Vindmøller ved Lyngdrup. VVM-redegørelse og miljørapport August 2007

Vindmøller ved Lyngdrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2007

Forord Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport for et projekt med syv vindmøller øst for Uggerhalne ved Lyngdrup. Ifølge planloven skal der ved vet projekt med mere end tre vindmøller eller med totalhøjde over 80 m udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. Endvidere skal planerne ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, vurderes i en såkaldt miljørapport. De to miljøvurderinger er næsten identiske, hvorfor de for overskuelighedens skyld er samlet i ét hæfte, der opfylder alle krav til begge vurderinger. 2

Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag 4 1.2 Hovedproblemer 4 1.3 Rapportens opbygning 5 1.4 Lovgivning og planlægning 6 2 Ikke teknisk resume Indledning 8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 8 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 8 Socioøkonomiske forhold 10 Sundhed 10 Overvågning 11 Sammenfatning 11 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget 12 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen 13 3.3 Aktiviteter i driftsfasen 15 3.4 Sikkerhedsforhold 15 3.5 Retablering efter endt drift 16 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse 18 4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 19 4.3 Visuelle forhold 21 4.4 Valg af visualiseringspunkter 22 Nærzone 24 Mellemzone 40 Fjernzone 60 4.5 Vurdering af påvirkning af landskabet 62 4.6 Metode for visualisering 64 Nabovisualiseringer 68 5.2 Støjpåvirkning 72 5.3 Skyggekast 74 5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 76 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening 78 6.2 Geologi og grundvandsinteresser 78 6.3 Naturbeskyttelse 78 6.4 Ressourcer og affald 84 6.5 Andre miljømæssige forhold 84 6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 84 7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet 86 7.2 Arealanvendelse 86 7.3 Forhold til lufttrafik 86 7.4 Radiokæder 86 7.5 Ledningsanlæg 86 7.6 Socioøkonomiske forhold 87 7.7 Manglende viden 87 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden 88 8.2 Overvågning 89 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 90 9.2 Anvendte forkortelser og begreber 90 9.3 Referenceliste 90 9.4 Yderligere litteratur 91 5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning 66 3

1 Indledning Projektområdet ligger ved Lyngdrup, syd for Hjallerup i Vendsyssel. Nordjyllands Amt udpegede området til erstatningsmøller i december 2006 i et regionplantillæg. Udpegningen var en opfølgning på regeringens 2. skrotningsordning for vindmøller fra marts 2004. Formålet er at skrotte uheldigt opstillede mindre vindmøller og erstatte dem med færre, større møller på land, der producerer mere af den miljøvenlige energi. 1.1 Projektforslag Ved projektforslaget bliver der opstillet syv vindmøller ved Lyngdrup, øst for Uggerhalne. I forbindelse med projektet bliver der nedtaget 33 møller i Nordjylland, hvoraf de 22 står i Aalborg kommune. De syv nye vindmøller vil stå i en række fra nordvest til sydøst med en indbyrdes afstand på 300 meter. Vindmøllerne vil have en samlet kapacitet på 13 21 MW og være maksimalt 127 m høje til øverste vingespids. Navhøjde vil blive mellem 82 og 76 m, og den tilhørende rotordiameter vil ligge mellem 90 og 95 m. Møllerne får dermed et forhold mellem navhøjde og rotordiameter, der ligger i et interval mellem knap 1:1,1 og 1:1,25 og følger dermed den æstetiske anbefaling, som Planlægningsudvalget for vindmøller op til 150 m er kommet med. Udvalget anbefaler, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på 100 150 m foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og maksimalt 1:1,35. Alternativer Der er i VVM-redegørelsen til projektet ved Lyngdrup ikke behandlet noget alternativ ud over 0-alternativet, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. 1.2 Hovedproblemer Projektområdet ligger syd for Hjallerup på vidtstrakte, flade enge, der var hav i stenalderen. Engene strækker sig næsten ud til Kattegat. Nord for engene ligger den kun lidt højere yoldiaflade med sin typiske storgårdsbebyggelse. Yoldiafladen når frem til Hjallerup. Yderligere syd for projektområdet ligger en ø af istidsdannelser, der i Bjerget ved Langholt når en højde på 22 m. Syd herfor strækker litorinafladen sig helt ud til Limfjorden. Mod sydvest rejser de bevoksede Hammer Bakker sig op i 88 m. Ti km nordøst for projektområdet vokser Jyske Ås op i 136 m ved Knøsen i Dronninglund Storskov. Det skal vurderes, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af sletten og overgangen til bakkepartierne. Oplevelsen fra nærmeste byer Vindmøllerne står omkring 2,5 km fra Hjallerup og Uggerhalne samt cirka fire km fra Langholt, der tidligere hed Horsens. Fire km borte ligger Grindsted. Den visuelle påvirkning af byerne skal vurderes. Oplevelsen fra motorvejen Selvom vindmøllerne står i et fladt landskab, lukker levende hegn og bevoksning alligevel mange steder på biog sogneveje for udsyn til møllerne, men fra motorvej E45, Aalborg Frederikshavn, der løber vest om projektområdet i en afstand af godt 800 m, kan man især opleve møllerne i landskabet. Oplevelsen fra motorvejen skal vurderes. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for nærzonen på fire km ligger middelalderkirken Horsens Kirke. Kirkens markante beliggenhed på Bjergets højeste punkt gør den synlig fra store dele af det åbne land. Kommuneplanen ønsker denne indsigt bevaret. Reference /1/ Umiddelbart uden for nærzonen ligger Hjallerup Kirke, der er godt 100 år gammel. Rapporten skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kirkerne bliver påvirket af de nye vindmøller. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkerne bliver påvirket. Syd for projektområdet ligger Langholt Hovedgård i et herregårdslandskab. Omgivelserne er udlagt som na- Kort 1.1 Vindmøllernes placering Vindmøllernes placering ved Lyngdrup, syd for Hjallerup. Projektområde. turområde. Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af herregårdslandskabet. Vest for projektområdet rejser Hammer Bakker sig markant fra sletten. Bakkerne er et af de mest udnyttede rekreative områder i kommunen. Rapporten skal vurdere vindmøllernes påvirkning af både udsyn fra Hammer Bakker og oplevelsen af Hammer Bakker i slettelandskabet. Visuel samspil med andre vindmøller Inden for ti km fra projektområdet står der en del vindmøller. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet sammen med de eksisterende møller. Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en km fra projektområdet ligger seks naboejendomme. Rapporten skal vurdere, hvordan naboboligerne i det åbne land og de nærmeste byområder bliver påvirket af støj og skyggekast fra vindmøllerne. 4

Påvirkning af klima og beskyttet natur Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Området ved Lyngdrup er med sin beliggenhed i kanten af store engområder sårbart på grund af ornitologiske interesser for specielt gæs og svaner. Den østligste mølle står 15 m fra 3-området ved Lyngdrup Bæk. Rapporten skal vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil påvirke naturbeskyttelsesområdet, og hvordan det vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i syv kapitler: Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 180 meter 150 120 90 60 30 0 Menneske Landsbykirke 26 m rotor, navhøjde 30 m 250 kw i nærzone 52 m rotor, navhøjde 54 m 900 kw i Try Enge 76 m rotor, navhøjde 70 m 2 MW ved Nordjyllandsværket 93 m rotor, navhøjde 80 m 2,3 MW Nordjyllandsværket med sin 170 m høje skorsten 5

Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for arealanvendelse og telesignaler samt konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres, også kaldet 0-alternativet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i både anlægs- og driftsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Lyngdrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Området ved Lyngdrup er udpeget i Nordjylland Amts regionplantillæg nr 198. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er 127 m, og det medfører en mindsteafstand på 508 meter til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste beboelse ligger 542 m fra nærmeste vindmølle. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal, der ligger højst 15 m fra nabobeboelse, ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på 45 50 db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Nærmeste vindmølle står 15 m fra 3-området ved Lyngdrup Bæk. Redegørelsen skal vurdere projektets indvirkning på 3-områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. Desuden skal redegørelsen undersøge vindmøllernes betydning for en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Planloven Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal 6

undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 m er med strukturreformen, der nedlagde amterne, overgået til kommunerne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 Nordjyllands Amt landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne skal planlægge for de områder, der er udlagt til blandt andet vindmøller i planen. Regionplanens mål og arealudlæg gælder således frem til 2009 eller indtil kommunen har vedtaget en ny planlægning. Området ved Lyngdrup er udpeget i Nordjylland Amts regionplantillæg nr 198. Lige nord for området, i Brønderslev Kommune, er der udlagt et regionalt naturområde, der følger nordøstsiden af Lyngdrup Bæk. I regionale naturområder må der ikke ske byudvikling eller placeres tekniske anlæg. Planlægning og administration af områderne skal tjene til at opfylde målene for de regionale naturområder. Hertil hører naturkvalitet for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i amtets naturplanlægningssystem. Kommuneplanen Projektområdet ligger i jordbrugsområde. Vindmøllerne står omkring 2,5 km fra Hjallerup og Uggerhalne og cirka fire km fra Langholt. Der er ikke planlagt nye boligområder nærmere vindmøllerne, men i Hjallerups østlige del er et nyt boligområde under opførelse. Før projektområdet kan blive anvendt til nye store vindmøller, skal det være udlagt til store vindmøller i kommuneplanen. Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for arealernes anvendelse for vindmøllerne ved Lyngdrup skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal suppleres med offentliggørelse af VVMredegørelse og miljørapport. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget vil Aalborg Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne ved Lyngdrup. Tilladelsen vil rumme miljøkrav til vindmøllerne om eksempelvis støj og skyggekast, højde og belysning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og miljørapport. Kort 1.2 Regionplanforhold Økologiske forbindelser Beskyttet natur Byzoner Skydebane Eksisterende cykelrute Støjkonsekvensområde for motor- og skydebaner Motorvej Større veje Reference /2/ Regionale naturområder Naturområder Jordbrugsområder Projektområde 7

2 Ikke teknisk resume Indledning Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af syv nye vindmøller ved Lyngdrup, Uggerhalne, med en højde på maksimalt 127 meter. Projektet er undersøgt i en VVMredegørelse og miljørapport sammen med et 0-alternativ, som er en fortsættelse af eksisterende forhold. Projektet opstiller syv vindmøller med en navhøjde på 76 82 m, en rotordiameter på 95 90 m og dermed en totalhøjde på 127 m. Vindmøllerne står på en lige række fra nordvest til sydøst ved Lyngdrup, øst for Uggerhalne og motorvej E45. VVM-undersøgelsen og miljørapporten Vindmøller ved Lyngdrup, Uggerhalne viser, at vindmøllerne ved Lyngdrup vil stå i et landskab, der skalamæssigt kan indpasse meget høje elementer. Sammen med de øvrige tekniske anlæg på egnen vil møllerne i Lyngdrup være med til at præge landskabet. Møllerne vil årligt producere en strøm, der svarer til 12.000 husstandes forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for 513.704 ton kuldioxid, 99 ton svovldioxid, 943 ton kvælstofoxider og 33.089 ton slagger over 20 år. Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er beregnet, at der til støbning af syv fundamenter i projektet skal køre 210 lastbiler med beton og 21 større lastbiler med fundamentsdele. Der vil i alt komme 42 større lastvognstog med vindmølledele. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan opbevares kortvarigt. Kranerne har en arbejdsradius på op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire seks dage ved hver vindmølle ved opsætningen. Der bliver anlagt 1,3 km ny arbejdsvej og forstærket 1,0 km eksisterende vej. Vejmaterialet ankommer på 650 lastbiler. I anlægsfasen, der strækker sig over tre fire måneder, vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Aktiviteterne i anlægsfasen kan give gener for naboer, trafik og dyreliv. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved anlægget I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det anslås, at der vil være to serviceeftersyn til hver vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen kun i yderst begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, der medfører, at isen falder lodret ned. På grund af afstanden til beboede arealer og offentlig vej vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet, og Energinet.dk har oplyst, at firmaet ikke har luftledninger/kabler i nærheden af de påtænkte vindmøller. Statens Lufthavnsvæsen vil muligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk færdes, hvor de bor, og hvor de tilbringer fritiden, samt fra udsigtspunkter. Der er udarbejdet visualiseringer fra forskellige afstande af projektområdet. Der opereres med tre afstandszoner: Nærzone 0 4 km., mellemzone 4 10 km., og fjernzone over 10 km. Ved realiseringen af forslaget bliver 33 vindmøller i 17 grupper taget ned. Nedtagningen er allerede foretaget for seks af møllerne. Af de 33 møller står de 22 i Aalborg kommune. Landskabet Vindmøllerne ved Lyngdrup vil stå i et landskab, der skalamæssigt kan bære de 127 meter høje møller. Vindmøllerne opstilles på en slette med stor skala, der kan indpasse meget høje elementer. Der er ingen væsentlige konflikter med oplevelsen af slettelandskabet. Landskabet har et teknisk præg, specielt set fra nord og øst. Vindmøllerne vil være med til at forstærke dette præg. I landskabet ligger de markante Hammer Bakker. Fra nogle punkter nordøst og øst for projektområdet vil vindmøllerne overdøve oplevelsen af bakkerne, der rejser sig fra den flade slette. I Hammer Bakker vil vindmølleparken ikke forringe de rekreative værdier, men udsigten fra Tvillingehøje vil være ændret. Nærmeste byer Der er ingen væsenlig påvirkning af oplevelsen af udsigten fra Ugggerhalne, Grindsted, Langholt og størstedelen af Hjallerup. Fra et nyt boligkvarter øst for Hjallerup vil landskabets tekniske præg blive forstærket, men en randbeplantning vil med tiden skærme for udsigten. 8

