Udelukkende godtroende aftaleerhververe er omfattet af TL 27, der altså ikke kan påberåbes af kreditorer. 380 B skal altså være i god tro, jf. TL 5, og skal have stiftet sin ret ved en gensidig aftale med A. En død rettighed vågner ikke op igen (se hertil afsnit 7), hvilket medfører, at hvis erhververen B allerede har ekstingveret overdrageren A's ret, kan C heller ikke mødes med indsigelser fra A. 381 Selvom B ikke opfylder ekstinktionsbetingelserne, kan C dog godt ekstingvere, hvis han selv opfylder disse. 382 Hvis modsat C ikke selv kan ekstingvere H's indsigelse, men kan godtgøre, at et tidligere led B har opfyldt ekstinktionsbetingelserne, og dermed udslukket H's indsigelse, vil han dog alligevel kunne vinde ret. Se desuden afsnit 1.3.1. 383 Ekstinktion efter TL 27 kaldes legitimationsekstinktion, idet aftale indgås med en person, der fremstod som havende tingbogslegitimation (se desuden afsnit 2.1.2.5 vedrørende legitimationsekstinktion). 384 378 "Digital tinglysning for studerende", s. 197. 379 "Digital tinglysning for studerende", s. 196. 380 "Digital tinglysning for studerende", s. 196f. 381 "Digital tinglysning for studerende", s. 196f. 382 "Digital tinglysning for studerende", s. 198. 383 "Digital tinglysning for studerende", s. 198. 384 "Digital tinglysning for studerende", s. 196. 73
6.3.1 Ekstinktionsbetingelserne efter TL 27 32) Der skal være en retlig relevant indsigelse, se afsnit 8.2. 385 33) Dokumentet mellem H og A skal være tinglyst, og der skal være afsendt meddelelse herom fra Tinglysningsretten. 386 Aftalen mellem A og B skal ligeledes være tinglyst, og meddelelse skal være afsendt. 387 34) God tro, jf. definitionen i TL 5 (se afsnit 7.2). 388 I relation til TL 27 må TL 5 læses således: "Ved god tro forstås, at erhververen ikke kender overdragerens indsigelse og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til indsigelsen." 389. 6.3.2 Hvilke indsigelser er omfattet af TL 27? HR: Alle indsigelser ekstingveres, jf. TL 27, stk. 1, 1. pkt. Ikke kun de aftaleretlige, men f.eks. også GBL's (se afsnit 13-15) - se dog TL 27a og 27b for så vidt angår tinglyste negotiable pantebreve. 390 U1: Stærke indsigelser ekstingveres ikke, jf. TL 27, stk. 1, 2. pkt. (inkl. bortfald af rettighed som udækket på tvangsauktion). Dette forudsætter, at de almindelige ekstinktionsbetingelser er opfyldt. 391 U2: Indsigelser om, at erhververens ret strider mod almindelige offentligretlige forskrifter. 392 U3: Indsigelse om omstødelse efter KL kapitel 8. 393 385 "Digital tinglysning for studerende", s. 198ff. 386 "Digital tinglysning for studerende", s. 200f. 387 "Digital tinglysning for studerende", s. 200. 388 "Digital tinglysning for studerende", s. 201f. 389 "Digital tinglysning for studerende", s. 202. 390 "Digital tinglysning for studerende", s. 203ff. 391 "Digital tinglysning for studerende", s. 203. 392 "Digital tinglysning for studerende", s. 203. 393 "Digital tinglysning for studerende", s. 204. 74
6.3.3 Anvendelse af TL 27 mellem overdrageren og erhververen TL 27 finder ikke kun anvendelse på forholdet mellem H og B, men også på forholdet mellem H og A. 394 Dermed anvendes godtrosbegrebet i TL 5 også i inter partes-forholdet. Efter TL 5 er simpel uagtsomhed god tro. TL 27a og 27b finder ikke anvendelse i inter partes-forholdet. 395 6.3.4 Sammenhængen mellem gyldighedsvirkning og erstatning - TL 31 Godtroende erhververe, der som følge af reglerne i TL 27, 2. pkt. og 27a, stk. 2, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab, jf. TL 31. Dette gælder også tinglyste negotiable pantebreve, jf. TL 31, 2. pkt. Erstatningen udredes som udgangspunkt af staten, dog afhængig af hvis skyld fejlen er. 396 Inter partes: I inter partes-forholdet mellem H og A udredes kun erstatning ved rettighedsfortabelse som følge af de udtrykkeligt nævnte tilfælde i TL 27, stk. 1, 2. pkt. Her fortolkes TL 27, stk. 1, og 31 altså indskrænkende. 397 6.4 FORHOLDET MELLEM TL 1 OG 27 TL 1 vedrører situationer, hvor der er overført en materielt gyldig ret, der kolliderer med en anden aftale eller kreditorforfølgning (primært dobbeltsuccessioner), mens TL 27 vedrører situationer, hvor der ikke er sket en overførsel af en gyldig ret fra overdrager til erhverver (primært hjemmelskonflikter). 398 I 394 "Digital tinglysning for studerende", s. 206f. 395 "Digital tinglysning for studerende", s. 208f. 396 "Digital tinglysning for studerende", s. 209f. 397 "Digital tinglysning for studerende", s. 209f. 398 "Digital tinglysning for studerende", s. 215. 75
visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvilken løsning der skal anvendes. Denne tvivl søges løst ved hjælp af de følgende tre teorier. 399 6.4.1 Legitimationsteorien - Knud Illum Såfremt der handles på baggrund af en materielt gyldig ret, skal TL 1 anvendes. Hvis der udelukkende handles på baggrund af en legitimation, der ikke bygger på en materiel berettigelse, skal TL 27 anvendes. 400 6.4.2 Kreditorbesvigelsesteorien - W. E. von Eyben TL 1 kan, modsat TL 27, også påberåbes af kreditorer. Hvis der foreligger risiko for, at kreditorerne bliver besveget (f.eks. som følge af proforma, faren for antedateringer, hemmelige begunstigelser mm.), anvendes TL 1. Hvis ikke, er der ingen grund til at anvende TL 1 (idet der ikke er grund til at beskytte de kreditorer, der ikke har skaffet sig pantesikkerhed), hvorfor TL 27 i stedet anvendes. Desuden anvendes TL 1 i tilfælde, hvor rettighedshaveren rent praktisk har haft mulighed for at beskytte sine interesser ved tinglysning. 401 6.4.3 Relationsteorien - Michael Elmer og Lise Skovby Retsreglerne er forskellige i de enkelte relationer, hvori tredjemandsproblemet opstår. 402 Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering. Begrebet "indsigelser" i TL 27 fortolkes snævert, mens begrebet "rettigheder" i TL 1 fortolkes bredt. 403 399 "Digital tinglysning for studerende", s. 216. 400 "Digital tinglysning for studerende", s. 216f. 401 "Digital tinglysning for studerende", s. 217f. 402 "Digital tinglysning for studerende", s. 218f. 403 "Digital tinglysning for studerende", s. 218f. 76
DEL II - PANT 7. INTRODUKTION 7.1 HVAD ER EN PANTERET? En panteret er et sammensat retsforhold, der består af en fordring på et pengebeløb og en sikkerhedsret i den pantsatte genstand. 404 EKSAMENSTIP: Godtrosbegrebet TL's godtrosbegreb (TL 5 - se afsnit 7.2) finder anvendelse ved alle former for pant, der er reguleret af TL, f.eks. underpant i løsøre. Det almindelige godtrosbegreb (se afsnit 2.1.2.2) finder anvendelse på alle former for pant, der ikke er reguleret af TL, f.eks. håndpant i løsøre. 7.1.1 Fordringsret og gældsbrev Kreditors/panthavers fordring på debitor/pantsætter er normalt entydig og ubetinget og går på betaling af et bestemt pengebeløb. 405 Pantebrevet udgør således normalt et gældsbrev, jf. definitionen i afsnit 13.2.5.1. 406 En panteret kan egentlig siges at indeholde tre fordringer: 35) Fordringen på det skyldte pengebeløb, som betegnes som den underliggende fordring eller den sikrede fordring. 407 404 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 19. 405 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 19. 406 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 19. 407 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 20. 77
36) Panthaverens fordring mod pantsætteren på, at sidstnævnte præsterer pantet. 408 37) Panthavers fordring på en andel i realisationsværdien, hvis den pantsatte genstand sælges på tvangsauktion (kaldet pantefordringen). 409 Transport: Et pantebrev udgør et formueaktiv og kan således transporteres (overdrages) eller på anden måde overføres, hvorved der sker et kreditorskifte. Se herom afsnit 13.2. 410 7.1.2 Panteretten En panteret giver panthaveren sikkerhed for opfyldelsen af en underliggende pengefordring. 411 Det vil sige, at panthaveren opnår en fortrinsret til fyldestgørelse i den pantsatte genstands realisationsværdi (provenu). Dette kan eksempelvis ske ved tvangsauktion efter foretagelse af et pantebrevsudlæg. 412 Der stiftes altså en prioriteret ret over det pantsatte aktiv, der, når sikringsakten er iagttaget, ikke kan fortrænges af andre rettighedshavere. 413 7.1.3 Fyldestgørelse Først ved væsentlig misligholdelse fra pantsætterens side kan panthaver søge sig fyldestgjort ved pantebrevsudlæg, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6, og RPL 538. 414 7.2 PANTEBREVE MED OG UDEN PERSONLIGT GÆLDSANSVAR HR: Hvis andet ikke er aftalt, hæfter pantsætteren personligt, hvilket betyder, at pantsætter hæfter med hele sin formue for fordringen. 415 En panthaver, der 408 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 20. 409 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 20. 410 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 20. 411 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 21. 412 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 21. 413 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 21. 414 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 21. 415 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 23. 78
ikke bliver fyldestgjort på tvangsauktionen, kan således søge sig fyldestgjort for sin restfordring ved at foretage udlæg i pantsætters øvrige ejendele, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6. Ved en sådan fyldestgørelse gælder dog ingen fortrinsret. 416 U: En panteret kan være aftalt uden personligt gældsansvar. 417 Særlige holdepunkter kræves for at konstatere, at en sådan aftale er indgået (dog ikke såfremt der er tale om hæftelse for tredjemands gæld). 418 7.3 PANTERETSFORMER 7.3.1 Håndpant Håndpant er en panteret, hvor pantsætteren, så længe panteretten består, er berøvet rådigheden over den pantsatte genstand. 419 Genstanden overgives til panthaveren eller til en tredjemand, der opbevarer denne på vegne af panthaveren. 420 Håndpant kan omfatte løsøre, motorkøretøjer og fordringer (herunder også digitale gældsbreve). 421 Sikringsakt: Sikringsakten er effektiv rådighedsberøvelse af det pantsatte. 422 (Dog er sikringsakten for negotiable fordringer rådighedsberøvelse efter GBL 14 og 22, mens den for simple fordringer er denuntiation efter GBL 31) 423. 7.3.2 Underpant Underpant er en panteret, hvor pantsætteren bevarer rådigheden over den pantsatte genstand, mens panteforholdet består. 424 For at realisere pantet på 416 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 23. 417 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 24. 418 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 419 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 420 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 421 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 422 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 423 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 424 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 79
