Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Hovedrapport Date Oktober 2008 Opdateret August 2012 FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING
FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING Revision 3 Date 31/08/2012 Made by KIMB Checked by CHLS Approved by KIMB Ref 1057651_1210 Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com/energy
RESUMÉ OG SAMMENFATNING CONTENTS 1. Indledning 1 1.1 Forbrændingsegnet affald 1 1.2 Ikke-forbrændingsegnet affald 2 1.3 Organisatoriske forhold 3 1.4 Informationskilder 3 1.5 Struktur 3 2. Forbrændingsegnet affald 5 2.1 Affaldsmængder og fremskrivning 5 2.1.1 Affaldsmængder 5 2.1.2 Fremskrivning af affaldsmængder 5 2.2 Transportanalyse 6 2.3 Anlæg til forbrænding af affald 7 2.3.1 Anlægsteknik 7 2.3.2 Værdiansættelse 8 2.4 Forbrændingsøkonomi 8 2.5 Klimaforhold ved forbrænding 11 2.5.1 Varmeproduktion 11 2.5.2 El-produktion 11 2.5.3 Transport 12 2.5.4 Emission af klimagasser 12 3. Ikke-Forbrændingsegnet affald 13 3.1 Aktivitetsbeskrivelse 13 3.2 Deponeringsaktiviteter 13 3.2.1 Affaldsmængder 14 3.2.2 Deponiøkonomi 14 3.2.3 Klimamæssig vurdering 15 3.3 Komposteringsaktiviteter 16 3.4 MOKANA 16 3.4.1 Driftsforhold 16 3.5 Værdiansættelse 17 4. Organisatoriske forhold 18 4.1 Status, nuværende organisatoriske forhold 18 4.2 Fusion, foreslåede fremtidige organisatoriske forhold 20 4.3 Fusionspotentiale 21 5. Sammenfatning 23 5.1 Fusionsgevinst 23 5.1.1 Tekniske anlæg 23 5.1.2 Fælles indvejning 24 5.1.3 Samlet fusionsgevinst 25 5.2 Værdiansættelse 25 5.3 Fordele og ulemper ved fusion 26
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 1 1. INDLEDNING De tre affaldsinteressentskaber Reno-Nord I/S, Renovest I/S og I/S Fælles Forbrænding har igangsat en undersøgelse af, hvorvidt der kan opnås drifts- og selskabsøkonomiske fordele ved en fusion af de tre interessentskaber. Undersøgelsen dækker en 20 årig planperiode fra 1/1 2014 til 31/12 2033. Ved en fusion af de tre affaldsinteressentskaber, vil affaldsmængderne i de respektive oplande blive slået sammen og fordelt på det fusionerede interessentskabs behandlingsanlæg med henblik på opnåelse af en fælles fordel (fusionsgevinst). Eventuelt overskydende affald, der ikke er behandlingskapacitet til på egne anlæg, vil beregningsteknisk blive transporteret til behandling på eksterne affaldsbehandlingsanlæg. Undersøgelsen er delt op i tre delundersøgelser Forbrændingsegnet affald Ikke forbrændingsegnet affald Organisatoriske forhold Denne rapport er en opdatering af den oprindelige fusionsrapport fra oktober 2008, og den opdaterede rapport er således baseret på de nye og opdaterede informationer om affaldsmængder og affaldsprognoser m.v., der i dag foreligger for de tre interessentskaber, ligesom rapporten inkludere nye forhold bl.a. vedrørende de organisatoriske forhold og rationaliseringsgevinster, der hermed kan opnås med en fusion. Nærværende rapport udgør fusionsundersøgelsens hovedrapport, der suppleres af en række delrapporter, hvor de enkelte emner behandles mere indgående. I denne rapport resumeres de enkelte delrapporters væsentligste indhold, og der afsluttes med en samlende sammenfatning af delrapporternes resultater. Det skal ydermere bemærkes, at det i et fremtidigt fusioneret interessentskab, kun vil være aktiviteter som forbrænding og deponering, der betragtes som interessentskabets kerneydelser, medens genbrugsaktiviteter, indsamling fa affald m.v. er sideaktiviteter, der skal fungerer under "hvile-i-sig-selv" princippet og skal kunne tilvælges (tilkøbes) af de enkelte kommune efter behov og ønske. 1.1 Forbrændingsegnet affald Til brug for analysen af de økonomiske konsekvenser af en fusion, er der i tæt samarbejde med interessentskaberne opstillet en række scenarier for, hvordan det forbrændingsegnede affald kunne tænkes behandlet i fremtiden: Scenario A er et referencescenario, hvor de tre affaldsinteressentskaber fortsætter som selvstændige affaldsinteressentskaber uden samarbejde. Scenario B er et fusionsscenario, hvor de tre affaldsinteressentskaber fusioneres, og der fortsættes drift på alle tre forbrændingsanlæg. Scenario C er et fusionsscenario, hvor de tre affaldsinteressentskaber fusioneres, men hvor Aars forbrændingsanlæg ikke indgår i fusionssamarbejdet. Scenario D er et fusionsscenario, hvor de tre affaldsinteressentskaber fusioneres, men hvor forbrændingsanlægget i Hobro lukkes. Scenario E er et fusionsscenario, hvor de tre affaldsinteressentskaber fusioneres, men hvor Aars forbrændingsanlæg ikke indgår i fusionssamarbejdet, og forbrændingsanlægget i Hobro lukkes
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 2 Opgavens løsning har krævet vurdering af en række forhold, som alle har betydning for en eventuel fusion. Herunder er bl.a. følgende forhold analyseret i undersøgelsen: Affaldsmængdernes i de respektive oplande, samt deres udvikling over tid Den installerede behandlingskapacitet for forbrændingsegnet affald hos de enkelte interessentskaber De transportmæssige konsekvenser af en fusion og indstilling af drift på visse forbrændingsanlæg Varmemarkeder og mulighed for varmeafsætning/-priser Produktion af el og el-priser Omkostninger til drift og vedligeholdelse af de tekniske anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald og værdiansættelse af forbrændingsanlæggene Fusionsgevinstens umiddelbare fordeling på de tre interessentskabers gennem ændrede affaldsbehandlingspriser Følsomhedsberegning for en række beregningsparametre 1.2 Ikke-forbrændingsegnet affald Ved vurdering fusionens konsekvenser på aktiviteter for ikke-forbrændingsegnet affald, er der foretaget en kortlægning og belysning af de aktiviteter de tre interessentskaber udfører og omfanget heraf. Aktivitetsgennemgangen er ikke opdateret i forhold til den oprindelige rapport fra 2008, da der i henhold til oplysninger fra de tre interessentskaber ikke er sket nævneværdige ændring siden da, der kan påvirke en fusionsgevinst. Den økonomisk set mest væsentlige aktivitet på området for ikke-forbrændingsegnet affald er drift af de to deponier Rærup og Oudrup. Krav til drift og monitering af deponier er taget væsentlig til de seneste år samtidig med, at mængderne af affald, der tilføres deponierne, er reduceret. Det vurderes på den baggrund, at der kan opnås en fusionsgevinst via stordriftsfordele med kun et deponi i drift. Til vurdering heraf foretages beregning af de selskabsøkonomiske gevinster, der følger af en fusion indenfor