Visioner for fremtiden på. Ny udviklingsdirektør. i Norddjurs Kommune. Om bord på installationsfartøjet. Fornæs opruster og sætter fokus på miljøet

december 30 202 Visioner for fremtiden på Ny udviklingsdirektør» i Norddjurs Kommune Om bord på installationsfartøjet SEA POWER Fornæs opruster og sætter fokus på miljøet»»

December nr. 30 202 Udgives af Grenaa Havn A/S Oplag 2.700 stk. Ansvarshavende Administrerende direktør Henning Laursen, Grenaa Havn A/S Idé/redaktionsgruppe Henning Laursen Pia Møller Christensen Redaktionel tilrettelæggelse Tuen-media as Journalist Andres Tue Møller Journalist Line Randrup Journalist Mikkel Drewsen Grafisk produktion & tryk Johnsen Offset A/S, Grenaa Miljøcertificeret efter EU s EMAS forordning, licensnr. DK-S-0005 Layout & grafisk tilrettelæggelse Johnsen Offset A/S, Grenaa Opsætning mediegrafiker Line ruun Madsen Foto DJURS Wind Power Flemming Højer Fokus Foto, Niels Aage Skovbo Grenaa Havn A/S -Scanbio Søfartsstyrelsen Annoncesalg ifront, Grenaa Havn A/S K. P. Mehlsen kpm@grenaahavn.dk tlf. 87 58 76 02 Indhold 3 Offshore-træning på landjorden 4 Fornæs miljø- og fremtidssikrer 6 Kim Kofod Hansen udviklingsdirektør med visioner 8 Med ifront om bord på SEA POWER Nye sikkerhedsprocedurer på havnen esøg af Liv Holm Andersen, Radikale Venstre 2 Anholtfærgen til og fra havmølleparken 4 Farvandsafmærkning og søopmåling med base i Grenaa 5 Norske Scanbio har valgt Grenaa Havn Når fortid og fremtid mødes... En havn bærer rundt på en lang historie og mange traditioner. Samtidig er havnen også skueplads for store forandringer i vores hverdag: Nye virksomheder, brancher og muligheder dukker op og blander sig i historieskrivningen. Med ansvaret for havnens drift skal vi hele tiden balancere mellem at yde en fleksibel service til de nuværende brugere og samtidig arbejde på fremtidssikringen af havnen, så vi også om 5-0 år er en attraktiv partner for de virksomheder, der til den tid skal skabe aktiviteter og arbejdspladser i området. Imidlertid er der ikke altid sammenfaldende interesser mellem nutid og fremtid. Men gennem en åben dialog og hårdt arbejde vil vi vise viljen til at arbejde i begge spor. I øjeblikket er hverdagen på og omkring Grenaa havn præget af det store anlægsarbejde med Anholt Havmøllepark. Installationsskibe, fartøjer og specialudstyr repræsenterer den mest moderne teknologi, betjent af specialister og styret af professionelle projektorganisationer. Fremtiden er kommet til Grenaa. Men havmølleprojektet nyder også godt af fleksible og konkurrencedygtige leverancer og ydelser fra lokale virksomheder, som til gengæld har fået indsigt i de krav til sikkerhed, miljø og teknologi, som fremtiden stiller. Og gennem netværket Djurs Wind Power har de lokale virksomheder vist viljen og evnen til at organisere sig, så den opsamlede viden bliver i Grenaa. Havmøller eller ej. Genvindingsvirksomheden Fornæs, der er omtalt inde i magasinet, er et andet godt eksempel på, hvordan der er skabt bro mellem de gamle og de nye virksomheder på havnen. Ved at investere i nye, miljøvenlige teknologier og anlæg samt via et tæt samarbejde med andre lokale virksomheder på havnen er Fornæs ved at omdanne sig fra en traditionel skibsskrothandel til fremtidens bud på en maritim genvindingsvirksomhed. 2 Neptunvej DK-8500 Grenaa Døgntelefon +45 8758 7600 Fax +45 8632 437 www.grenaahavn.dk Det er vores opgave at bidrage med rammer og faciliteter, der understøtter de virksomheder, der tror på fremtiden, og som ser mulighederne i vores unikke beliggenhed, her, tæt på den blå motorvej. Og at skabe grobund for klyngedannelser af miljø-, ressource- og energivirksomheder og dermed bidrage til den positive udvikling på havnen og resten af Djursland. Lad det være mit nytårsforsæt og et ønske for det kommende år, at vi til fulde forstår at udnytte de mange synergier, der opstår, når nytænkning og erfaring mødes. Der er god grund til at ønske alle brugere af Grenaa havn en glædelig jul og et godt nytår. Det har alle fortjent. Af Henning Laursen Adm. direktør

Træning på havnen sparer tid og øger sikkerheden En del af installationen og den efterfølgende vedligeholdelse af Anholt Havmøllepark finder sted på de gule overgangsstykker, der er placeret mellem en havmølles fundament og selve møllen. sådan et overgangsstykke står på kajen i Grenaa, hvor det bl.a. bruges til træning af installation og sikkerhedsprocedurer. sådan et sted, og hvordan man får en person på en båre rundt på TP en, ligesom vi også træner klargøring til helikopterredning. Vi tilstræber at være forberedte på enhver situation, der kunne opstå, siger Ole Kjeldsen. Han tilføjer, at TP en også kan bruges til træning af andre end dem, som arbejder med installation i overgangsstykkerne: Transition Piece eller bare TP er den engelske betegnelse for de