NOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger

Transkript

1 NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat Tillægsnotat #3 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 1. november 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S Heine Munk, I/S Fælles Forbrænding Henrik Skovhaug, I/S Reno-Nord Fra Kopi til Kim Brinck NCH, Rambøll 1. Indledning Rambøll har i august 2012 foretaget en undersøgelse af, hvorvidt det vil være fordelsagtigt for de tre interessentskaber I/S Reno- Nord, Renovest I/S og I/S Fælles Forbrænding at indgå i en fusion, med tilhørende tillægsnotat nr. 1 af 7. september omhandlende en situation, hvor der tages udgangspunkt i alternative sammensætninger af affaldsoplandene fra Dato Ref.: RFR_121-03_ver3 Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F På baggrund af ovenstående har de tekniske chefer i kommunerne Brønderslev, Jammerbugt, Mariager, Rebild, Vesthimmerlands og Aalborg fremsat ønske om udarbejdelse af en opgørelse over fusionsgevinsterne, når det alene er I/S Fælles Forbrænding og I/S Reno-Nord, der indgår i en fusion. I dette notat beskrives konsekvensen af ovennævnte situation med hensyn til affaldsmængder og driftsøkonomi for mulige fusionsscenarier for det forbrændingsegnede affalds område, samt organisatoriske følgevirkninger. 2. Forudsætninger Generelt anvendes der i beregningerne forudsætninger, hvis ikke andet oplyses, som beskrevet i delrapport 4. I delrapport 4 gives der tillige baggrund for de efterfølgende begreber og beregningsprincipper m.v. 2.1 Affaldsmængder, forbrændingsegnet affald Der tages grundlæggende udgangspunkt i de fire forskellige affaldssituationer efter 2016, som tidligere beskrevet i Tillægsnotat 1/8 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 #1, hvormed der gælder følgende fælles forhold for de fire 2016-situationer: affaldet fra Nørager (del af Rebild) følger Støvrings affald (Støvring er den del af Rebild, der i dag er tilknyttet Renovest) affald fra Nibe (del af Aalborg) tilknyttes Reno-Nord som øvrigt affald fra Aalborg at affald fra Mariagerfjord (Hobro) fortsat køres til Fælles Forbrænding og beregningerne af fusionsgevinst hvis/hvis ikke Fælles Forbrændings anlæg i Hobro FF lukkes følger de almindelige beregningsscenarier i delrapport 4 I det følgende gives en kort beskrivelse af de fire 2016-situationer. Når ikke andet er nævnt, foretages der ingen ændring af et givet affaldsoplands tilhørsforhold i forhold de anvendte forudsætninger i delrapport 4 udover ovenstående generelle ændringer I Affald fra Brovst og Støvring tilgår Reno-Nord 2016-II Affald fra Brovst behandles på det frie affaldsmarked og indgår således ikke i beregningerne. Affald fra Støvring tilgår Reno-Nord III Affald fra Brovst tilgår Reno-Nord. Affald fra Støvring beholdes i Renovest og indgår således ikke i beregningerne 2016-IV Affald fra Brovst behandles på det frie affaldsmarked, og affald fra Støvring beholdes i Renovest og indgår ikke i beregningerne. I figur 1 vises en grafisk fremstilling af de forskellige områders tilknytning til de to interessentskaber i de fire forskellige 2016-situationer. Figur 1. Grafisk fremstilling af de forskellige områders tilknytning til de to interessentskaber. Figuren medtager ikke affald fra Randers. OMRÅDE I II III IV RN FF Dronninglund Skørping Arden, m.f. Åbybro m.f. Aalborg Nørager Hobro m.f. Brovst Nibe Støvring 2/8