tvangsauktion, kræves opnåelse af pantebrevsudlæg i fogedretten samt efterfølgende begæring om tvangsauktion, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6, jf. RPL 538. 425 Underpant kan omfatte løsøre, motorkøretøjer og fast ejendom. 426 Sikringsakt: Sikringsakten er tinglysning. 427 7.3.2.1 Almindelige pantebreve Et pantebrev giver en bestemt navngiven kreditor (evt. flere) pantesikkerhed for debitors opfyldelse af én underliggende fordring. 428 Fordringen er indeholdt i pantebrevet, hvor hovedstolen samt rente- og afdragsvilkår eksplicit er angivet. 429 Hovedstolen og forrentningen kan dog være variabel. 430 Pantebreve i fast ejendom oprettes som regel på Justitsministeriets Almindelige Betingelser A, B (kreditforeningspantebreve) eller indekspantebrev. 431 Sikringsakt: Afhænger af, hvorvidt der er tale om simple eller negotiable gældsbreve - se nærmere herom afsnit 13 og 15. 7.3.2.2 Skadesløsbreve Et skadesløsbrev giver en bestemt kreditor (eller flere i forening) pantesikkerhed. 432 Det fremgår klart af selve dokumentet, at det giver sikkerhed for et underliggende skyldforhold, som eksisterer uafhængigt af skadesløsbrevet, indtil et 425 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 426 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25. 427 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 428 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 429 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 27. 430 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 27. 431 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 432 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 80
bestemt maksimumsbeløb. 433 Tinglysning kan ske i overensstemmelse med TL 10, stk. 2, idet gælden i et skadesløsbrev er maksimeret (se afsnit 11.3). 434 Sikkerheden kan dække én eller flere underliggende fordringer. Ofte anvendes alskyldserklæringer (se afsnit 10.5.1.3.3). 435 Sikringsakt: Tinglysning. 436 7.3.2.3 Ejerpantebreve Se afsnit 11.1. 7.4 FORHOLDET TIL ANDRE SIKKERHEDSFORMER 7.4.1 Realsikkerhed 7.4.1.1 Ejendomsforbehold (salgspant) Der henvises i det hele til afsnit 3.2.2 om ejendomsforbehold, herunder til afsnit 3.2.2.2 for så vidt angår KAL's anvendelsesområde, idet det skal bemærkes, at KAL ikke gælder ved salg af fast ejendom. 437 Hvis det solgtes værdi på tilbagetagelsestidspunktet overstiger sælgerens tilgodehavende, betales det overskydende til køberen, jf. KAL 40. Hvis værdien er mindre, kan underskuddet ikke kræves betalt, jf. KAL 41, medmindre køberen har udvist forsømmelighed eller lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsen. 438 Der kan desuden kun foretages udlæg for det manglende beløb, hvis de i KAL 41 nævnte særlige omstændigheder foreligger, jf. KAL 42. 439 433 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 434 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 435 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 436 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 30. 437 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 33. 438 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 33. 439 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 33. 81
7.4.1.2 Tredjemandspant Minder om kaution, idet tredjemand pantsætter sine aktiver til sikkerhed for debitors gæld. 440 Ved fyldestgørelse i pantet opnår tredjemand et regreskrav mod debitor. 441 Modsat almindelig kaution hæfter tredjemand som udgangspunkt ikke personligt, men udelukkende begrænset med den pantsatte genstand. 442 7.4.1.3 Tilbageholdsret Kaldes også retentionsret. 443 Tilbageholderen kaldes retinenten. 444 En genstand kan tilbageholdes, indtil retinenten er fyldestgjort for en fordring, men retinenten kan ikke søge sig fyldestgjort i det tilbageholdte aktiv uden forudgående dom eller andet udlægsfundament. 445 7.4.1.4 Personlig sikkerhed / kaution Ved kaution udsteder kautionisten sikkerhed for, at fordringen betales, hvis debitor misligholder. 446 Der findes forskellige kautionsformer, men simpel kaution er udgangspunktet. Ved simpel kaution kan kreditor først søge fyldestgørelse hos kautionisten, når det er godtgjort, at der ikke kan opnås betaling hos hovedmanden/debitor 447. Ved selvskyldnerkaution kan kreditor søge fyldestgørelse direkte hos kautionisten, når debitor misligholder. 448 440 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 34. 441 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 34. 442 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 34. 443 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 34. 444 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 34. 445 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 35. 446 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 35. 447 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 35. 448 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 35. 82
7.5 STIFTELSE AF PANTET Panterettigheder kan stiftes (i) ved viljeserklæring (aftale- eller kontraktpant), (ii) ved en offentlig retshandling rettet mod en skyldner (retspant) eller (iii) på baggrund af hjemmel i lovbestemmelser (lovbestemt pant). 449 7.5.1 Kontraktpant 7.5.1.1 Løfte Der skal foreligge en aftale eller et løfte. 450 De almindelige obligations- og aftaleretlige regler om indgåelse, fortolkning, gyldighed, misligholdelse mv. gælder. 451 7.5.1.2 Formkrav Kan aftales mundtligt, men stiftes typisk skriftligt. 452 Hvis sikringsakten er tinglysning, er skriftlighed nødvendig, for at sikringsakten kan iagttages. 453 Skriftlighed er altså en forudsætning for at opnå beskyttelse mod konkurrerende aftaleerhververe og kreditorer. Det skal dog bemærkes, at sikringsakten ved pant i negotiable papirgældsbreve og simple papirgældsbreve/-fordringer samt håndpantsætning i almindelighed ikke er tinglysning (se afsnit 13-15 om pant i fordringer). 454 7.5.1.3 Pantsætningsløftets indhold Hvornår foreligger der en pantsætning? Overdragelse til sikkerhed (pantsætning) afgrænses over for overdragelse til eje. Parternes benævnelse af aftalen er ikke afgørende. Det er dens indhold. 455 I 449 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 450 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 451 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 452 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 453 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 454 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40. 455 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 41. 83
vurderingen af om der er tale om en pantsætning, kan det indgå, om erhververen kan antages at have en interesse i selve genstanden. Ligeledes kan det indgå, om erhververen allerede har en pengefordring på overdrageren, om en sådan fordring stiftes samtidig med overdragelse, eller om det er tilsigtet, at en sådan fordring skal stiftes senere hen. 456 Hvis overdragelsen sker i forbindelse med stiftelsen af en fordring, indikerer det, at overdragelsen er sket til sikkerhed (pant). 457 Beskrivelse af pantet (identifikationsbevis) Panthaver skal kunne føre identifikationsbevis for den pantsatte genstand. 458 Tinglysning: Tinglysning forudsætter, at det formelle beskrivelseskrav i TL (afhængig af formuegodets type) er iagttaget, hvilket indebærer, at det pantsatte skal være beskrevet så nøjagtigt som muligt. Dette sker eksempelvis ved angivelse af matrikelnummer, stelnummer, mærkning etc. 459 Hvilke fordringer er sikrede? HR: Fordringer angivet specifikt i pantebrevet samt renter og andre ydelser af tilsvarende karakter (administrationsbidrag, kautionsforsikringspræmier, morarenter mv.). 460 MODIF: Alskyldserklæring. Ved en alskyldserklæring stilles pantet til sikkerhed for ethvert eksisterende og fremtidigt mellemværende mellem pantsætter/debitor og panthaver/kreditor. 461 Alskyldserklæringer fortolkes indskrænkende og kan derfor som udgangspunkt kun påberåbes for fordringer mod pantsætter, som panthaver har erhvervet med dennes medvirken. 462 Der kræves særlige 456 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 42. 457 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 42. 458 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 44. 459 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 45. 460 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 46. 461 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 47. 462 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 47f. 84
holdepunkter for at inddrage gæld pådraget uden for kontraktforhold. 463 Endelig gælder alskyldserklæringer kun den samme type af gæld (eksempelvis virksomhedsgæld kontra personlig gæld) som aftalt oprindeligt. 464 Forbud mod generalpant og pant i tingsindbegreb, TL 47a og 47b, stk. 1 HR1: Generalpant (pant i alt, hvad man ejer og fremtidigt erhverver) kan ikke gives, jf. TL 47a. Sådanne aftaler er ugyldige, også inter partes. 465 HR2: Underpant i løsøre kan ikke gives i "samlinger af ensartede eller til et fælles brug bestemte ting, der betegnes ved almindelige benævnelser", kaldet tingsindbegrebet, jf. TL 47b, stk. 1. Det kan f.eks. være "min til enhver tid værende bogsamling". Sådanne aftaler er ugyldige, også inter partes. 466 U(HR2): Der kan gives underpant i en aktuel samling, f.eks. en bogsamling, hvis den er tilstrækkeligt præcist beskrevet. 467 463 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 48. 464 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 48. 465 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 48. 466 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 49. 467 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 49. 85