overgangsstykker, vindmøller monteres på i havmølleparker som den ved Anholt. Kabler og andet udstyr føres igennem TP en, hen til transformerplatformen, hvorfra den producerede strøm ledes ind til land. Der foregår meget forskelligt arbejde på en TP, både under og efter installationen, og en del af det er knyttet til sikkerhedsmæssige risici, der kræver særlig uddannelse, de rette certifikater og masser af træning. Netop derfor er det en stor fordel at have en TP stående på havnen i Grenaa. TP en, som står på kajen, har oprindeligt været brugt ved fabrikation. Det er en model, som er lidt kortere, og som er lavet i et tyndere materiale end dem, vi bruger ude på sitet, og så er der nogle installationsrelevante ting, den ikke har. Men derudover er det en tro kopi, hvilket gør den helt optimal at træne på, fortæller Jens Knudsen, Site & Commissioning Project Manager ved Anholt Havmøllepark. Han tilføjer, at omkostningerne forbundet med at have TP'en stående i Grenaa allerede er tjent ind, fordi modellen har været tilgængelig på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen. Der er desuden økonomiske fordele ved at kunne foretage visse øvelser på landjorden: Normalt gennemfører man øvelser offshore. Fordelen ved at have en TP på havnen er, at vi kan lave øvelser på dage, hvor vejret ikke tillader, at vi er ude og installere. Ved at udnytte ventetiden til fx at træne på TP en sparer vi tid og ressourcer. Vi kan lave øvelser på dage, hvor vejret ikke tillader, at vi er ude og installere. TP en giver os mulighed for at øve vigtige rutiner i et kontrolleret miljø og træne procedurer i forhold til installation og vedligeholdelse. Det er rigtig praktisk, bl.a. for de installatører, som måske lige har erhvervet sig deres certifikat og endnu ikke har praktisk erfaring. Hvad sikkerheden angår, påpeger Ole Kjeldsen, at netop træning er afgørende for at undgå ulykker: Vi håber naturligvis, at der aldrig kommer til at ske ulykker ude i havmølleparken. Og en af måderne, vi forebygger ulykker på, er ved at opbygge et grundigt kendskab til de forskellige situationer og miljøer, man arbejder i, fx på en TP. Men vi øver selvfølgelig også alle rednings- og evakueringsprocedurer, så vi kan handle korrekt og effektivt, hvis uheldet skulle være ude, siger han. Arbejde under havoverfladen Det er ikke uden grund, at mandskabet skal være velforberedt, og at det kun er personer med de rette specialuddannelser og certifikater, som må deltage i arbejdet. Noget af arbejdet foregår under havoverfladen i det, vi kalder confined space et miljø, som skal være lufttæt, hvor der er vand osv. På havnen i Grenaa træner vi bl.a., hvordan man får en mand ud fra Vi tilstræber at være forberedte på enhver situation, der kunne opstå. Folk, som arbejder på selve møllerne, kan også bruge TP en på havnen til bl.a. sikkerhedsøvelser. Siemens Wind Power har booket sig ind og skal bruge den. Vi har holdt kurser for interne folk, og forskellige contractorer har øvet på den så den er blevet brugt rigtig meget. Derfor har vi også besluttet at lade TP en blive på havnen, når installationen er afsluttet, så den fortsat kan anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af havmølleparken. Sikkerhed til søs På TP-modellen i Grenaa træner man bl.a. overgang, bådlanding, installation og evakuering. HSE Site Manager Ole Kjeldsen, som har ansvar for sikkerheden under installationen, fortæller: 3

Tel. 8833 4646 w Næsten som den grimme ælling Man kan ikke undgå at komme til at tænke på eventyret om den grimme ælling, når man kører rundt med Peter Niemann fra virksomheden Fornæs APS på havnen i Grenaa. Lotta Dybdahl Sandsgaard Teknik- og miljøchef "Vi glæder os over, at virksomheden er kommet langt med at skabe en større orden og dermed mere hensigtsmæssig arbejdsgang." F or den, der kommer til Grenaa havn for første gang, kan mødet med virksomheden Fornæs ApS godt virke overvældende. Ja måske endda frastødende. Tusindvis af skibsdele, skrot, jern og affald i et tilsyneladende kaotisk rod er noget af det første, man ser, når man kører ind på den gamle Nordhavnsvej. Men noget er ved at forandre sig. Virksomheden overtog i sommeren 202 lager- og administrationsbygninger fra det tidligere Sapa. Et anlæg, der ligger bag havnen i Grenaa, og som fremover skal rumme Fornæs kæmpe lager af skibsreservedele. På havnen kommer der også til at ske store ting. I løbet af 203 vil en helt ny ophugningsplads med fast belægning danne grundlag for en miljøvenlig håndtering af de gamle skibe, der er købt af Fornæs. Den grimme ælling er ved at vokse sig både stor og om ikke smuk så ordentlig. Fornæs køber skibe, der skal skrottes Det er ret enkelt. Vi skærer skibet fra hinanden. Gemmer de reservedele, som vi kan sælge videre, og sender resten til genvinding, siger Peter Niemann, der er daglig leder af Fornæs. Uden at kende de præcise tal så er det et meget godt bud, at Fornæs i dag er Europas største forhandler af brugte skibsdele. De Drasbeksgade 7 Complete offshore solutions and wind farm expertise Other services:»» Agency»» Chartering»» Stevedoring»» Warehousing»» Project»cargo»/»heavy»lift»» Forwarding Kvalitet og Omtanke lue Water Shipping A/S Djurslandskajen» DK-8500»Grenaa Tel:»+45»8632»0244 4 lue»water»shipping»a/s»»»»www.bws.dk Tel. 8833 4646 www.lsalaw.dk