deponeringsområdet med udgangspunkt i følgende scenarier: Scenario 1 er et referencescenario, hvor begge deponier er i drift. Scenario 2 er et scenario, hvor der kun er drift på et deponi (Rærup) Scenario 3 er et scenario, hvor der kun er drift på et deponi (Oudrup) Både Renovest og Fælles Forbrænding foretages kompostering af have-/parkaffald. Mængderne af have-/parkaffald til kompostering vil blive gennemgået og omkostningerne til behandlingen analyseres med henblik på at identificere de mulige selskabsøkonomiske gevinster, der følger af en fusion indenfor komposteringsområdet. Som et særligt undersøgelsesområde belyses det, hvorvidt der kan opnås fusionsmæssig eller anden fordel ved at lade I/S MOKANAs aktiviteter, inden for området med håndtering af farligt affald, medfusionere i det fusionerede interessentskab. Øvrige aktiviteter på området for ikke-forbrændingsegnet affald omfatter indsamling af affald, drift af genbrugspladser og genbrugsaktiviteter. Fælles for disse aktiviteter er, at de alle foretages relativt nær affaldstyngdepunkterne i affaldsoplandene med mange små og mindre behandlingssteder. Da omkostningerne til aktiviteterne er stærkt afhængig af det valgte serviceniveau for det fusionerede interessentskab, vurderes det, at der med afsæt i selv driften af disse aktiviteter, ikke kan opnås nogen væsentlig rationaliseringsgevinst som følge af en fusion bortset fra rene organisatoriske fordele. Førstnævnte forhold støttes af rapporten fra 2008, og vil følgelig ikke blive behandlet nærmere i denne rapport. Sidstnævnte forhold behandles i delrapport 7 Organisatoriske forhold.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 3 Sluttelig foretages en værdiansættelses af de tre interessentskabers aktiver indenfor området ikke-forbrændingsegnet affald. 1.3 Organisatoriske forhold Ved fusion af de tre interessentskaber, vil der, udover de direkte driftsmæssige fordele som beskrevet i afsnit 1.1 og 1.2, tillige kunne opnås en fusionsgevinst på det fusionerede interessentskabs administration og organisering. Nogle af de organisatoriske besparelse, der kan opnås med en fusion, vil imidlertid være omfattet af de ændrede driftstekniske forhold, idet driften af et teknisk anlæg, bidrager til betaling af de overordnede omkostninger til administration. Hvilke omkostninger, der således alene kan henføres til de organisatoriske forhold, og hvilke der indirekte kan spares væk ved rationalisering af driften på de tekniske anlæg, vil blive gennemgået nærmere. I undersøgelsen af de organisatoriske forhold på de tre interessentskaber opstilles en organisation for det fusionerede interessentskab, som den kan komme til at se ud, og de organisatorisk ændring ved en fusion sammenlignes med de tre interessentskabers eksisterende organisatoriske struktur og deres omfang. 1.4 Informationskilder De tre interessentskaber, I/S Reno-Nord, Renovest I/S og I/S Fælles Forbrænding har leveret data om faktiske affaldsmængder, faktiske driftstekniske/-økonomiske forhold samt informationer om de tre interessentskabers organisatoriske forhold, der alle indgår i nærværende fusionsrapports analyser. Som supplering for den organisatoriske analyse, er der endvidere afholdt en mindre workshop hos Rambøll i Århus, hvor de organisatoriske muligheder i et fusioneret interessentskab blev diskuteres. I arbejdet med opdatering af fusionsundersøgelserne anvendes endvidere Miljøstyrelsens seneste officielle fremskrivning af affaldsmængderne i Danmark fra august 2010 for affald. 1.5 Struktur For at belyse konsekvenserne af en evt. fusion mellem de tre interessentskaber udarbejdes der, indenfor de tre delundersøgelser, en række delrapporter, der hver behandler delområder, som skal belyses. Den opdaterede fusionsundersøgelse er således struktureret i følgende delrapporter: DR1: Delrapport 1; Affaldsmængder til forbrænding DR2: Delrapport 2; Transportanalyse af forbrændingsegnet affald DR3A: Delrapport 3A; Anlæg og værdiansættelse for Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg DR3B: Delrapport 3B; Anlæg og værdiansættelse for Reno-Nords forbrændingsanlæg DR4: Delrapport 4; Forbrændingsøkonomi DR5: Delrapport 5; Klimaforhold ved forbrænding DR6: Delrapport 6; Ikke-forbrændingsegnet affald DR7: Delrapport 7; Organisatoriske forhold Hovedrapport er struktureret i 4 kapitler, hvoraf nærværende indledning er kapitel 1. Kapitel 2 indeholder resume af de væsentligste elementer inden for området forbrændingsegnet affald, herunder beregning af fusionsgevinst og værdiansættelse af aktiverne.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 4 Kapitel 3 indeholder resume af de væsentligste elementer inden for området ikkeforbrændingsegnet affald, herunder beregning og vurdering af, hvilken fusionsgevinst, der kan opnås med en fusion og værdiansættelse af aktiverne. Kapitel 4 indeholder resumé af de væsentligste organisatoriske gevinster, der kan indhentes ved en fusion af de tre affaldsinterssentskaber. Kapitel 5 giver en sammenfatning af fusionsundersøgelsens tre delelementer og summerer de fundne økonomiske fusionsgevinster til en samlet fusionsgevinst. Kapitlet indeholder ligeledes en sammenfattende værdiansættelse af aktiviteterne.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 5 2. FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD For at belyse konsekvenserne for det forbrændingsegnede affald af en eventuel fusion er der udarbejdet redegørelse, der omfatter følgende 5 delrapporter DR1: Delrapport 1; Affaldsmængder til forbrænding DR2: Delrapport 2; Transportanalyse af forbrændingsegnet affald DR3A: Delrapport 3A; Anlæg og værdiansættelse for Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg DR3B: Delrapport 3B; Anlæg og værdiansættelse for Reno-Nords forbrændingsanlæg DR4: Delrapport 4; Forbrændingsøkonomi DR5: Delrapport 5; Klimaforhold ved forbrænding 2.1 Affaldsmængder og fremskrivning I det følgende præsenteres affaldsmængderne for de tre interessentskaber som modtaget fra deres respektive interessentkommuner og behandlet på eget anlæg i 2011 og fremskrivning frem til 2033. 