Kulturlandskabet Der er ikke fundet væsentlige konflikter med Horsens Kirke eller Langholt Hovedgård samt naturområdet omkring denne. Vindmølledesign Der er ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Naboforhold Der er syv naboboliger indenfor en afstand af en kilometer. Ved boligerne er visuelle forhold samt støj og skyggekast fra møllerne blevet belyst. Visuelle forhold De visuelt mest belastede nabobeboelser ligger på Hjallerup Engvej. Det drejer sig om to boliger nord for den østlige del af vindmølleparken, hvor boligerne er orienteret mod syd uden væsentlige barrierer for udsigten mod vindmølleparken. Støj Der er udført støjberegninger, der viser, at kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt ved alle boligerne. Dog vil en enkelt bolig have mindre margin end 2 db(a) til støjgrænserne. Aalborg Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Infralyd og lavfrekvent støj indgår ligesom alle andre frekvensområder i støjberegningerne og støjmålingerne. Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Der pågår for tiden et forskningsprojekt, som skal være med til at give grundlaget for at vurdere, om der er behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2007. Skyggekast Vindmøllerne vil give skyggekast, og de tilbagevendende, roterende skygger kan forårsage gener. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de landskabelige forhold og møllevingens længde. I Danmark er der ikke fastsat absolutte grænseværdier for skyggebelastningen, men det anbefales, at belastningen ikke overskrider 10 timer årligt. VVM-undersøgelsen viser, at en enkelt nabobolig udsættes for mere end 10 timers årlig skyggekast. Belastningen er 10 timer og 49 minutter indendørs. Den anbefalede grænseværdi er altså overskredet med knap en time. Udendørs er skyggekastet større, men skyggekastet falder primært i vinterperioden, så det oftest vil blive oplevet indendørs. Der kan installeres et softwareprogram, der standser møllerne i kritiske tidsrum, så ingen nabo får mere end 10 timer skyggekast om året. Akkumuleret effekt ved naboer Ser man på den totale belastning af naboboliger, bliver den nærmeste nabo på Hjallerup Engvej mest belastet både visuelt samt med støj og skyggekast, da boligen ikke har nogen barriere ud over nogle høje, opstammede træer i retning mod vindmøllerne. Luftforurening og klima Vindmøller forurener ikke luften, men sparer derimod miljøet for udledning af drivhusgasser, da afbrændingen af kul, olie og naturgas på konventionelle kraftværker erstattes af den ikke-forurenende produktion af elektricitet. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år nedsætte udledningen af drivhusgasser med 513.704 ton kuldioxid, 99 ton svovldioxid og 943 ton kvælstofoxider. Samtidig begrænser de slagge- og askeproduktionen med 33.089 ton. Det er givet, at hvis forudsigelserne om klimaforandringer holder stik ved et stadigt stigende kuldioxidindhold i atmosfæren, vil dette få særdeles mærkbare effekter på plante- og dyrelivet generelt. Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet kan derfor på grund af sin kuldioxidfortrængning, der svarer til ca en promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse, siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den globale sammenhæng er beskedent. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange, mindre bidrag. Biologiske forhold Beskyttede områder og fugle Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er habitatområde nr. 218, Hammer bakker, østlige del. Området ligger vest-sydvest for projektområdet i en afstand af ca 4 km. Området er udpeget pga en række jordtyper, som mølleprojektet ikke berører. To andre internationale fuglebeskyttelsesområder ligger begge omkring 15 km væk, og møllerne vil ikke få nogen indflydelse på fuglene i disse områder alene pga afstanden. Områderne bærer betegnelserne fuglebeskyttelseområde nr. 2, Ålborg bugt, nordlige del og fuglebeskyttelseområde nr. 1, Nibe Bredning. Svaner og gæs raster og fouragerer i stor tal i de store engområder nord for Limfjorden, også uden for de beskyttede områder. Nærmeste større område er Stagsted Enge 700 m fra vindmølleparken i Lyngdrup. Vindmøllerne bliver placeret langs skov og hegn, som svanerne søger væk fra. Ved træk mellem de store engomårder Stagsted, Try og Bolle Enge mod øst og nordøst til Store Vildmose, står vindmøllerne parallelt med flyveretningen og i yderkanten af fourageringsområdet, hvorfor de ikke vurderes at give væsentlige gener for fuglene. Sammenfattende vil vindmøllerne kun medføre en mindre indskrænkning af fuglenes fourageringsområde, som ikke vurderes at være væsentlig. I vindmøllernes nærområde ligger en række naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om vandløb, moser og enge, hvor de østligste møller placeres tæt på grænsen til engene langs Lyngdrup Bæk. Den østligste i en afstand af ca 15 m fra områdeafgrænsningen. Syd for Lyngdrupvej er Gerå- 9

Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet Projektforslag 0 - alternativ Antal møller i landskabet 7 27 4 Samlet kapacitet (MW) 13 21 1 6,1 Rotordiameter (m) 90 95 1 19,6 28 Navhøjde (m) 76 82 1 23 31,2 Totalhøjde, maksimum (m) 127 59 Rotoromdrejninger pr. minut, maksimum 16 17 1 40 50 Produktion pr år, gennemsnit (MWh) 41.361 8.000 Samlet produktion over 20 år (MWh) 827.220 2 16.000 6 Støj, maksimal db(a) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 41,9 og 43,6 2 ukendt 10:49 og 12:18 2 og 3 ukendt Antal møller, som nedtages 33 4 0 Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) Kuldioxid (CO 2) 513.704 9.936 6 Svovldioxid (SO 2) 99 2 6 Kvælstofoxider (NO x) 5 943 18 6 Slagger og flyveaske 33.089 640 6 1 Afhængig af valgt model 2 Beregnet ved en 2,3 MW mølle med navhøjde 80 m og vingediameter 92,6 m 3 Se afsnit 5.3 for nærmere beskrivelse af beregningsmetode 4 Ved projektet saneres 33 møller, hvoraf seks allerede er taget ned 5 NO x dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO 2 6 I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er to år pr mølle en beskyttet af en å-beskyttelseslinie. En mindre skov er beskyttet af en skovbeskyttelseslinie. Ingen af disse områder vil blive berørt af vindmølleprojektet. Endelig findes der i området enkelte beskyttede stenog jorddiger. Tilslutningsvejen løber forbi to af digerne. Hvis vejen eventuelt skal forstærkes eller udvides, og når der skal anlægges sving- eller manøvreringsområder, er det muligt at gøre det på landbrugsjord uden at berøre digerne. Projektet udtager omkring 10.300 m 2 jord af landbrugsdrift. Dyreliv Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr og planter - også uden for et udpeget habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig om odder, som er knyttet til vandløbene. Odderen påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen. Desuden findes spidssnudet frø og butsnudet frø muligvis også i området tilknyttet vådområderne. Der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne. Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter småflagermus, f.eks vandflagermus, og diverse insekter opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i nærområdet og da særlig knyttet til beskyttede småbiotoper. Der findes dog ingen konkrete oplysninger om forekomst. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe af møllerne. Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Socioøkonomiske forhold Anlæggets forventede miljøpåvirkninger vil ikke have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Emissioner Vindmøllerne ved Lyngdrup vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, som bliver kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne viser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Støj Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a), der svarer til et støjniveau mellem almindelig tale og legende børn, er anset for et kritisk niveau. Beregninger viser, at ingen naboboliger udsættes for mere støj fra vindmøllerne end 43,6 db(a), der svarer til sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet. Støjen fra vindmøllerne vil på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse dog næppe kunne høres med en vindhastighed over den, der svarer til frisk til hård vind. Det skyldes at baggrundsstøj fra træer og vindens susen ved bygninger vil overdøve støjen fra vindmøllerne, når vindstyrken er over 10-12 m pr sekund. 10

Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. En nabo får mere end de 10 timer og Aalborg Kommune kan stille krav om, at der installeres et softwareprogram, der standser de møller, der giver anledning til gener, i de givne tidsrum, så ingen nabo påvirkes med mere end maksimalt 10 timer skyggekast om året. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Sammenfatning VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på naturinteresserne i området, herunder på svaner og gæs i de store engområder mod nord og øst. Vindmølleprojektet vil derimod spare miljøet for over 500.000 ton drivhusgasser og over 33.000 ton slagger og aske. I forbindelse med opstillingen af de nye møller er det forudsat, at der nedtages 33 eksisterende vindmøller. Hovedparten af møllerne står i Aalborg kommune. Der er i undersøgelsen ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. Sammen med de øvrige tekniske anlæg på egnen vil møllerne i Lyngdrup være med til at præge landskabet. Kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt, men en enkelt bolig vil have mindre margin end 2 db(a) til støjgrænserne. Aalborg Kommune kan kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. På baggrund af, at de vejledende værdier for skyggekast overskrides ved en nabobolig, kan kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. 11

3 Beskrivelse af anlægget Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 3.1 Anlægget Vindmøllerne Ved forslaget bliver der opstillet syv vindmøller på en lige række fra nordvest til sydøst ved Lyngdrup. Navhøjden er 76 82 m og rotordiameteren ligger mellem 90 og 95 m. Afstanden mellem vindmøllerne er knap 300 m. Det svarer til cirka 3,3 vingediametre. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Generatorstørrelsen vil være 1,8 til 3,0 MW afhængig af møllens dimensioner. Den samlede installerede effekt vil således være 13 til 21 MW. Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej samt arbejds- og vendeplads som vist på kort 3.1. Arbejdsvejen bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og den vil blive fem meter bred. Arbejds- og vendepladsernes størrelse bliver permanent ca 20 gange 20 m, men i anlægsfasen er de ca dobbelt så store. Arbejdsvej og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejdsog vendepladser blive dækket med jord og tilsået som den øvrige bevoksning i området. Fundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenternes størrelse er for denne møllestørrelse ca 16 gange 16 m med en dybde på 2 m, eller med andre ord 512 m 3. Se figur 3.1. Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/10 kv-station. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ikke andre bygninger end vindmøllerne. Ny vindmølle Produktion Arbejdsplads Arbejdsvej Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet for en 126,3 m høj vindmølle med rotordiameter på 92,6 m og en navhøjde på 80 m med en kapacitet på 2,3 MW. Vindmølleparkens produktionen er beregnet til godt 41.360 MWh årligt. Det svarer til godt 12.000 husstandes årlige elforbrug på hver 3,43 MWh. Reference /1/ Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere mere end 827.220 MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Lyngdrup øger elproduktionen, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka 16.000 MWh. Forslaget ved Lyngdrup vil således øge elproduktionen i de nye møllers tekniske levetid på 20 år med godt 811.000 MWh. 12

Kort 3.2 Vindressourcerne Vindenergi i 100 meters højde, kwtimer/m 2 /år 4700 4167 4700 3633 4167 3100 3633 2567 3100 2033 2567 1500 2033 1500 Vindressourcerne 100 m over terræn ligger lokalt i den trediebedste kategori i Danmark, som det fremgår af kort 3.2. Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundament bredde 15-16 m 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje Dybde 2,0 m Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges 25 30 læs beton. Til etablering af de syv fundamenter skal der derfor køre omkring 175 210 lastbiler med beton. Endvidere skal der køre 21 større lastbiler med fundamentsdele. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på 25 35 m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver anlagt 1,3 km ny arbejdsvej og forstærket 1,0 km eksisterende markvej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka 5.000 m 3, som ankommer på 650 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot anvist af kommunen. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til møllerne sker fra Lyngdrupvej, og videre ad eksisterende markveje. Tilslutning ved Lyngdrupvej udformes, så de store transporter kan svinge ind på vejen fra vest. Nettilslutning Energiforsyningen Sydvendsyssel, ESV, og NV Net A/S tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. ESV og NV Net A/S træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøller Der vil i alt komme 42 lastvognstog med vindmølledele. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter opsætning forventes det at tage yderligere fem syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store biler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget eksisterende vindmøller med en kapacitet under 450 kw. I alt indgår sanering af 33 vindmøller på 17 lokaliteter i det tidligere Nordjyllands Amt i projektet, som vist på kort 3.3. Heraf står de 22 i Aalborg Kommune og 3 umiddelbart i nærheden af projektet i Brønderslev Kommune. Vindmøllernes samlede kapacitet er 6.119 kw. Deres restlevetid kan være op til 10 år, men ved beregning af deres produktion for at sammenligne projekt- 13

forslag og 0-alternativ anvendes deres restlevetid indtil de er 20 år gamle, hvilket kaldes den tekniske levetid. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion mv ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Den tekniske restlevetid for vindmøllerne, som bliver saneret, er i gennemsnit 2 år for de 27 af de 33 vindmøller. De sidste seks vindmøller er allerede fjernet. Det er gruppe nr 12 og 17, og de har ingen restlevetid. Nordjyllands Amt havde i Regionplan 2005 udpeget hvilke vindmøller, der var vurderet som landskabeligt uheldigt opstillede. Af de 33 vindmøller, som indgår i saneringen, er de 27 udpeget som landskabeligt uheldigt placerede. Alle vindmøllerne i Aalborg kommune, der indgår i projektet, er udpeget som landskabeligt uheldigt placerede. Heraf står de 10 møller i grup- Kort 3.4 Saneringsmøller i nærzone og øst for Aalborg Kort 3.3 Saneringsmøller 5 4 10 km Numrene henviser til numrene i tabel 3.1 6 3 Vindmøller under 450 kw som saneres Vindmøller under 450 kw som bliver stående 3 Gruppenummer Projektområde 14

perne 3 7 omkring Limfjorden, øst for Aalborg, som vist på kort 3.3 og 3.4. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Tabel 3.1 Saneringsmøller Gruppe nr Kommune Antal møller Kapacitet pr mølle (kw) Kapacitet i alt (kw) 1 Brønderslev 1 250 250 2 Brønderslev 2 250 500 3 Aalborg 2 200 400 4 Aalborg 1 99 99 5 Aalborg 3 200 600 6 Aalborg 1 130 130 7 Aalborg 3 150 450 8 Aalborg 5 200 1.000 9 Aalborg 1 150 150 10 Aalborg 1 200 200 11 Aalborg 2 150 300 12 1 Aalborg 3 250 750 13 Brønderslev 2 150 300 14 Mariagerfjord 1 140 140 15 Mariagerfjord 1 250 250 16 Rebild 1 150 150 17 1 Vesthimmerland 3 150 450 Total 33 6.119 Gruppenumrene henviser til numrene på kort 3.3 og 3.4 1 Møllerne er allerede nedtaget Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligere, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft 15

fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 615 m fra nærmeste naboer, og står på dyrket landbrugsjord, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Afstanden til motorvej E45 er godt 880 meter. Med de givne afstande vil der ikke være risiko for isnedfald. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ad landevejene ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 3.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 615 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to tre måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. Foto 3.1 Ældre mølle under nedtagning. Rotoren, møllevingerne, bliver hejst ned. 16

17

4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Landskabets opståen Kapitlet bygger på referencerne 1 5 samt egne observationer i sommeren 2007. Lyngdrup ligger i et slettelandskab opstået ved landhævninger af dels marint forland dannet siden stenalderen, dels hævet havbund fra ishav, der opstod i tilknytning til isens afsmeltning fra Nordjylland. Selve projektområdet ligger på marint forland mellem to tanger af ishavet. Sletten strækker sig milevidt mod syd, øst og nordvest, mens den mod syd er brudt af mange mindre øer af moræne fra sidste istid. Mod nord brydes sletten af den vældige Jyske Ås, der strækker sig langt mod nord/nordøst. Åsen har sine højeste punkter i Dronninglund Storskov, hvor den når op i 136 m. De to sydlige øer er lavere, men Hammer Bakker virker meget markant med højdepunkt op til 88 m, mens den mindre markante bakke ved Aslund, når op i 48 m. Slettelandskabet gennemskæres af adskillige vandløb og afvandingskanaler. Mest markant er Gerå syd for projektområdet. Lige nord for projektområdet løber Lyngdrup Bæk. Bække og åer er ofte omgivet af moser og enge. Mod øst findes Stagsted, Try og Bolle Enge, der sammen strækker sig fra Lyngdrup til tretten km mod øst-sydøst. Bevoksning På sletten er landskabet præget af mange levende hegn, der samen med afvandingskanalerne giver landskabet en liniær struktur. Højdedragene er tæt bevokset, hvilket medfører, at de rejser sig endnu højere over sletten. På sletten er flere moser og enge sprunget i skov, hvilket bryder den liniære struktur. Bebyggelse Lokalt har området været domineret af storgårde, hvilket medfører at der kun er enkelte boliger omkring projektområdet. Heraf er størstedelen koncentreret i Lyngdrup. Langs hovedvej 180 og øvrige veje ligger gårdene i det åbne land. 2,5 km mod nord ligger Hjallerup med parcelhuskvarter bag høj bevoksning. Nærmeste landsby er Uggerhalne 2,5 km mod sydvest, Grindsted fire km mod vest og Langholt fire km mod syd. Langholt er stations- og kirkeby i Horsens sogn, som Lyngdrup og projektområdet hører under. Bystrukturen er præget af nærheden til Aalborg, hvor landsbyerne bliver bosætningsområder for byerhvervene. Knap fem km mod sydvest ligger Vodskov med store erhvervsområder i retning mod E45 og projektområdet. 1,5 km syd for projektområdet ligger Langholt hovedgård, der har givet navn til stationsbyen. Bygningerne er omgivet af høj bevoksning, således at kun spiret på hovedbygningen kan ses over bevoksningen på en mindre strækning af Lyngdrupvej. Syd for Lyngdrup ligger en kartoffelmelsfabrik, der markerer sig kraftigt i landskabet i modsætning til Langholt med store siloer med højde og diameter på cirka fyrre meter. Infrastruktur Motorvej E45 er sammen med kartoffelmelsfabrikken de dominerende landskabselementer i området. Motorvejen har afskåret Lyngdrup fra hovedvej 180 på strækningen Uggerhalne til Hjallerup. Lyngdrupvej er ført over motorvejen og forbinder Lyngdrup med Uggerhalne. Slettelandskabet er gennemskåret af et stormasket net af kommunale veje. Cirka 16 km mod sydvest ligger Aalborg Lufthavn. Eksisterende vindmøller I umiddelbar nærhed af projektområdet står tre mindre vindmøller mod nord og nordvest, som alle bliver saneret i forbindelse med projektet. I afstanden fire til ti km fra projektområdet er der yderligere 21 vindmøller under 450 kw, 27 på 500-1.000 kw samt 6 på hver 2 MW. 29 af vindmøllerne står i en uharmonisk blanding af både størrelser og opstillingsmønster nord for Limfjorden omkring Nordjyllandsværket og mellem højspæn- Kort 4.1 Landskabets dannelse Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Randmorænelandskab Hedeslette Hævet havbund (Yoldiaflade) Marint forland dannet siden stenalderen (6000 f.k.) Yoldiahavets kystlinje Stenalderhavets kystlinje Klitlandskab Projektområde Per Smed 1979 18