lange rækker af gamle styrehuse fra tidligere tiders fiskerflåde fortæller deres egen historie: Om en svunden tid med lokalt fiskeri og om de mere end.300 skibe, som gennem snart 20 år har endt deres rejse i Grenaa. I dag er det også store skibe, vi får ind, og når vores nye ophugningsplads står klar, vil vi kunne tage offshore-platforme ind, siger Peter Niemann. I mange år har det været hans hukommelse, der har udgjort lagersystemet i Fornæs. Men i dag hvor stort set alle genanvendelige reservedele er på vej op til de nye, 8.000 kvadratmeter store lagerhaller bliver tingene for alvor sat i system. Der er ganske vist ikke stregkoder på de mange meter lagerreoler, men hver eneste reservedel stor som lille er forsynet med et nummer. I dag foregår op mod 75 procent af vores handel på nettet. Og vi skal vide, hvad vi har på lager, og hvor vi har de forskellige skibsdele liggende, siger Peter Niemann. ag hans arbejdsplads hænger et verdenskort med en masse nåle, der er sat i kortet på alle de steder, hvor Fornæs har leveret skibsdele. Miljøet skal i centrum Nede på havnen fortæller Peter Niemann engageret om det store anlægsarbejde, der snart sættes i gang. Hele vores ophugningsplads skal omlægges, så den får fast og tæt belægning. Vi forventer, at den nye plads kan stå klar til sommer. Det bliver en både større og meget mere miljøvenlig plads, der kommer til at leve op til alle krav. Vi har allerede indkøbt det store spil, der skal trække skibene op på pladsen. Og i modsætning til i dag, hvor vi er nødt til at bearbejde skibene, mens de stadig er i vandet, så vil vi fremover kunne få dem på land med det samme, siger han. Planer om vækst Med flytningen til de nye administrations- og lagerfaciliteter samt omlægningen af ophugningspladsen på selve havnen i Grenaa er Fornæs nu gearet til vækst: Vi er allerede begyndt at mande op. I dag beskæftiger vi 32 mand, men vores mål er 00. Vi har øget kapaciteten betydeligt, og vi vil få nogle konkurrencefordele, når vi lever op til Hong Kong Konventionen om sikker og miljømæssig forsvarlig genanvendelse af skibe. Redderne får ganske enkelt ikke lov til at sende deres skibe andre steder hen, siger Peter Niemann. I dag beskæftiger vi 32 mand, men vores mål er 00. Lige nu venter han på de endelige beregninger og skitser fra ingeniørfirmaet Niras, og herefter skal byggeansøgningen sendes til Norddjurs Kommune, der fører miljøtilsynet med virksomheden. Og den ansøgning glæder Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard sig til at modtage: Vi har naturligvis fulgt Fornæs gennem årene, og vi glæder os over, at virksomheden er kommet langt med at skabe en større orden og dermed mere hensigtsmæssig arbejdsgang. Vi har hele vejen haft en god og konstruktiv dialog, men nu ser vi også frem til at modtage byggeansøgningen til den nye ophugningsplads, så vi kan vinke den sidste del af Fornæs miljøgodkendelse af, siger hun. Går alt efter planen, vil den nye plads ifølge Peter Niemann stå klar i juni 203. Fornæs har ellers gennem årene bredt sig over mange forskellige pladser og lagerhuse på Grenaa havn. Og en del af de gamle pladser er allerede forladt til fordel for de nye lagerhaller. Vi sparer i første omgang nogle af de penge, vi tidligere har brugt på leje af havnens arealer. Til gengæld kommer vi til at trække på havnens udstyr og mandskab i endnu højere grad end hidtil, forsikrer Peter Niemann. Han lægger ikke skjul på, at Grenaa havn har en ideel beliggenhed, når gamle skibe skal bugseres til kaj: Vi har brug for let adgang til sejlruterne, og det har vi her i Grenaa. Vi har også den nødvendige dybgang. Og så har vi oven i købet Stena Recycling som nabo. Så vi kan ikke forestille os et bedre sted at være. Vælg en stærk samarbejdspartner LOKAL OG ENGAGERET Ternevej 4 - DK-864 Sorring T +45 8695 7599 - F +45 8695 7098 info@unmobilkraner.com - www.unmobilkraner.com www.djurslandsbank.dk 5

Udviklingens mand Kim Kofod Hansen er den nye udviklingsdirektør i Grenaa. Han glæder sig over den foretagsomhed og optimisme, der findes i Norddjurs Kommune, og vil gerne få det lokale erhvervsliv til at samarbejde lokalt og tænke globalt. 6 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør "Vores konkurrenter ligger ikke i nabobyen, men i Polen eller Kina. Så lokale netværk er utroligt vigtige."