3 I figur 2 ses, hvorledes affaldsmængden i 2011 således fordeles i de fire 2016-situationer. Det skal bemærkes, at der i opgørelsen og fordeling af affaldsmængderne i 2016 ikke er medtages affald fra Randers, da denne affaldsmængde ikke indgår i 2016-situationerne. Figur 2. Oversigtstabel for de fire 2016-situationer når der kun indgås fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord. Figuren indeholder ikke affald fra Randers Affaldsmængder (FF og RN alene) Ton affald i 2011 (ekskl. affald fra Randers) FF RN, nye RN, opr. I figur 2 er affaldsmængderne opdelt i følgende affaldsgrupper: i) Affald, der allerede i dag tilgår Reno-Nord, ii) affald, der tilgår Reno-Nord i de forskellige 2016-situationer og iii) affald, der tilgår Fælles Forbrænding. Som det fremgår af figuren, behandles der mest affald i 2016-I og mindst i 2016-IV. Af denne årsag kan de beregnede fusionsgevinster derfor ikke direkte sammenlignes indbyrdes mellem de forskellige fire 2016-situationer. Affaldsmængde i 2011 for Reno-Nord (oprindelige opland plus nye områder fra 2016) varierer fra ca t/år i 2016-IV til ca t/år i 2016-I og med ca t/år fra Hobro, varierer den samlede affaldsmængde i et fusioneret interessentskab fra t/år til t/år. Ved behandling af ton affald årligt på Reno-Nord, kan dette lige netop foretages indenfor anlæggets eksisterende varmeplansgodkendelse og miljøgodkendelse. Fra 2021, hvor affaldsmængderne til forbrænding forventes at overstige niveauet fra 2011, vil der derfor opstå behov for tilpasning af ovenstående godkendelser, hvis hele affaldsmængden skal behandles i Aalborg. Se afsnit 2.2 for yderligere om de forskellige fusionsscenarier. 2.2 Beregningsscenarier, forbrændingsegnet affald Ved en fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord kan der dannes to forskellige fusionsscenarier, et med begge forbrændingsanlæg i drift og et, hvor der kun er drift på Reno- Nords forbrændingsanlæg. I de oprindelige fusionsscenarier er der drift på Fælles Forbrændings anlæg i både scenario B og C, hvorfor en fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord med fortsat drift på forbrændingsanlægget i Hobro kaldes Scenario BC. Tilsvarende betegner scenario DE således 3/8

4 til en fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord uden drift på forbrændingsanlægget i Hobro. Nedenfor vises en kort oversigt for de to fusionsscenarier og referencescenariet. Scenario A Referencescenario, ingen fusion og drift på begge forbrændingsanlæg Scenario BC Fusion og drift på begge forbrændingsanlæg Scenario DE Fusion, kun drift på Reno Nords forbrændingsanlæg 2.3 Beregningsresultater, forbrændingsegnet affald For hver af de fire 2016-situationer beregnes de to interessentskabers affaldsbehandlingspriser, de respektive selskabsgevinster og den samlede fusionsgevinst for hver af de to fusionsscenario, som tidligere beskrevet i delrapport 4. De samlede omkostninger i referencesituation sammenlignes efterfølgende med de tilsvarende omkostninger i fusionsscenarierne, og i tilfælde af, at omkostningerne reduceres, opstår der en økonomisk positiv fusionsgevinst. I figur 3 og 4 vises de to interessentskabers selskabsgevinster og de samlede fusionsgevinster for henholdsvis scenario BC og DE. I figur 3 ses, hvorledes Fælles Forbrændings relativ store selskabsøkonomiske gevinst næsten opvejes fuldstændigt af en tilsvarende negativ selskabsgevinst for Reno-Nord, hvormed der kun opstår en ganske beskeden fusionsgevinst, når forbrændingsanlægget i Hobro fortsætter driften efter Figur 3. Selskabsgevinster og fusionsgevinster i de fire 2016-situationer for scenario BC. [mio. kr.] Fordeling af fusionsgevinst på selskabsgevinst Svenario BC i varierende 2016-situationer FF RN Fælles 4/8