dingsledninger. Ved realisering af projektet bliver der fjernet fire af de 29 møller. Se kort 4.2 og 3.4. Fire vindmøller på 900 kw i Try Enge fire km øst for projektområdet vil blive oplevet sammen med de nye vindmøller. Det er vist på visualisering nr 7, 11 og 14-16. Afstandszoner For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes påvirkning af landskabet, er omgivelserne til projektområdet inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes påvirkning vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner. Grænserne mellem zonerne vil ikke være så præcis, som tegnet på kort 4.2, da terræn og bevoksning vil påvirke oplevelsen af vindmøllerne. Udstrækningen af zonerne er alene fastsat i forhold til møllernes totalhøjde. Men udstrækningen af vindmølleparken og antallet af vindmøller vil også have en betydning for, hvor markante møllerne virker. Landskabet er inddelt i tre zoner. Nærzonen 0 4 km. I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. Mellemzonen 4 10 km I mellemzonen virker møllerne generelt mindre og ikke dominerende. Beskueren oplever samspillet med andre møller og opfatter større forskelle i design. Møllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om møllerne ses. Sigtbarheden spiller en stor rolle. Fjernzonen over 10 km I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Møllerne vil på en placering langt fra kysten kun blive oplevet fra højdepunkter og udsigtspunkter som for eksempel Aalborgtårnet. Vindmøllernes størrelse i forhold til større landskabselementer, som Hammer Bakker eller Nordjyllandsværket, træder tydeligere frem ligesom samspillet med andre store vindmøller. 4.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold Projektområdet ligger lige syd for kommunegrænsen, der også er grænse for Horsens Sogn. Den nordlige del af sognet er præget af storgårde, der ligger primært i Lyngdrup. Områdets sandede jord har givet bund for kartoffeldyrkning, hvilket også kartoffelmelsfabrikken lige syd for Lyngdrup vidner om. Sognet er endvidere præget af Langholt Hovedgård, som omtalt nedenfor. Området har historisk været præget af fattigdom lige som det øvrige Vendsyssel. Landbruget har spillet en stor rolle længere op i historien end i resten af Jylland. De seneste årtier er tilknytningen til Aalborg/Nørre Sundby blevet forstærket og området er i dag primært bosætningsområde for beskæftigede i industri, uddannelse og udvikling. Der er dog en udvikling i industriog erhverv i Hjallerup. Der er ikke byudviklingsområder i nogle af de omgivende byer, som kommer tættere på projektområdet end de nuværende boligområder. Synlige forhistoriske kulturspor Der er ingen synlige forhistoriske spor i nærheden af projektområdet. Den nærmeste gravhøj findes lige vest for motorvejen ved Uggerhalne. Registrerede kulturhistoriske spor Der er ingen registrerede kulturhistoriske spor i nærheden af projektområdet. Ved udarbejdelse af miljørapport og VVM-redegørelse har Nordjyllands Historiske Museum udtalt, at sandsynligheden for arkæologiske fund er begrænset. Når arbejdet går igang vil museet gerne informeres, så området kan besigtiges; ref /6/. Beskyttede diger Der er to beskyttede diger tæt på tilslutningsvejen til projektområdet. Digerne må ikke beskadiges under anlægs- og driftsaktiviteterne. Det er beskrevet og vist i afsnit 6.3, at det er muligt at gennemføre transport og manøvrering uden at skade digerne. Foto 4.1 Kartoffelmelsfabrikken set fra nord på Gl. Lyngdrupvej. 19

Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner Mål 1:100.000 Afstandszone Mølle maksimalt 450 kw Mølle mellem 450 og 1000 kw Mølle over 1000 kw (1 MW) Projektområde Kirke og kirkebyggelinie Markering omkring Langholt Hovedgård 20

Foto 4.2 Horsens Kirke Kort 4.3 Fjernbeskyttelseszone ved Horsens Kirke Kirke og 300 m kirkebyggelinje Fjernbeskyttelseszone Projektområde 200 m Kort & Matrikelstyrelsen Middelalderkirker Horsens Kirke i Langholt er den nærmeste middelalderkirke. Kirken er blytækt og kernen af granitkvadre fra romansk tid. Et spinkelt tårn er tilføjet i middelalderen. Kirken ligger markant på byens nordgrænse. Specielt fra nord kan man se den fra det omgivende landskab, mens man fra syd kun oplever kirketårnet på en kort strækning af landevejen ved Stae. Det er specielt fra nord i retning mod Langholt Hovedgård, at man oplever kirken. I denne retning er der udlagt en fjernbeskyttelseszone, hvor man ikke ønsker højt byggeri eller beplantning, der kan genere oplevelsen af kirken. Zonen er vist på kort 4.3. Fra zonen til projektområdet er der over to km. Oplevelsen af kirken bliver forstyrret, hvis vindmøllerne står foran eller lige ved siden af kirken, når denne kan opleves i landskabet. I teorien kan det ved Lyngdrup indtræffe, hvis man står nord for vindmøllerne. Der er ikke fundet punkter, hvor man ser kirken nord for projektområdet, så situationen opstår formentlig ikke. Der er visualiseret fra kirkegården samt fra landevejen ved Stae på visualisering nr 5 samt nr 12. Andre kirker Hjallerup Kirke er opført som filialkirke til Dronninglund Kirke i 1902-03. Kirken ligger godt 4 km nord for projektområdet på en bakkekam nordvest for Hjallerup. Kirkegården ligger syd for kirken, hvor den afsluttes med en ret høj hæk. Herfra vil man enkelte steder mellem bevoksningen opleve udsigt over Hjallerup Enge, hvor dele af vindmøllerne ved Lyngdrup vil kunne ses. Udsigten er ikke visualiseret, da der er visualiseret fra det på nuværende tidspunkt meget åbne nye villakvarter sydvest for kirken. Langholt Hovedgård Syd for Lyngdrupvej ligger Langholt Hovedgård. Gårdens bygninger er omgivet af høj bevoksning, og man oplever ikke gården i landskabet. Man kan dog få et glimt af spiret på hovedbygningen. Et stort areal omkring gården er i kommuneplanen udlagt som rammeområde 5.9.N5, som skal beskytte de karakteristiske træk i herregårdslandskabet i form af diger, løvskove og levende hegn, der adskiller store markfelter. Det er vurderet, at vindmølleparken ved Lyngdrup ikke påvirker naturindholdet eller oplevelsen af landskabet omkring Langholt Hovedgård væsentligt. Man vil ikke kunne opleve vindmølleparken fra gårdens bygninger på grund af høj bevoksning omkring gården. Rekreative forhold Hammer Bakker Hammer Bakker er et af de vigtigste og flittigst besøgte rekreative områder i kommunen. De er en markant bakkeformation, der fremstår med skarptskårne regnvandskløfter og store skovområder samt hede. Bakkerne er rige på fortidsminder i form af gravhøje og hulveje. Kun ganske få steder er der udsigt fra bakkerne mod det omgivende landskab. Fra den ene af Tvillingehøje, der ligger i en lysning i skoven på bakkernes højeste partier, kan man opleve landskabet mod nordøst. Oplevelsen er visualiseret på foto 16. 4.3 Visuelle forhold Synlighed, skala, samspil og udseende Synlighed Synligheden af vindmøllerne ved Lyngdrup er størst på slettelandskabet i de store engområder omkring Gerå og Ryå fra Rørholt i øst til Brønderslev i nordvest. Synligheden bliver dog brudt af mange levende hegn og bebyggelser, specielt mod nordvest. Visualisering nr 6-11 og 14-15 viser vindmøllerne set fra sletten. Fra sletten oplever man som regel det øverste af vindmøllerne over hegn og/eller bebyggelse. De store bakkepartier i mellem og fjernzone er skovklædte eller bebyggede (Aalborg). Herfra vil der kun fra enkelte højdepunkter være udsigt til vindmøllerne. Se visualisering nr 16 til 18. Fra sletten langs Limfjorden øst for Aalborg vil man kunne se vindmøllerne nogle steder bag bakker og byer i området mellem Hammer Bakker og Aslund bakker og Aslund skov. Syd for Limfjorden og i Aalborg vil man nogle steder se det øverste af vindmøllerne mellem og 21

bag bevoksning samt de mange eksisterende vindmøller, højspændingsmaster og Nordjyllandsværket. Der er visualiseret fra Aalborg Portlands udsigtstårn på visualisering nr 17. Slettelandskabet i fjernzonen sydøst for Ulsted er ret lukket og der er ikke stor sandsynlighed for, at vindmøller vil blive set herfra. Skala Landskabets skala, det vil sige størrelsen på elementerne, har stor betydning for indpasning af store elementer som vindmøller. Jo større skala, jo bedre indpasning. Landskabet på sletten omkring Lyngdrup er generelt af stor skala med mange lange kig og store flader. De vertikale elementer er små, men i landskabet finder man kartoffelmelsfabrikken og ved Limfjorden Nordjyllandsværket, som begge har en relativ stor skala. Indenfor nærzonens sydlige del er der områder med mindre skala omkring Langholt og Aslund. Hammer Bakker virker markante i modspil til sletten, hvilket især bliver oplevet fra E45 og områderne lige omkring denne. Vindmøllerne står så langt øst for bakkerne, at det kun vil være fra få steder i de meget lidt befærdede områder i Try og Stagsted Enge, at man eventuelt vil opleve vindmøller stå foran Hammer Bakker, hvor de vil fjerne oplevelsen af bakkerne, der rejser sig fra sletten. På visualisering nr. 10 kan man se Hammer Bakker som et markant element, der ikke forstyrres af de nye vindmøller. Hammer Bakker opleves også, men mindre markant på visualisering nr. 13 og 14. Vindmøllerne placeres på fladen med mindst 2,5 km til bakker og områder af mindre skala, hvilket medfører at vindmøllerne ikke bryder med landskabets skala. men med vindmøllerne ved Lyngdrup fra bakker og udsigtspunkter i Aalborg og Hjallerup. Afstanden mellem møllerne er cirka otte kilometer, hvilket medfører, at de altid står klart adskilte og de fjerneste møller bliver små og ofte utydelige. De to parker står som to tilnærmelsesvis parallelle linier, hvilket også medfører, at der ikke opstår et uheldigt samspil. På visualisering nr 4 og 18 kan begge vindmølleparker ses. Sanering. Ved realisering af projektet vil 27 vindmøller under 450 kw blive nedtaget. Endvidere indgår nedtagningen af seks vindmøller, der allerede er nedtaget, i projektet. Se kort og tabel i afsnit 3.3. Landskabeligt vil nedtagningen af de eksisterende vindmøller være en fordel landskabeligt. Specielt omkring Limfjorden vil det være en fordel, at der nedtages ti vindmøller. Heraf står de fire i nærheden af Nordjyllandsværket i en uharmonisk blanding af størrelser og opstillingsmønstre. To møller står kystnært ud til Kattegat og flere står bynært. Møllerne er spredt over et stort område, mens de nye møller står koncentreret på et område. Udseende Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller. En 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. Møllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. På toppen af møllehuset opsættes formentlig lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke på mindst 10 Candela. Det svarer til lyset fra en 9W almindelig glødepære. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem rotor og navhøjde vil variere afhængig af valg af fabrikat. Rotordiameteren vil variere mellem 90 og 95 m og navhøjden mellem 76 og 82 m. Den samlede højde vil være maksimalt 127 m. Rotordiameteren vil være 10 25 % større end navhøjden. Vindmøllernes proportioner vil være harmoniske, idet moderne store vindmøller er mest harmoniske, hvis rotoren er større end navhøjden. Regeringen nedsatte i efteråret et planlægningsudvalg, som skulle komme med anbefalinger for placering og planlægning for vindmøller på 100 til 150 m totalhøjde på land. Udvalget anbefalede blandt andet, at rotordiameteren skulle Samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Lyngdrup vil blive oplevet sammen med fire eksisterende vindmøller i Try Enge, der er 80 m i totalhøjde. Begge vindmølleparker kan ses på visualisering nr 3, 7, 11 og 14. På alle visualiseringer står de klart adskilte som to enkeltanlæg, og der er ikke noget uheldigt visuelt samspil mellem dem. På nordsiden af Limfjorden står der seks vindmøller med totalhøjden 108 m. Vindmøllerne kan ses samvære større end navhøjden. Som maksimum anbefalede man, at den skulle være 35 % større. Rotoren vil have en rolig omdrejning. Omdrejningshastigheden vil afhængig af diameteren have en maksimal hastighed på 16 17 omdrejninger pr minut. Den lave omdrejningshastighed vil reducere vindmøllernes synlighed og dominans i landskabet. 4.4 Valg af visualiseringspunkter Der er visualiseret fra steder hvor folk bor og færdes, enten ved transport eller ved rekreation, det vil sig fra rekreative områder og udsigtspunkter samt fra og mod kirker. Endvidere er der visualiseret samspillet med eksisterende vindmøller og ændringer i landskabet, hvor vindmøller saneres. Punkterne ligger i forskellige afstande og retninger fra vindmølleprojektet. Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, idet vindmøllerne er mest dominerende her. Fotopunkterne er vist på kort 4.3. Visualiseringer fra nærmeste naboer er behandlet i kapitel 5 sammen med andre konsekvenser for naboer. Nærzone, 0-4 km 1. Fra broen over motorvejen sydvest for projektet, hvor mange vil opleve parken markant over bevoksningen. Visualisering fra samlede bebyggelser 2. Uggerhalne, på byens nordøstside 3. Grindsted ved sydøstlige udkørsel 4. Hjallerup fra nyt villakvarter øst for byen 5. Langholt, fra Horsens kirkegård, til illustration af udsigten fra kirkegården. Visualisering fra større veje 6. Fra rastepladsen lige syd for Hjallerup. Udsigten er dækkende for udsigten fra nord. Det åbne land og samspil med eksisterende møller 7. Fra det åbne land, hvor også de eksisterende møller som saneres kan ses syd for Ravnstrup. 22

8. Nord for Aslund Skov i den mere lukkede del af nærzonen. Mellemzone, 4-10 km Samlede bebyggelser 9. Ravnstrup mod nord nordvest 10. Ajstrup mod nordvest 11. Rørholt mod øst i Bolle Enge Visualisering fra større veje 12. Rute 583 nord for Stae, hvor Horsens Kirke kan se fra landevejen. 13. Øst for Hjallerup på rute 559, der ligger i morænebakkerne. Det åbne land og samspil med eksisterende møller 14. Try enge ved eksisterende 80 m høje møller. 15. Dronninglund Enge ved Gettrup Bro sydøst for området. Rekreative områder og højtliggende punkter 16. Hammer Bakker ved Tvillingehøje. 17. Fra de højere dele af Jyske Ås over motorvejen. Fjernzone, over 10 km 18. Ålborg Portlands udsigtstårn ved kalksøen. På de følgende sider er der visualiseret et eksempel med en vindmølle med rotordiamter 92,6 m, navhøjde 80 m og totalhøjde dermed 127 m. Den bedste betragtningsafstand er 37 cm for bedst muligt at få den samme oplevelse, som man har på stedet. Kort 4.4 Visualiseringspunkter Mål 1:100.000 23

24 1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra motorvejsbro ved afkørsel 17, Lyngdrup, på motorvej E45. Den eksisterende vindmølle, der står øst for de planlagte, nye møller, er ikke synlig.