Den stilling er som skabt til mig, siger 46-årige Kim Kofod Hansen, der ikke kan skjule sin glæde over at være havnet i stolen som ny udviklingsdirektør i Norddjurs Kommune. Kim Kofod Hansen skal som udviklingsdirektør stå i spidsen for en ny, stor forvaltning med områderne kultur og udvikling, teknik og miljø. Han kommer fra en stilling som erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune. Ud over det personlige karrierespring, skiftet giver, ser Kim Kofod Hansen posten som udviklingsdirektør som en enestående mulighed for at påvirke den spændende udvikling, der lige nu sker i Norddjurs. Der ligger fantastiske muligheder her i Norddjurs, og vi skal sætte endnu mere turbo på. Jeg er en udviklingens mand, og en af mine opgaver bliver at være god til at læse de udviklingspotentialer, der er i kommunen, og give optimale betingelser for, at de kan blive ført ud i livet, siger Kim Kofod Hansen. Havet som omdrejningspunkt Havet har altid betydet meget for Grenaa, og det er også med havet som omdrejningspunkt, at den fremtidige udvikling skal ske, mener Kim Kofod Hansen. Hans let syngende dialekt afslører, at han selv stammer fra et lokalsamfund, hvor havet er vigtigt nemlig ornholm. For nogle år siden var der en periode, hvor fiskeriet og fiskeproduktion var for nedadgående. På mange havne så man de ophuggede fiskekuttere som tegn på den triste udvikling. Det, der sker nu på Grenaa havn, i Havets Hus og i Kattegatcentret, peger fremad, og man kan fornemme fornyet håb og energi. Her i Norddjurs har man formået at bruge havet som udviklingsfaktor på en ny måde, blandt andet til industri, til grøn energi og til forskning, siger udviklingsdirektøren. Store ambitioner Med fare for at lyde som en politiker, så skal vi stå sammen her i Norddjurs og finde ud af, hvad vi er gode til og dyrke det og blive endnu bedre til det. Det, jeg synes er så fascinerende ved Norddjurs, er, at man ikke er bange for at tænke stort. Og fordi det er en lille kommune, gør man ikke simple ting komplicerede der er ikke så langt fra tanke til handling. Hos Grenaa Havn har man tænkt stort i forbindelse med havmølleparken, men det behøver ikke stoppe der. Grenaa havn skal da være den havn, hvorfra man udskiber alle møllerne til fremtidige havmølleparker i østvendte farvande i Danmark. Det er et ambitiøst mål, men hvorfor ikke? Det er ok at tænke stort og have nogle ambitioner. Det er det, der skaber vækst, siger Kim Kofod Hansen. Tænk globalt samarbejd lokalt Erhvervslivet har også udfordringer i Norddjurs, understreger den nye udviklingsdirektør. Produktion er svært i Danmark, og det er en udfordring, vi deler med andre kommuner. En del produktion flytter udenlands, hvis vi ikke samarbejder og skaber netværk lokalt. Vi skal huske, at vores konkurrenter ikke ligger i nabobyen, men i Polen eller Kina. Så lokale netværk er utroligt vigtige, hvis man vil opretholde produktion i Danmark. Et godt eksempel på det er Djurs Wind Power, hvor de lokale virksomheder har slået sig sammen og har fået en stor del af opgaverne i forbindelse med Anholt Havmøllepark, siger Kim Kofod Hansen. Han glæder sig over den foretagsomhed og ambition, som han ser i kommunen, for eksempel på Grenaa havn. At den nye omfartsvej er et skridt på vejen til yderligere vækst, er han ikke i tvivl om. Kommunen kan netop medvirke til at skabe grundlag for et sundt erhvervsliv i lokalområdet ved at have fokus på erhvervsfremme, så der er gunstige betingelser. For eksempel god infrastruktur, gode erhvervsarealer samt støtte og vejledning, siger han. egge ben på jorden Kim Kofod Hansen tiltrådte som udviklingsdirektør. november og er allerede godt i gang med at sætte skub i udviklingen i Norddjurs Kommune. Jeg er blevet utroligt godt modtaget og er i fuld gang med mit arbejde. Jeg glæder mig til efter nytår at komme i gang med en ny bosætningsstrategi for Norddjurs og til at sikre, at vi servicerer erhvervslivet bedst muligt i kommunen. Norddjurs har meget at tilbyde, og det skal vi formidle til både erhverv og nye beboere, siger Kim Kofod Hansen, som bruger disse ord, når han skal beskrive sig selv: Jeg er udviklingsorienteret, utålmodig og har begge ben på jorden ja, jeg er egentlig bare en bondedreng fra ornholm, griner den nye udviklingsdirektør. Sikker fortøjning Nye flydende bøjer i Anholt lystbådehavn Stor ekspertise til lille entreprise Microholdet er specialister i mindre asfaltopgaver som f.eks. ramper, indkørsler, lapning af huller, regulering eller udskiftning af riste og brønde osv. Telefon 863 9008 www.anholthavn.dk Ring til Michael på tlf.: 27 88 22 29 eller til kontoret på tlf.: 86 23 23 23 for et uforpligtende tilbud eller få teknisk rådgivning. Alternativt gå direkte til bestillingssiden på: www.ncc.dk/microholdet 2557_NCC_ann_43x69_.indd /09/2 5.49 7