8. PANT I FAST EJENDOM Panteretten udgør en rådighedsindskrænkning over ejendommen, idet pantsætteren kun kan råde over ejendommen med respekt af panteretten. 468 Panthaveren er altså påtaleberettiget i henhold til den rådighedsindskrænkning, der følger af pantebrevet. 469 Pantsætteren kan som udgangspunkt ikke forringe panthaverens prioritetsstilling ved at give andre rettighedshavere ret over ejendommen. 470 Fortrinsretten kan altså kun tilsidesættes, hvis ekstinktionsbetingelserne opfyldes, jf. TL 1 (se afsnit 7.2), eller hvis der er indgået aftaler om prioritetsstillingen (rykningsklausuler) eller om udnyttelsen af et opstået ejerpant, jf. TL 40. 471 Tinglysning: Fordringen er indeholdt i pantebrevet, hvor hovedstolen samt rente- og afdragsvilkår eksplicit er angivet, således at endelighedskravet i TL 10, stk. 2, overholdes. 472 8.1 EJERPANTEBREVE Et ejerpantebrev er et proformadokument, hvorved pantsætteren giver sig selv panteret i den faste ejendom for et bestemt beløb. 473 Da ejerpantebreve ved underpantsætningen/overdragelsen til tredjemand får et retligt indhold, afvises de ikke fra tinglysning som åbenbart overflødige i medfør af TL 10, jf. TL 15, stk. 2. 474 468 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 22. 469 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 22. 470 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 22. 471 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 22. 472 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26. 473 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 474 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 86
8.1.1 Udnyttelse af ejerpantebreve Udnyttelsen sker, ved at pantsætteren overdrager ejerpantebrevet til en kreditor/panthaver til sikkerhed (underpant) for en underliggende fordring, som kreditor har mod pantsætteren, og som eksisterer som selvstændigt dokument (og altså er uafhængigt af ejerpantebrevet). 475 Sikkerheden kan gives i hele ejerpantebrevet eller i en beløbsmæssig ramme inden for dette. 476 Underpanteretten skal tinglyses, jf. TL 1a, stk. 1. 477 Udnyttelsen af ejerpantebrevet kan dog også ske indirekte, ved at ejeren (pantsætteren) udsteder et almindeligt pantebrev, der giver pant i fast ejendom, og som angiver at skulle have prioritet inden for ejerpantebrevets ramme, f.eks. med respekt af en underpanteret med sikkerhed i ejerpantebrevet. Dette betegnes indbrudspantebrev. 478 Afdrags- og rentevilkår mv. reguleres alene af den underliggende fordring, uanset hvad der fremgår af ejerpantebrevet. 479 Underpanthaveren kan ikke overdrage underpanteretten til en tredjemand, da tredjemands fordring ikke uden pantsætterens samtykke kan inddrages under pantesikkerheden i ejerpantebrevet. 480 Når fordringerne er indfriet, kan ejerpantebrevet genanvendes. 481 8.1.2 Udvidelse af gælden En foranstående underpanthaver i god tro kan udvide gælden i henhold til det underliggende skyldforhold, hvorved efterstående underpanthavere rykkes ned i 475 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 476 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 477 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 478 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 479 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28. 480 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 29. 481 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 30. 87
prioritetsordenen. 482 Hvis en underpanthaver presses helt ud af ejerpantebrevets ramme, forsvinder pantesikkerheden. 483 Omvendt rykker sekundære underpanterettigheder i ejerpantebreve automatisk op, når gælden på en foranstående underpanteret i ejerpantebrevet afdrages, også selvom dette ikke er aftalt. 484 Op- og nedrykning i prioritetsordenen reguleres af TL 40, som ikke behandles yderligere her. 8.1.3 Sondring i forhold til ejerpant Ejerpant er det, der opstår i medfør af TL 40, stk. 1, når et almindeligt pantebrev ophører helt eller delvist. 485 Ejerpantet reserverer således plads i prioritetsordenen, som kun ejeren kan disponere over. 486 8.2 ALMINDELIGE BETINGELSER FOR PANTEBREVE Almindelige Betingelser for pantebreve kan med fordel anvendes ved alle pantebreve, jf. TL 50f, stk. 1, jf. bilag 1-5 til tingbogsbekendtgørelsen. 487 Der er dog ikke formulartvang, men formularens systematik skal følges. Se afsnit 10.3.2.1. 488 8.3 FIKSERING ELLER MAKSIMERING AF PANTEGÆLDEN, TL 10, STK. 2 HR: TL 10, stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at et dokuments indhold skal være endeligt fastsat, for at tinglysning kan finde sted. 489 Bestemmelsen gælder fast ejendom, men også motorkøretøjer (jf. TL 42e, stk. 2), andelsboliger (jf. TL 42k, stk. 2) og løsøre (jf. TL 43b, stk. 2). 490 482 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 30. 483 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 30. 484 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 30. 485 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 486 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31. 487 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 41. 488 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 41. 489 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 42. 490 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 42. 88
Et pantebrev får endeligt indhold, når gælden er fikseret. 491 Der kan dog tinglyses pantebreve med variabelt indhold, f.eks. variabel rente eller hovedstol, når indholdet kan fastsættes af en tredjemand eller på anden måde på grundlag af en objektiv målestok som f.eks. et prisindeks eller lignende. 492 U1: Ifølge TL 10, stk. 2, 2. pkt., kan man nøjes med at angive et maksimalt beløb for gælden. 493 Maksimalbeløbet for skadesløsbreve kan være variabelt, jf. U.1977.321H. 494 U2: Kravet om endelighed gælder ikke panterettigheder, der ikke skal tinglyses, altså håndpant i løsøre, papirfordringer mv. 495 8.4 BESKRIVELSE AF PANTET (IDENTIFIKATIONSBEVIS) Ved fast ejendom skal ejendommens matrikelnummer angives for at opfylde kravet om bestemt fast ejendom i TL 10, stk. 1, jf. TL 9, stk. 1 (se tillige afsnit 4.3.1). 496 Problemer i forhold til beskrivelse af pantet opstår derfor sjældent, men kan f.eks. opstå ved umatrikulerede bygninger på fremmed grund. Se afsnit 4.4. 497 491 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 43. 492 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 43. 493 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 44. 494 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 44. 495 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 42f. 496 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 45. 497 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 45. 89
9. PANT I LØSØRE 9.1 DOBBELTSUCCESSIONEN I det følgende behandles den nedenfor illustrerede situation: Der henvises til eksemplerne på anvendelsen af nedenstående regler i "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 43ff. 9.1.1 Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er aftaleerhverver 9.1.1.1 Panthaver B som underpanthaver Sikringsakt og retsvirkninger Sikringsakten ved pant i løsøre er tinglysning i personbogen, jf. TL 47, stk. 1. 498 For motorkøretøjer skal tinglysning ske i bilbogen, jf. TL 42d, stk. 1. 499 TL 42 d, stk. 1, gælder også for tinglysning af skadesløsbreve og ejendomsforbehold i motorkøretøjer. Underpant i løsøre skal ligeledes tinglyses, jf. TL 47, stk. 1. For underpant i ejerpantebreve er sikringsakten også tinglysning, jf. TL 42 d, stk. 3-6, og TL 47, stk. 2-5. 500 Retsvirkningernes indtræden: 498 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5. 499 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5. 500 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5. 90
HR1: Dokumenterne anses som værende tinglyst, når det er indført i bilbogen hhv. personbogen, og der er afsendt meddelelse herom, jf. TL 42g, stk. 1, og 46. 501 HR2: Dokumenterne indføres i tingbogen ved modtagelsen hos Tinglysningsretten, jf. TL 42f, stk. 1, 1. pkt., og 44, stk. 1, 1. pkt. 502 HR3: Dokumenterne anses for modtaget af Tinglysningsretten på det tidspunkt, hvor de er kommet frem hertil, og retsvirkningerne regnes herfra, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt., jf. TL 42f, stk. 1, 2. pkt., og 44, stk. 1, 2. pkt. Samtidigt anmeldte dokumenter ligestilles, jf. TL 14, stk. 1, 4. pkt. 503 MODIF: Ved modtagelsen foretager Tinglysningsretten automatisk maskinel prøvelse af dokumenterne for mangler. 504 Hvis der er mangler, kan dokumentet afvises, tinglyses med frist, eller tinglyses med retsanmærkning (hvis der er tale om en rettighed afledt fra en rettighedshaver, der grundet tinglysning med frist endnu ikke har opnået ret). 505 Hvis et dokument afvises, er det ikke beskyttet mod ekstinktion. 506 Tinglysning med frist eller retsanmærkning beskytter dog, såfremt fristen overholdes (og eventuelle retsanmærkninger dermed ligeledes udslettes) - ellers udslettes dokumentet og dermed også beskyttelsen. 507 Gyldighed, beskrivelseskrav og formkrav HR1: Tinglysning forudsætter, at rettigheden er gyldigt stiftet inter partes. 508 Der kan dog, i modsætning til ved fast ejendom, ikke afledes en gyldighedsvirkning af tinglysningen efter TL 27. 509 Se herom afsnit 8. 501 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5. 502 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5. 503 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5f. 504 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6. 505 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6. 506 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6. 507 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6. 508 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6f. 509 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 7. 91