1Nærzone. Visualisering fra motorvejsbro ved afkørsel 17, Lyngdrup, på motorvej E45. Afstanden til nærmeste mølle er godt 1,9 km. Vindmøllerne når langt over bevoksningen, og på grund af deres størrelse virker det, som om de står tættere på beskueren end de knap to km. Møllerne står entydigt på en række. 25

26 2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra den østlige udkant af Uggerhalne, hvor højspændingsledningen Nordjyllandsværket Jerslev og motorvej E45 løber forbi som dominerende elementer i landskabet. Tilkørslen ved Lyngdrup til motorvejen markerer sig som en bakke i det flade landskab.

2Nærzone. Visualisering mod nordøst fra den østlige udkant af Uggerhalne. Afstanden til nærmeste vindmølle er 2,5 km. Vindmøllerne er markante og større end alle andre landskabselementer, men fra dette punkt bliver de overskygget af højspændingsmasterne. 27

4 stk 80 m høje møller i Try Enge 3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra den østlige udkant af Grindsted. Afstanden til vindmøllerne i Try Enge er ca 10 km. Møllerne i Try Enge er trukket op for at gøre dem tydelige. Kun den øverste halvdel af rotoren er synlig over bevoksningen. 28

3Nærzone. Visualisering fra den østlige udkant af Grindsted. Afstanden til den nærmeste vindmølle ved Lyngdrup er ca 4 km. Møllerne i Try Enge er trukket op for at gøre dem tydelige. De nye møller står markante og entydige over hegnene. Vindmøllerne i Try Enge bliver overskygget. De to møllegrupper ople- ves klart adskilte på grund af deres indbyrdes afstand, men rotorernes bevægelse i Try Enge vil måske virke forstyrrende i meget klart vejr. 29

Blok og skorsten på Nordjyllandsværket Skorstene i Aalborg Kartoffelmelsfabrikken 108 m vindmøller 108 m vindmøller 4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra nyt villakvarter vest for Hjallerup. I horisonten cirka 12 km væk ser man et teknisk landskab med Nordjyllandsværkets 90 m høje blok og 170 m høje skorsten. Endvidere ser man de 108 m høje vindmøller ved Nordjyllandsværket. De er trukket op på billedet. Desuden ser man cirka 14 km væk en del industriskorstene i Aalborg, kartoffelmelsfabrikken knap 6 km væk og flere højspændingsledninger på tæt hold. 30

4Nærzone. Visualisering fra nyt villakvarter vest for Hjallerup. Afstanden til nærmeste mølle er knap 4 km. Møllerne tilføjer landskabet endnu et teknisk element, som står markant og er rykket betydlig tættere på beskueren. Landskabet er blevet domineret af tekniske elementer. Med tiden vil der efter lokalplanen vokse en randbeplantning op, der vil skærme for udsigten. 31

32 5Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordøst fra Horsens Kirkegård. Standpunktet er repræsentativt for udsigten mod nord fra Langholt. Langholt ligger på en mindre bakke med kirken i byens kant på det højeste punkt. Kartoffelmelsfabrikkens siloer markerer sig midt i billedet i afstanden 2,5 km.

5Nærzone. Visualisering fra Horsens kirkegård mod nordøst. Afstanden til nærmeste vindmølle er knap 4 km. Den vestligste vindmølle ses til venstre for bevoksningen, mens resten er skjult. Udsigten over sletten er ikke væsentlig generet. 33

Kartoffelmelsfabrik 6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra den sydlige udkant af rastepladsen ved Hjallerup på E45. Den eksisterende vindmølle i Hjallerup Enge er ikke synlig. Det flade slettelandskab kan kun anes bag den relativt unge bevoksning, som med tiden vil lukke endnu mere for udsigten. Kartoffelmelsfabrikken kan stadig anes over buskene og giver lidt dybde i udsigten. 34

6Nærzone. Visualisering fra rasteplads ved Hjallerup på E45. Afstanden til nærmeste vindmølle er 2,3 km. Møllerne er delvis skjult bag bevoksningen. Opstillingsmønsteret kan stadig opleves, og vindmøllerne tilføjer dybde i udsigten. 35

80 m høje vindmøller i Try Enge 43 m høj vindmølle på Hjallerup Engvej 7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Grindstedvej. Til højre kan man cirka en km væk se to 43 m høje eksisterende vindmøller, som bliver fjernet ved realisering af projektet. Til venstre kan man skimte de fire vindmøller i Try Enge godt otte km væk, og i midten vindmøllen på Hjallerup Engvej 5 km væk, som også bliver fjernet. Vindmøllerne i horisonten er trukket op for at gøre dem tydelige. Fra Grindstedvej oplever man tydeligt den store slette med spredte hegn og fritliggende gårde omgivet af bevoksning. Man kan fornemme den store afstand til møllerne i Try Enge. 36

7Nærzone. Visualisering mod sydøst fra Grindstedvej. Afstanden til nærmeste nye vindmølle er 3,5 km. Vindmøllerne opleves lige så store som de eksistrende, nærtstående møller, der er fjernet. Møllerne står entydigt i et letopfatteligt mønster bag de levende hegn. Rækken virker fra denne vinkel lang, men der er en skalamæssig harmoni med den store slette. Der er en klar adskillelse mellem de to vindmølleparker. 37

38 8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest nord for Aslund. En mindre stigning i terrænet medfører, at man har en kort sigtelængde. Landskabet er her mindre åbent, og man kan ikke opleve den store slette.

8Nærzone. Visualisering mod nordvest nord for Aslund. Afstand til nærmeste mølle er 2,8 km. Vindmøllerne står tydelige over de levende hegn. Vindmøllerne står entydige og enkle og tilfører landskabet dybde. 39

40 9Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst fra Ravnstrup. Til højre ses kartoffelmelsfabrikken 5,5 km væk, og længst til højre ser man i afstanden to km de eksisterende vindmøller på Glindvad Hede. Møllerne bliver fjernet ved projektets realisering. Herfra oplever man tydeligt de store dimensioner i slettelandskabet.

9Mellemzone. Visualisering mod sydøst fra Ravnstrup. Afstanden til nærmeste mølle er 4,2 km. Herfra virker vindmøllerækken lang, men i skalamæssig overensstemmelse med slettelandskabet. 41

42 10 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydøst ved Ajstrup. Til højre rejser Hammer Bakker sig som et markant landskabselement godt tre km borte i det flade slettelandskab.

10 Mellemzone. Visualisering fra Ajstrup. Afstand til nærmest mølle er 8,5 km. Det øverste af rotoren på de nye, store vindmøller ses over bevoksningen. Rotorerne står lige bag hinanden og optager kun en lille del af horisonten. Vindmøllerne forstyrrer ikke oplevelsen af Hammer Bakker som et markant landskabselement. 43

11 Mellemzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra Rørholt. Midt i fotoet ses de 80 m høje vindmøller i Try Enge. Afstanden til nærmeste vindmølle er 3,5 km. Beskueren oplever de eksisterende møller i harmoni med landskabets skala. 44

Nye vindmøller Visualisering mod vest fra Rørholt. Afstand til nærmeste mølle er knap 8 km. De nye vindmøller står 11Mellemzone. mere eller mindre skjult bag bygninger og bevoksning og virker ikke forstyrrende. 45

Horsens Kirke Eksisterende forhold set mod nord fra landevejen nord for Stae. I horisonten ligger bakkedraget 12Mellemzone. med Langholt, hvor Horsens Kirke skimtes over de levende hegn i afstanden 2,3 km. 46

Visualisering mod nord fra landevejen nord for Stae. Afstanden til nærmeste vindmølle er godt 6 km. 12Mellemzone. Vindmøllerne ses over bakken til højre i billedet og forstyrrer ikke oplevelsen af kirken. 47

170 m høj skorsten på Nordjyllandsværket 13 Mellemzone. Udsigt mod sydvest over slettelandskabet fra højdepunkt på landevejen i bakkerne øst for Hjallerup. I baggrunden aner beskueren Hammer Bakker til højre for midten af fotoet og Nordjyllandsværket i venstre side, godt 14 km borte. 48

Visualisering mod sydvest fra højdepunkt på landevejen i bakkerne øst for Hjallerup. Afstanden 13Mellemzone. til nærmeste mølle er godt 5 km. Vindmøllerne er tegnet meget mørke, for at gøre dem tydelige mod himlen. Fra dette punkt er møllerækken lang og markant. Overgangen til Hammer Bakker overtones af vindmøllerne og af de øvrige landskabselementer på tæt hold. Overgangen er dog ikke markant fra dette punkt. 49

Eksisterende forhold ved Try Enge set mod sydvest. Venstre del af panorama. Overlap til højre del er 14Mellemzone. markeret med en nedtoning. De eksisterende fire møller på 80 m totalhøjde og hver 900 kw står 0,4 til 1,0 km borte. Møllerne giver sammen med højspændingsmasterne i baggrunden landskabet et teknisk præg. Mellem de to vindmøller til venstre kan man seks km borte se den skovklædte bakke ved Aslund. 50

Eksisterende forhold ved Try Enge set mod vest. Højre del af panorama. Til venstre ses den 170 m høje skorsten ved Nordjyllandsværket og nogle af de 108 m høje vind- 14Mellemzone. møller 13 km borte. Til højre aner man Hammer Bakker, der 12 km borte rejser sig fra sletten og tilfører stor dybde til landskabsoplevelsen. 51

Visualisering og samtidig eksisterende forhold set mod sydvest ved Try Enge. Venstre del af panorama. Overlap til højre del er markeret med en nedto- 14Mellemzone. ning. De eksisterende fire 900 kw-møller, som ikke bliver berørt af projektets gennemførelse, står med en totalhøjde på 80 m i en afstand af 0,4 til 1,0 km. Møllerne giver sammen med højspændingsmasterne i baggrunden landskabet et teknisk præg fra dette punkt. Mellem de to vindmøller til venstre kan man se den skovklædte bakke ved Aslund seks km borte. 52

Visualisering mod vest fra Try Enge ved de eksisterende 80 m høje vindmøller. Afstanden til nærmeste vindmølle ved Lyngdrup er 5 km. De nye vindmøller 14Mellemzone. ved Lyngdrup ses til højre foran Hammer Bakker. Bakkerne kunne før anes, men nu bliver de overdøvet af vindmøllerne. Vindmøllerne giver en anden dybde i billedet. De to vindmølleparker opleves klart adskilte som to enkeltstående anlæg. 53

Eksisterende forhold set mod nordvest ved Gerå, Gettrup Bro. Midt i billedet en 41,5 m høj 160 kw 15Mellemzone. vindmølle. De eksisterende fire møller på 80 m totalhøjde i Try Enge står 4,5 km borte og bliver fra denne vinkel oplevet som en rækkeopstilling. Møllerne giver sammen med højspæn- dingsmasterne i baggrunden landskabet et teknisk præg. Den store slette med lange kig kan opleves, men Hammer Bakker kommer ikke over hegnene i baggrunden. 54

15 Mellemzone. Visualisering mod nordvest ved Gerå, Gettrup Bro. Afstanden til nærmeste vindmølle ved Lyngdrup er 8,5 km. Det tekniske præg på landskabet er forstærket. De to vindmølleparker opleves klart adskilte. De opleves som to parker med samme størrelse møller. Den større afstand til vindmøllerne i Lyngdrup medfører dog, at de er mindre tydelige, og derved fornemmer man forskellen. Den store slette med lange kig kan stadig opleves. 55

Vindmølle på Hjallerup Engvej 80 m høje vindmøller i Try Enge 16 Mellemzone. Eksisterende forhold på den ene Tvillinghøj i Hammer Bakker set mod nordøst. Midt i billedet troner kartoffelmelsfabrikkens to store siloer. Til venstre for fabrikken kan man se den eksisterende 43 m høje vindmølle på Hjallerup Engvej, som bliver nedtaget ved realisering af projektet i Lyngdrup. Endvidere kan man til højre for vindmøllen ane de fire 80 m høje vindmøller i Try Enge. Møllerne er trukket op med hvidt, så de er tydelige. I baggrunden aner man Jyske Ås. I denne vinkel virker sletten ret lukket. 56

80 m høje vindmøller i Try Enge Visualisering mod nordøst fra den ene Tvillinghøj i Hammer Bakker. Afstanden til nærmeste vindmølle er fem km. Vindmøllerne giver sammen med kartoffel- 16Mellemzone. melsfabrikken et islæt af tekniske anlæg udenfor naturområdet. Grænsen mellem naturområdet og det øvrige landskab bliver trukket op. 57

58 Eksisterende forhold ved motorvejsafkørsel lige syd for Jyske Ås set mod sydvest. Gennem disen kan man ane 108 m høje vindmøller, skorstene og 17Mellemzone. blok ved Nordjyllandsværket knap 19 km borte. De er gjort tydelige på fotoet.

17 Mellemzone. Visualisering mod sydvest fra motorvejsafkørsel lige syd for Jyske Ås. Afstanden til nærmeste vindmølle er ti km. Vindmøllerne er trukket hårdt op for at være tydelige, som de vil være i særlig klart vejr. Vindmøller og kraftværk kan blive set fra eventuelle andre højtliggende lysnin- ger, hvor der er frit udsyn mod anlæggene. Oplevelsen vil forekomme på enkeltpunkter og ikke fra større områder. Det bakkede landskab bliver mere forstyrret af vindmøllerne end sletten bliver. Opstillingsmønsteret er ikke så nemt at opfatte. 59

60 Eksisterende forhold set mod nordøst fra Aalborg Portlands udsigtstårn. Afstanden til de eksisterende vindmøller ved Nordjyllandsværket er knap fem km. 18Fjernzone. Udsigten viser et teknisk landskab.