Om bord på SEA POWER SEA POWERS besætning skifter en wire i jacking-systemet. Kom med ifront om bord på SEA POWER, og få et unikt øjebliksbillede af hverdagen på installationsskibet, som har installeret de første møller i Anholt Havmøllepark. 8 D et er en kold og blæsende novembereftermiddag, da ifront bliver inviteret om bord på SEA POWER et tidligere containerskib, som er ombygget til installationsfartøj, og som har varetaget installationsopgaven i havmølleparken ved Anholt, indtil nu som eneste fartøj. SEA POWER ligger i havn i Grenaa, da vejret ikke tillader, at der installeres møller det blæser for meget, Åboulevarden 3, 8000 Aarhus C, Tlf. +45 89 4 4 4 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited og bølgerne er for høje. esætningen udnytter ventetiden til vedligeholdelse; en wire i jacking -systemet (skibets fire påmonterede ben, som sænkes ned på havbunden og stabiliserer fartøjet ved tunge kranløft, red.) er ved at blive udskiftet. På kajen ved siden af SEA POWER står tre endnu ikke samlede havmøller klar til at blive lastet på dækket og på en stor platform mon- Lokal rådgivning med vindue til verden. I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop den indsigt, som vi besidder lokalt. teret på skibets side. Størrelsesforholdene er imponerende: Hver mølle har en samlet vægt på ca. 450 tons og alene nacellen (vindmøllens hus, red.), som skal lastes og losses i ét løft, vejer over 200 tons. SEA POWER kan medtage og installere én mølle ad gangen, fortæller Helge Simonsen, Site Manager for selskabet A2SEA, som opererer de i alt tre installationsskibe, der skal anvendes under anlægningen af havmølleparken. I baggrunden ses netop ankomne SEA WORKER, installationsfartøj nr. 2, som er ved at blive rigget an til at kunne deltage i arbejdet fra. december. Vi arbejder lige på kanten af tidsplanen, fordi der har været flere dage med dårligt vejr end ventet. Men når SEA WORKER kommer i gang, bliver tempoet sat op, siger Helge Simonsen og tilføjer, at tredje og sidste installationsskib, SEA INSTALLER, forventes at ankomme omkring. februar. Er der tid til kaffepause? Mere end 30 mand arbejder på SEA POWER. A2SEAs skibsbesætning og lift supervisorer (som styrer kranløftene, red.) udgør 4 mand,

Styrmand Peter Sørensen på platformen, hvor møllens tre vinger placeres. ag ham ses SEA POWERs kran og to af jacking-systemets ben. mens Siemens Wind Power har 5 installatører om bord, og DONG Energy er repræsenteret af to såkaldte client reps. Da den beskadigede wire er udskiftet, samles 4-5 mand fra A2SEAs mandskab på dækket. Er der tid til kaffepause?, bliver der spurgt, med et grin. Men nej, det er der ikke lige nu; det fjerde ben skal sænkes ned på havbunden, og SEA POWERS positions stabilitet skal sikres, så lastningen kan påbegyndes. De første 3 møller er installeret, og ca. halvdelen leverer allerede strøm. Det er mølle nr. 4, der står på kajen her, fortæller Helge Simonsen og gør tegn over mod det nærmeste tvedelte mølletårn. Man må ikke have travlt ifront bliver ledt op på broen, hvor kaptajn jarne Kromann holder til. Han har været kaptajn på skibet siden 2005, men føler sig nu egentlig mere som entreprenør, fortæller han: Det er noget helt andet at være kaptajn på et installationsskib end på fx et containerskib en anden hverdag med meget papirarbejde og dokumentation. Selvom SEA POWER har masser af avanceret udstyr, foregår det meste af kaptajnens og styrmandens arbejde manuelt. Positionering, løft, flytning af ballast osv. foregår alt sammen manuelt. Men der er jo regnet på alting, og vi ved, præcist hvad vi skal gøre, og hvornår, fortæller jarne Kromann, som understreger, at alting foregår i et roligt og kontrolleret tempo på broen: Man må ikke have travlt. Så er det, at der kan ske fejl. Og selv med små fejl kan det gå helt galt, når man har med så tunge løft at gøre. Når vi ligger i havn pga. vejret, kan vi tage os af vedligeholdelsen af skibet. På og under dækket Styrmand Peter Sørensen leder ifront videre rundt på det store skib. Han peger ud over dækket. I en fordybning for enden er der plads til, at mølletårnets to dele kan lastes og fastgøres, oprejst. Ved siden af tårnet placeres nacellen, mens de tre vinger bliver lastet og spændt fast på platformen på siden af skibet. På dækket står flere containere, stablet oven på hinanden i små stakke. Det er næsten som en lille by, med containere med kontorer, lagre og værksted. DONG har en container til deres client reps, og der er lift supervisorernes container, fortæller Peter Sørensen. Den megen ventetid kan være frustrerende, medgiver styrmanden, som dog understreger, at der altid er noget at give sig til for A2SEAs besætning: Når vi ligger i havn pga. vejret, kan vi tage os af vedligeholdelsen af skibet. Men det er da klart, at det giver noget kedsomhed og frustration for os og især for montørerne, når vi ikke kan komme til at lave det arbejde, vi er her for. Rundvisningen fortsætter ned under dækket, i SEA POWERs maskinrum. Så snart Peter Sørensen åbner døren, mødes vi af en øredøvende larm fra de to store dieselmotorer.» Fortsætter 9