U(HR1): Der gælder en begrænset gyldighedsvirkning ved overdragelse (transport) af tinglyste negotiable pantebreve i motorkøretøjer og almindeligt løsøre, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., og TL 47, stk. 7, 1. pkt. 510 Se neden for afsnit 15. HR2: Der gælder et beskrivelseskrav efter TL 42e, stk. 2, 2. pkt., og 43b, stk. 2, jf. 10, stk. 2. Det pantsatte skal derfor i det dokument, der sendes til tinglysning, være beskrevet så godt som muligt efter dets beskaffenhed. 511 MODIF(HR2): Motorkøretøjer skal angives ved stelnummer, mærke, model og modelvariant samt eventuelt registreringsnummer, jf. bilbogsbekendtgørelsens 9, stk. 2. 512 U(HR2): Hvis panthaver på det tidspunkt, hvor panteretten og tvangsrealisation bliver aktuel, kan føre identifikationsbevis (se nedenfor), er panteretten sikret mod ekstinktion, selvom beskrivelsen i det dokument, der sendes til tinglysning, ikke er tilstrækkelig. 513 HR3: Panthaver skal kunne føre identifikationsbevis, altså påvise, hvilke genstande som er pantsat. 514 Kravet gælder på det tidspunkt, hvor panteretten og tvangsrealisation bliver aktuel. 515 Panthaver B's forhold til C, når C er underpanthaver HR: Prioritetsvirkning efter tinglysningstidspunkterne. 516 U: (Stiltiende) aftalt rykningstilsagn. 517 510 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 7. 511 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 7. 512 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 7. 513 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 8. 514 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 8. 515 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 8. 516 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 9. 517 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 9. 92
Ikke-tinglyste rettigheder kan ekstingveres. 518 Om betingelserne herfor, se afsnit 1.2.2. Panthaver B's forhold til A's andre aftaleerhververe HR: Tinglysning i bil-/personbogen giver beskyttelse mod ekstinktion. 519 U: Hvis C er i god tro, kan tinglyste rettigheder ekstingveres, hvis B har udvist uforsigtighed eller passivitet eksempelvis i forhold til mistanke om, hvorvidt A har solgt det pantsatte, eller hvis B frivilligt eller stiltiende har givet afkald på omsætningsbeskyttelsen. 520 Det medfører formentlig ikke i sig selv ond tro, at panteretten fremgår af bil-/personbogen, jf. U2000.1117H. 521 OBS: Kun aftaleerhververe kan ekstingvere en allerede tinglyst ret. 522 9.1.1.2 Panthaver B som håndpanthaver Sikringsakten HR: Sikringsakten er effektiv rådighedsberøvelse i hele håndpantsætningsperioden. 523 Herved opnås beskyttelse mod ekstinktion over for pantsætterens (A) aftaleerhververe og kreditorer (C). Ineffektiv rådighedsberøvelse beskytter ikke over for pantsætterens aftaleerhververe i god tro og kreditorer. 524 Det afgørende for, hvornår der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse, er, hvorvidt panthaver (B) har truffet foranstaltninger, der er egnet til at etablere 518 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 10. 519 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 13. 520 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 18f. 521 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 21f. 522 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 23. 523 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 23f. 524 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 23f. 93
og opretholde en effektiv rådighedsberøvelse. Ellers vil der kunne ske ekstinktion. Hvis der er foretaget egnede foranstaltninger, kræves ingen kontrol fra panthavers side om, at rådighedsberøvelsen til stadighed er effektiv. 525 MODIF1: Pantsætter kan dog råde over genstanden i perioden, hvis det sker i fællesskab med panthaver - f.eks. ved fremvisning med henblik på salg. Kortvarigt udlån accepteres også, hvis det er til et bestemt formål, f.eks. fremvisning med henblik på salg. Der skal dog være indgået en klar aftale om udlånets varighed, ligesom panthaver skal føre kontrol hermed. 526 MODIF2: Effektiv rådighedsberøvelse kan ske ved såkaldt nøglepant. Herved forstås, at det pantsatte opbevares hos pantsætteren (A), men anbringes i et separat rum, hvortil kun panthaveren (B) har nøgle. 527 MODIF3: Rådighedsberøvelsen kan ske hos tredjemand. Det er i retspraksis accepteret, at panthaveren (B) kan foretage teknisk rådighedsberøvelse, ved at B giver bindende meddelelse til tredjemand om, at tredjemand besidder det pantsatte på B's vegne. 528 Tredjemands blotte opbevaring af det håndpantsatte er ikke tilstrækkelig, hvis der ikke er givet meddelelse. 529 MODIF4: En sekundær håndpanthaver (C) må iagttage en teknisk rådighedsberøvelse i form af meddelelse til den primære håndpanthaver (B), der herefter besidder det håndpantsatte også på C's vegne. B kan ifalde erstatningsansvar, hvis denne ikke udleverer det håndpantsatte til C ved ophøret af den primære håndpanteret. 530 525 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 26f. 526 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 24ff. 527 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 25f. 528 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 27. 529 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 27. 530 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 28. 94
Gyldighed, beskrivelseskrav og formkrav HR: Ingen krav - kan aftales både mundtligt og skriftligt. 531 MODIF: Der gælder ikke et beskrivelseskrav, men det forudsættes, at den pantsatte genstand kan identificeres. 532 Sikringsaktens retsvirkninger (og dermed håndpanthavers prioritetsstilling) indtræder fra det tidspunkt, hvor rådighedsberøvelsen faktisk etableres. 533 Panthaver B's forhold til A's andre aftaleerhververe B er beskyttet mod andre aftaleerhververe (C), hvis B har foretaget sin sikringsakt (effektiv rådighedsberøvelse). 534 I mangel på sikringsakt kan en aftaleerhverver (C) ekstingvere B's ret, hvis C er (i) i god tro om håndpanteretten og (ii) har i agttaget sin egen sikringsakt. 535 Hvis C er en køber af den pantsatte genstand, kan C i god tro ekstingvere fra købsaftalens indgåelse. Hvis C er en sekundær håndpanthaver i god tro, kan C ekstingvere fra tidspunktet af dennes effektive rådighedsberøvelse. Er C en sekundær underpanthaver, kan C ekstingvere fra tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af underpanteretten. 536 531 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 29f. 532 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 29. 533 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 24. 534 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 30. 535 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 30. 536 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 31. 95
9.1.2 Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er kreditor 9.1.2.1 Panthaver B som underpanthaver Sikringsakten HR: Sikringsakten er tinglysning i personbogen, jf. TL 47, stk. 1. 537 Er der tale om et motorkøretøj, skal tinglysning ske i bilbogen, jf. TL 42d, stk. 1. 538 OBS: Ved tinglysning opnås fuld beskyttelse over for kreditorer, hvorfor kreditorer under ingen omstændigheder kan ekstingvere. 539 En kreditor kan altså ikke påberåbe sig B's uforsigtighed, passivitet mv. Motorkøretøjer En utinglyst underpanteret ekstingveres enten fra det tidspunkt, hvor retsforfølgningen (udlæg eller konkursdekret) anmeldes til tinglysning, eller fra det tidspunkt, hvor skyldneren berøves rådigheden over det pantsatte, jf. TL 42d, stk. 1, 2. pkt. Der gælder intet godtroskrav for kreditorerne. 540 Almindeligt løsøre Kreditor kan ekstingvere en utinglyst underpanteret fra det tidspunkt, hvor kreditorforfølgningen selv er beskyttet mod ekstinktion: 541 Udlæg vil være beskyttet mod aftaleerhververe fra tidspunktet for fogedens afsigelse af dekretet, mens det vil være beskyttet mod kreditorer ved indgivelsen af anmodning om udlæg. 542 537 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 31. 538 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 31. 539 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 31. 540 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 32. 541 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 33. 542 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 33. 96
Et konkursbo kan først ekstingvere fra udløbet af det døgn, hvor konkursen bekendtgøres i Statstidende, jf. KL 30, stk. 1. 543 OBS: Der gælder intet godtroskrav for kreditorerne. 544 9.1.2.2 Panthaver B som håndpanthaver HR: Sikringsakten for håndpant i løsøre og motorkøretøjer over for C er effektiv rådighedsberøvelse. Har B foretaget behørig sikringsakt, har håndpantet prioritetsstilling foran C's senere udlæg, og håndpantet får separatiststilling i et evt. konkursbo. 545 U: Manglende iagttagelse af behørig sikringsakt medfører, at C kan ekstingvere B's håndpant, uanset om C er i ond tro herom. 546 9.1.2.3 Møbellån og lignende omgåelse Møbellånsproblematikken opstår, ved at A låner et beløb af B, hvorefter A sælger en eller flere løsøregenstande til B, men med en aftale om, at A lejer genstandene af B og betaler en leje, der svarer til afdrag og forrentning af lånet. Desuden aftales det, at A efter en periode svarende til afdrag af hele lånet igen skal blive ejer af genstanden(e). Herved får handlen karakter af et salg, selvom der reelt er tale om en pantsætning - offentligheden heromkring er blot undgået. 547 Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et køb eller en pantsætning (afgørelsen heraf er afgørende for muligheden for ekstinktion), er aftalens reelle indhold afgørende - altså hvad parternes intentioner har været. 548 Der lægges vægt 543 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 33. 544 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 33. 545 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 34. 546 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 34. 547 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 34. 548 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 35. 97