5 I figur 4, hvor forbrændingsanlægget i Hobro indstiller driften efter 2015, reduceres de samlede omkostninger, hvormed det samlet set opstår en fusionsgevinst på mio. kr. Figur 4. Selskabsgevinster og fusionsgevinster i de fire 2016-situationer for scenario DE. Fordeling af fusionsgevinst på selskabsgevinst Svenario DE i varierende 2016-situationer [mio. kr.] FF RN Fælles Som det fremgår af figur 3 og 4, stiger den potentielle fusionsgevinst tilsyneladende relativ meget, når alt forbrændingsegnet affald transporteres til Reno-Nord for behandling på dette forbrændingsanlæg. Den forøgede fusionsgevinst er imidlertid kun tilsyneladende idet det beregningsteknisk er forudsat, at Fælles Forbrændings forbrændingsanlægs faste omkostninger til faste ejendom og administrationsbidrag m.v. på i alt ca. 2 mio. kr kan spares, når anlægget lukkes. Der skal derfor i beregning af den samlede rationaliseringsgevinst, inkl. organisatoriske rationaliseringsgevinst, korrigeres herfor, da ovenstående omkostningsposter hører ind under de organisatoriske forhold. For en nærmere behandling af den organisatoriske korrektion og dennes størrelse henvises til fusionsrapportens hovedrapport. I nedenstående tabel 1 vises de beregnede fusionsgevinster omregnet til gennemsnitlige årlige besparelser i mio. kr./år med tilhørende organisatorisk korrektion. Tabel 1. Nettofusionsgevinst af forbrændingsegnet aktivitet Fusionsgevinst [mio. kr/år] [mio. kr/år] [mio. kr/år] [mio. kr/år] Beregnet gevinst, scenario BC Beregnet gevinst, scenario DE 1,6 1,8 1,8 1,9 Organisatorisk korrektion 0,0 0,0 2,0 2,0 Netto gevinst, scenario BC Netto gevinst, scenario DE -0,4-0,2-0,2 - Den årlige gennemsnitlige fusionsgevinst med fortsat drift på forbrændingsanlægger i Hobro bliver således ca. mio. kr./år, mens fusionsgevinsten varierer mellem - og -0,4 mio. kr./år, hvis anlægget i Hobro lukkes. 5/8

6 Under hensyntagen til beregningernes usikkerhed, kan forskellen på scenario BC og scenario DE ikke betegnes som signifikant, og samlet set er fusionsgevinsten på det forbrændingsegnede affalds område nærmest negligeabel. 3. Organisatoriske forhold Der er ikke i dette notat gennemført en fornyet organisatorisk analyse af den fremtidige organisation for det tilfælde, hvor der gennemføres fusion mellem Fælles Forbrænding Reno- Nord, og det organisatoriske besparelsespotentiale er følgelig vurderet ud fra den allerede gennemførte undersøgelser i fusionsrapporten af august Med udgangspunkt i fusionsrapportens foreslåede organisationsplan, vil der skulle foretages nogle ændringer som vist i figur 5. Figur 5. Tilpasset organisationsdiagram over fusionsscenarie med Fælles Forbrænding og Reno Nord. Af figur 5 ses, hvorledes det fusionerede interessentskab fortsat kun vil have en direktør. Af figuren fremgår det videre, hvorledes der, med en fusion uden Renovest, i sagens natur kan spares følgende tre funktionschefer: En til forbrændingsanlægget i Aars, en til kørsel og en af de 2 fælles driftsledere for genbrugspladser. Dette er markeret med røde streget i organisationsdiagrammet, men da disse tre funktionschefer fulgte med Renovest indtræden i fusionen (i den oprindelige opgørelse), vil der i forhold til de to interessentskabers organisation før fusion derfor ikke være tale om rationalisering. 6/8

