Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Det opsøgende team Aarhus kommune
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Det Opsøgende Team hører under driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Teamet er organiseret som en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne hører under Socialforvaltningen. Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er opdelt i flere centre. Center for Akut- og Opsøgende Indsatser er et af disse centre og består af nedenstående indsatser. Det Opsøgende Team Gadeteamet Akutteamet Socialvagten Flexbo Nordbyen Malmøgade Ungeindsatsen i Grønnegade og Havnegade Servicegruppen Medarbejderne i Det Opsøgende Team er sammensat af sygeplejersker, socialrådgivere, socialpædagoger og ergoterapeuter, hvilket giver grundlag for et tværfagligt samarbejde. Herudover benytter vi os i stor udstrækning af samarbejde på tværs med eksempelvis sagsbehandlere, hospitaler, læger, boligforeninger og andre instanser, der er relevante i forhold til den enkelte borger. For yderligere informationer, se Det Opsøgende Teams hjemmeside: www.aarhus.dk/opsoegende 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier. Det Opsøgende Team er Aarhus Kommunes tilbud for udsatte borgere med forskellig etnisk baggrund, hvilket kan resultere i kulturelle dilemmaer. Teamet opsøger og hjælper dagligt mennesker, der af forskellige årsager afviser eller ikke er i stand til at benytte det etablerede sociale- og behandlingsmæssige system. Det kan dreje sig om følgende persongrupper: Borgere der er reelt eller funktionelt hjemløse Borgere med alkohol- og/eller stofmisbrug 2/5
Borgere med psykiske lidelser Borgere med somatiske lidelser Borgere der isolerer sig Der henvises i øvrigt til Det Opsøgende Teams hjemmeside: www.aarhus.dk/opsoegende Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Da vi i Det Opsøgende Team beskæftiger os med socialt udsatte borgere, som ofte har en dobbeltdiagnose, vil både psykiatri og misbrug være centrale problemstillinger, hvor en fysisk dårlig almentilstand kan være en følgevirkning. I forhold til såvel det somatiske som det psykiatriske aspekt kan det være svært at få diagnosticeret borgerne, da de måske ikke møder op til aftaler eller ikke ønsker at tale med en læge/psykiater. Måske erkender borgeren ikke, at der er tale om en somatisk eller psykiatrisk lidelse. Af samme årsag kan det være vanskeligt at få startet en relevant behandling op. Såfremt der hovedsageligt er tale om misbrug, kan det være svært at vurdere, om det er den psykiatriske lidelse, der skaber misbruget, eller om der eventuelt er tale om en psykose udløst af misbruget. Vi opbevarer ikke medicin i Det Opsøgende Team, så den studerende vil således ikke komme til at administrere medicin direkte hos os, men det forventes, at der vil være kendskab til den medicin, der er mest gængs for vore borgere i almindelighed, og den medicin der er ordineret til de borgere, den studerende skal være medkontaktperson for. De vurderinger, der ligger til grund for problemløsninger, er dels baseret på det interne personales faglige, personlige og professionelle indsats i forhold til borgeren og dels på det tværfaglige samarbejde med eksterne instanser. Metoder i klinisk praksis. Socialforvaltningen i Aarhus Kommune kom i 2007 med en masterplan for en styrket recoveryorientering i den psykosociale rehabilitering, som er inspireret af den hollandske metode Comprehensive Approach of Rehabilitation (CARe). Denne metode understøtter således en fælles tilgang til arbejdet i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune. Der er flere definitioner på begrebet recovery. Gennemgående tales der om en proces med focus på håb, på vækst og forandring. I Det Opsøgende Team sker processen i tæt samarbejde med borgeren. Motiverende samtaler er en ofte anvendt metode. De fire værdier, der arbejdes efter, jfr. Recovery på dansk ved Pernille Jensen er: Personorientering Personinvolvering Selvbestemmelse Potentiale for udvikling Decideret undervisning af vore borgere sker kun sjældent, men vejledning forekommer eksempelvis i samtaler om ernæring, sårpleje, afrusning, spørgsmål vedr. og bolig og andre emner, som er relevante for pågældende. 3/5
Metoder i praksis er endvidere åben dialog og medicinpædagogik. I vort daglige arbejde er det nødvendigt med kreativ tænkning og at være nyskabende, for at kunne yde maksimal støtte og hjælp til vores målgruppe. Dette kan eksempelvis bestå i at hjælpe med at finde en boform, der passer til den pågældende. Vigtigt er det at forsøge at sætte sig ind i, hvor borgerne er i sit liv og tage udgangspunkt derfra. Vi udfører pårørendesamarbejde i det omfang, det kan lade sig gøre med borgerens accept. Vedrørende etiske dilemmaer støtter vi os til lovgivningen i henholdsvis Sundhedsloven, Serviceloven og Psykiatriloven. Det opsøgende og relationsskabende arbejde, er områder, der er vigtige i udførelsen af vort arbejde i Det Opsøgende Team. Medarbejderne har metodefrihed og kan benytte de arbejdsmetoder, de finder relevante i de givne tilfælde. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler På den første praktikdag vil følgende blive gennemgået: Daglig arbejdstid og afholdelse af studiedage Introduktionsplanen Drøfte/aftale nærmere vedrørende udfærdigelse af den individuelle kliniske studieplan Aftale ugentlige vejlednings-/evalueringssamtaler Aftale forhold vedrørende forudsætningskravet om situationsbestemt kommunikation Brug af Praktikportalen Gensidig forventningsafstemning Vejledning og refleksion I løbet af praktikken vil der blive afholdt en ugentlig vejledningstime med den studerende, hvor ugen der er gået vil blive evalueret. Efterfølgende vil den studerende fremlægge et tidligere aftalt tema. Sluttelig aftales et tema til den følgende uge. Den daglige drøftelse vedrørende tiltag i varetagelsen af vort arbejde med borgeren vil ske dels med klinisk vejleder, men i lige så høj grad med de forskellige ad hoc vejledere, som den studerende har borgersamarbejde med. Den studerende vil blive medkontaktperson på flere borgere. Før hver kontakt med borgeren vil den studerende sammen med medkontaktpersoner foretage en førevaluering om formålet med mødet. Efter mødet vil der ske en efterevaluering. Der vil sjældent være tale om under-evalueringer. 4/5
Der vil være stor mulighed for at indgå i teamets daglige drøftelser og rutiner. Dels ved samtaler med kollegerne og dels ved den ugentlige sparring, hvor borgernes problemer vil blive gennemdrøftet. Ca. en gang om måneden vil der være mulighed for at behandle evt. dilemmaer sammen med en ekstern supervisor. Det er acceptabelt, at den studerende fordyber sig i relevant litteratur i arbejdstiden, såfremt det ikke står i vejen for udfyldelse af div. borgeropgaver. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Den studerende skal således opgive mellem 130-216 sider selvvalgt litteratur. Den kliniske vejleder skal opgive mellem 260-434 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5/5