på, om parterne har et reelt behov for genstanden(e) eller i højere grad deres formueværdi. 549 Endelig kan der også lægges vægt på rådighed. 550 9.1.3 Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er arving Ifølge DBSL 83, stk. 2, nr. 3, prækluderes pantesikrede krav ikke, selvom de ikke er anmeldt i dødsboet inden udløbet af proklamafristen i dødsboet. Dette forudsætter dog, at panteretten er gyldigt stiftet og tinglyst (underpant), eller at der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse (håndpant). 551 9.2 HJEMMELSKONFLIKTEN I det følgende behandles den nedenfor illustrerede situation: HR: TL 27 (se afsnit 8) er ikke anvendelig på løsøre, hvorfor tinglysning af underpant i løsøre som udgangspunkt ikke medfører en gyldighedsvirkning, som det er tilfældet med fast ejendom, jf. TL 27. 552 MODIF: Der gælder dog en begrænset gyldighedsvirkning vedrørende motorkøretøjer og almindeligt løsøre (samt andelsboliger). 553 Pantebreve i disse kategorier er nemlig som udgangspunkt simple, jf. TL 42g, stk. 3, 2. pkt., og 47, 549 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 35f. 550 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 36. 551 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 37. 552 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 38. 553 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 38. 98
stk. 7, 2. pkt., men kan dog gøres negotiable ved afkrydsning i den digitale pantebrevsformular. 554 Hvis et pantebrev er gjort negotiabelt og tinglyst, gælder en gyldighedsvirkning af tinglysning af overdragelsen, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., og 47, stk. 7, 1. pkt., jf. TL 27a-31. Herved kan udelukkende stærke indsigelser gøres gældende, men i så fald vil statskassen skulle erstatte B's tab, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., jf. 31. 555 Der gælder ingen regler om gyldighedsvirkning eller lignende, når B er håndpanthaver. Her må i stedet anvendes de almindelige, ulovbestemte tingsretlige regler, se herom afsnit 3. 556 9.3 OP- OG NEDRYKNING 9.3.1 Placering af pantehæftelser i prioritetsordenen HR: Afgøres ud fra: 1. Tidsprioriteten. 2. Reglerne om ekstinktion. 3. Eventuelle aftaler mellem parterne. 557 9.3.2 Oprykning HR: Der gælder et almindeligt princip om oprykningsret for pantebreve i løsøre og motorkøretøjer. Dette gælder, uanset om gælden på forprioriteten indfries eller afdrages, og uanset om oprykning er aftalt eller ej. Det gælder både underpant, håndpant og kreditorforfølgning. 558 U1: Fast ejendom - TL 40 - faste pladser. 559 554 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 38. 555 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 39. 556 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 39. 557 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 39. 558 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 40. 559 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 40. 99
U2: Ombytningslæren. Oprykning finder ikke sted, hvis det foranstående pantebrev ombyttes med et nyt pantebrev på tilsvarende vilkår. Det er dog et krav, at der foreligger både reel (det nye pantebrev antages at indfri det gamle) og formel (aftalen om stiftelse af det nye pantebrev sker senest samtidig med indfrielsen af det gamle) samtidighed. 560 U3: Aftalt (evt. stiltiende eller som følge af fortolkning) respektklausul. Der kan aftales respekt for et bestemt beløb. Oprykning vil da ske, hvis gælden bringes under beløbet, men der rykkes ned igen, hvis forprioriteten udvides indtil det aftalte beløb. 561 9.3.3 Nedrykning HR: En panthaver skal ikke acceptere nedrykning. 562 U1: TL 1a, stk. 3 - en panthaver i god tro med tinglyst underpant i et ejerpantebrev kan udvide sit sikrede gældsforhold helt frem til det tidspunkt, hvor meddelelse om efterstående rettigheder når frem til panthaveren. Dette gælder antageligvis også i forhold til skadesløsbreve. 563 U2: Selvom der ikke foreligger god tro hos panthaveren, kan udvidelsen ske, hvis den ikke skyldes ny kreditgivning, men andre forhold. Dette gælder både for ejerpantebreve og skadesløsbreve. Eksempelvis kan udvidelsen ske i følgende tilfælde: 564 38) Gældsudvidelser, der sker automatisk - f.eks. rentetilskrivninger. 565 560 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 40f. 561 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 41. 562 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 41. 563 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 41f. 564 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f. 565 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f. 100
39) Gældsudvidelser, der skyldes forpligtelser, som pantsætteren allerede havde påtaget sig inden stiftelsen af den efterstående panteret - f.eks. kautionsforpligtelser, som aktualiseres. 566 40) Gældsudvidelser, der er nødvendige for at undgå tab - f.eks. udvidelse af et byggelån for at sikre byggeriets færdiggørelse. 567 41) Forpanthaverens erstatningskrav, i anledning af at stiftelsen af den efterstående panteret udgør en misligholdelse af den foranstående panteret, fordi en aftalt adgang til gældsudvidelse hindres. 568 566 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f. 567 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f. 568 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f. 101
10. INTRODUKTION TIL FORDRINGER En fordring kan ligesom løsøre og fast ejendom pantsættes eller overdrages. Der sondres mellem simple og negotiable fordringer, idet formålet med negotiable fordringer er at lette omsætteligheden. Ved sikkerhed/transport i fordringer sker der et kreditorskifte. De generelle regler om kreditorskifte og debitorskifte gennemgås i det følgende (afsnit 13.1-13.2) og efterfølges af reglerne om pant i simple og negotiable fordringer (afsnit 14-15). 10.1 DEBITORSKIFTE Ved et debitorskifte forstås en hel eller delvis overdragelse af debitors forpligtelser i henhold til et ensidigt eller gensidigt bebyrdende skyldforhold. I gensidigt bebyrdende skyldforhold er begge parter henholdsvis debitor og kreditor til hver sin fordring. 569 EKSEMPEL: Debitorskifte i gensidigt bebyrdende skyldforhold. Oprindelig Debitor lejer en cykel af Kreditor. Oprindelig Debitor er henholdsvis pengedebitor i forhold til lejebetalingen og realkreditor i forhold til brugsretten til cyklen, ligesom Kreditor er realdebitor og pengekreditor. Hvis Oprindelig Debitor ønsker at overdrage lejeretten til cyklen til tredjemand (Ny Debitor), skal 569 "Lærebog i Obligationsret II", s. 15f. 102
både betingelserne for (penge)debitorskifte og (real)kreditorskifte være opfyldt. 570 10.1.1 HR: Ingen adgang til debitorskifte uden kreditors samtykke HR: Debitorskifte kan ikke ske uden kreditors samtykke. 571 Debitorskifte kan altså ikke ske ensidigt. Dette gælder, uanset om debitor stiller en betryggende sikkerhed for forpligtelserne. Reglen bygger på almindelige obligationsretlige principper og er udviklet i den juridiske litteratur og retspraksis. 572 Kravet om samtykke fremgår forudsætningsvis af U.1994.243H. Her havde Oprindelig Debitor og Kreditor indgået en aftale om levering af paneler. Selvom fakturaer blev udstedt til Ny Debitor, fandtes det ikke bevist, at Kreditor havde accepteret Ny Debitor som debitor. Oprindelig Debitor hæftede derfor fortsat som debitor. 573 10.1.1.1 Gensidigt bebyrdende kontrakter I gensidigt bebyrdende kontrakter (se eksemplet afsnit 13.1) kan rettighederne som udgangspunkt frit overdrages, jf. afsnit 13.2 om kreditorskifte 574, selvom pligterne ikke kan, jf. dette afsnit 13.1. En kontrahent kan dog med medkontrahentens samtykke overdrage både rettigheder og pligter. 575 10.1.2 U: Aftaler om debitorskifte Udover udtrykkelige tilkendegivelser fra kreditor kan kreditors samtykke gives stiltiende eller ved passivitet. 576 Også almindelig aftalefortolkning kan føre til, at der statueres samtykke, jf. U.1994.243H, hvor det dog ikke fandtes bevist, at Kreditor havde accepteret en anden debitor end Oprindelig Debitor. 577 570 "Lærebog i Obligationsret II", s. 15ff. 571 "Lærebog i Obligationsret II", s. 17f. 572 "Lærebog i Obligationsret II", s. 17f. 573 "Lærebog i Obligationsret II", s. 119f. 574 "Lærebog i Obligationsret II", s. 20. 575 "Lærebog i Obligationsret II", s. 21f. 576 "Lærebog i Obligationsret II", s. 22f. 577 "Lærebog i Obligationsret II", s. 22. 103
Der skal formentlig en del til, førend Kreditors passivitet kan føre til, at der kan statueres samtykke. Hvis kreditor af egen drift indkræver beløbet hos den nye debitor, jf. U.1984.220V, eller indleder retsforfølgning mod denne, jf. U.1951.643Ø, vil det dog kunne føre til, at den Oprindelige Debitor er frigjort. 578 Samtykket kan gives enten før eller efter stiftelsen af skyldforholdet. 579 10.1.2.1 Debitorskifte aftalt mellem Oprindelig Debitor og Kreditor I tillæg til at Kreditors samtykke skal indhentes, anses Oprindelig Debitor først for frigjort, når Ny Debitor har forpligtet sig direkte, og på samme vilkår som Oprindelig Debitor, over for Kreditor (gældsovertagelseserklæring). 580 Dette hænger dels sammen med, at Oprindelig Debitor og Kreditor ikke kan forpligte den Ny Debitor (tredjemand), jf. princippet om aftalers relativitet, og dels at det må forudsættes, at Kreditor ikke har interesse i, at Ny Debitor hæfter på mere lempelige vilkår. 581 Kort om tredjemandsløfter: 582 Hvis en aftale mellem to parter skaber en ret for en tredjemand, tales der om et tredjemandsløfte. Parterne afgiver i deres aftale et løfte over for en person (tredjemand), der herved kan påberåbe sig den i løftet hjemlede rettighed. Hvis tredjemanden egenhændigt kan påberåbe sig løftet og kræve ydelsen erlagt til sig, er der tale om et egentligt tredjemandsløfte. Hvis det kun er løftemodtageren, altså en part i aftalen, der kan kræve ydelsen erlagt til tredjemand, er der tale om et uegentligt tredjemandsløfte. Tredjemandsløfter er som udgangspunkt genkaldelige og kan dermed tilintetgøres ved en ny aftale mellem de to parter. Tredjemandsløftet kan blive uigenkaldeligt, hvis løftemodtageren lover tredjemand ikke at tilbagekalde aftalen, der berettiger tredjemand. 578 "Lærebog i Obligationsret II", s. 23. 579 "Lærebog i Obligationsret II", s. 23. 580 "Lærebog i Obligationsret II", s. 24. 581 "Lærebog i Obligationsret II", s. 24f. 582 "Lærebog i Obligationsret II", s. 25ff. 104
