Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Sprogcenter Hellerup 3. november 2017 Traumatiserede flygtninge i sprogundervisningen
DFH Integration
Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Hvordan møder vi bedst personer berørt at traumer? 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder
FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK
Den lange vej til Europa og den seneste udvikling The way to Europe 970.000 syrere søgt asyl i Europa (2011-17) 5,3 millioner flygtninge i nærområder 3,3 millioner flygtninge i Tyrkiet 1 million flygtninge i Libanon 650.000 flygtninge i Jordan 500.000+ flere flygtninge i nabolande end for 1 år siden 7 mio. IDPs i Syrien Mange flere har behov for hjælp I Syrien Tyrkiet 3,3 mio. Irak 250.0 00 Libanon 1 mio. Egypt en 125.0 00 Jordan 650.000
Antal asylansøgere og flygtninge i Danmark Antal asylansøgere og antal opholdstilladelser 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Asylansøgere 3.806 6.148 7.557 14.792 21.316 UMI: 2.144 6.266 2.254 UMI: 1.184 pr. 31.08. Opholdstilladelser 2.249 2.583 3.889 6.104 10.849 7.494 2.114 pr. 31.08 Nationaliteter for asylansøgere Lande 2015 2016 2017 (31.07) 1 Syrien 8.608 1.253 494 2 Iran 2.787 300 90 3 Afghanistan 2.331 1.127 117 4 Eritrea 1.740 274 121 5 Statsløse 1.734 491 76 6 Irak 1.537 452 72 Før 2015: En del fra Somalia I 2016/17: En del fra Marokko
Beskyttelse og opholdsgrundlag Konventionsflygtninge 7.1 forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Opholdstilladelse: 2 år, derefter kan der søges om forlængelse Flygtninge med beskyttelsesstatus 7.2 risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Midlertidige beskyttelsesstatus 7.3 kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Først efter 3 år kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Permanent opholdstilladelse kan søges efter 8 år.
Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2017: Aalborg (355), København (290), Aarhus (240). Gentofte: 126. (www.nyidanmark.dk) Kommuner har integrationsansvar 1-årigt integrationsprogram med mulighed for forlængelse op til fem år: Modtagelse og boliganvisning (midlertidig bolig permanent bolig) Integrationskontrakt Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse (praktikker) Integrationsydelse ind til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Ikke længere krav om sundhedsscreening
Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen Gælder for alle, der ikke har haft ophold i DK i mindst 7 ud af de seneste 8 år 12.211 kr. (enlige forsørgere) 8.546 kr. (forsørgere) 6.010 kr. (enlige udeboende) Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark Kontanthjælpsloft Boligsikring, 34 særlig støtte, hjælp til enkeltudgifter
Traumer en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress
Vi flygtninge Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943
REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD
Homs (The guardian 2014)
Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient
Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc.?
Post Traumatic Stress Disorder
PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse
Torturmetoden Submarino
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 24 PTSD påvirkning af hjernen http://www.traume.dk/node/173
Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter
Behandlingsmuligheder Tværfaglige rehabiliteringscentre under regionerne Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge Nygade 4, 2. sal 1164 København K Tlf: 35 26 57 26 E-mail: info@oasis-rehab.dk www.oasis-rehab.dk Psykiatrisk Center Ballerup (Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri) Maglevænget 2 Bygning 14 2750 Ballerup Telefon: 38 64 61 8038 64 61 80 E-mail: transkulturel.psyk@regionh.dk www.ctp-net.dk Dignity Dansk Institut mod tortur (tidligere RCT) Bryggervangen 55 2100 København Ø Tlf: 33 76 06 00 www.rct.dk
Modtagelsen samt vilkår og muligheder har stor betydning for den enkelte flygtnings integration
Side 28 Eksilfaktorer er vigtige påvirker livskvalitet og psykiske helbred, og dermed integrationen Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumer Problemer i familien Oplevet diskrimination Almindelige stressfaktorer som skilsmisse, sygdom mv.