7 Udover ovenstående besparelserne skal den fusionerede organisation overveje, i hvilken udstrækning en funktionschef (blå kasse) også kan varetage visse driftslederopgaver. Til vurdering af dette er der i organisationsdiagrammet i figur 5 samlet to "grå skyer". Indenfor hver sky er det vurderet, at funktionschefen kan varetage en af de omtalte driftslederes opgave og/eller, at de to funktionschefers opgaver kan varetages af en funktionschef, når antallet af driftschefer beholdes. Organisationen kan således reduceres med yderligere 2 personer (funktionschefer og/eller driftsleder). Med hensyn til det administrative personale forudsættes dette tilpasset den reducerede arbejdsbelastning, der følger af en fusion uden Reovest således, at det administrative personale kan reduceres med yderligere 2 personer. Denne reduktion skal sammenlignes med fusionsrapportens skøn på en reduktion på 4, når Renovest medtages i en fusion. Det skal understreges, at ovenstående vurdering er foretages uden nærmere analyse af de enkelte medarbejderes arbejdsfunktioner. I nedenstående tabel 2 ses, hvorledes personalet fordeles før og efter en fusion jævnfør ovenstående gennemgang. Som det fremgår af tabel 2, forventes det samlede administrative personale at kunne reduceres med 5 personer (1 direktør, 2 funktionschefer og/eller driftsleder og 2 administrative medarbejdere fra 20 til 15 svarende til 25 %. Denne besparelse er i fuld overensstemmelse med fusionsrapportens organisatoriske potentiale, hvor antallet af administrative personale kunne reduceres fra 34 til 26 svarende til 24 % Tabel 2. Ændring og tilpasning af administrativ organisation ved fusion af Fælles Forbrænding og Reno- Nord. Funktion Interessentskaber Total Fælles Forbrænding Reno-Nord & MOKANA før fusion Total efter fusion Ændring Direktør Funktionschef Driftsleder Adm. personale I alt Det forudsættes derfor, at den organisatoriske fusionsgevinst ændres proportionalt med summen af interessentskabernes eksisterende organisatoriske og administrative omkostninger. I fusionsrapporten forekom der en organisatorisk fusionsgevinst på 6,0 mio. kr. på basis af en samlet administrativ omkostning på 21,6 mio. kr., hvormed besparelsen svarer til 27,6 % af omkostningerne før en fusion. Når den økonomiske besparelse i procent er større end besparelsen i personale skyldes dette, at der med fusionen opnås en relativ større reduktion i antal af direktører og funktionschefer, som gennemsnitligt oppebærer en højere løn. Ved en fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord er summen af organisatoriske og administrative omkostninger før fusion 14,2 mio. kr., og den organisatoriske gevinst kan dermed estimeres til 3,9 mio. kr. 7/8

8 4. Samlet gevinst Den samlede fusionsgevinst findes ved at lægge fusionsgevinsten på det forbrændingsegnede affalds område efter fratrækning af den organisatoriske korrektion (nettogevinsten) sammen med den organisatoriske gevinst således, at der ikke medregnes organisatoriske besparelser flere gange. De samlede fusionsgevinst for de to scenarier BC og DE, bliver således for hver af de fire 2016-situationer, som det fremgår af nedenstående tabel 3, hvor gevinsterne vises i mio. kr./år. Tabel 3. Nettofusionsgevinst af forbrændingsegnet aktivitet Fusionsgevinst [mio. kr/år] [mio. kr/år] [mio. kr/år] [mio. kr/år] Netto gevinst, scenario BC Netto gevinst, scenario DE -0,4-0,2-0,2 - Organisatorisk gevinst 3,9 3,9 3,9 3,9 Samlet fusionsgevinst, scenario BC Samlet fusionsgevinst, scenario DE 4,0 3,5 4,0 3,7 4,0 3,7 4,0 3,8 Som det fremgår af tabel 3, vil den samlede årlige fusionsgevinst variere mellem 3,5 og 4,0 mio. kr. afhængig af, om driften på forbrændingsanlægget i Hobro indstilles efter 2015, om hvilket affaldsoplandssituation, der tages udgangspunkt i. 5. Konklusion Det er i nærværende notat beregnet, hvorledes selskabsgevinster og fusionsgevinster påvirkes af, at der gennemføres en fusion mellem Fælles Forbrænding og Reno-Nord, uden deltagelse af Renovest. Beregningerne tager udgangspunkt i fire forskellige 2016-situationer, hvor der, uafhængig af en kommen fusion, yderligere tilføres mere eller mindre affald til Reno-Nord fra omkringliggende områder. De beregnes fusionsgevinster påvirkes relativt lidt af, hvilken af de fire 2016-situationer, der måtte blive aktuel i fremtiden. Ligeledes påvirkes de beregnede fusionsgevinster nærmest ikke af, hvorvidt Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg holdes i drift. Det er således fortrinsvist på det organisatoriske område, at der opstår en fusionsgevinst, hvis Fælles Forbrænding og Reno-Nord fusionerer. Der forventes samlet set således en gennemsnit årlig fusionsgevinst på 3,5 til 4,0 mio. kr. 8/8