10.1.2.2 Debitorskifte aftalt mellem Oprindelig og Ny Debitor HR: En aftale om gældsovertagelse mellem Oprindelig og Ny Debitor skaber ikke nogen ret for Kreditor og frigør ej heller Oprindelig Debitor for sin hæftelse. 583 U1: TL 39, stk. 1, om gældsovertagelse ved fast ejendom. 584 U2: Ved virksomhedsoverdragelser må virksomhedens kreditorer acceptere den nye virksomhedsejer, hvis dennes betalingsevne er ubetvivlelig (universalsuccession). 585 10.1.2.3 Debitorskifte aftalt mellem Ny Debitor og Kreditor Her vil det ved fortolkning skulle afgøres, om aftalen indeholder et tredjemandsløfte (se afsnit 13.1.2.1), der frigør Oprindelig Debitor. Oprindelig Debitor skal da være opmærksom på, at et eventuelt tredjemandsløfte vil kunne tilintetgøres ved en ny aftale mellem Ny Debitor og Kreditor. 586 10.1.3 Retsstillingen efter et gyldigt debitorskifte I forholdet mellem Oprindelig Debitor og Kreditor: Oprindelig Debitor frigøres, og Kreditor kan ikke længere gøre sit krav gældende over for denne. 587 I forholdet mellem Ny Debitor og Kreditor: Ny Debitor hæfter i kraft af gældsovertagelseserklæringen og Kreditors samtykke til debitorskiftet, og Kreditor kan gøre sit krav gældende over for denne. 588 583 "Lærebog i Obligationsret II", s. 27. 584 "Lærebog i Obligationsret II", s. 27 og 33ff. 585 "Lærebog i Obligationsret II", s. 27. 586 "Lærebog i Obligationsret II", s. 28. 587 "Lærebog i Obligationsret II", s. 28. 588 "Lærebog i Obligationsret II", s. 29. 105
HR: Ny Debitor kan ikke gøre indsigelser vedrørende aftalen med Oprindelig Debitor gældende over for Kreditor. Dette gælder både stærke og svage indsigelser. 589 U: AFTL 36 og forudsætningslæren kan føre til, at det vil være urimeligt byrdefuldt for Ny Debitor at lade Kreditor gøre hæftelsen gældende. 590 Oprindelig Debitor har en indsigelse over for Kreditor: Hvis Oprindelig Debitor som følge heraf slet ikke hæfter/har hæftet over for Kreditor, frigøres Ny Debitor ligeledes for sin hæftelse. 591 Hvis Oprindelig Debitor har misligholdt sin gældsforpligtelse, således at Kreditor kan kræve hele restgælden indfriet, hæfter Ny Debitor ikke, hvis denne har forudsat at overtage en løbende gældsforpligtelse, jf. princippet i TL 39, stk. 1. 592 Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor: Her gælder de almindelige regler om aftalers indgåelse, fortolkning, udfyldelse og gyldighed. 593 10.1.4 Retsstillingen ved et debitorskifte uden samtykke eller med ugyldigt samtykke Hvis aftalen mellem Ny Debitor og Kreditor ikke er bindende, er retsvirkningerne følgende: Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Kreditor: Skyldforholdet består uændret, og Kreditor kan gøre fordringen gældende mod Oprindelig Debitor. 594 Forholdet mellem Kreditor og Ny Debitor: Kreditor kan ikke rette krav mod Ny Debitor, da gældsovertagelsesaftalen mellem de to ikke er bindende. 595 589 "Lærebog i Obligationsret II", s. 29. 590 "Lærebog i Obligationsret II", s. 29. 591 "Lærebog i Obligationsret II", s. 29. 592 "Lærebog i Obligationsret II", s. 29f. 593 "Lærebog i Obligationsret II", s. 30. 594 "Lærebog i Obligationsret II", s. 31. 595 "Lærebog i Obligationsret II", s. 31. 106
Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor: Ny Debitor misligholder sin aftale med Oprindelig Debitor, hvis han ikke (gyldigt) i forhold til Kreditor overtager gælden. Oprindelig Debitor kan gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser, herunder naturalopfyldelse, gældende og skal herved stilles, som om Ny Debitor havde opfyldt aftalen om at overtage gælden. 596 Hvis Kreditor nægter at give samtykke, er aftalen mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor som udgangspunkt stadig bindende med den virkning, at Ny Debitor skal friholde Oprindelig Debitor for de krav, som Oprindelig Debitor bliver mødt med af Kreditor. 597 Hvis det mislykkede debitorskifte skyldes Oprindelig Debitors fejl, kan Ny Debitor efter omstændighederne have et krav mod Oprindelig Debitor. 598 10.2 KREDITORSKIFTE Kreditorskifte er den situation, hvor B's fordring på A overføres fra B til C. Bemærk, at der ikke stiftes en ny fordring mellem A og C, men at det er B's fordring på A, der blot overføres til C. 599 596 "Lærebog i Obligationsret II", s. 31f. 597 "Lærebog i Obligationsret II", s. 32. 598 "Lærebog i Obligationsret II", s. 32petit. 599 "Lærebog i Obligationsret II", s. 41. 107
Nedenfor (afsnit 13.2.1-13.2.4.1) gennemgås nogle generelle regler vedrørende kreditorskifte. 10.2.1 HR: Fri overførlighed Rettighedshaveren i et skyldforhold kan som udgangspunkt frit overdrage sin(e) rettighed(er) til eje (transport) eller sikkerhed (pant). Overførslen kan ske ved aftale, kreditorforfølgning eller ensidigt. 600 10.2.2 U1: Kreditors personlige egenskaber har afgørende betydning for debitor Hvis det ikke er ligegyldigt for A, hvem han skal opfylde over for, kan B's ret til at overføre rettigheden være begrænset. Dette er særligt relevant, hvis B's forpligtelse ikke er en pengeforpligtelse. 601 Fordringer på personlig arbejdsindsats: HR: Kan ikke overdrages uden A's samtykke. Se også princippet i RPL 512, stk. 1, om udlæg i personlige fordringer. 602 U1: Hvor den personlige relation til arbejdsgiver ingen betydning har. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor arbejdsgiveren er en juridisk person, der overtages af en anden juridisk person. 603 U2: Hvis C er B's døds- eller konkursbo, kan der være lovhjemmel til, at boet indtræder som medkontrahent. 604 600 "Lærebog i Obligationsret II", s. 41. 601 "Lærebog i Obligationsret II", s. 46f. 602 "Lærebog i Obligationsret II", s. 47. 603 "Lærebog i Obligationsret II", s. 47. 604 "Lærebog i Obligationsret II", s. 47. 108
10.2.3 U2: Retten efter en gensidigt bebyrdende kontrakt Som udgangspunkt fastholdes udgangspunktet om fri overførlighed ved gensidigt bebyrdende kontrakter. 605 Dog kan der bestå et sådant afhængighedsforhold mellem ydelserne, at overførligheden må begrænses. 606 10.2.4 MOD: RPL 511, stk. 3, om negligering af udlæg RPL 511, stk. 3, er relevant i det tilfælde, hvor C er en udlægssøgende kreditor, der foretager udlæg i B's fordring på A. C har altså en fordring på B. B er "skyldner" i RPL 511, stk. 3's terminologi. Uanset C's udlæg kan A betale med frigørende virkning til B, hvis dette er nødvendigt for at afværge fare for tab eller væsentlig ulempe for A. 607 Hvorvidt dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. 608 EKSEMPEL: Tilvirkningskøb 609 A har bestilt en genstand, som B skal tilvirke (eksempelvis et hus). C foretager udlæg i B's betalingskrav i henhold til entreprisekontrakten mellem A og B. B skal bruge betalingen til at indkøbe materiale til brug for entreprisen. Ifølge RPL 511, stk. 3, kan A da betale med frigørende virkning til B uanset C's udlæg. A kan betale med frigørende virkning til B (frigørelsesret) samt foretage de nødvendige ændringer i retsforholdet mellem A og B (ændringsret). 610 Samlet set betegnes retten efter RPL 511, stk. 3, til at se bort fra udlægget som A's negligeringsret. 611 605 "Lærebog i Obligationsret II", s. 48. 606 "Lærebog i Obligationsret II", s. 48f. 607 "Lærebog i Obligationsret II", s. 49f. 608 "Lærebog i Obligationsret II", s. 51petit. 609 "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f. 610 "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f. 611 "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f. 109
10.2.4.1 Tilfælde, der ligger uden for RPL 511, stk. 3 s anvendelsesområde RPL 511, stk. 3, finder kun direkte anvendelse på kreditorforfølgning. 612 Spørgsmålet er, om princippet i bestemmelsen kan anvendes uden for dens anvendelsesområde, altså i de tilfælde hvor C er aftaleerhverver. 613 I tilfælde hvor der er en nærliggende fare for tab eller væsentlig ulempe for A, kan der formentlig opstilles en almindelig regel om, at A har negligeringsret. 614 Det vil afhænge af kontraktforholdets natur, om der er behov for at indrømme A en sådan ret. 615 DOM: U.1913.90H (Statsbanerne) 616 I dommen havde Statsbanerne (A) indgået en entreprisekontrakt med en entreprenør (B). B transporterede DKK 2.000,00 af entreprisesummen til C. C foretog behørig sikringsakt (denuntiation, jf. princippet i GBL 31). Højesteret konkluderede, at A med frigørende virkning kunne betale til B, da A havde haft Grund til at frygte for, at Entreprisen ikke kunne gennemføres, hvis A ikke betalte til B (modsat U.1913.223H). Hvis A ikke har negligeringsret, risikerer A at skulle betale beløbet igen, denne gang til C, hvis A i første omgang har betalt til B. 617 10.2.5 Gældsbrevsloven simple og negotiable fordringer At en fordring er simpel vil sige, at fordringen er omfattet af reglerne og principperne i GBL om simple fordringer. Disse regler har til formål at sikre, at debitor A's retsstilling ikke påvirkes af, at fordringen overdrages fra B til C. 618 612 "Lærebog i Obligationsret II", s. 52. 613 "Lærebog i Obligationsret II", s. 42. 614 "Lærebog i Obligationsret II", s. 52. 615 "Lærebog i Obligationsret II", s. 52. 616 "Lærebog i Obligationsret II", s. 53petit. 617 "Lærebog i Obligationsret II", s. 54. 618 "Lærebog i Obligationsret II", s. 57f. 110
En fordring kan gøres negotiabel, jf. herom i afsnit 15. Dette kræver dog A's accept enten i forbindelse med fordringens stiftelse eller efterfølgende. Hensigten med reglerne om negotiable fordringer er at lette omsætteligheden. 619 Er fordringen negotiabel, er A ringere stillet end i forhold til simple fordringer, bl.a. fordi C kan ekstingvere A's svage indsigelser. 620 EKSAMENSTIP: "... jf. princippet i GBL X" GBL kapitel I og III omhandler simple fordringer. For at GBL skal finde direkte anvendelse, skal fordringen dog have hjemmel i et gældsbrev, som er omfattet af GBL's gældsbrevsdefinition, jf. afsnit 13.2.5.1 med henvisninger. Reglerne i GBL kapitel I og III er dog udtryk for grundlæggende, almindelige, obligationsretlige principper, hvorfor reglerne i GBL kapitel I og III gælder analogt uden for GBL's anvendelsesområde. I opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X, hvis opgaven vedrører en simpel fordring, der ikke har hjemmel i et gældsbrev, som er omfattet af GBL's gældsbrevsdefinition. 10.2.5.1 Definition af et gældsbrev Forarbejderne til GBL definerer et gældsbrev på følgende måde: 621 en skriftlig erklæring, der hjemler En i Hovedsagen ubetinget, ensidig Fordring på et pengebeløb. Modsat GBL kapitel I og III er GBL kapitel II om negotiable gældsbreve ikke udtryk for almindelige obligationsretlige grundsætninger. Principperne i GBL kapitel 619 "Lærebog i Obligationsret II", s. 58. 620 "Lærebog i Obligationsret II", s. 58. 621 "Lærebog i Obligationsret II", s. 61. 111