jarne Kromann føler sig mere som entreprenør end som skibskaptajn. SEA POWERS kran kan løfte op til 230 tons ad gangen. SEA POWER Er et semi-jack-up -installationsfartøj, som stabiliserer sin position ved hjælp af fire ben, som sænkes ned på havbunden. Der genereres et tryk på 600 tons på hvert ben, hvilket stabiliserer fartøjet under installationen. Er ca. 92 meter lang og 22 meter bred. Har en kran, som kan løfte op til 230 tons. Kan medtage og installere én mølle ad gangen. Er et af tre installationsfartøjer, som anvendes under installationen af de møller i Anholt Havmøllepark. Ejes af projektrederiet A2SEA, som har sit hovedkontor i Fredericia. A2SEA beskæftiger omkring 370 personer og ejer i alt fem installationsfartøjer. Et sjette fartøj er i færd med at blive bygget, i Kina, med levering primo 204. Skibet har 2 x.200 hestekræfter, som driver propellen og vores generator, fortæller Peter Sørensen, da vi befinder os i mere stille omgivelser, i kontrolrummet. Herfra leder en dør til et lille værksted. Mange af dagligdagens mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver, der har med selve skibet at gøre, kan faktisk løses her, fortæller styrmanden, inden han fører os op i den friske havluft igen. Klar til dagens første løft På broen og på dækket er de klar til at sænke det fjerde ben i SEA POWERS jacking-system, nu med en ny wire. Kaptajnens radio knaser: Er vi klar?, spørger en stemme. Kaptajnen nikker, og styrmand Peter Sørensen tager radioen: Vi er klar. Vi kører. Styrmanden trykker på en knap. Det kan både høres og mærkes, at motoren, som driver jacking-systemet, har sat i gang. enet sænkes langsomt. Et vaterpas i vinduet afslører, at skibet, som har ligget en smule skævt i vandet med kun tre ben på havbunden, nu ligger helt plant. Nu preloader vi, siger Peter Sørensen og forklarer: Vi tester trykket på de fire ben i en times tid. Det gør vi, hver gang vi skal laste her i havnen eller losse og installere ude på sitet. Hvis vi står stabilt på havbunden nu, så kan vi begynde at laste møllen. Ellers må vi justere trykket på benene og preloade igen, indtil vi er helt sikre på, at vi har den nødvendige stabilitet til at foretage de tunge løft. Lastningen af en mølle varer ca. seks timer. I alt tager det omtrent et døgn fra lastningen af en mølle begynder på havnen i Grenaa, til møllen er installeret i havmølleparken. Vejret ser pænt nok ud nu, så jeg vil tro, vi er klar til at sejle ud og installere mølle nr. 4 omkring midnat, vurderer Peter Sørensen. ifront takker kaptajnen og styrmanden for gæstfriheden, og vi begiver os ned fra broen igen. Inden vi forlader SEA POWER, når vi dog lige at konstatere, at besætningen på dækket endelig har fundet tid til den kaffepause. Import / eksport ulkterminal på Grenaa Havn i det centrale Jylland 22.000 tons bulk lagerkapacitet med beluftning 900 sække opsækningskapacitet pr. time Siloudlevering direkte over brovægt 300 tons pr. time losse og lastekapacitet med eget bånd 0

Sikkerhed på havnen Nye bomme er i drift For at leve op til EU-bestemmelserne vedrørende sikkerhed og terrorforebyggelse på havne er tre nye bomanlæg nu installeret og taget i brug. Som bruger af havnen har man nu kun adgang til ISPS-områderne med godkendt id-kort, som udstedes af Grenaa Havn. Gæster, leverandører og andre med ærinder på havnen skal henvende sig til havnekontoret via de opsatte porttelefner, fortæller Lars Mohr Christensen, driftschef ved Grenaa Havn. Han tilføjer: Som med alle andre systemer har der været nogle børnesygdomme i forbindelse med indkøringen. Men de er løst, og vi håber på forståelse for de problemer, der har været. Max 30 km/t Som et led i de igangværende tiltag for at øge sikkerheden på Grenaa havn og leve op til gældende EU-regler har man netop indført nye hastighedsbegrænsninger. Max 30 km det er et skilt, man fremover vil møde flere steder på havnen. Vi synes jo nok, at det er gået lige lovligt stærkt med trafikken, kommenterer Lars Mohr Christensen med et smil, men skynder sig så at tilføje den mere formelle årsag: Vi har gjort det for at foregribe nogle regler knyttet til en bekendtgørelse for køretøjer på havneområder, som er blevet vedtaget, men ikke er trådt i kraft endnu. Der sker jo en hel del på sikkerhedsområdet for tiden som følge af forskellige EU-regler, og så har vi besluttet internt hos Grenaa Havn, at vi lige så godt kunne indføre de nye hastighedsbegrænsninger med det samme. Hele Nordhavnen