2.1.1 Affaldsmængder I tabel 2-1 er affaldsmængderne for Fælles Forbrænding, Renovest og Reno-Nord givet for centrale år i planperioden. Affaldsmængderne er givet for basisåret (2011), planperiodens start (år 2014), midt i planperioden (år 2023) og afslutningen på planperioden (år 2033), med udgangspunkt i en grundprognose for affaldsfremskrivningen (se afsnit 2.1.2 for yderligere). Tabel 2-1 Affaldsmængder til forbrænding i ton pr. år. Affaldsmængder 2011-2033 Anlæg 2011 2014 2023 2033 Fælles Forbrænding Renovest Reno-Nord 30.782 57.842 140.916 30.231 57.164 138.421 23.256 38.085 141.810 26.339 43.231 160.754 Total 229.540 225.816 203.151 230.383 Det er i fremskrivningen af affaldsmængderne forudsat, at Randers ophører med levering af forbrændingsegnet affald til Fælles Forbrænding og Renovest efter 2015 som følge af opsagte kontrakter om levering. For Fælles Forbrænding er aftalen formelt set ikke opsagt, men mundtligt tilkendegivet. I affaldsmængderne for Reno-Nord er der inkluderet anlæggets behandling af farligt affald, dog kun fra egne interessentkommuner. 2.1.2 Fremskrivning af affaldsmængder Ved fremskrivning af affaldsmængder til forbrænding skal der tages højde for de aktuelle kommuners affaldsplaner idet flere kommuner p.t. arbejder på at gennemføre indsamling af f.eks. organisk affald i dagrenovation med henblik på særskilt behandling og indførsel af kildesortering af vise affaldsfraktioner m.v. og intentioner på affaldsområdet. Udover lokale initiativer, skal der også tages hensyn til overordnede landspolitiske initiativer og planer på affaldsområdet. Ved fremskrivning af affaldsmængderne til forbrænding, vil der derfor i det følgende blive anvendt en grundprognose (MST-0), der baserer sig på Miljøstyrelsens fremskrivning af affaldsmængder 2010-2050, dateret august 2010, da denne prognose også tager fremtidige landspolitiske initiativer og krav m.v. til indtægt. Basis for grundprognosen er bl.a., at der gennemføres initiativer, som sikrer relative høje genanvendelsesrater af affaldet. Som variation for grundprognosen foretages derfor tilsvarende
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 6 høj affaldsprognose (MST-H), hvor det forudsættes, at de generelle genanvendelsesinitiativer ikke får den tilsigtede virkning i fornødent omfang. Ligeledes udarbejdes der en lav affaldsprognose (MST-L), hvor de generelle genanvendelsesinitiativer får større virkning end forudsat I nedenstående figur 2-1 ses udviklingen i affaldsmængder for de tre affaldsprognoser på baggrund af affaldsmængderne fra 2011. Det store fald i affaldsmængderne i 2016 skyldes det forhold, at Randers forudsættes at ophøre med affaldsleverance til Fælles Forbrænding og Renovest efter 2015. Figur 2-1 Affaldsmængder til forbrænding 280.000 260.000 240.000 220.000 200.000 180.000 160.000 Samlet mængde forbrændingsegnet affald ton affald pr. år. MST-0 MST-lav MST-høj 2.2 Transportanalyse Ved analyse af de transportmæssige konsekvenser for det forbrændingsegnede affalds vedkommende af en evt. fusion er det grundlæggende forudsat, at kommunernes indsamling af affald ikke økonomisk set, må påvirkes negativt af fusionen og evt. indstilling af driften på en eller flere af det fusionerede interessentskabs behandlingsanlæg. Det forudsættes således generelt i fusionsanalysen, at der etableres opsamlingsplads enten på eller i umiddelbar nærhed af et nedlagt forbrændingsanlæg, hvorfra affald omlastes og transporteres i store læs til central behandling. Omkostninger til omlastning og transport af affaldet afholdes af det fusionerede interessentskab. Ved beregning af de transporterede mængder affald fra Renovest er det forudsat, at den del af affald, der hidrører fra Renovests affaldsopland i Jammerbugt (Brovst), Aalborg (Nibe) og Rebild (Støvring) ikke skal transporteres af det fusionerede interessentskab idet afstanden fra disse områder til Reno-Nord i Aalborg ikke er længere end afstanden til Aars, hvortil affald transporteres i dag. Det skal bemærkes, at ovenstående valgte tilgang til beregning af transportomkostninger er valgt for at sikre, at den beregnede fusionsgevinst ikke optræder på bekostning af øgede indsamlingsomkostninger hos nogen kommune. I et fusioneret interessentskal må det forventes, nogle at transportomkostningerne håndteres via transportudligningsordninger eller lignende. Transportarbejdet udtrykkes som mængden af affald, der skal transporters i ton multipliceret med transportafstanden i km. Transportarbejdet udtrykkes følgelig i enheden ton km. I tabel 2-2 viser en opsummering over den mængde affald, der skal transporteres i hvert scenario og omkostninger til transport og omlastning. Affaldsmængderne og transportarbejdet
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 7 vises opsummeret over 20 år, medens omkostningerne er udtrykt som nutidsværdier over planperiode 2014-2033. Tabel 2-2: Opsummering af affaldsmængderne, der skal transporteres over 20 år (2014-2033), transportarbejdet udtrykt som ton km over 20 år, og samlede omkostninger til transport og omlasteomkostninger udtrykt som nytidsværdi over 20 år. Scenario Transporteret affald, [1000 t] Transportarbejde [mio ton*km] Omkostninger [mio. kr.] A 16,6 0,9 1,4 B 23,5 1,2 2,0 C 371 16,2 27,3 D 450 24,7 33,2 E 797 39,7 58,5 Som det fremgår af tabel 2.2 stiger transportarbejde ikke overraskende i takt med at forbrændingskapaciteten koncentreres på færre anlæg. Ved beregning af de samlede omkostninger til affaldsbehandling i de forskellige scenarier indgår omkostningerne til omlastning og transport af affaldet i den samlede vurdering af de relative selskabsøkonomiske fordele forbundet med hvert scenario. Da omkostningerne til transport og omlastning således inkluderes i de økonomiske beregninger for det forbrændingsegnede affald, skal ovenstående fusionsomkostninger derfor ikke fra fradrages i den beregnede fusionsgevinst. 2.3 Anlæg til forbrænding af affald Reno-Nord er bestykket med to kraftvarmeproducerende ovnlinjer fra henholdsvist 1991 og 2005 og Fælles Forbrænding har en varmeproducerende ovnlinje fra 2001. 