Nye møller ved Lyngdrup Visualisering mod nordøst fra Aalborg Portlands udsigtstårn. Afstanden til de nye vindmøller ved 18Fjernzone. Lyngdrup er knap 14 km. Vindmøllerne ved Lyngdrup virker ubetydelige i baggrunden. 61

4.5 Vurdering af påvirkning af landskabet Vurderingen af påvirkningen af landskabet følger de hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1. Vindmøller ved Lyngdrup er placeret i et slettelandskab med stor skala. Sletten brydes mod nordøst af skovklædte bakker på Jyske Ås, mod vest af de markante skovklædte Hammer Bakker og mod sydøst af den skovklædte bakke ved Aslund. Mellem de to sidstnævnte ligger Langholt på et bakkedrag. Landskabet er præget af åer, enge og moser samt mange levende hegn og i nord afvandingskanaler, som giver sletten en liniær struktur. I det flade landskab markerer høje elementer sig meget. I området drejer det sig om siloer fra en kartoffelmelsfabrik, vindmøller i Try Enge og ved Limfjorden samt Nordjyllandsværkets skorstene og blokke. Lokalt står der tre mindre vindmøller nord og nordvest for projektområdet. Oplevelsen af landskabet Landskabet omkring Lyngdrup har en stor skala, der kan harmonere med meget høje anlæg. De mange hegn i det flade landskab medfører, at udsynet reduceres. De moderne, høje vindmøller rækker langt over landskabets bevoksning og vil være nye tekniske elementer, der står som landemærker, der ses vidt omkring fra høje bakker eller udsigtspunkter. Set fra udsigtspunkter kan vindmøllerne understrege, hvor langt øjet rækker. Vindmøllerne ved Lyngdrup står på sletten, som opleves fra mange vinkler i både nær- og mellemzonen. Ofte har landskabet et teknisk præg af kartoffelmelsfabrikken i nærzonen, højspændingsledninger i alle zoner og Nordjyllandsværket med omgivende anlæg og vindmøller i mellemzonens sydvestlige del. Nærzonen I nærzonens nordlige halvdel opleves vindmøllerne på sletten. Vindmøllerne opleves næsten altid over levende hegn, med rotoren helt fri af hegnene. Den lange lige række står entydigt. Fra nogle standpunkter, hvor man er tæt på bevoksning, kan vindmøllerne give ekstra dybde til oplevelsen. Der er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne generer oplevelsen af sletten. Vindmøllerne er markante og dominerende i de nordlige to tredjedele af nærzonen. I den sydlige tredjedel er de mindre markante på grund af flere småskove. I nærzonen opleves overgangen til Hammer Bakker markant. I dele af engområderne nordøst for vindmøllerne vil møllerne overskygge denne oplevelse, hvis de for beskueren står lige foran bakkerne. Flere steder virker overgangen dog mindre markant, fordi nærtstående hegn skjuler den nederste del af bakkerne. Mellemzonen I mellemzonen er vindmøllerne i skalamæssig overensstemmelse med de øvrige landskabselementer. Man oplever stadig det store slettelandskab, og vindmøllerne giver ofte bedre opfattelse af, hvor vid udsigten er. Overgangen til Hammer Bakker er markant i den nordvestlige del af mellemzonen, hvor vindmøllerne ikke influerer på oplevelsen. I den østlige del er oplevelsen mindre markant, idet man er mindst otte km borte. På visualisering nr 13 og 14 øst for Hjallerup og i Try Enge overskygger vindmøllerne Hammer Bakker, mens man på visualisering nr 11 og 14 fra Rørholt og Gettrup Bro ikke oplever bakkerne bag bevoksning og bebyggelse. Det er vurderet, at vindmøllerne generelt harmonerer med slettelandskabet. Oplevelsen af overgangen specielt til de markante Hammer Bakker kan blive overdøvet i de nordøstlige og østlige retninger. Fra nogle vinkler forstærkes landskabets tekniske præg. Det gælder specielt fra nord i bakkerne og fra Hammer Bakker mod sydvest. Fjernzonen I fjernzonen vil vindmøllerne blive oplevet fra udsigtspunkter og højhuse i Aalborg, hvor de vil stå bag ved - og blive overdøvet af - de mange tekniske anlæg omkring Nordjyllandsværket. Desuden vil man opleve dem de steder i slettelandskabet, hvor der er frit udsyn. Det vil primært være syd for Brønderslev og nordøst for Ulsted. På grund af afstanden vil de oftest være utydelige, eller helt forsvinde i dis. Oplevelsen fra nærmeste byer Uggerhalne Uggerhalne er nærmeste by. Byen ligger lige vest for motorvejen, der er et dominerende element mellem byen og projektområdet. Vindmøllerne er vist på visualisering nr 2 fra byens østlige udkant, hvor man er nærmest på vindmøllerne. Møllerne er herfra markante, men bliver overskygget af højspændingsledninger. Det er vurderet, at der ikke vil blive en væsentlig visuel påvirkning af oplevelsen af landskabet fra Uggerhalne, idet de uforstyrrede landskabsudsigter ligger i retningen nordvest og ikke i retning mod vindmøllerne. Grindsted Grindsted ligger fire km fra vindmølleområdet. Der er visualiseret fra byens sydøstlige udkant på visualisering nr 3. Vindmøllerne er herfra markante og overdøver vindmøllerne i Try Enge, som kan ses over hegnene bag de nye vindmøller ved Lyngdrup. Det kan eventuelt virke forstyrrende, når vingerne roterer, at de to grupper står lige bag hinanden. Vindmøllerne i Try står dog syv km længere væk end den nærmeste mølle i Lyngdrup, så man vil oftest ikke se vingerne. Det er vurderet, at udsigten fra Grindsted mod øst er ændret, de nye vindmøller vil stå markante, men harmoniske i landskabet. Der vil således ikke være en væsentlig forringelse af udsigten mod øst. Hjallerup De sydlige dele af Hjallerup består af villakvarterer. Villaerne ligger bag høj, tæt bevoksning, så der er visualiseret fra et nyt villakvarter, der ligger vest for byen og højere end engene. Se visualisering nr 4. Udsigten mod syd er i dag præget af tekniske elementer med højspændingsledninger, skorstene og kartoffelmelsfabrikken. Vindmøllerne vil forstærke det tekniske præg, så udsigten bliver domineret af tekniske anlæg, men en randbeplantning vil med tiden skærme for udsigten.. 62

Langholt Langholt ligger på Bjerget, en mindre bakke sydvest for projektområdet, fire km borte. Byen er relativt lukket mod nord, blandt andet på grund af et skovområde nordvest for byen ved Hedegårde. Der er ikke fundet visualiseringspunkter fra selve byen, der ligger på den sydvendte bakke. Derfor er der visualiseret fra kirkegården, der ligger på bakkens kant med udsigt til landskabet mod nord. Bevoksning på kirkegården medfører, at kun en vindmølle er synlig på billedet. Derimod er der god udsigt til kartoffelmelsfabrikken, der ligger halvt så langt borte som projektområdet. Det er vurderet, at der ikke er nogen væsentlig visuel påvirkning af landskabsoplevelsen fra Langholt. Oplevelsen fra motorvejen Vindmøllerne er visualiseret fra motorvejsafkørslen ved Lyngdrup samt fra rastepladsen ved Hjallerup på visualisering nr 1 og 6. Begge steder ser man vindmøllerne bag bevoksning, og slettelandskabet bliver ikke oplevet. Når man kører på motorvejen mellem de to punkter, vil man se ind til vindmølleparken. Vindmøllerne vil stå med en afstand på minimum 800 m til motorvejen. Trafikanterne i både nord- og sydgående retning vil på strækningen opleve vindmøllerne ude til siden. De vil næppe få en oplevelse af at køre ind i vindmøllerne, hvilket kunne forårsage farlige undvigemanøvrer. Vindmøllerne vil fra vejen blive oplevet store og markante. De kan blive oplevet som en påmindelse om, at den vedvarende energi skal erstatte de fossile brændstoffer. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Middelalderkirker På kanten af nærzonen ligger Horsens Kirke i Langholt på byens nordlige kant. Kirken opleves markant i landskabet et par km mod nord. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kirken, da man vil have vindmøllerne bag sig, når man oplever kirken markant. Fra syd er kirken mindre markant. Den kan dog opleves fra landevejen nord for Stae, som vist på visualisering nr 12. Herfra er der ikke konflikt med vindmøllerne, idet de står en del til højre for kirken. Udsynet fra kirkegården bliver ikke væsentligt generet, som vist på visualisering nr 5. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige konflikter med oplevelsen af Horsens Kirke eller med udsynet fra kirken. Langholt Hovedgård Langholt Hovedgård ligger omgivet af høj bevoksning og markerer sig ikke i landskabet. Omgivelserne er udlagt til naturområde for at bevare landskabet med store markenheder, diger og løvskov. Vindmøllerne påvirker ikke beskyttelsen af naturområdet. Hammer Bakker Hammer Bakker er det mest udnyttede rekreative område i kommunen. Fra et mindre område ved Tvillingehøje kan man se ud over landskabet mod nordøst. Vindmøllerne vil markere grænsen mellem naturområdet og produktionslandskabet, ligesom kartoffelmelsfabrikken gør det i dag. Vindmøllerne vil ikke hindre den rekreative udnyttelse af det store naturområde i Hammer Bakker, men udsigten fra Tvillingehøje vil være ændret. Foto 4.3 Gerå. Landskabet ved Lyngdrup er præget af åer, enge og moser samt mange levende hegn. 63

Visuelt samspil med andre vindmøller Vindmøllerne ved Lyngdrup vil først og fremmest blive oplevet samme med vindmøllerne i Try Enge. Ofte vil de 108 m høje vindmøller ved Nordjyllandsværket dog også være med i billedet. Afstanden mellem de sidste og projektområdet er dog så stort, at den ene part altid vil stå utydeligt bag den anden. Alle steder opfattes mølleparkerne som klart adskilte og enkeltstående anlæg. Vindmøllernes og vindmølleparkens design Vindmøllernes vil maksimalt få en totalhøjde på 127 m. Deres design er traditionelt dansk. Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde vil, afhængig af valg af mølle, blive 1:1,1 1:1,25. Der er ikke fundet punkter, hvor forholdet mellem rotor og navhøjde giver et væsentligt visuelt problem. Foto 4.4 Anlæg ved Aslund. Vindmøllerne skal eventuelt lysafmærkes med et konstant lysende rødt lys på 10 Candela. Lyset vil være afskærmet under vandret. Ud fra erfaring fra andre vindmøller er det vurderet, at lyset ikke vil give væsentlige gener. Vindmøllerne opstilles på en lige række med lige stor indbyrdes afstand. Det giver et letopfatteligt opstillingsmønster fra alle vinkler. Den lige række harmonerer med fladen, der har en liniær struktur fra mange levende hegn og afvandingskanaler. Konklusion Oplevelsen af landskabet Vindmøllerne opstilles på en slette med stor skala, der kan indpasse meget høje elementer. Der er ingen væsentlige konflikter med oplevelsen af slettelandskabet. I landskabet ligger de markante Hammer Bakker. Fra nogle punkter nordøst og øst for projektområdet vil vindmøllerne overdøve oplevelsen af bakkerne, der rejser sig fra den flade slette. Landskabet har et teknisk præg, specielt set fra nord og øst. Vindmøllerne vil være med til at forstærke dette præg. Oplevelsen fra nærmeste byer Der er ingen væsenlig påvirkning af oplevelsen af udsigten fra Ugggerhalne, Grindsted, Langholt og størstedelen af Hjallerup. Fra et nyt boligkvarter øst for Hjallerup vil landskabets tekniske præg blive forstærket, så udsigten bliver domineret af tekniske anlæg. Oplevelsen af kulturlandskabet Der er ikke fundet væsentlige konflikter med Horsens Kirke eller Langholt Hovedgård samt naturområdet omkring denne. I Hammer Bakker vil vindmølleparken ikke forringe de rekreative værdier, men udsigten fra Tvillingehøje vil være ændret. Vindmøllernes og vindmølleparkens design Der er ikke fundet konflikter med andre vindmølleparker. Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af vindmøllernes design. 4.6 Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser. For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,8 gange. Det giver en ideal betragtningsafstand på knap 40 cm med henblik på sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto 17, der er taget med en brændvidde, der svarer til 85 mm og bedst betragtes i en afstand af godt 65 cm med henblik på sammenligning og perspektiv. Desuden er nabovisualiseringerne A og B optaget med 28 mm vidvinkel, så her er den ideale betragtningsafstand 22 cm, hvis man vil sammenligne med de øvrige visualiseringer. Læseren kan på denne side få et indtryk af betragtningsafstandens betydning for oplevelsen af perspektivet ved foto 4.4, hvor den ideale betragtningsafstand er 19 cm - som naturligvis ikke må forveksles med læserens foretrukne, eller ideelle, læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i juni 2007. Alle visualiseringer er udført i programmet Wind- Pro version 2.5, hvor hver enkel visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om de eksisterende vindmøller. Hvor de eksisterende møller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Endvidere vil møllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. 64

65

5 Miljøkonsekvenser ved naboer Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved nabobeboelser, derunder en visualisering af forholdene set fra tre af nabobeboelserne. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet ved nabobeboelse. Endelig vurderes de samlede miljøkonsekvenser ved nabobeboelser i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. 5.1 Visuel påvirkning Afstande til naboer I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse - målt som afstanden fra vindmølletårnet til boligens ydermur - skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger skal være mindst 512 m i Lyngdrup. Det er opfyldt for alle naboer. Nærmeste nabobolig ved hovedforslaget, nabo 7, ligger nordøst for parken i afstanden 615 m til den nordvestligste mølle. Der er syv naboer nærmere end 1 km fra vindmøllerne som vist på kort 5.1. Afstanden til den enkelte nabobolig er anført i tabel 5.2. I større afstand end 1 km er enkelte naboer medtaget. Det drejer sig om to naboer i Lyngdrup lige udenfor 1 km linien samt Langholt Gods og nabo mod sydøst på Lyngdrupvej, hvor det er undersøgt, om der vil være støj og skyggekast. De nærmeste naboer Naboer nærmere end 1 km ligger dels i Lyngdrup, dels på Hjallerup Hedevej og mod sydøst på Lyngdrupvej. De syv naboer indenfor 1 km er: Nabo 1, Hjallerup Engvej 20, Aldershåb. Boligen ligger mod sydvest med opholdsareal vendt mod vindmøllerne. Haven afsluttes med en hæk og høje træer, der er opstammede, så der er udsigt mellem hækken og trækronerne. Vindmøllerne vil opleves fra haven og boligen. Nabo 2, Hjallerup Engvej 13 15, Lilleholt. Bolig mod sydvest. Lav hæk eneste afskærmning i retning mod vindmøllerne, så de vil blive oplevet fra haven og boligen. Nabo 3, Hjallerup Engvej 19, Engly. Bolig og have orienteret mod sydøst. Mod sydvest høje træer, der skærmer for udsigten mod vindmøllerne. Nabo 4, Lyngdrupvej sydøst for vindmølleparken. Bolig mod vest med høje træer mod nord og vest. I vinterperioden vil vindmøllerne kunne opleves fra haven og vestvendte vinduer. Nabo 5, Lyngdrup, Mellergård. Bolig og opholdsarealer mod vest. Store driftsbygninger mod øst og nordøst. Vindmøllerne vil ikke blive oplevet fra haven eller boligens stueplan. Nabo 6, Gl. Lyngdrupvej 13, Vestergård. Bolig og have mod sydvest og store driftsbygninger i retning mod vindmøllerne. Vindmøllerne vil ikke blive oplevet fra haven og boligens stueplan. Nabo 7, Gl. Lyngdrupvej 5, Bækmark. Bolig mod vest/sydvest. Store driftsbygninger mod øst. Vindmøllerne vil ikke blive oplevet fra haven og boligens stueplan. Lysmarkering Den visuelle påvirkning vil blive forstærket, idet vindmøllerne af hensyn til flysikkerheden formentlig skal have en lysmarkering med fast rødt lys på møllehatten. Lysstyrken vil være som en 9 Watt glødepære. Lyset blinker ikke, og det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger Afstand til nærmeste nabobolig, meter 615 Nærmeste nabo Antal boliger indenfor 1 km 7 Støj, antal boliger, der vil få over 42 db(a) ved 8 m/s Skyggekast, antal boliger, der vil få over 10 timers skyggekast indendørs og udendørs pr år Projektforslag Nabo 7, Bækmark 1 (nabo 1) 1 (nabo 1) Visualisering Der er visualiseret fra to punkter i nærheden af nabo 1 3 på Hjallerup Hedevej til illustration af den visuelle påvirkning fra de naboer, der vil få størst oplevelse af vindmøllerne. Se fotopunkt A og B på kort 5.1. På kortet er endvidere angivet fotopunkter i nærområdet vist i kapitel 3. Konklusion på visuel påvirkning Nabo 1 og 2 på Hjallerup Engvej vil få den mest markante udsigt til vindmøllerne, idet haven og boligen er orienteret i retningen mod møllerækken. Foto 5.1 Nabo 5, Mellergård set fra Lyngdrupvej. Tabel 5.2 Afstande til naboboliger Nabo 1, Hjallerup Engvej 20, Aldershåb 628 m til mølle 5 Nabo 2, Hjallerup Engvej 13-15, Lilleholt 759 m til mølle 7 Nabo 3, Hjallerup Engvej 19, Engly 626 m til mølle 7 Nabo 4, Lyngdrupvej sydøst for vindmøllerne 807 m til mølle 7 Nabo 5, Lyngdrupvej, Mellergård 957 m til mølle 1 Nabo 6, Gl. Lyngdrupvej 13, Vestergård 895 m til mølle 1 Nabo 7, Gl. Lyngdrupvej 5, Bækmark 615 m til mølle 1 66

Kort 5.1 Oversigt over naboboliger 1 Eksisterende vindmølle Ny vindmølle med nummer Nabovisualisering 7 Nabobolig med nummer Visualisering med nummer 1 km afstandslinje Mål 1:25.000 1 2 3 4 5 6 7 67

AEksisterende forhold mellem nabo 1 og nabo 2. Vidvinkelfoto, der dækker ca 75 af horisonten. Udsigt mod vest/sydvest fra Hjallerup Engvej med nabo 1 i mellemgrunden. Boligen ved nabo 1 ligger mod sydøst med opstammede store træer og hæk nedenfor i retning mod sydøst. Bag fotografen er nabo 2, og udsigten svarer således til udsigten i den vestligste del af haven ved nabo 2. Bedste betragtningsafstand ved nabovisualiseringerne vil være 22 cm med hensyn til sammenligning af billederne og deres perspektiv. 68

AVisualisering ved nabo 1. Visualisering af vindmølleparken fra Hjallerup Engvej. Vindmøllerne ses mellem og over bevoksningen. Fra haven ved nabo 1 vil nogle af vindmøllerne i rækken blive set under trækronerne. Nabo 2 får større afstand til vindmøllerne, men vil opleve dem tydeligere end nabo 1, idet der ikke er høje træer, men kun en hæk, der afgrænser haven. 69

70 BEksisterende forhold ved nabo 3. Vidvinkelfoto, der dækker ca 75º af horisonten. Udsigt fra Hjallerup Engvej mod nordvest. Til højre ses nabo 3 med boligens tegltag og høj bevoksning mod sydvest. Midt i billedet eksisterende 200 kw vindmølle, som bliver nedtaget ved realisering af projektet.