er nu 30 km-zone, og skilte ved alle havnens indgange gør opmærksom på, at havnen er et arbejdsområde, hvor der gælder særlige regler for færdsel og sikkerhed. Grenaa er ikke et udkantsområde Det mener i hvert fald Liv Holm Andersen, medlem af Folketinget og kommunalordfører for Radikale Venstre. Hun besøgte Grenaa havn i starten af november og skrev efterfølgende et indlæg om oplevelsen på sin blog ved Århus Stiftstidende. Politikere snakker ofte om Danmarks yderområder på en måde, der lyder som om, vi vitterligt var ude på at tale dem helt ned i kulkælderen. Det er der imidlertid ingen grund til, fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg besøgte Grenaa Havn. Der sker nemlig en hel del! Sjældent har jeg på så relativt kort tid og på et selvom Grenaa Havn er ret stor relativt lille område, set så meget forskelligt erhverv, skriver Liv Holm Andersen. Foruden den megen aktivitet på havnen peger den radikale politiker bl.a. på de store ambitioner, hun fik indblik i under sit besøg. De ambitiøse tiltag stopper ikke med den seneste udvidelse, for en omfartsvej er på vej direkte til havnen, og hvis pengene kan findes, har havnen også planer for, hvad en dybere sejlrende kan bruges til. Alt i alt en utrolig dynamik, som jeg satte pris på at blive introduceret for, beretter Liv Holm Andersen, inden hun runder af: Grenaa er ikke noget udkantsområde men et vigtigt dansk knudepunkt. Og sådan er det i øvrigt for en række vigtige havnebyer. Det er godt, at disse er blevet prioriteret, men jeg mener også, at det er noget, vi, netop i både økonomisk, erhvervsmæssigt og grønt perspektiv, bør prioritere, så meget som muligt, i fremtiden. Spørg om hvad vi ikke kan! Det er det nemmeste! RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stationsplads 4, 8500 Grenaa - Tlf. 8630 0355 Åboulevarden 8, 8000 Aarhus C - Tlf. 8625 3355 Ring og hør T. 8632 0200 Gert Svith Vognmand & Entreprenør Rådmandsvej 2 8500 Grenaa Mail: gertsvith@gertsvith.dk www.gertsvith.dk Skibsreparation Dykker opgaver Hydraulik Smedearbejde MARTIN HANSENS VEJ 5 8400 EELTOFT 86 34 5 78

D C A 6 HEMPADUR ZINK 6 H H 5 5 Malerslanger til malerhal. 7 4 Tegningen er vist uden sider i containerene. Der er 2 stk beholdere af hver malekomponent. Slangeføringer er Elaflex type LMw " og 2" H= Hærder = ase 4 H 2 5 3 4 MELLEM STRYGNING Placeringen af komponenter er ikke målfaste H 3 Designed by Checked by Approved by Date poulmartin.dk 8-0-2007 Rugvænget 20 Maleranlæg- rørdiagram DK-8500 Grenaa 3 Rørføring:Slange Elaflex MFw ITEM 2 3 4 5 6 7 9 QTY 2 3 2 H PART NUMER Malerbeholdere Extrem MIX Omrører tank Omrører Husky membranpumpe Adgangstrappe Nødudgang 000L beholder H Tlf +86309663 Fax +45 86309605 2007-0-6 Mob. +45 2407955 2 2 Rør til malerhal. TOP COAT Parts List ATEX certifikat ATEX certifikat Date DESCRIPTION Overløbscontainer 2 2 9 MATERIAL Default Default Default St 37-2 Default Default Default Default Edition 6 Drawing nr Sheet / D C A Tur/retur til havmølleparken ANHOLTFÆRGEN, M/F ANHOLT, HAR IKKE LIGGET PÅ DEN LADE SIDE I ÅR. HAVMØLLEPARKENS TILLIVELSE HAR ETYDET EN OVERVÆLDENDE EFTERSPØRGSEL EFTER FÆRGEN, SOM HAR SEJLET 26 TURE UD TIL HAVMØLLEPARKEN, MED ALT FRA JOURNALISTSTUDERENDE TIL FRANSKE DIPLOMATER om bord. Det startede som noget, besætningen talte om for sjov på Grenaa Havneterminal at Anholtfærgen måske ville blive lejet ud, når havmølleparken skulle opføres. Men ekstra ture er i høj grad blevet en realitet for besætningen på både M/F Anholt og Stena Nautica begge færger har haft mange mennesker med på tur til havmølleparken i 202. Det har været helt fantastisk. Vi har haft hele 26 ekstra ture med Anholtfærgen, og Stena Nautica har været brugt til fire større ture, siger havne- og terminalchefen hos Stena Line i Grenaa, Inge Lise Riis, med et smil. Prominente gæster Turene på Anholtfærgen er bestilt af DONG Energy, som har interesse i at vise parken frem for medejerne, PKA og Pension Danmark, forretningspartnere, samt for forskellige faggrupper, interessenter, presse og interne medarbejdere, som arbejder på havmølleprojekter til andre lande. Det er hovedsagligt faggrupper, som vi har med ude, hvor vi får mulighed for at udveksle viden og give indsigt i de udfordringer, vi har stået over for under opførelsen af parken, siger Jens Nybo Jensen. Han er Stakeholder Relations Advisor hos DONG Energy og har koordineret turene ud til parken. landt de besøgende til havmølleparken har været den franske ambassadør, lokal- og nationalpolitikere samt presse, repræsentanter fra vindmølleindustrien, KL, Djurs Wind Power, MT Højgaard Offshore, NRGi og Journalisthøjskolen. Desuden har der været en tur kun for beboerne på Anholt. Det, der slår de fleste, uanset faglig tilgang, er størrelsen på fundamenter og møller og det kæmpe areal på 20 km fra nord til syd som de møller strækker sig over. Det syn kan man ikke forestille sig; det skal ses i virkeligheden, siger Jens Nybo Jensen. Enorm lokal interesse I forbindelse med at den første mølle blev rejst, og den første strøm blev sendt ind mod land, chartrede DONG Energy og Energinet.dk den 29. september færgen Stena Nautica, som normalt sejler ruten Grenaa-Varberg. Ud over de mange inviterede gæster var der udbudt 200 billetter, som blev sat til salg for lokalbefolkningen. 