2.3.1 Anlægsteknik Reno-Nords forbrændingsanlæg er udstyret med 2 ovnlinjer benævnt ovnlinje 3 og 4. Ovnlinje 4 er ny og blev idriftsat i 2005, mens ovnlinje 3 er ældre og har været i drift siden 1991. Både ovnlinje 3 og 4 er dampproducerende ovnlinjer med turbine/generatoranlæg. De to ovnlinjer er udlagt med nominelle kapaciteter på henholdsvis 11,0 t/h og 20,0 t/h. Grundet affaldets aktuelle brændværdi, er den aktuelle behandlingskapacitet for ovnlinje 3 dog "kun" ca. 10 t/h, medens ovnlinje 4 kan behandle op til 23 t/h. Ovnlinje 3 har i 2007-2008 undergået omfattede renoveringer og opgraderinger. En samlet vurdering af ovnlinje 3 og 4 på Reno-Nords forbrændingsanlæg er derfor, at ovnlinjernes funktion og drift både teknisk, miljømæssigt og energimæssigt, er tilfredsstillende og i forhold til, hvad der kan forventes af et tilsvarende anlæg. Begge ovnlinjer besidder nødvendige godkendelser og afsætningsmæssige aftaler for fortsat drift, idet det dog skal bemærkes, at ovnlinje 3 p.t. ikke formelt er miljøgodkendt til samtidig drift med ovnlinje 4, ligesom omfattende samtidig drift af begge ovnlinjer medfører, at anlæggets varmeplansmæssige godkendelser skal ændres. Ændring af miljøgodkendelse forventes dog mulig, da der "kun" er tale om udnyttelse af teknisk installeret kapacitet ligesom varmeplansgodkendelsens mængdebegrænsning også forventes at kunne ændres efter forbrændingsbehov. Under hensyntagen til varmemarkeds aftagsmulighed, forudsættes det i nærværende beregning, at samtidig drift på ovnlinje 3 og 4 kun kan foretages i vinterhalvåret, hvor der er stort behov for varme. Denne begrænsning medfører et behov for sæsonforskuldning af affald hos Reno-Nord og der henvises til delrapport 4 Forbrændingsøkonomi for yderligere informationer vedrørende disse forhold. Fælles Forbrændings affaldsforbrændingsanlæg er bestykket med én ovnlinje. Ovnlinjen er udstyret med en varmtvandsproducerende kedel, der har en nominel kedelydelse på 10,13 MW. Ved nominel last er ovnlinjen udlagt så den forbrænder 3,9 ton affald pr. time ved en brændværdi på 11,0 GJ/ton. Ovnlinjen er idriftsat i marts 2001. Røggassen fra ovnlinjen renses i et semitørt NID-røggasrensningsanlæg, der er idriftsat i september 2005.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 8 Fortsat drift på forbrændingsanlægget i Hobro kræver, at kontrakten om varmeleverance forlænges efter 2015, hvilket forventes muligt. Ovnlinjen på Fælles Forbrændings er relativ ny. En samlet vurdering af dens funktion og drift både teknisk, miljømæssigt og energimæssigt er, at den fungerer tilfredsstillende og i forhold til, hvad der kan forventes af et tilsvarende anlæg af samme alder. Ovnlinjen besidder nødvendige godkendelser og afsætningsmæssige aftaler for fortsat drift, idet dog godkendelse til røggaskondensering ved udvidelse af varmemarked med Hobro Syd p.t. ikke forligger. En godkendelse herfor forventes dog kun at være en formssag. Det skal sluttelig bemærkes, at det ikke har været muligt at fremskaffe informationer om de varmeplanmæssige forhold for Aars Varmeværk. 2.3.2 Værdiansættelse Værdiansættelse af de tekniske anlæg til behandling af forbrændingsegnet affald kan ikke foretages som værdien i fri handel, da begreb som anlæggenes indtjeningsevne ikke giver mening for anlægget skal drives efter hvile-i-sig-selv -princippet. Det er således Rambølls vurdering, at den bedst egnede metode til opgørelse af forbrændingsanlæggenes værdi, er en beregning af den nedskrevne værdi af anlæggenes vurderede genanskaffelsespris. Nedskrivningen foretages lineært over anlæggenes levetid idet dog de elektromekaniske og bygningsmæssige leverancer holdes adskilt og under forudsætning af, at der i levetiden foretages de nødvendige levetidsforlængende vedligeholdelsesarbejder på ovnlinjerne. Den nedskrevne genanskaffelsesværdi korrigeres efterfølgende for gæld for forpligtigelser m.v. Ultimo 2011 kan anlæggets nedskrevne genanskaffelsesværdi således opgøres til: Reno-Nord Dampproducerende ovnlinje, kapacitet: 11 t/h Dampproducerende ovnlinje, kapacitet: 20 t/h Sum Fælles Forbrænding Varmtvandsproducerende ovnlinje, kapacitet: 3,9 t/h 223 mio. kr. 789 mio. kr. 1.012 mio. kr 93 mio. kr For værdiansættelse af forbrændingsanlæggene skal den nedskrevne genanskaffelsesværdi tillægges grundværdien og fratrækkes skrotningsomkostningerne for anlægget, ligesom restgæld fradrages. Værdiansættelse af de to forbrændingsanlæg bliver således som følger i tabel 2-3. Tabel 2-3 Værdiansættelse af Reno-Nords og Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg Anlæg Reno-Nord Fælles Forbrænding Værdi 435 mio. kr. 82 mio. kr. 2.4 Forbrændingsøkonomi Der er gennemført beregninger af de selskabsøkonomiske konsekvenser af en fusion mellem de tre affaldsinteressent Reno Nord I/S, I/S Fælles Forbrænding og Renovest I/S. I beregningerne er fusionens indvirkning på affaldsvarmepriser, affaldsbehandlingspriser og den opnåede fusions- og selskabsgevinst analyseret for en række scenarier, hvor videreførelse og drift af de enkelte forbrændingsanlæg i planperioden fra 2014 til 2033 (20 år) varieres. Til vurdering af selskabsøkonomiske konsekvenser af en fusion beregnes den centrale parameter fusionsgevinst. Fusionsgevinsten er den samlede selskabsøkonomiske fordel, der kan opnås ved fusioneringen af de tre interessentskaber. Gevinsten beregnes som forskellen mellem
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 9 nutidsværdien af affaldsbehandlingsomkostninger i referencescenariet og i det aktuelle scenario, der sammenlignes med. Fusionsgevinsten kan udtrykkes således: NPV ( A, omkscenario ) NPV ( A, omkreference ) hvor NPV(A,omk scenario ) betegnes nutidsværdien af de akkumulerede nettoomkostninger (omkostninger inkl. affaldsrelaterede afgifter minus indtægter fra salg af el m.v.) til affaldsbehandling for et scenario. NPV(A,omk scenario ) betegner den tilsvarende størrelse for referencescenariet. Fusionsgevinsten er således den samlede akkumulerede fordel, der opstår ved fusion beregnet over 20 år. Det økonomisk mest optimale scenario og det, hvor der er den største fusionsgevinst opnås, er Scenario E. I Scenario E fusioneres de tre affaldsinteressentskaber men det er kun hos Reno- Nord i Aalborg, der bevares forbrændingsaktivitet. I scenariet indstilles driften af Fælles Forbrændings anlæg såvel som samarbejdet med Aars Varmeværk ved udgangen af 2015, og affald fra Fælles Forbrændings og Renovests affaldsopland transporteres til Reno Nord for behandling. I forhold til referencescenariet, hvor de tre affaldsinteressentskaber fortsætter driften uden samarbejde og med hver deres forbrændingsanlæg, kan der opnås en fusionsgevinst på i alt ca. 63 mio. kr. i Scenario E. Denne gevinst vil imidlertid ikke akkumuleres i interessentskaberne, men blive ført tilbage til affaldskunderne gennem lavere affaldsbehandlingspriser. Hermed vil den opnåede fusionsgevinst blive ført tilbage til affaldskunderne. Fusionsgevinsten for hvert scenario opsummeres i tabel 2-4. Tabel 2-4. Samlede affaldsbehandlingsomkostninger og fusionsgevinst i basis scenariet (MTS-0, uden Hobro Syd). MST-0, basis (u. Hobro Syd) NPV affaldsomk Fusionsgevinst [mio. kr.] [mio. kr.] Scenario A, (ingen fusion) 1.435,1 0,0 Scenario B, (fusion, alle anlæg i drift) 1.431,2 