II gælder derfor ikke for fordringer, der ikke er omfattet af GBL's definition af et negotiabelt gældsbrev. 622 10.2.5.2 Hvornår er et gældsbrev negotiabelt? Papirgældsbreve: GBL 11, stk. 2, opregner udtømmende, hvilke papirgældsbreve som er negotiable. 623 Er et gældsbrev negotiabelt, finder reglerne i GBL kapitel II direkte anvendelse på gældsbrevet. Negotiable gældsbreve er nærmere behandlet i afsnit 15. 624 Tinglyste digitale gældsbreve: GBL omhandler kun papirgældsbreve og knytter negotiabilitetsvirkning til den fysiske besiddelse af dette. 625 Pantebreve i fast ejendom udstedes ikke længere som papirgældsbreve, men alene som digitale pantebreve. Tinglyste digitale pantebreve i fast ejendom er som udgangspunkt negotiable, jf. TL 27, stk. 2. 626 Digitale pantebreve i løsøre, motorkøretøjer og andelsboliger er simple, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af pantebrevet, jf. henholdsvis TL 47, stk. 7, 2. pkt., 42g, stk. 3, 2. pkt., og 42m, stk. 2, 2. pkt. 627 Sikringsakten for digitale, simple gældsbreve er i stedet tinglysning i overensstemmelse med TL's regler herom (se afsnit 12). 628 10.2.6 Kreditorskifte debitors (A) retsstilling over for den oprindelige kreditor (B) Hvordan er A stillet over for B, når B har overdraget fordringen til C? 622 "Lærebog i Obligationsret II", s. 62. 623 "Lærebog i Obligationsret II", s. 58f. 624 "Lærebog i Obligationsret II", s. 59. 625 "Lærebog i Obligationsret II", s. 60. 626 "Lærebog i Obligationsret II", s. 60. 627 "Lærebog i Obligationsret II", s. 60f. 628 "Lærebog i Obligationsret II", s. 61. 112
HR1: A bevarer samtlige aftaleretlige indsigelser over for B og C, jf. (princippet i) 629 GBL 27 (simple fordringer). 630 Se afsnit 14.1 om GBL 27. OBS: Hvis der er tale om et negotiabelt dokument, kan ikke alle indsigelser gøres gældende over for C, jf. navnlig GBL 15-17 (se afsnit 15.2.3). 631 U(HR1): Afkald på indsigelser kan være aftalt eller følge af særlige omstændigheder, jf. (princippet i) 632 GBL 1. 633 HR2: Hvis fordringen er gyldigt overdraget til C, kan A kun betale med frigørende virkning til C. 634 U(HR2): B kan fortsat være legitimeret til at modtage betaling (se afsnit 14.2). 635 HR3: I gensidigt bebyrdende kontraktforhold bevarer A sine rettigheder over for B, selvom B til C har overdraget sine rettigheder i henhold til kontrakten. A kan eksempelvis udøve standsningsret i henhold til KBL 39. 636 Hvis A er køber og har ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen, opnår C ikke bedre ret end B. C må finde sig i ikke at modtage hele købesummen fra A 629 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 630 "Lærebog i Obligationsret II", s. 62. 631 "Lærebog i Obligationsret II", s. 62. 632 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 633 "Lærebog i Obligationsret II", s. 62f. 634 "Lærebog i Obligationsret II", s. 63. 635 "Lærebog i Obligationsret II", s. 63. 636 "Lærebog i Obligationsret II", s. 63. 113
og må holde sig til B, der indestår for fordringens beståen, jf. (princippet i) 637 GBL 9. 638 10.2.7 Kreditorskifte retsforholdet mellem kreditor/overdrager (B) og erhververen (C) B kan som altovervejende udgangspunkt gøre alle almindelige ugyldighedsindsigelser gældende over for C. 639 GBL 9 og 10 regulerer B's ansvar over for C for fordringens eksistens og A's vilje og evne til at betale. 640 B indestår for fordringens eksistens, jf. GBL 9, men ikke for A's vilje og evne til at betale, jf. GBL 10. 641 637 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 638 "Lærebog i Obligationsret II", s. 64f. 639 "Lærebog i Obligationsret II", s. 64f. 640 "Lærebog i Obligationsret II", s. 65. 641 "Lærebog i Obligationsret II", s. 65. 114
11. OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER 11.1 Hjemmelskonflikten - Debitors (D) indsigelser over for erhververen (C) 11.1.1 HR: (Princippet i) GBL 27: Erhververen (C) opnår ikke bedre ret end overdrageren (B) Anvendelsesområdet for GBL 27: (Princippet i) 642 GBL 27 gælder for simple gældsbreve, simple fordringer, tinglyste digitale simple gældsbreve, jf. GBL 26, stk. 2, samt digitale pantebreve i fast ejendom, der indeholder en rektaklausul, det vil sige en klausul om, at pantebrevet ikke er negotiabelt. 643 Ifølge (princippet i) 644 GBL 27 kan D gøre samme indsigelser gældende over for C, som ville kunne gøres gældende over for B, også selvom B er i god tro. 645 Betydningen heraf er, at: erhververen (C) ikke som følge af overdragelsen af en simpel fordring kan ekstingvere debitors (D's) indsigelser 646. 642 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 643 "Lærebog i Obligationsret II", s. 65. 644 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 645 "Lærebog i Obligationsret II", s. 66. 646 "Lærebog i Obligationsret II", s. 66. 115
Af forskellige typer af indsigelser kan nævnes: Stærke og svage ugyldighedsgrunde, forudsætningslæren, at fordringen aldrig er kommet til eksistens, at fordringen allerede er indfriet, at B har misligholdt kontrakten med D og de heraf følgende misligholdelsesbeføjelser, samt at der er sket konneks modregning. 647 OBS: (Princippet i) 648 GBL 27, der efter sin formulering kun finder anvendelse i forhold til B's aftaleerhververe, arvinger og gavemodtagere, finder ligeledes anvendelse over for B's kreditorer (udlæg/konkurs). 649 11.1.2 U: Særlige retsregler, jf. (princippet i) GBL 27 indsigelser, der fortabes Som eksempler på sådanne særlige retsregler kan nævnes: AFTL 34 om proforma. D's indsigelse om, at hans løfte er afgivet som proforma, kan ikke gøres gældende over for C (i god tro). 650 GBL 31, stk. 2, om dobbeltoverdragelser af fordringer, hvorefter en "død" indsigelse ikke vågner op igen. Hvis C har videreoverdraget fordringen på D til en ny erhverver (E), kan D ikke gøre sin indsigelse gældende over for E, hvis C allerede har ekstingveret. 651 Princippet om legitimationsekstinktion/stiltiende fuldmagt. Hvis D har udvist en tilstrækkelig grad af uforsigtighed, kan C ekstingvere D's ret. 652 Culpabetragtninger kan formentlig tillige indgå i vurderingen. 653 Se herudover afsnit 2.1.2.5 om legitimationsekstinktion, da de samme principper gør sig gældende ved simple fordringer. 654 647 "Lærebog i Obligationsret II", s. 67. 648 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 649 "Lærebog i Obligationsret II", s. 72, og "Indledning til Tingsretten", s. 274 petit og 368f. 650 "Lærebog i Obligationsret II", s. 68. 651 "Lærebog i Obligationsret II", s. 68f petit. 652 "Lærebog i Obligationsret II", s. 69ff. 653 Se diskussionen i "Lærebog i Obligationsret II", s. 69ff petit. 654 "Lærebog i Obligationsret II", s. 69. 116
DOM: U.1949.74H (Møbelleverancen) 655 D havde underskrevet en erklæring til møbelhandler B om, at D havde modtaget nogle møbler, og at disse var tilfredsstillende. B transporterede kravet på købesummen til C. Højesteret kom frem til, at D skulle betale hele beløbet til C, selvom D faktisk endnu ikke havde fået møblerne leveret til sig. På grund af erklæringen havde C haft føje til at tro, at D ikke havde indsigelser, og der indtrådte derfor en form for legitimationsekstinktion. Herudover skal det bemærkes, at (princippet i) 656 GBL 27 er deklaratorisk og kan fraviges ved aftale mellem D og B eller ensidigt ved erklæring fra D. 657 11.2 Betalingslegitimation 11.2.1 Betaling til overdrager (B) Ifølge (princippet i) 658 GBL 29 kan D betale til B med frigørende virkning uanset overdragelse af fordringen til C, hvis D er i god tro om overdragelsen. 659 Meddelelse om overdragelsen: D skal altså bringes i ond tro, for at legitimationsreglen i GBL 29 ikke finder anvendelse. Dette kan gøres ved at give meddelelse til D om overdragelsen. Det er underordnet, om meddelelsen kommer fra B, C eller tredjemand. Der stilles ikke lige så strenge krav til en sådan meddelelse som til den underretning (denuntiation), der er omhandlet i GBL 31, og som fungerer som sikringsakt ved overdragelse af simple fordringer. 660 En 655 "Lærebog i Obligationsret II", s. 70. 656 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 657 "Lærebog i Obligationsret II", s. 71. 658 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 659 "Lærebog i Obligationsret II", s. 73. 660 "Lærebog i Obligationsret II", s. 74. 117
egentlig denuntiation i overensstemmelse med GBL 31 skal opfylde visse indholdsmæssige krav (se afsnit 14.3). D vil altid være i ond tro i henhold til GBL 29, hvis C har denuntieret i overensstemmelse med GBL 31. 661 Kravet om god tro anses for at være strengere, hvis D betaler før forfaldstid end efter forfaldstid, idet det må antages, at man ved betaling før forfaldstid har haft tid til at undersøge forholdene nærmere. 662 Hvis D er i begrundet tvivl om, hvem der har retten til fordringen, kan han undlade at betale og i stedet deponere fordringen i overensstemmelse med deponeringslovens regler herom. 663 Efter ordlyden finder GBL 29 kun anvendelse ved overdragelse til "eje eller pant". I forhold til B's kreditorer finder GBL 29 altså ikke direkte anvendelse. 664 Ifølge RPL 524 gælder princippet i GBL 29 dog også i forholdet til B's retsforfølgende kreditorer. 665 11.2.2 Betaling til erhverver (C) Hvis aftalen mellem B og C er ugyldig, opstår spørgsmålet, om D alligevel kan betale med frigørende virkning til C. HR: D frigøres ikke, da C ikke har en gyldig ret til fordringen. 666 U: D hverken vidste eller burde vide, at aftalen mellem B og C var ugyldig, jf. GBL 30. 667 Aftalen mellem B og C skal være ugyldig som følge af en svag ugyldighedsgrund. 668 661 "Lærebog i Obligationsret II", s. 74. 662 "Lærebog i Obligationsret II", s. 75. 663 "Lærebog i Obligationsret II", s. 76. 664 "Lærebog i Obligationsret II", s. 77. 665 "Lærebog i Obligationsret II", s. 77. 666 "Lærebog i Obligationsret II", s. 78. 667 "Lærebog i Obligationsret II", s. 78. 668 "Lærebog i Obligationsret II", s. 78. 118