Sekundær traumatisering -når traumer smitter Intergenerationel traumevandring (børn) eller påvirkning af andre nære relationer Børn eller andre nære relationer udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst/bekymring for traumatiseredes pludselige og vilkårlige vrede Oplevelse af flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af traumehistorier Påvirkning af kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Sekundær traumatisering, eller Compassion fatigue (omsorgstræthed/medfølelsestræthed) Svækkelse af kapacitet eller evne til empati Oplevet ubalance mellem det, man giver og får Udbrændthed Følelsesmæssig udmattethed Kan hænge sammen med flere faktorer arbejdspres, stress, konflikt
HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE MED TRAUMER?
Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Sprogundervisning er vigtig og gavnlig for traumatiserede Aktivitet og mening i hverdagen, socialt fællesskab, inklusion Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation
Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave vær lærer Mærk efter hvor grænsen går for dig Undgå modoverføring: Pas på overidentifikation (overinvolvering, tager for meget ind, overbeskyttelse eller lave forventninger) Pas på distancering (følelsesmæssig afstand eller bagatellisering) Find det gode empatiske ståsted Henvis til andre, men lad ikke ting falde ned mellem stolene Tal om det supervision
Egen omsorg og fælles omsorg Sid alene og overvej spørgsmålet 3 minutter og tal derefter 2 og 2: Hvad gør jeg for at passe på mig selv som lærer? Hvad gør vi som fællesskab på arbejdspladsen for at passe på hinanden? Fælles snak: Hvad kan vi som arbejdsplads gøre for at passe bedre på hinanden?
REDSKABER I UNDERVISNINGEN
Redskaber i undervisningen Forudsigelighed Kulturel nærhed Musik Krop og bevægelse Visualisering Hukommelses- og koncentrationsøvelser Evaluering
Forudsigelighed Hvordan kan der skabes forudsigelighed? Fast og synlig struktur Klare og synlige mål realistiske mål Læseplaner / praktikplaner Dagsorden Logbog Forventningsafstemning Ritualer
Kulturel nærhed Tag udgangspunkt i det erfarede / personlige Arbejdstræer Familietræer Ressourceprofil
Musik Som start på dagen f.eks. MusiCure Gearskifte
Krop og bevægelse Pause- eller opvarmningsgymnastik Bløde bolde Motionsredskaber i læringsrummet Sprogaktiviteter med indbygget fysisk aktivitet Ud af huset -aktiviteter Walk and talk
Yderligere metoder Visualisering Synliggøre dagsorden og mål Fotografere aktiviteter månedsplanche, film, billedmappe Vendespil, tablets Hukommelses- og koncentrationsøvelser Udenadslære Skibet er ladet med, hviskekæde Evaluering Logbog, ugeevaluering
De fysiske rammer God plads Afskærmet hjørne Afslapnings- og læsehjørne Musikhjørne Gruppearbejdspladser Enkeltmandspladser Billeder Synlige mål, struktur og plan Nulreting fx bolde Motionsredskaber Computere Samme lokale (hele dagen / hver dag) Individuelle behov eks. ift. placering i klasselokalet
At være sammen med en der er angst Pacing: følge + reducere den andens åndedræt (længere / dybere) Kropskontakt f.eks. give et fast knus eller et fast greb om kroppen. Trampe rundt. Øjenkontakt Sig nogle fornuftige ting f.eks.: Du er her det er torsdag d.16. april. Orienteret i sted, tid og rum
At være sammen med en der er vred mød vedkommende på samme niveau trist spørg hvad græder du over
Den gode praksis Vær empatisk og rolig Vær fleksibel men sæt samtidig rammer Udvis stabilitet og troværdighed (ægte) Skab tryghed og tillid Tillid tager tid Tænk på triggere Indtænk forudsigelighed, musik, bevægelse, visualisering, kulturel nærhed, koncentrationsøvelser, evaluering Indret traume-venlige lokaler Sparring/supervision
MERE VIDEN OG INFORMATION
Tak for i dag Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Tlf: 3373 5357 mads.drud-jensen@drc.dk Center for Udsatte Flygtninge https://flygtning.dk/udsatte