3,9 Scenario C, (fusion, FF og RN i drift) 1.387,4 47,6 Scenario D, (fusion, Aars og RN i drift) 1.403,4 31,6 Scenario E, (fusion, RN i drift) 1.365,7 69,3 En gevinst på 69 mio. kr. i Scenario E over en planperiode på 20 år modsvarer en årlig besparelse på ca. 4,6 mio. kr. svarende til ca. 5 % af interessentskabernes samlede nettoomkostninger til affaldsbehandling. Den beregnede fusionsgevinst opdeles i en selskabsgevinst for hvert af de tre interessentskaber under den forudsætning, at en fælles vægtet gennemsnitspris for affaldsbehandling benyttes på tværs af det fusionerede interessentskab. De beregnede selskabsgevinster for scenario E (det scenario med højest fusionsgevinst) fremgår under sådanne forudsætninger af tabel 2-5. Tabel 2-5. Fordeling af fusionsgevinst på selskabsgevinster i basisscenariet (MTS-0, uden Hobro Syd) for scenario E. Selskabsgevinst MST-0, basis (u. Hobro Syd) [mio. kr.] Fælles Forbrænding 34 Renovest - 10 Reno-Nord 45 Fusioneret interessentskab 69
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 10 Som der ses af tabel 2-5, kan den beregnede fusionsgevinst i scenario E kan opdeles i selskabsgevinster, der for Reno-Nord og Fælles Forbrænding er positiv med henholdsvis 45 og 34 mio. kr. og for Renovests er negativ med 10 mio. kr. Dette betyder, at det fusionerede interessentskab nøje skal overveje, hvorledes de forskellige affaldskunder skal takseres for at den fremkomne fusionsgevinst fordeles ligeligt mellem affaldskunderne. Årsagen til, at der tilsyneladende optræder en negativ selskabsgevinst for Renovest skal søges i det forhold, at Renovest uden fusion kan opretholde en lavere affaldsbehandlingspris på Aars end den fælles gennemsnitlige affaldsbehandlingspris. I tabel 2-6 ses de beregnede affaldsbehandlingspriser. Tabel 2-6. Fordeling af fusionsgevinst på selskabsgevinster i basisscenariet (MTS-0, uden Hobro Syd) for scenario E. Affaldsbehandlingspris MST-0, basis (u. Hobro Syd) [kr./ton] Fælles Forbrænding, Scenario A (ingen fusion) 521,- Renovest, Scenario A (ingen fusion) 412,- Reno-Nord, Scenario A (ingen fusion) 450,- Fælles affaldsbehandlingspris for fusioneret interessentskab, Scenario E 429,- Man kunne derfor foranlediges til at tro, at fusionsgevinsten blev endnu større, hvis Renovest fik sit affald behandlet på anlægget i Aars, men dette er ikke tilfældet, da selskabsgevinsten for Reno-Nord og Fælles Forbrænding jo netop er et resultatet af, at affald fra Renovest bidrager til en lav fælles affaldsbehandlingspris. Ved beregning af gennemsnitsaffaldsbehandlingsprisen for de tre affaldsinteressentskaber i referencescenariet (scenario A) fås en gennemsnitlige affaldsbehandlingspris på 451,- kr. pr ton. inkl. affaldsrelaterede afgifter. Den tilsvarende fælles affaldsbehandlingspris i Scenario E er 429,- kr. pr. ton affald. Det skal bemærkes, at ovenstående beregnede affaldsbehandlingspriser indeholder visse organisatoriske besparelser idet den fusionsmæssige rationaliseringsgevinst for de tekniske anlæg, forudsætter, at et teknisk anlægs bidrag til de overordnede administrative stabsfunktioners personale-/bygningsomkostninger m.v. elimineres ved lukning af et anlæg. Dette punkt medfører et behov for en organisatorisk korrektion af fusionsgevinsterne. Hvis fusionsgevinsten "renses" for administrative gevinster ses imidlertid, at der opnås størst fusionsgevinst i scenario C. Korrektion for de tekniske anlægs indehold af administrative gevinster behandles nærmere i afsnit 5.1. Størrelsen af fusionsscenariernes beregnede gevinster afhængig af en række parametre og forudsætninger og til belysning af disses betydning, er der gennemført en række følsomhedsberegninger med varierende forudsætninger. Der er således for hvert af de 5 scenarier (1 reference og 4 fusionsscenarier) gennemført variationsberegning af (1) forudsætning om, at varmemarked i Hobro Syd inkluderes/ikke inkluderes i Fælles Forbrændings mulighed for varmeafsætning, (2) at der anvendes alternative fremskrivninger af affaldsmængderne til forbrænding og endelig (3) at udvalgte beregningsparametre som el-pris og transportomkostninger m.v. varieres. Fælles for alle variationsberegningerne er, at nok påvirkes de beregnede fusionsgevinster af følsomhedsvariationerne, men der opnås fortsat positiv fusionsgevinst i alle scenarier. Ligeledes er fusionsscenariernes indbyrdes rangordenen upåvirket af variationerne. På denne baggrund må det derfor fastslås, at usikkerheder omkring fastsættelse af de fremtidige rammebetingelser for behandling af det forbrændingsegnende affald ikke bør have indflydelse på beslutning om evt. fusionering af de tre interessentskaber.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 11 2.5 Klimaforhold ved forbrænding Ved vurdering af de klimatiske forhold ved forbrænding beregnes den samfundsmæssige udledningen af CO 2 i fusionsrapportens forskellige driftsscenarier, hvor henholdsvist Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg i Hobro eller Aars Varmeværks forbrændingsanlæg indstilles i varierende kombinationer. Når driften af et affaldsforbrændingsanlæg indstilles, skal affaldet fremadrettet transporteres fra en lokalitet, nær det forhenværende forbrændingsanlæg til Reno-Nord, hvor affaldet efterfølgende behandles, hvilket giver anledning til klimapåvirkning gennem flere forhold: Transport af affald medfører udledning af drivhusgasser fra lastbilerne. Når der fjernes affald fra et område, reduceres varmeproduktionen i området, hvormed varmes skal produceres med alternative brændsler på andre anlæg i fjernvarmeområdet. Når der tilføres affald til Reno-Nord produceres der mere varme i Aalborg, hvormed der fortrænges varmeproduktion fra andre varmeproducenter i området. Ved affaldsforbrænding på Reno-Nord og delvist på Aars Varmeværk, vil der endvidere blive produceret el, der således fortrænger el produceret på andre kraftvarmeværker. 