BVisualisering ved nabo 3. Visualisering fra Hjallerup Engvej mod nordvest. Vindmøllerne står roligt og letopfatteligt bagved og over bevoksningen i engen og de levende hegn. Bevoksningen ved nabo 3 skærmer for udsigten. 71

5.2 Støjpåvirkning De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne i Lyngdrup ikke må støje mere end 44 db(a) ved 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land eller mere end 39 db(a) og 37 db(a) ved henholdsvis 8 og 6 m/s ved boligerne i Uggerhalne og Hjallerup. En ændring af støjen på 3 db(a) betyder målemæssigt en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens det menneskelige øre oplever en ændring på 8 10 db(a) som en halvering eller fordobling. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø. Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give støj. Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny typegodkendt vindmølle oplever man ikke rentoner. Det kan eventuelt opstå, når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre. Alle frekvensområder, og dermed også lavfrekvent støj og infralyd fra møllerne, indgår i støjmålingerne og -beregningerne. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen som regel overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er over 8 12 m/s. Kort 5.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s Ny vindmølle 52 db(a) 47 db(a) 42 db(a) 37 db(a) 32 db(a) Eksisterende vindmølle Mål 1:25.000 1 2 3 4 5 6 7 72

Kort 5.3 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 8 m/s Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger Vindhastighed 6 m/s 8 m/s Støj maksimum (db(a)) 42 44 Nabobolig nummer beregnet støj (db(a)) 1 41,9 43,6 2 39,0 40,7 3 39,1 40,8 4 36,9 38,6 5 35,6 37,3 6 35,9 37,6 7 38,9 40,6 9 34,5 36,2 10 36,2 37,9 11 35,0 36,7 Nabobolig nr 8, der ligger et stykke uden for grænsen for henholdsvis 32dB(A) ved 6 m/s og 35 db(a) ved 8 m/s indgår ikke i tabel 5.1 og 5.2. 1 2 3 4 5 6 7 Beregningsforudsætninger Beregningerne er foretaget efter retningslinjerne i Støjbekendtgørelsen og er udført i programmet Wind- PRO version 2.5 med rettelser som følge af revisionen af støjbekendtgørelsen december 2006. Der er anvendt følgende forudsætninger: - Syv vindmøller med navhøjde på 80 m, rotordiameter 92,6 m og totalhøjde 126,3 m. - Vindmøllerne har en kildestøj på 103,4 db(a) ved 6 m/s og 105,1 db(a) ved 8 m/s. - Ingen rentone fra møllerne. Ny vindmølle 55 db(a) 50 db(a) 44 db(a) 40 db(a) 35 db(a) Eksisterende vindmølle Mål 1:25.000 Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan Aalborg Kommune kræve en støjmåling på vindmøllerne for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Hvis efterfølgende støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte 73

vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Samlet vurdering af støjbidragene Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjemission ved de 10 mest støjbelastede naboer. Alle naboer i det åbne land har under 44 db(a) støjbidrag fra vindmøllerne ved en vindhastighed på 8 m/s og under 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Nabo 1 får en støjbelastning, der ligger meget lidt under grænseværdierne. Ved de nærmeste byer er støjbelastningen fra vindmøllerne faldet til under 30 db(a). Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. En bolig vil få en støjbelastning lige under grænseværdierne. Aalborg Kommune kan derfor kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. 5.3 Skyggekast Generelt Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne. Edb-program mod gener ved skyggekast Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Aalborg Kommune kan i VVMtilladelsen stille krav om, at programmet installeres. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Beregningsmetode ved Lyngdrup Beregningerne af skyggekast er foretaget både for indendørs og udendørs skyggekast. Indendørs for et vindue i en meters højde med målene 8 m i bredden og 2 m i højden. Udendørs for et opholdsareal på 15 gange 20 m. Foto 5.2 Skyggekast Skyggekastet er beregnet i WindPro 2 version 2.5.7.80, som er baseret på følgende forudsætninger: - Solens højde over horisontlinien skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. - Afstande på mere end to km fra møllerne er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset, om det er overskyet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, og hvor tit møllevingerne står stille, samt antallet af soltimer. Møllernes drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast. Også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken mølle, det kommer. For at give et hurtigt overblik er kalenderen vist i en simpel grafisk fremstilling. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort 5.4 med skyggelinjer, der viser, hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger fra møllerne. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I 74

Kort 5.4 Skyggelinjer 1 2 3 4 5 6 7 Mål 1:25.000 Ny vindmølle 25 skyggetimer/år 10 skyggetimer/år 5 skyggetimer/år 0 skyggetimer/år Eksisterende vindmølle 75

beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og møllen, som tager skyggekastet. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. Skyggekast ved projekt ved Lyngdrup Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt reel værdi timerne, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Beregningsmetoden tager dog ikke hensyn til, om der er højere bevoksning eller andet mellem møllen og den belastede nabobeboelse. Bevoksning og andre høje elementer vil ofte medvirke til at reducere belastningen. Tabel 5.4 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 10 mest belastede naboer. Tabeller med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved kommunen for hver nabo. Kort 5.4 viser isolinjerne for skyggelinjerne. Figur 5.1 viser, hvornår på året og dagen, at skyggekastet rammer ejendommene. En enkelt nabo, nabo 1, får over 10 timer skyggekast om året. Skyggekastet vil ramme denne nabobolig Tabel 5.4 Skyggekast ved naboboliger Nabonummer Timer:minutter Indendørs Udendørs 1 10.49 12:18 2 6:43 7:48 3 7:55 9:04 4 0:00 0:00 5 5:30 6:07 6 4:04 4:17 7 4:43 5:15 9 0:00 0:00 10 5:54 5:16 11 8:08 9:13 Nabobolig nr 8 indgår ikke i tabel 5.4, men har - som kort 5.4 viser - omkring 0 timer skyggekast om året. i vinterhalvåret. Yderligere seks naboer får årligt mellem fem og ti timers skyggekast. Der vil ikke være skyggekast fra vindmøllerne i de nærmeste byer. Konklusion på skyggekast En enkelt nabo, nabo 1, får over ti timers skyggekast om året. Skyggekastet rammer naboboligen over middag i vinterhalvåret, og det vil således mest være indendørs, at det opleves. Indendørs er det knap 11 timer. Kun en halvåben bevoksning dæmper skyggekastet. 5.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vindmøllerne vil være til størst belastning for naboerne på Hjallerup Engvej. Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig få monteret en lampe med lavintensivt lys på toppen af møllehatten. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en styrke, der svarer til en 9 Watt pære. Det er vurderet, at lyset ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. En nabo får dog en støjbelastning, der ligger lige under grænseværdierne. Aalborg Kommune kan derfor kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. Den mest støjpåvirkede bolig ligger på Hjallerup Engvej. Skyggekast Samme nabo, som er mest støjpåvirket, får over 10 timer skyggekast om året. Skyggekastet kan fjernes ved at stoppe de relevante vindmøller i de tidsrum, hvor der er skyggekast. Samlet vurdering af naboforhold Samlet set er den mest udsatte bolig nabobolig 1 mod nord på Hjallerup Engvej. Lovgivningen for vindmøller kan dog overholdes ved boligen, mens anbefalingen fra miljøministeriet om skyggekast bliver overskredet. Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer klokkeslet klokkeslet klokkeslet Nabo 1 måned Nabo 2 måned Nabo 3 måned 76

Nabo 4 Nabo7 Nabo 11 klokkeslet klokkeslet klokkeslet måned måned Nabo 5 Nabo 6 klokkeslet klokkeslet klokkeslet måned måned Nabo 9 Nabo 10 klokkeslet Mølle 1 Mølle 5 Mølle 2 Mølle 6 Mølle 3 Mølle 4 måned Mølle 7 Nabobolig nr 8 indgår ikke i figur 5.1, men boligens kalender vil ligne nabo 4, hvor der ikke er skyggekast. Figur 5.1 viser, at nabo 1, og 2 får skyggekast i vinterhalvåret i eftermiddags og aftentimerne. Nabo 3 får kun skyggekast forår og efterår, hvor det vil falde mellem kl 16 og 20. Nabo 1 er den mest belastede nabo. Skyggekastet falder primært i vinterhalvåret, hvor man opholder sig mindst på terrassen og mest indendørs. Derfor vil det være mest sandsynligt, at nabo 1 vil opleve skyggekast i omkring 11 timer om året. måned måned 77

6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Emissioner 85 % af den producerede elektricitet i Danmark stammer i 2006 fra fossile brændsler. Resten kommer fra vedvarende energianlæg, især vindmøller. Etablering af vindmøller og produktion af vindmøllestrøm fortrænger dermed elektricitet produceret på konventionelle kraft- og kraftvarmeværker, hvor brændslet enten er kul, olie eller naturgas. Den gennemsnitlige emission fra elproduktionen i Danmark er 621 g CO 2, 0,12 g SO 2 og 1,14 g NO x pr produceret kwh. Reference /1/. El fra vindkraft er CO 2 -neutral, og etablering af en større vindmøllerkapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til en reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. I projektet opstilles syv nye vindmøller, og samtidig nedtages 33 ældre. Anvendes ovenstående værdier kan projektets positive effekt på emissionen af luftforurenende stoffer beregnes. Samtidig fratrækkes den emissionsmængde, de gamle møller kunne have fortrængt i deres restlevetid, fra den mængde, de nye møller fortrænger i de kommende 20 år. Se tabel 6.1. 20 år defineres som vindmøllernes tekniske levetid. 6.2 Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne påtænkes placeret i det marine forland langs Gerå. Jordbundstypen betegnes som humus. Grundvandsspejlet ligger omkring 3 m under terræn. Undergrunden består af sand aflejret af saltvand og derunder af sand aflejret af smeltevand, visse steder findes også smeltevandsler. I området, hvor de 7 møller tænkes placeret, er der almindelige drikkevandsinteresser. Desuden er området udpeget til særligt følsomt landbrugsområde, hvor Tabel 6.1 Reduktion af drivhusgasser, slagger og aske Stof Mindsket emission, ton pr år 1 på 20 år henholdsvis restlevetiden for ældre møller Nye møller Ældre møller Reduceret emission Nye møller Ældre møller Reduceret emission Kultveilte, CO 2 25.685 497 25.188 513.704 9.936 503.768 Svovldioxid, SO 2 5,0 0,1 4,9 99 2 97 Kvælstofoxider, NO x 23 0,25 22,5 943 18 925 Slagger og aske 1.654 32 1.622 33.089 640 32.449 Mindsket emission som følge af opstilling af syv nye vindmøller ved Lyngdrup og nedtagning af 33 ældre møller. Andelen af vedvarende energi i elforsyningen må antages at stige med årene. Der vil derfor være størst unøjagtighed på værdierne efter 20 år, da der her er regnet med, at vedvarende energi udgør 15 % af produceret elektricitet. 1 Gennemsnit over 20 år - også for de ældre møller, som gennemsnitlig har to år tilbage af deres tekniske levetid. ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Sårbarhed Det vurderes, at spild af olie fra møller og køretøjer ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrevne forholdsregler. Risikoen svarer til den eksisterende fra forskellige landbrugskøretøjers anvendelse af området. Anlægsfasen: Risikoen for udslip af f.eks. diesel eller hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes under anlægsfasen er meget lille. Da sådanne udslip typisk sker under arbejdet vil hurtige afværgeforanstaltninger kunne iværksættes f.eks. i form af afgravninger eller oppumpning. Driftsfasen: Risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer mv. vurderes ubetydelige. Afhængigt af gearkasse-typen rummer de eksisterende nye mølletyper typisk 280 360 liter olie. Olieudslip af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker, 5 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Samlet vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. 6.3 Naturbeskyttelse Beskrivelse af projektområdet - eksisterende forhold Geologisk er landskabet havbund, der er hævet siden sidste istid. Landskabet er derfor fuldstændig fladt landbrugsland med ganske små højdeforskelle. Det flade Foto 6.1 Omgivende marker set fra mølleposition 1 mod nordøst. Vårbyg og læhegn 78