U(U): D frigøres ikke, hvis ugyldighedsgrunden er stærk som nævnt i GBL 17 (se afsnit 15.2.3.4), jf. GBL 30. 669 11.3 Dobbeltsuccession - Erhververens beskyttelse mod ekstinktion DEBITOR (D) OVERDRAGER/ KREDITOR (B) ERHVERVER (C) B S SUCCESSORER (C1) 11.3.1 Simple papirgældsbreve og fordringer 11.3.1.1 Gyldighedskrav, prioritetsstilling mv. HR: Prioritetsstillingen for aftaleerhververe (C) (se afsnit 11.3.1.3 for kreditorer) opgøres efter princippet om først i tid, bedst i ret. 670 C's beskyttelse mod ekstinktion fra B's successorer forudsætter dog, at: C's egen ret er gyldigt stiftet. 671 Der foreligger en reel konflikt mellem C's og B's successorers ret. 672 669 "Lærebog i Obligationsret II", s. 78. 670 "Lærebog i Obligationsret II", s. 80. 671 "Lærebog i Obligationsret II", s. 79. 672 "Lærebog i Obligationsret II", s. 79. 119
Den erhvervede fordring er individualiseret, og erhververen kan føre sit identikationsbevis. 673 C har iagttaget den behørige sikringsakt, se straks nedenfor. U: Fraveget ved aftale mellem D og B's successorer. 674 11.3.1.2 C1's beskyttelse over for B's successorer, når C1 er aftaleerhverver Sikringsakten: Denuntiation Den sikringsakt, som C skal iagttage for at opnå beskyttelse over for B's omsætningserhververe og kreditorer, er "underretning om overdragelsen" (denuntiation), jf. GBL 31. 675 Formålet med denuntiationen er prioritetskonstatering, offentliggørelse og retlig rådighedsbegrænsning. 676 I aftaleretlig henseende skal denuntiationen ses som et påbud, hvorfor C opnår beskyttelse fra det tidspunkt, hvor denuntiationen er kommet frem til D. 677 OBS: D kan i følgende tilfælde fortsat betale med frigørende virkning til B trods denuntiationens fremkomst hos D: D er ikke blevet bekendt med denuntiationen og burde i øvrigt ikke vide, at fordringen er overdraget til C. 678 Situationen er omfattet af RPL 511, stk. 3, eller princippet heri, jf. ovenfor under afsnit 13.2.4. 673 "Lærebog i Obligationsret II", s. 80. 674 "Lærebog i Obligationsret II", s. 93f. 675 "Lærebog i Obligationsret II", s. 81f. 676 "Lærebog i Obligationsret II", s. 82. 677 "Lærebog i Obligationsret II", s. 92. 678 "Lærebog i Obligationsret II", s. 92. 120
For at der er givet behørig underretning i henhold til GBL 31, skal denuntiationen opfylde visse indholdsmæssige krav. Disse gennemgås nedenfor i afsnit 14.3.1.2.2-14.3.1.2.7. Identifikationskrav Underretningen skal på tilstrækkelig vis identificere den overdragne/pantsatte fordring. Kravet er sammenfaldende med identifikationskravet vedrørende overdragelse af løsøre (se herom afsnit 2.2.1.1). Denuntiationens afsender Denuntiationen skal afgives af en af følgende personer: 679 overdrageren (B), erhververen (C), eller en person, som er bemyndiget hertil på B's eller C's vegne. Denuntiation foretaget af en ikke-bemyndiget tredjemand er ikke gyldig, uanset at denuntiationen opfylder de øvrige indholdsmæssige krav. 680 Denuntiationens afgivelse Der gælder ingen formkrav for denuntiationens afgivelse. Denuntiationen kan afgives mundtligt, skriftligt, elektronisk osv. 681 Det er heller ikke et krav, at D bekræfter modtagelsen af denuntiationen. Denne er bindende ved fremkomst (se afsnit 14.3). Afviser D dog at modtage denuntiationen, kræves det formentlig, at C fastholder denuntiationen. 682 679 "Lærebog i Obligationsret II", s. 86. 680 "Lærebog i Obligationsret II", s. 87. 681 "Lærebog i Obligationsret II", s. 83f. 682 "Lærebog i Obligationsret II", s. 92f. 121
Af bevismæssige årsager og af hensyn til legitimationsreglen i GBL 29 (afsnit 14.2) er det dog anbefalelsesværdigt, at denuntiationens afgiver søger at sikre sig, at denuntiationen afgives på en så "sikker" måde som muligt, dvs. skriftligt. 683 Denuntiationens indhold klar og tydelig underretning Det skal være klart for D, at der er sket en overdragelse, og supplerende oplysninger, der kan bringe tvivl om betydningen af denuntiationen, bør undgås. 684 Denuntiationen skal endvidere fremtræde klar og tydelig, således at der ikke opstår tvivl om indholdet, eller hvilken fordring der er overdraget. 685 Retspraksis er streng med hensyn til klarhedskravet. Følgende domme kan nævnes som eksempler: DOM: U.1977.636H (Papfolderne) 686 C havde erhvervet en række fordringer i henhold til bilkontrakter. C sendte kontrakternes skyldnere en papfolder, der havde et reklamemæssigt præg. Folderen oplyste skyldnerne om, at C havde " overtaget den kontrakt ", som skyldnerne havde indgået med B. Folderen indeholdt desuden betalingsoplysninger. Højesteret mente ikke, at dette var tilstrækkeligt til at opfylde klarhedskravet. DOM: 1979.573H (Den bilagte transportaftale) 687 Et engelsk selskab C havde overtaget nogle fordringer på D, som var dansk. I en skrivelse fra C's advokat var det angivet, at C nu "var i besiddelse af pantebrevene". Desuden var vedlagt en kopi af den engelske transportaftale mellem B og 683 "Lærebog i Obligationsret II", s. 93. 684 "Lærebog i Obligationsret II", s. 84. 685 "Lærebog i Obligationsret II", s. 86. 686 "Lærebog i Obligationsret II", s. 84. 687 "Lærebog i Obligationsret II", s. 84. 122
C. Højesteret fandt ikke, at selve skrivelsen opfyldte klarhedskravet i GBL 31. At den engelske transportaftale var bilagt, kunne ikke afhjælpe dette. Denuntiationen behøver hverken angive, hvorvidt overdragelsen sker til eje eller til sikkerhed, eller at betaling kun kan ske med frigørende virkning til C. Berøres spørgsmålet om betaling, er det dog vigtigt, at det angives, at betaling skal ske til C, og ikke at betaling kan ske. 688 Denuntiationens adressat Denuntiationen skal afgives til den ene person (evt. en juridisk person), der materielt er forpligtet i henhold til fordringen, dennes fuldmægtige eller andre personer, som er berettiget til at optræde på skyldnerens vegne. 689 Såfremt der er flere skyldnere til samme fordring, skal underretning gives til samtlige skyldnere, uanset om de hæfter pro rata eller solidarisk. 690 Hvis overdragelsen omfatter flere fordringer med hver sin skyldner, skal underretning gives til hver skyldner for hver fordring. 691 Denuntiationens adressat ved sekundær transportentreprise Til illustration anvendes en entreprisesituation, hvor "strukturen" kan illustreres således: 688 "Lærebog i Obligationsret II", s. 86. 689 "Lærebog i Obligationsret II", s. 88f. 690 "Lærebog i Obligationsret II", s. 88. 691 "Lærebog i Obligationsret II", s. 89. 123
I entrepriseprojekter skal hovedentreprenøren B ofte vederlægges i etaper, i takt med at projektet færdiggøres. B har dog behov for løbende finansiering, hvorfor der optages et lån (oftest en kassekredit) hos pengeinstituttet C1 med sikkerhed i B's fordring på entreprisesummen (Entreprisesum 1). Det bemærkes, at C1 ikke opnår bedre ret til Entreprisesum 1 end B, jf. (princippet i) 692 GBL 27 og ovenfor afsnit 13.2.4 om negligeringsretten. Hvis C1's krav mod B er mindre end Entreprisesum 1, kan B anvende den resterende del af Entreprisesum 1 som et aktiv, der kan tjene som sikkerhed for dennes forpligtelser over for underentreprenøren C2. C2 gives herved en sekundær transport i Entreprisesum 1. 693 Spørgsmålet er, hvem C2 skal denuntiere over for? 692 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X. 693 "Lærebog i Obligationsret II", s. 89f. 124
HR: Skyldner i henhold til Entreprisesum 1 er bygherren A, hvorfor denuntiation over for A altid vil være tilstrækkeligt, jf. GBL 31. 694 MODIF1: I visse tilfælde kan denuntiation til C1 dog være tilstrækkeligt. Se U.1979.357H til illustration. 695 Det afgørende for, om denuntiation til C1 er tilstrækkeligt, er, om hovedentreprenøren B effektivt er forhindret i at råde over fordringen. 696 OBS: Hvis C1 og C2 ikke har fået transport i præcis den samme del af Entreprisesum 1 (eksempelvis samme rate eller hele entreprisesummen), skal C2 denuntiere over for A for at opnå beskyttelse. 697 MODIF2: Fordelingsarrangementer: A kan have betinget sig kun at modtage denuntiation om én transport i Entreprisesum 1. Dette kan lade sig gøre, ved at B i stedet transporterer sit krav på Entreprisesum 1 til en tredjemand, fordeleren, til hvem B's underleverandører mv. giver denuntiation om de sekundære transporter. Dette setup er anerkendt ved dommen U.1974.55H. 698 11.3.1.3 C1's beskyttelse over for B's successorer, når C1 er kreditor Prioritetsstilling for kreditorer, der foretager udlæg i simple fordringer, er ikke reguleret i gældsbrevsloven, og i stedet antages det, at der gælder samme regler som for prioritetsbeskyttelse i løsøre, det vil sige: HR: Kreditor C1's (figur under afsnit 14.3) udlæg er beskyttet over for konkurrerende aftaleerhververe (C2) fra fogedens afsigelse af udlægsdekret uden iagttagelse af sikringsakt. HR: Prioritetsstillingen mellem flere udlæg i samme simple fordring fastlægges ud fra tidspunktet for indgivelse af begæring til fogedretten. 694 "Lærebog i Obligationsret II", s. 89. 695 "Lærebog i Obligationsret II", s. 90. 696 "Lærebog i Obligationsret II", s. 91. 697 "Lærebog i Obligationsret II", s. 91. 698 "Lærebog i Obligationsret II", s. 90. 125
11.3.1.4 Sikringsakt ved overdragerens (B) konkurs HR: Overdrageren B kan ikke råde over (f.eks. overdrage) fordringer omfattet af konkursen, jf. KL 29. Som følge heraf vil C2 ikke gyldigt kunne stifte ret over fordringen. U: En aftaleerhverver i god tro skal ikke respektere rådighedsindskrækningen indtil udløbet af det døgn, hvor konkursdekretet kundgøres i Statstidende, jf. KL 30, stk. 1. HR: Der kan ikke foretages udlæg i en af konkursen omfattet fordring, jf. KL 31, stk. 1 (udlæg). 11.3.1.5 Factoring En virksomhed, der sælger varer på kredit, kan have behov for løbende finansiering af egen drift. Dette kan bl.a. ske ved factoring (fakturabelåning). Factoring består typisk i, at en virksomhed (B) overdrager alle sine udestående fordringer mod sine kunder (A) til en factoringvirksomhed (Factor), mod at Factor yder B et lån med sikkerhed i fordringerne. 699 Arrangementet kan illustreres således: Et alternativ til factoring er fordringspant, jf. TL 47d (se afsnit 16.3). 699 "Lærebog i Obligationsret II", s. 96. 126