2.5.1 Varmeproduktion I de scenarier, hvor der ikke produceres lige meget affaldsvarme på et varmemarked, skal affaldsvarmeproduktionen suppleres på alternative produktionsanlæg. Nedenfor beskrives den langsigtede alternative supplerende varmeproduktion i Hobro og Aars samt "værdien" af fortrængt varme i Aalborg. Hobro Hvis varmeproduktionen på affaldsbasis i Hobro indstilles med udgangen af 2015 forudsættes den manglende varmeproduktion i Hobro foretaget med biomassekedel på træflis alternativt anvendes den eksisterende ovnlinje på forbrændingsanlægget med biobrændsel. Den alternative varmeproduktion i Hobro kan således produceres CO 2 neutralt. Aars Hvis varmeproduktionen på affaldsbasis i Aars indstilles med udgangen af 2015 forudsættes den manglende varmeproduktion i Aars foretaget på basis af eksisterende og/eller nye kedel til træpiller eller træflis, alternativt anvendes de eksisterende ovnlinjer på forbrændingsanlægget med biobrændsel. Den alternative varmeproduktion i Aars kan således produceres CO 2 neutralt. Aalborg Når varmeproduktionen fra Reno-Nord stiger i fusionsscenarierne, bevirker dette, at varmeproduktionen fra Nordjyllandsværket reduceres. Når varmeproduktionen fra et effektivt kraftvarmeværk reduceres medfører dette, at el-produktionen øges med en faktor (Cv-faktor) i forhold til den sparede varmeleverance. Denne effekt (udtagseffekt) anvendes til at beregne den forøgede el-produktion fra Nordjyllandsværket, og i nærværende beregninger anvendes en Cvfaktor for Aalborg på 0,15. Dette betyder, at en sparet MWh varmeproduktion fra Nordjyllandsværket giver anledning til en øget el-produktion på 0,15 MWh. 2.5.2 El-produktion I scenarierne produceres el på anlæggene i Aars og Aalborg som direkte el-produktion, hvilket påvirker scenariernes netto CO 2 udledning meget. Udover den direkte el-produktion giver forbrænding af affald på Reno-Nord også anledning til en indirekte el-produktion som beskrevet i forrige afsnit. Både den direkte og den indirekte el-produktion medtages i beregningerne, og forudsættes at den alternative el-produktion foretages på danske anlæg, hvor den langsigtede marginale produktion af el foretages som et gennemsnit af dansk el-produktion. Emissionsfaktorerne for elproduktion reduceres over tid som følge af ændret produktion og der udledes dermed ca. 300 kg CO 2 /MWh i beregningsperiodens begyndelse og ca. 230 kg CO 2 /MWh i slutningen.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 12 2.5.3 Transport Ved transport af affald forudsættes affaldet omlastet til større transportenheder. Det antages således, at affaldet transporteres i læs af ca. 22 t, hvilket forårsager en udledning af 0,053 kg CO 2, eq pr. ton km. 2.5.4 Emission af klimagasser Ved beregning af forskellen i udledning af drivhusgasser mellem de enkelte scenarier beregnes udledningen af CO 2 ækvivalenter (CO 2, eq ) for scenarierne som gennemgået ovenfor således, at der i hvert system (scenario) er samme el-/varmeproduktion. I tabel 2-7 ses, hvorledes udledningen af drivhusgasserne i fusionsscenarierne (scenario B til E) påvirkes af produktionen af el og varme samt transportarbejdet relativt til scenario A, der er et referencescenario. Tabel 2-7 Netto reduktion i udledning af drivhusgasser udtrykt som CO 2, eq. Scenario B Enhed 2014 2023 2033 Varmeproduktion El-produktion Transport SUM 1.216 2.337-8 3.545 0 0 0 0 109 209 0 318 Scenario C Enhed 2014 2023 2033 Varmeproduktion El-produktion Transport SUM 1.216 2.337-8 3.545 3.736 2.140-43 5.833 3.192 1.920-49 5.063 Scenario D Enhed 2014 2023 2033 Varmeproduktion El-produktion Transport SUM 1.216 2.337-8 3.545 2.281 4.386-68 6.599 2.054 3.949-74 5.929 Scenario E Enhed 2014 2023 2033 Varmeproduktion El-produktion Transport SUM 1.216 2.337-8 3.545 5.712 6.142-111 11.743 4.703 5.114-122 9.694 Som det fremgår af tabel 2-7 påvirkes udledningen af CO 2, eq fortrinsvist af den ændrede produktion af el og varme, idet CO 2 udledningen relativt til påvirkningen fra det ændrede transportbehov er meget lav (ca. 1 %) af den øvrige påvirkning.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 13 3. IKKE-FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD For at belyse konsekvenserne for det forbrændingsegnede affald af en eventuel fusion er der udarbejdet en delrapport DR6; Ikke-forbrændingsegnet affald, hvor der bl.a. redegøres for følgende emner: 1. Aktivitetsbeskrivelse 2. Analyse af deponeringsaktiviteterne 3. Analyse af komposteringsaktiviteterne 4. Modtagelsesstation MOKANA 5. Værdiansættelse De tre interessentskabers aktiviteter fordeler sig på drift af deponier, genbrugsaktiviteter og sortering samt indsamling af affald m.v. Til aktiviteterne skal det bemærkes, at det kun er deponering af affald, der af det fremtidige interessentskab vil blive betragtet som en kerneydelse. De øvrige aktiviteter er alle sideaktiviteter, der hver for sig skal fungere under "hvile-i-sig-selv" principper, der kan tilkøbes af de kommuner, der måtte have interesse. Værdiansættelsen af "ikke-forbrændingsaktiviteter" er ikke opdateret, da værdierne af disse basalt set ikke vil have ændret sig, da værdien fortrinsvist udgøres kørende materiel, der løbende slides og udskiftes. I forbindelse med en fusion, skal værdien af disse endelig fastsættes af revisorer. 3.1 Aktivitetsbeskrivelse En kortlægning og beskrivelse af omfanget af alle ikke-forbrændingsaktiviteter under de nuværende tre selskaber; I/S Reno-Nord, Renovest I/S og I/S Fælles Forbrændingen fremgår af tabel 3-1. Til oversigten i tabel 3-1 skal det bemærkes, at kun bortskaffelsesaktiviteterne er at betragte som kerneydelser for de fusionerede interessentskab, medens genbrugsaktiviteter og indsamling skal betragtes som sideaktiviteter, der kan tilkøbes af interesserede interessentkommuner Tabel 3-1 Interessentskabernes aktiviteter. Genbrugsaktivitet Affaldsinteressentskab Bortskaffelsesaktivitet Indsamlingsaktivitet I/S Reno-Nord Deponi Forbrænding Midlertidig oplagring 3, 6, 7 o. a. byggeaffald, 8 (ekskl. kølemøbler) Ingen Renovest I/S Deponi Forbrænding Midlertidig oplagring 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 (kun ren jord og sten) og 10 A, B, C, D, F, G I/S Fælles Forbrændingen Forbrænding Midlertidig oplagring 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 A, B, C, D, E Genbrugsaktiviteter: 1 = papir og pap, 2 = plast, 3 = jern og metal, 4 = kompost, 5 = flasker og glas, 6 = slagge, 7 = beton og tegl, 8 = WEEE-affald samt køle- og frysemøbler, 9 = jord og sten, 10 = øvrige Indsamlingsaktiviteter: A = storskrald, B = papir og pap, C = glas og flasker, D = farligt affald, E = risikoaffald, F = dagrenovation, G = landbrugsplast 3.2 Deponeringsaktiviteter Reno-Nord og Renovest råder begge over deponier. Reno-Nords deponi i Rærup vurderes at have en samlet kapacitet på ca. 1.000.000 ton affald, og da deponiet er klassificeret kystnært forventes der ikke fremadrettet problemer med etablering af nye deponeringsenheder. Renovest deponi i Oudrup er af Miljøstyrelsen vurderes ikke at være beliggende kystnært, hvormed etablering af nye deponeringsenheder i fremtiden kan blive vanskelig.