Foto 6.2 Omgivelserne set mod vest fra mølleposition 7. Møllen placeres på et braklagt areal. Møllerne vil følge hegnet midt i billedet. Til venstre ses en lille granplantage, til højre et læhegn. landskab afbrydes af mange levende hegn, etableret for at mindske vindens hastighed ved jorden. Vindmøllerne placeres på kanten af en mindre plantage og langs et øst - vestgående hegn. Markerne rundt om møllerne er opdyrkede, p.t fortrinsvis med enårige afgrøder af såvel vinter- som vårsæd samt rajgræs. Plantagen består især af fyr og gran med en kant af eg. Det øst - vestgående hegn består fortrinsvis af gran. Internationale beskyttelsesinteresser Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er habitatområde nr. 218, H218, Hammer bakker, østlige del. Området ligger vest-sydvest for projektområdet i en afstand af ca 4 km. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af tabel 6.2 Det er indlysende, at vindmøllerne ikke på nogen måde vil kunne have en direkte påvirkning på habitatområdets udpegningsgrundlag, og det er derfor ikke analyseret nærmere. Af andre internationale beskyttelsesområder ligger fuglebeskyttelseområde nr. 2, F2, Ålborg bugt, nordlige del ca 15 km øst for projektområdet. Området ud- gør en del af habitatområde nr. 14, H14. Udpegningsgrundlaget her er hovedsagelig trækkende og rastende andefugle. Møllerne vil ikke få nogen indflydelse på fuglene i dette område alene pga afstanden. Mod vest-sydvest ligger fuglebeskyttelseområde nr. 1, F1, Nibe Bredning i en afstand af ligeledes ca 15 km. Området udgør et delområde af såvel ramsarområde nr. 7, R7, som habitatområde nr. 15, H15. Udpegningsgrundlaget er her diverse trækkende og ynglende ande- og vadefugle. Også her betyder den store afstand, at vindmøllerne ikke vil få nogen effekter på områdets fugleliv. Beskyttede naturområder Af kort 6.1 næste side fremgår placeringen af vindmøllerne. Det fremgår, at der i nærområdet er en række beskyttede områder. Syd for Lyngdrupvej er Geråen beskyttet af en å-beskyttelseslinie. En mindre skov er beskyttet af en skovbeskyttelseslinie. Endelig findes en række mindre 3 naturområder: Beskyttede vandløb, moser og enge. Ingen af disse områder vil blive berørt af vindmølleprojektet. Også nord for projektområdet findes en række beskyttede 3 områder langs Lyngdrup Bæk. Selve bækken er beskyttet. Det samme er en bræmme af eng- og moseområder langs bækken. De østligste møller står placeres tæt på grænsen til engene. Den østligste i en Foto 6.3 Omgivelserne set mod nordøst fra mølleposition 7. Man ser beskyttede enge langs Lyngdrup Bæk samt en af de møller, der vil blive taget ned i projektet. Det fremgår, at den østlige del af engområdet næsten er helt tilgroet med pil mv. I løbet af få år vil også den vestlige del givetvis være tilgroet, hvis ikke der etableres en form for pleje. afstand af 15 m fra områdeafgrænsningen. Engene er pt plantemæssigt temmelig artsrige med f.eks. gul iris, hjortetrøst og mjødurt som karakteristiske arter. Især den sydligste eng er dog under hastig tilgroning med Tabel 6.2 Habitatområde nr. 218 - Hammer bakker, østlige del Nærmere undersøgelse af relevans i forhold til vindmøller - Ja / Nej Udpegningsgrundlag Nej Stor vandsalamander Nej Brunvandede søer og vandhuller Nej Tørre dværgbusksamfund (heder) Nej Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Nej Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Nej Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Nej Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Nej Bøgeskove på morbund uden kristtorn Nej 79

Kort 6.1 Naturområder i nærheden af projektområdet 1 2 3 4 5 Beskyttede sten- og jorddige ( 3) Ny vindmølle 6 7 Arbejdsvej Beskyttet natur ( 3) Byggelinjer 80

pil og vil givetvis i løbet af en forholdsvis kort årrække være helt dækket af kratvegetation, hvis der ikke iværksættes plejeforanstaltninger i form af slåning eller udsætning af kreaturer. Endelig findes der i området enkelte beskyttede stenog jorddiger. Første del af tilslutningsvejen løber forbi to af digerne. Hvis vejen eventuelt skal forstærkes eller udvides, og når der skal anlægges sving- eller manøvreringsområder, er det muligt at gøre det på landbrugsjord uden at berøre digerne. Fugle i området Tabel 6.3 Registrerede arter i nærområdet Besigtigelse den 26. marts 2007 Besigtigelse den 15. juni 2007 Sangsvane 14 Bogfinke 3 Hættemåge 5 Musvåge 3 Sølvmåge 4 Hættemåge 5 Gråand 2 Landsvale 5 Gulspurv Munk 1 2 Bogfinke 3 Ringdue 5 Ringdue 2 Stær ca 10 Sumpmejse Sangdrossel 2 Hvid vipstjert Musvit 2 Gråkrage 3 Sanglærke 2 Tornsanger 2 Skovskade 1 Gulspurv 1 Agerhøne 2 Desuden blev der observeret 2 harer den 26. marts 2007 Tabel 6.4 Fuglelokaliteter Lokalitet og nr i DOFbasen Afstand til vindmølle (km) Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Der har dog været foretaget 2 besigtigelser i løbet af foråret. Fugleiagttagelser er anført i tabel 6.3 herunder. De nærmeste arealer omkring møllerne er ikke kendt for at indeholde specielle eller vigtige fugleinteresser, og indgår derfor ikke i nedenstående lokalitetsregistrering. Møllerne placeres som nævnt i kanten af en mindre plantage og langs et ældre hegn bestående af gran, der dog især mod øst er gået ud og fjernet. De omgivende arealer er opdyrkede med fortrinsvis enårige kornafgrøder, vinterraps, kartofler og rajgræs. Fuglelivet er derfor typisk for markhegn og småbevoksninger i det åbne land. I området mellem Halsvej, Motorvej E45, Hjallerup, Rørholt og Ulsted ligger en række lokaliteter, der er registreret i DOFbasen pga en eller flere iagttagelser af fugle. I tabel 6.4 ovenfor er de vigtigste og nærmeste opført. Reference /2/ Af tabellen fremgår, hvor langt lokaliteten ligger fra projektområdet, hvor mange arter, der i tidens løb er set, antal dage, der er observeret og hvor mange observationer, der er gjort på lokaliteten. Endelig er opgjort hvor mange gange, der er set sang- og pibesvane, og hvor mange individer, der i alt er set under disse observationer. Som det fremgår, er især Bolle Enge og Hammer Bakker vigtige fuglelokaliteter. Dels besøges de tit, og dels ses der mange arter og individer. De øverste seks lokaliteter er generelt knap så vigtige. Men for især sangsvane og i mindre grad pibesvane udgør flere af dem dog betydningsfulde raste- og fourageringslokaliteter. Antal arter Observationsdage / antal observationer Observationsdage / antal observationer for S = Sangsvane P = Pibesvane Langholt, 851700 1,4 64 69 / 161 S 16 / 1769 P 0 / 0 Stagsted enge, 807022 1,0 43 19 / 112 S 6 / 434 P 5 / 349 Lyngdrup-Stagsted, 807020 0,7 77 89 / 243 S 27 / 3945 P 5 / 159 Hjallerup enge, 807910 1,6 47 1 51 / 119 S 22 / 3040 P 2 / 153 Try enge, 807016 3,0 43 57 / 80 S 4 / 410 P 0 / 0 Langholt skov, 851170 4,0 31 69 /161 S 16 / 2993 P 2 /13 Bolle Enge, 807010 4,0 132 342 / 1757 S 114 / 31257 P 47 / 7165 Hammer Bakker, 851160 4,0 112 343 / 3208 S 1 / 5 P 1 / 26 1 Steppeørn set 1 gang, Kongeørn 2 gange. Alle sandsynligvis under rast eller træk. Kongeørn eventuelt fouragerende. Der er ingen oplysninger om forekomst af sangsvaner umiddelbart i nærheden af projektområdet Lyngdrup enge. Ved en besigtigelse i foråret den 26. marts 2007 blev der dog iagttaget 14 sangsvaner på oversvømmede marker lige nord for Lyngdrupvej og altså syd for den kommende vindmøllerække. At der ses svaner på en lang række lokaliteter i området synes at indikere, at svanerne tilsyneladende udnytter hele det førnævnte store område som fourageringsområde i vinterhalvåret. Det betyder også, at svanerne givetvis visse år også vil kunne findes på marker på Lyngdrup enge. Præcist på hvilke varierer fra år til år og afhænger i høj grad af hvilke afgrøder, der dyrkes. Særligt vinterraps samt arealer, hvor der året før har været kartofler, finder svanerne tiltrækkende. Forekomsten af sangsvaner generelt i Danmark er således i meget høj grad kulturbetinget. Tabel 6.4 ovenfor antyder, at kerneområdet for svanerne findes på eng- og markarealer øst for møllelokaliteten Bolle/Try enge. Forekomsten varierer dog betydeligt fra år til år. Et andet kerneområde er Store Vildmose, og svanerne foretager om vinteren i et vist omfang fourageringstræk mellem disse områder. På vejen passeres ved Store Vildmose flere store vindmølleparker. På engene træffes desuden undertiden engsnarre, vagtel - og under træk - mosehornugle. Reference /3/ 81

Andre dyr Møllerne placeres langs en mindre plantage og et eksisterende hegn, men ellers på opdyrket landbrugsjord uden særlig faunainteresser. Markerne behandles jævnligt maskinelt og gødskes og sprøjtes. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og hegn. Det er sandsynligt, at der i plantagen vil kunne findes rådyr og eventuelt ræv. I hegnet og på markerne findes hare. I området findes desuden odder, der er optaget på EU habitatdirektivets bilag IV. Derudover er der ikke kendskab til, at der i området skulle findes andre arter, der er beskyttede ifølge direktivet. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne findes vandflagermus og eventuelt andre arter af småflagermus i området. Herudover er det sandsynligt, at der i nærområdets vandhuller vil kunne findes spidssnudet og butsnudet frø. Flora Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende planter, hvor møllerne placeres. Arealerne er enten agerjord i omdrift eller granhegn og ved mølle 7 i øst brakmark. Heller ikke i de nærmeste omgivelser er der fundet beskyttelseskrævende planter og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden, da omgivelserne fortrinsvis er opdyrket landbrugsjord eller brakmark. Nord for projektområdet nær Aldershåb findes imidlertid på de våde enge en stor bestand af de halvsjældne planter kødfarvet gøgeurt samt kærfnokurt. Reference /3/. Sidstnævnte har dog den egenskab et år at kunne dukke op på en lokalitet i stort tal for næste år at være væk igen. Konsekvenser i anlægsfasen Internationale beskyttelsesområder Afstanden til internationalt beskyttede habitat-, fuglebeskyttelses- og ramsarområder er så stor, at opførelse af vindmøllerne ikke på nogen måde vil påvirke udpegningsgrundlaget i disse områder i anlægsfasen. Beskyttede naturområder En række mindre 3-naturområder ligger forholdsvis tæt på projektområdet. Det drejer sig om våde enge og moser samt Lyngdrup Bæk. Afstanden er dog tilstrækkelig til, at der kan tages fornødne hensyn til områderne under etableringen af møllerne, så arealerne ikke belastes unødigt, f.eks ved oplag af materiel eller kørsel med tunge maskiner. For at beskytte bestanden af kødfarvet gøgeurt er det væsentligt, at en eventuel grundvandssænkning under etablering af fundamenterne til specielt mølle nr 5, 6 og 7 ikke påvirker vandstanden i de beskyttede vådområder, specielt nord for Lyngdrup Bæk. Dette vil dog næppe heller udgøre et problem, idet en midlertidig grundvandssænkning på et mindre område, 20 gange 20 m, syd for bækken givetvis ikke vil få nogen effekt på vandstanden nord for. Hvis der skal foretages grundvandssænkning skal tilsynsmyndigheden, som er Aalborg Kommune, Park og Natur, kontaktes inden arbejdet påbegyndes. Til brug for entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og senere til servicering etableres tilkørselsveje til møllerne. Disse vil fortrinsvis følge eksisterende markveje, der på nogle stræk forstærkes. På mindre strækninger skal der etableres nye. Vejene vil dels følge eksisterende skel og dels blive anlagt på dyrket jord. For mølle 7 s vedkommende på en kortere strækning på et braklagt areal. Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast i anlægsfasen. Fugle I etableringsfasen vil eventuelle ynglende fugle, f.eks. sanglærke og agerhøne givetvis blive skræmt væk i en ikke nærmere defineret radius omkring byggefeltet. Det må dog formodes, at de vender tilbage igen efter færdiggørelsen, og når roen genoprettes på lokaliteten. Andre dyr og flora Større pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når fasen er overstået, vil de givetvis returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode. Der findes sandsynligvis ingen beskyttelseskrævende planter på selve mølleplaceringerne. Tages der fornødent hensyn til de beskyttede 3-småbiotoper under etableringen, vurderes det, at floraen her ikke vil lide overlast i anlægsfasen. Konsekvenser i driftsfasen Internationale beskyttelsesområder Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt på de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet alene af den grund, at afstanden er stor som fra omkring fire km. Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er så stor, fra 15 km og opefter, at møllerne heller ikke vil have nogen effekt på de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget her. Beskyttede naturområder De beskyttede 3-områder i nærheden af møllerne er alle forskellige vådområder, og de mulige bilag IV arter, som måtte findes i nærområdet er i stor udstrækning knyttet til vådområder og småbiotoper. Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ effekt på vådområderne og heller ikke på de arter, der er knyttet til biotoperne. Det gælder i særdeleshed arter som odder og padder. Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne. Fugle Som nævnt er fuglefaunaen i selve projektområdet beskeden, og den største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten fra møllerne, idet risikoen for kollisioner er minimal. I en lang række undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugle er der generelt ikke blevet registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. F.eks. konkluderes det i reference /4/, der er en opsamling af eksisterende inden- og udenlandske undersøgelser på området, at risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og 82

størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau. Kun i ganske få tilfælde er der konstateret væsentlige problemer, og da har det i al væsentlig omfang drejet sig om store rovfugle, der uvist af hvilken årsag er kollideret med vindmøllerne (USA og Tyskland). Tilbage står forstyrrelseseffekten. Et tysk litteraturstudie, der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderer, at den væsentligste effekt af vindmøller på fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik. Reference /5/ Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke væsentligt om møllerne, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen blot flyver uden om projektområdet. Desuden vil en del arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af tilstedeværelsen. Som tidligere nævnt er hele (stor)området et vigtigt fourageringsområde for pibe- og især sangsvane. Svanernes forstyrrelsesområde vurderes til ca 300 500 m. Der er af DMU gennemført to store undersøgelser af effekten af vindmøller på fugle hvor svaner indgår som væsentlige arter. Reference /6 og 7/ Den første omhandler effekten på specielt sangsvane, og en af konklusionerne er, at etablering af en vindmøllepark - ved Overgaard gods - ikke vil få nogen større negativ effekt på forekomsten af sangsvaner ud over, at svanernes fourageringsareal vil blive indskrænket en smule. Den anden rapport gennemgår forekomsten af de arter, som indgår i udpegelsesgrundlaget for det EF-fuglebeskyttelsesområde, der undersøges, dvs skarv, knopsvane, sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås, gravand, bjergand, ederfugl, sortand, fløjlsand, stor skallesluger, hjejle, klyde, havterne, fjordterne og dværgterne. Rapporten konkluderer, at tre arter, sang- og pibesvane samt hjejle, potentielt vil kunne blive påvirket af en udvidelse af en eksisterende vindmøllepark. For de øvrige 13 arter er vurderingen, at det ikke vil få nogen negativ betydning for disses fremtidige forekomst og status i området. En forudsætning for denne konklusion er, særligt for de planteædende arters vedkommende, dvs knopsvane og lysbuget knortegås, at de behandlede arter ikke ændrer udbredelse-, føde- og habitatvalg i området. For sangsvanens vedkommende påvises - med baggrund i data fra 10 overvintringssæsoner - at et mindre areal vil gå tabt som fødesøgningsareal som følge af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgaard. På baggrund af disse undersøgelser synes der ikke at være grund til at frygte for sangsvanerne ved etablering af en vindmøllepark ved Lyngdrup enge. I det væsentligste vil svanerne blot miste et mindre fourageringsområde. Ved at placere vindmøllerne langs en mindre skov og i et hegn opnås, at dette tab mindskes, idet svanerne i forvejen ikke er tilbøjelige til at opholde sig tæt på hegn og skove, men derimod foretrækker godt udsyn til alle sider. Placeringen af møllerne i en øst vestgående række parallelt med svanernes trækretning ved fourageringstræk mellem Store Vildmose og Bolle Enge vil i øvrigt mindske den i forvejen meget lille kollisionsrisiko, der eksisterer mellem møllerne og svanerne. Der er i øvrigt ikke kendskab til, at de eksisterende vindmølleparker ved Store Vildmose har voldt svanerne her problemer. Andre dyr Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt, at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne og herefter frit vil færdes i området som hidtil. Ifølge EU s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på en særlig række af truede dyr og planter - også uden for et udpeget habitatområde. Listen omfatter en lang række arter, hvoraf kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet til det pågældende område. Det drejer sig om odder, som er knyttet til vandløbene, som i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Odderen påvirkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen. Desuden findes i området muligvis spidssnudet frø og butsnudet frø også tilknyttet vådområderne. Der findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter småflagermus, f.eks vandflagermus, og diverse insekter opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i nærområdet og da særlig knyttet til beskyttede småbiotoper. Der findes dog ingen konkrete oplysninger om forekomst. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe af møllerne. Reference /8/ Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende, rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. Flora Der findes ingen beskyttede småbiotoper i selve projektområdet, hvor beskyttede eller fredede planter evtentuelt ville kunne findes, da det jo for en stor del er intensivt opdyrket agerjord. Møllerne opstilles i skovkanten, mølle 1 og 2, på opdyrket agerjord, p.t vinter- og vårbyg, mølle 3 og 4, i et gammelt nåletræshegn (mølle 5 og 6) og på et mindre brakareal, mølle 7. Ingen af stederne er der ved besigtigelse fundet plantearter med særlig beskyttelsesstatus. Det er desuden klart, at floraen på småbiotoperne i nærområdet ikke vil blive påvirket af møllerne i driftsfasen. Klimaforandring Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer ved et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren stik, vil det få særdeles mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet generelt. Projektet kan derfor på grund af sin CO 2 -fortrængning siges at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er beskedent. Konklusion Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Særlig er fo- 83