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 14 Den etablerede kapacitet på Oudrup forventes at være opbrugt i 2015, hvorimod der vil være kapacitet på nuværende deponiafsnit på Rærup frem til ca. 2017, hvis de mængder, der ikke længere kan deponeres på Oudrup, tilføres Rærup, når deponiet i Oudrup er fyld op. 3.2.1 Affaldsmængder Mængden af deponeringsegnet affald på de deponier fremgår af tabel 3-2. Det skal bemærkes, at der i mængderne for Oudrup indgår affald fra Fælles Forbrænding. I 2011 modtog Oudrup således ca. 3.350 t fra Fælles Forbrænding. Tabel 3-2 Affald til deponering baseret på oplysninger fra deponierne. 1) Erfaret ændring i perioden 2009 til 2011. 2) Forventet ændring jævnfør Frida. Deponeret på kontrolleret losseplads, 2009 til 2011 Deponi/år 2009 2010 2011 p.a. 1) Frida 2) Reno Nord (Rærup) [ton] 28.652 28.423 24.237-8,0% -1,5% Reno Vest (Oudrup) [ton] 12.500 12.524 12.204-1,2% -1,5% I alt [ton] 41.152 40.947 36.441-5,9% -1,5% Som det ses af tabel 3-2, er mængden af deponeret affald i perioden 2009 til 2011 faldet i gennemsnit 8,0 % årligt på Rærup Deponi og 1,2 % årligt på Oudrup Deponi. For deponeringsegnet affald skulle der have været et fald i mængderne jf. FRIDA 1 på ca. 1,5 % p.a. i perioden, hvorfor der ved fremskrivning af mængderne af deponeringsegnet affald anvendes et gennemsnit af den erfarede fremskrivning fra 2009 til 2011 og den forventede fremskrivning jævnfør Frida. 3.2.2 Deponiøkonomi Til vurdering af de økonomiske konsekvenser, der kan forventes ved en fusion af de tre affaldsinteressentskaber opstilles tre beregningsscenarier. Scenario 1 (to deponier) Scenario 2 (et deponi; kun deponering på Rærup) Scenario 3 (et deponi; kun deponering på Oudrup) Til vurdering af de samlede omkostninger ved deponering af affald på deponeringsanlæg er benyttet følgende sammenhæng mellem deponeret affaldsmængde og omkostninger pr. ton, ekskl. statsafgift og moms som det fremgår af figur 3-1. Af kurverne i figur 3-1 fremgår det, at ved drift af begge deponier, hver med de aktuelle affaldsmængder på de nuværende deponiafsnit, er deponering på Oudrup er ca. kr. 60,- kr./ton billigere end deponering på Rærup. Såfremt det mod den nuværende afgørelse fra Miljøstyrelsen Aarhus skulle blive muligt at udvide Oudrup Deponi til fortsat drift efter 2015, vil de fremtidige deponeringsomkostninger her være afhængige af anlægsomkostninger i forhold til den etablerede deponeringskapacitet. Af figur 3-1 ses ydermere, at hvis hele den deponeringsegnede affaldsmængde tilføres deponiet i Rærup, vil den fremkomne deponeringsomkostning Rærup blive reduceret til prisen på Oudrup. Omkostningerne til omlastning og transport af deponeringsegnet affald fra Oudrup til Rærup estimeres som følger: Omlastning: 20,- kr./ton og transport 55,- kr./ton i alt ca. 75,- kr./ton På baggrund af omkostningskurverne i figur 3-1 kan det beregnes, at de samlede omkostninger til deponering af affald, ved drift på to deponier i 2012 vil udgøre ca. 9,8 mio. kr. Denne omkostning kan reduceres til ca. 8,7 mio. kr. hvis hele affaldsmængden deponeres i Rærup. Til omkostningerne med kun et deponi i drift, skal der imidlertid tillægges omkostninger til omlastning og transport til Rærup, hvilket estimeres til ca. 0,6 mio. kr. årligt. 1 En model for fremskrivning af ISAG data, FRIDA, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 35 2006
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 15 Figur 3-1 Sammenhæng mellem deponeringsomkostninger (deponitakster, ekskl. statsafgift og moms) og tilførte mængder for Rærup og Oudrup baseret på konkrete regnskabstal. 700 600 500 400 300 200 100 0 Deponering af affald Enhedspris ved varierende mængde 0 10.000 20.000 30.000 40.000 Deponeret mængde, [ton/år] Rærup Oudrup Det ses således, at der kun kan opnås en relativ beskeden fusionsgevinst på ca. 0,5 mio. kr. årligt, ved, i regi af et samlet interessentskab, at samle deponeringsaktiviteterne på et enkelt deponeringsanlæg. Med de nugældende regler for etablering og drift af deponier i deponeringsbekendtgørelsen er det kun Rærup, der i et fremtidigt fusioneret interessentskab, kan opretholdes og udbygges. Da kapaciteten på Oudrup kun rækker til drift indtil 2015, vil det være mest hensigtsmæssigt at opretholde den nuværende drift indtil da, for derefter at samle alt deponeringsegnet affald på Rærup. Som en ikke værdiansat fusionsgevinst fås tillige, at det fusionerede interessentskab vil råde over et kystnært deponi. 3.2.3 Klimamæssig vurdering Den klimamæssige vurdering er alene foretaget for transport af affald til deponering, idet det forudsættes, at den klimamæssige belastning ved selve deponeringen vil være den samme, uanset om deponering foregår på et eller to anlæg (drift af maskiner, emission fra deponeret affald, m.v.). Ved beregning af den klimamæssige effekt tages der udgangspunkt i det deponeringsegnede affald afleveres centralt, hvorefter det fusionerede interessentskab transporterer affaldet tilde deponi, der er i drift. Denne transport kaldes fremover fjerntransport. Fjerntransportbehovet og udledning af klimagasser for affald til deponering som beskrevet for Scenarierne kan opgøres som det fremgår af tabel 3-3. Tabel 3-3 Transportbehov og CO 2 emission for fjerntransport af affald til deponering baseret på forventede (fremskrevne) mængder i 2011 i Scenario 1, 2 og 3 Fjerntransportbehov, 2011 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Transportarbejde, [ton km/år] 224.545 682.363 1.493.758 CO2 emission, [ton/år] 12 36 79 Det fremgår, at i forhold til situationen hvor begge deponeringsanlæg er i drift vil transportbehovet, og dermed CO 2 emissionen, blive forøget med 3-7 gange afhængig, hvilket deponi, der fortsætter driften. I figur 3-2 vises en grafisk fremstilling af de klimatiske forhold. Figur 3-2 grafisk fremstilling af fjerntransportbehov og CO 2 emission i Scenario 1, 2 og 3
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 16 Transportarbejde ved deponering Fjerntransport af affaldsmængder for 2011 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Scenario 1 Scenario 2 (kun Rærup) Scenario 3 (kun Outrup) Transportarb. [10.000 t km/åt] CO2 emission, [ton CO2/år] 3.3 Komposteringsaktiviteter Kompostering af have-/parkaffald til kompostering vil ikke blive en kerneydelse for det fusionerede interessentskab. Der er desuagtet dog foretaget en vurdering af den fremtidige anlægs- og driftssituation specifikt for have-/parkaffald til kompostering. For kompostering viser vurderingen, at der ikke vil kunne opnås væsentlige selskabsøkonomiske gevinster ved at samle komposteringsaktiviteterne på færre anlæg. Hertil komme, at transportomkostninger for både tilførsel af have/parkaffald samt udbringning af kompost vil øges væsentligt, såfremt der kun opereres med et enkelt eller få komposteringsanlæg. Med en forventet fremtidig mængde af have-parkaffald til kompostering på i størrelsesordenen 32.000 tons/år kan det således på baggrund af ovenstående vurderes, at det nuværende koncept med brug af flere decentrale komposteringsanlæg også med fordel kan anvendes i et samlet selskab med henblik på opnåelse af en økonomisk optimal drift. 3.4 MOKANA I/S MOKANA er et fælleskommunalt interessentskab som er ejes af kommunerne Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Skive, Vesthimmerland og Aalborg, hvorfor der er relativt stort sammenfald med ejerkommunene af de affaldsinteressentskaber Renovest, Fælles Forbrænding og Reno-Nord. Hertil kommer en associerings- og samarbejdsaftale med de 4 Grønlandske kommuner. 3.4.1 Driftsforhold MOKANA modtog i 2011 10.590 ton farligt affald, hvoraf ca. 2/3 af affaldsmængden hidrørte fra kommuner, der ikke er omfattet af interessentskabet eller de 4 Grønlandske kommuner. Det forhold, at over halvdelen af det modtagne farlige affald kommer fra kommuner, der hverken er interessenter i eller associerede med MOKANA kan få den konsekvens, at interessentskabet på længere sigt ikke kan betragtes som et fælleskommunalt interessentskab, da disse, i henhold til EU regler, kun må have en vis mindre andel af deres omsætning, med eksterne parter. I tilfælde, hvor MOKANA fremover kun må behandle affald fra interessenter og associerede kommuner samt en væsentlig mindre andel fra øvrige kommuner, kan det beregnes, at omkostningerne til affaldsbehandling vil stige med ca. 50 %. Ved behandling af 2.000 ton farligt affald årligt affald fra interessentkommunerne under de tre affaldsinteressentskaber svarer dette til et årligt tab på ca. 0,4 mio. kr. for kommunerne. Hvis MOKANA medfusionerer ind i det fusionerede affaldsinteressentskab, vil modtagelse og behandling af farligt affald blive en relativ lille del af det samlede interessentskab aktiviteter og det må på den baggrund forventes, at MOKANAs aktiviteter kan fortsættes uanfægtet af det fusionerede fælleskommunale interessentskab således, at ovenstående økonomiske tab ikke indtræffer.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 17 3.5 Værdiansættelse På baggrund af de registrerede anlægsaktiver i 2008 er der gennemført en værdifastsættelse af de fysiske anlæg under de enkelte affaldsinteressentskaber, der ikke har forbindelse med forbrænding. Værdiansættelsen af "ikke-forbrændingsaktiviteter" er ikke opdateret i forhold til 2008 opgørelsen, da værdierne af disse basalt set ikke vil have ændret sig, da værdien fortrinsvist udgøres kørende materiel, der løbende slides og udskiftes. I forbindelse med en fusion, skal værdien af disse endelig fastsættes af revisorer. Disse anlæg omfatter bl.a. følgende: deponeringsanlæg anlæg for genbrug/sortering af affald maskiner, konstruktioner og redskaber til håndtering af affaldsfraktioner i denne forbindelse Forudsætningen for værdifastsættelsen er nærmere gennemgået i delrapport 6. Værdierne er dog fremskrevet til 2012 prisniveau med inflationsdata fra Finansstyrelsens konvergensprogram fra april 2011. Under disse forudsætninger, udgør værdierne i de tre affaldsinteressentskaber som de fremgår af tabel 3-5. Tabel 3-5 Værdiansættelse af ikke-forbrændingsegnet aktiviteter. Affaldsinteressentskab Værdi ikke-forbrænding [mio. kr.] I/S Reno-Nord 11 Renovest I/S 35 I/S Fælles Forbrænding 18 Det skal til værdiansættelsen for Renovest bemærkes, at aktivitetsområdet siden 2008 er udvidet markant med erhvervelse af bl.a. væsentlig flere køretøjer. Renovest aktiver jf. regnskab for 2011 angives således med ca. 86 mio. kr.
RESUMÉ OG SAMMENFATNING 18 4. ORGANISATORISKE FORHOLD For at belyse konsekvenserne for de tre interessentskaber ved en eventuel fusion, er der udarbejdet organisatorisk redegørelse, der bl.a. omfatter følgende: 1. Status: De tre interessentskabers nuværende organisationsstruktur 2. Scenarie - fusion: Den nye organisation 3. Fusionspotentiale Ved fusion af de tre interessentskaber, vil der, udover de direkte driftsmæssige fordele, som beskrevet i kapitel 2 og 3 tillige kunne opnås en fusionsgevinst på det fusionerede interessentskabers organisation. I den organisatoriske gennemgang af interessentskaberne vil der blive sondret mellem, hvorvidt der udføres opgaver, der er omfatte af det fremtidige fusionerede interessentskabs kerneydelser, eller om opgaven tilhører de sideordnede aktiviteter. Nogle af de organisatoriske besparelser, der ville kunne opnås ved en fusion, vil imidlertid være omfattet af de ændrede driftstekniske forhold, idet driften af et teknisk anlæg, bidrager til betaling af de overordnede omkostninger til administration. Hvilke omkostninger, der således alene kan henføres til de organisatoriske forhold og hvilke der indirekte spares væk ved rationalisering af driften på de tekniske anlæg, vil blive gennemgået nærmere. I dette kapitel er formålet at undersøge nuværende organisatoriske forhold på de tre interessentskaber, for dermed at kunne danne et billede af, hvordan et fusioneret interessentskab vil se ud, hvilket bliver gjort i forhold til organisatorisk ændring ved en fusion samt i forhold til økonomiske potentialer ved en fusion på det organisatoriske niveau. Der er i dette kapitel kun fokus på scenarierne 1 og 2, da scenarie 2 har de samme organisatoriske ændringer som de resterende 3 scenarier. 4.1 Status, nuværende organisatoriske forhold Til belysning af de organisatoriske konsekvenser af en fusion mellem de tre affaldsinteressentskaber, gennemgås de eksisterende organisatoriske forhold i interessentskaberne nærmere i det følgende. Vægten er lagt på de organisatoriske områder, der er fokus på i forhold til de organisatoriske fusionsscenarier. Derimod er de tekniske driftsområder ikke nærmere belyst. Fordelingen af personale på de forskellige funktioner på de forskellige niveauer i de tre organisationer er uddybet i tabel 4-1. For at lette orientering i de udarbejdede organisationsdiagrammer, er der anvendt følgende farvekode: I det følgende vises de tre eksisterende organisationer i figur 4-1, 4-2 og 4-3.