Jerngitter bindes i vindmøllefundament. kuseret på forekomsten af sangsvane om vinteren. Undersøgelser andre steder i landet på sangsvaner specifikt samt undersøgelser på fugle generelt antyder, at der næppe vil opstå problemer mellem møllerne og svanerne. Allerhøjest vil svanernes fourageringsområde, som i øvrigt er meget varierende fra år til år afhængigt af især afgrøder, blive reduceret en smule. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter, som ville kunne påvirkes, i området hvor møllerne præcist placeres. I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper, som muligvis indeholder forskellige padder og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet. Sikres dette, vurderes projektet ikke at være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. 6.4 Ressourcer og affald Energi- og ressourceforbrug Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 3 4 måneder en energimængde, der svarer til, hvad der er medgået til produktion og opførelse af møllen. Med en forventet levetid på ca 20 år betyder det, at en mølle i sin levetid vil producere ca 70 gange mere energi, end der er brugt til produktion af møllen. Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Til fundamentet anvendes godt 500 m 3 armeret beton. Affald Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes det, at størsteparten af de anvendte materialer kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt vil kunne genoptages. Under nedtagningen skal der drages omsorg for at beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes unødigt. Sparet produktion af slagger og flyveaske Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med cirka 40 g pr produceret kwh. Reference /1/ Sparet slagger og flyveaske udgør derfor godt 1.600 t pr år eller godt 32.400 tons i møllernes samlede levetid. 6.5 Andre miljømæssige forhold Rekreative interesser Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet ikke af offentligheden. Derimod anvendes markerne til jagt af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse anvendelser. Vibrationer Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. 6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Luftforurening, klima og miljø Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt knap 504.000 tons CO 2, eller ca 25.000 t/år. Det svarer til ca en promille af Danmarks Kyotoforpligtigelse. Det vil sige, at der skal ca 1000 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er den sandsynlige konsekvens af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt 84

og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange, mindre bidrag. Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion på ca 32.400 tons slagger og flyveaske, eller ca 1.600 t pr. år. Grundvand Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed er tillagt fuglelivet og sangsvane. Men projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering eller under træk til og fra området. Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småbiotoper og vådområder i nærområdet eller på andre 3-områder i nærheden eller på beskyttede plante- og dyrearter, som eventuelt kan være at finde på disse biotoper 85

7 Andre forhold 7.1 Nul-alternativet Projektet Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold. De eksisterende 27 vindmøller bliver stående i 15 grupper indtil de er nedslidte. Vindmøllerne har i gennemsnit to år tilbage af deres tekniske levetid på 20 år. Deres samlede kapacitet er 6,1 MW, og deres samlede produktion i restlevetiden er beregnet til 16.000 MWh, eller knap 2 % af, hvad de nye vindmøller kan producere i deres tekniske levetid. Vindmøllerne kan blive stående i op til 10 år endnu, hvis de vedligeholdes. Alle sammenlignende beregninger i denne rapport er knyttet til den tekniske levetid. Landskabet De eksisterende vindmøller står over et meget stort område. Fra Arden i syd til Brønderslev i nord og fra Skarp Salling i vest til Dokkedal ved den jyske østkyst. Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at et relativt stort område er påvirket af vindmøller. Seks af vindmøllerne indgår i en uharmonisk blanding af vindmøllestørrelser, kraftværk og højspændingsledninger på nordsiden af Limfjorden umiddelbart øst for motorvejen. Med den store rotationshastighed kan de måske virke forstyrrende. Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet Luftart tons Kuldioxid, CO 2 9.936 Svovldioxid, SO 2 2 Kvælstofoxider NO x 18 Reduktionen dækker møllernes tekniske restlevetid, der i gennemsnit er to år Påvirkning af miljøet i øvrigt Støj og skyggekast Støjbelastningen og skyggekastet fra de eksisterende møller er ikke nærmere undersøgt. Luftforurening 0-alternativet spare miljøet for 9.936 tons CO 2 og 2 tons SO 2 samt 18 tons no x i den tekniske restlevetid, indtil alle 27 vindmøller er 20 år gamle. Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse Miljøpåvirkningerne knyttet til de eksisterende vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere vurderinger af disse møller. Ressourcer og affald 0-alternativet vil i alt spare miljøet for 640 tons slagger og flyveaske under antagelse af en levetid på 20 år for de enkelte møller. 7.2 Arealanvendelse Vindmøllerne opstilles på private landbrugsejendomme, og arealerne, hvorpå møllerne opstilles, indgår i landbrugsdrift. Omkring hver mølle udtages et areal på ca 900 m 2 til fundament og arbejdsareal, hvoraf de 400 m 2 udtages permanent. Der bliver anlagt 1,3 km ny arbejdsvej og forstærket 1,0 km eksisterende markvej til en bredde på 5 m. Hver mølles vendeplads, der benyttes alene i forbindelse med opførelsen, reetableres og tilsås. I alt udtages permanent omkring 10.300 m 2 jord af landbrugsdrift. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 7.3 Forhold til lufttrafik Møllerne får en totalhøjde på over 100 m. De skal derfor sandsynligvis afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt rødt lys på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres på nacellen, vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret plan. Reference /1/ Afstanden til Aalborg Lufthavn er cirka 16 km i fugleflugtslinie. Med denne afstand vil vindmøllerne ikke give gener for trafikken til lufthavnen. 7.4 Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile, Telmore, Tele2mobil, Hi3G, Broadcom Aps, Dansk Telecom A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast Service Danmark, TVDanmark/Kanal 2, Telia Stofa A/S og Telia Net om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 7.5 Ledningsanlæg Energinet.dk er kontaktet vedrørende el- og gasledninger. Firmaet oplyser, at Energinet.dk ikke har luftledninger/kabler i nærheden af de påtænkte vindmøller. Elforsyningen Sydvendsyssel ESV Net A/S oplyser, at de ikke har anlæg ved møllerne. De nærmeste anlæg ligger ved boligerne på hhv. Lyngdrupvej og Hjallerup Engvej. Spildevand fra kartoffelmelsfabrikken føres i en spildevandsledning næsten parallelt med møllerækken. Spildevandet anvendes til udspredning på markene og overskud udledes til bækken. Ved anlæg af vindmølleparken skal det påses, at ledningerne er fuldt funktionsdygtige efter anlægsfasen. Evt beskadigelse af ledningen skal udbedres. 86

7.6 Socioøkonomiske forhold Det vurderes ikke, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget vil have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. 7.7 Manglende viden Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj. Infralyd er lyd under 20 Hz, og er ikke hørbart for mennesker. Hidtidige undersøgelser har ikke påvist infralyd og lavfrekvent støj, som overskrider de eksisterende støjregler. Reference /2/ Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende på støjområdet, så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd fra møllerne. Reference /3/ I støjbekendtgørelsen er det fastlagt, at lavfrekvent støj ikke må overstige 20 db(a) ved nærmeste bolig. Miljøstyrelsen har indtil nu ikke grund til at tro, at dette ikke er overholdt ved de nye vindmøller. For at afdække, om der er mere lavfrekvent støj og infralyd, end man i dag har oplyst, har flere energiselskaber sammen med vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen igangsat et forskningsprojekt, som skal være med til at give grundlaget for at vurdere, om der er behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2007. 87

8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart indlysende finder man: - Reduktion af emissioner fra kraftværker - Støjpåvirkning - Skyggekast ved naboboliger Reduktion af emissioner Vindmøllerne i hovedforslaget vil reducere udledningen af CO 2 med en mængde, der svarer til knap en promille af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE Externalities of Energy, beregnet de eksterne omkostning ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til 30-52 øre pr kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kwh. Reference /2/ Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet, hvor meget kraftværkernes luftforurenings påvirkning af sundheden koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/ DMU har i sin seneste rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentlig mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr kwh over årene 2003 05. Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr pr ton. Reference /5/ Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere tilværelse. Støjpåvirkning Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Reference /6/ Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder, og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land. Der er i kapitel 5 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end 43,6 db(a), ifølge beregningerne i kapitel 5. 88

Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert andet sekund ved de store møller. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men vil næppe kunne høres med en vindhastighed over 8-12 m/s, der svarer til frisk til hård vind, på grund af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse. Skyggekast ved naboer Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis det falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, det foregår. I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Lyngdrup vil kaste skygger ved naboer fra de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat, drejer det sig om knap 12½ time om året udendørs. 8.2 Overvågning I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra møllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Foto 8.1 Solnedgang 89

9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Kort 1.1 Vindmøllernes placering 4 Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 5 Kort 1.2 Regionplanforhold 7 Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet 10 Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 12 Kort 3.2 Vindressourcerne 13 Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 13 Kort 3.3 Saneringsmøller 14 Kort 3.4 Saneringsmøller i nærzone og øst for Aalborg 14 Tabel 3.1 Saneringsmøller 15 Kort 4.1 Landskabets dannelse 18 Kort 4.2 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 20 Kort 4.3 Fjernbeskyttelseszone ved Horsens Kirke 21 Kort 4.4 Visualiseringspunkter 23 Tabel 5.1 Forhold ved naboboliger 66 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger 66 Kort 5.1 Oversigt over naboboliger 67 Kort 5.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 72 Kort 5.3 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 8 m/s 73 Tabel 5.3 Støjpåvirkning ved naboboliger 73 Kort 5.4 Skyggelinjer 75 Tabel 5.4 Skyggekast ved naboboliger 76 Figur 5.1 Kalender med udendørs skyggekast ved naboer 76 Tabel 6.1 Reduktion af drivhusgasser, slagger og aske 78 Tabel 6.2 Habitatområde nr. 218 - Hammer bakker, østlige del 79 Kort 6.1 Naturområder i nærheden af projektområdet 80 Tabel 6.3 Registrerede arter i nærområdet 81 Tabel 6.4 Fuglelokaliteter 81 Tabel 7.1 Reduktion af drivhusgasser i 0-alternativet 86 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 88 9.2 Anvendte forkortelser og begreber bl.a, blandt andet ca, cirka CO 2, kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DMU, Danmarks Miljøundersøgelser emission, udledning EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 27 europæiske stater. g, gram, enhed for masse GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk placering på jorden ved hjælp af satelitter Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund km, kilometer, 1000 meter, længdemål kw, kilowatt, 1000 watt litorinafladen, bunden i et stenalderhavet. Litorinahavet er betegnelse for et hav, der for omkring 5.000 år siden dækkede dele af Danmark. m, meter, længdemål mm, millimeter m/s, meter pr sekund, hastighed mv, med videre MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt MWh, megawatttime, En gennemsnitlig husstands årlige elforbrug er i disse år på 3,43 MWh m 2 og m 3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål nr og nr., nummer NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle p.t, pro tempore, latin, for tiden red., redaktion senglacialtiden, ca 13.000 til 10.000 før nu. Den sidste del af sidste istid. Perioden efter isdækkets forsvinden til skoven indvandrede. SO 2, svovldioxid t, tons t/år, tons per år VVM, vurdering af virkning på miljøet yoldiaflade, Hævet havbund fra et ishav,yoldia-havet, der eksisterede i senglacialtiden. Landskabet består af store flader, der kun afbrydes af erosionsdale. 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold, grader, vinkelmål, eksempelvis 75, paragraf 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ Aalborg Kommuneplan Langholt. Se: http://www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/nord-omraadet/langholt/default.htm /2/ Miljoeportalen/arealinformation, regionplan 2005 Nordjyllands amt. http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=nordjylland 90

Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Energistyrelsen: Energistatistik 2003 Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ http://www.aalborgkommune.dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/nord-omraadet/landomraade+nord/default.htm + Langholt, Langholt Hovedgård, Kartoffelmelsfabrik og Uggerhalne. /2/ Miljoeportalen/arealinformation, regionplan 2005 Nordjyllands amt. http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=nordjylland /3/ Politikens bog om Nordjylland, Svend Sørensen, Politikens Forlas A/S 2004 /4/ Trap Danmark, Bind 14 og 16, Hjørring og Aalborg Amt, G.E.C. Gads Forlag 1960 /5/ Det kulturhistoriske centralregister, DKC /6/ Niels Haue, arkæolog Nordjyllands Historiske Museum. E-mail til Aalborg Kommune, Bente Lindstrøm og SJ-Consult, Susan Jessien 25. juli 2007. Kapitel 6, Øvrige miljøforhold /1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2 /2/ www.dofbasen.dk /3/ Personlig kommentar, Bjarne Huus, Aalborg Miljøcenter /4/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver /5/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU /6/ J. K. Larsen og P. Clausen (1998): Effekten på sangsvane ved etablering af en vindmøllepark ved Overgaard gods. DMU faglig rapport nr. 235. /7/ P. Clausen og J. K. Larsen (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på forekomsten af fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. DMU faglig rapport nr. 280. /8/ Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen (red.): Dansk Pattedyratlas. København 2007. Kapitel 7, Andre forhold /1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. september 2005 /2/ Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Afdeling for Akustik. Aalborg Universitet 2005. /3/ E-mail fra Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, 24. november 2006 til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere. Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. www.externe.info /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002. /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004 /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, DK-8410 Rønde. 2007. Se: www2.dmu.dk/pub/eva_artikel.pdf. /5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr 9. /6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006. 9.4 Yderligere litteratur # Bekendtgørelse nr 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. # Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. # Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning. # Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). # Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. # Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, august 2002. # Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk. # EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951. Se: http://www.externe.info. # Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. # Lov nr 883 af 18. august 2004. Lov om planlægning. # Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005. Journal nummer SN 2001-101-1193 / M 4034-0082. # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. # Nordjyllands Amt: Regionplan 2005. Se: http://www.skovognatur.dk/emne/planlaegning/ RP05_amter/nordjylland/nordjylland.htm # Orientering nr 9 fra Miljøstyrelsen. 1997. # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003. # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar 2007. www.sns.dk. # Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. # Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni 2006. 91

Vindmøller ved Lyngdrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2007 Rapport udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med SJ-Consult, PlanEnergi og GK Vindenergi. Redaktion og layout: SJ-Consult Landskabsvurdering: SJ-Consult Miljøvurdering: PlanEnergi Foto og visualisering: side 78-79 Planenergi, øvrigt SJ-Consult Beregning af produktion: SJ-Consult Beregning af støj og skyggekast: Energi- og Miljødata Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult Tryk: Nibe Avis, Nibe Oplag: 120 Forside: Visualisering fra Hjallerup Engvej Bagside: Visualisering fra Hammer Bakker Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigborg Brygge 5 Postbox 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 E-mail: teknik.miljoe@aalborg.dk