200 billetter var dog på ingen måde Køb, salg, udlejning og opbygning af containerløsninger Mandskabsudlejning Vi lægger vægt på kvalitet og deadlines. 2 DAVAI A/S Rugvænget 20 8500 Grenaa Denmark +45 86 30236 www.davai.dk kio@davai.dk

nok til at imødekomme efterspørgslen. Derfor besluttede Stena Line at arrangere endnu to ture for offentligheden, den 20. oktober, hvortil ca. 2 x 500 personer købte billet. På turene fortalte en repræsentant fra DONG Energy om parken, og Jørgen Møller, direktør på Kattegatcentret, fortalte om natur og dyreliv i området. Vi er overraskede over den enorme interesse, der har været fra lokalbefolkningen, og vi var glade for at kunne imødekomme den med de ekstra ture. Vi arrangerer lignende ture i foråret 203, hvor man kan se den udvikling, der er sket i parken siden efteråret. Vi har faktisk allerede ca..000 personer skrevet op til de ture, fortæller Inge Lise Riis. Fordel for besætning og beboere De mange ekstra ture har medført logistikopgaver, der skulle gå op. Normalt sejler M/F Anholt mandag, tirsdag, torsdag og fredag. De ekstra ture har således været forsøgt planlagt på onsdage og lørdage eller ved at udsætte afgangen fra Grenaa fra kl. 2 til kl. 6. Det har været en fordel for beboerne på Anholt, at der har været nogle ekstra afgange til og fra øen på dage, hvor vi normalt ikke sejler. Til gengæld har de senere afgange på sejldage betydet, at færgen først har været på øen kl. 9, hvor den normalt er der kl. 5. Det har krævet længere åbningstider for bl.a. rugsen, taxaen og posten, men vi har mødt stor forståelse fra øboerne. Vi har desuden fået brug for at hyre ekstra mandskab på færgen, blandt andet en ekstra skibsassistent, så det har faktisk også været en fordel for besætningen, som normalt varetager flere dobbeltopgaver, siger Inge Lise Riis. Fleksibilitet Den ekstra aktivitet har givet glæde i havneterminalen. Det er jo altid dejligt, når kunderne selv ringer og efterspørger vores produkt, og det har været rigtig spændende at være en del af havmølleparkens tilblivelse, siger havne- og terminalchefen. Også hos DONG Energy er man godt tilfreds med samarbejdet med Stena Line omkring Anholtfærgen og Stena Nautica. De har været meget fleksible og servicemindede. åde i forhold til at arrangere ture med kort tidsfrist og med hensyn til besætningens service under turene. De har været villige til at sejle tæt på, så passagererne har kunnet se det hele på tæt hold selvfølgelig i det omfang, sikkerhedsreglerne tillader det, siger Jens Nybo Jensen, som regner med at bruge færgerne igen til foråret, når havmølleparken nærmer sig sin færdiggørelse. Inge Lise Riis Havne- og terminalchef "Det er jo altid dejligt, når kunderne selv ringer og efterspørger vores produkt, og det har været rigtig spændende at være en del af havmølleparkens tilblivelse." 3

Søfartsstyrelsens erfarne herrer I/F Jens Sørensen og I/F Poul Løwenørn er navnene på Søfartsstyrelsens to inspektionsfartøjer, der med base i bl.a. Grenaa anvendes til farvandsafmærkning og søopmåling i de danske farvande. Det er en løbende opgave, som udvikler sig i takt med den teknologiske udvikling. Der er sket ting og sager, siden søkortdirektør Jens Sørensen og kommandørkaptajn Poul Løwenørn pionerede farvandsopmåling og -afmærkning i det 8. og 9. århundrede. Hvor de brugte bl.a. lod, kompas og målevogne langs kysten, anvender man i dag højteknologisk udstyr til at kortlægge og afmærke de danske farvande med stor præcision. Vi vedligeholder 360 lysbøjer, ca. 650 mindre bøjer uden lys samt en række søfyr. Derudover har vi en opgave i at afmærke nye vrag og lignende samt tage stilling til, om de skal fjernes, fortæller Christian Kopp Pedersen, sektionsleder ved Søfartsstyrelsen og ansvarlig for inspektionsfartøjernes drift. Tidligere havde vi flere inspektionsfartøjer, men i takt med at fartøjerne er blevet mere moderne, har vi reduceret antallet. I dag kan vi dække hele landet med to skibe. Afmærkningsteknologien har udviklet sig meget; bøjerne har i dag diodelys, hvor de før brugte gas, og fortøjningsmetoder og malingsholdbarhed er også udviklet og forbedret gennem tiden, siger Christian Kopp Pedersen. Han har kontor i København, hvorfra inspektionsfartøjernes opgaver planlægges og koordineres. I Grenaa har Søfartsstyrelsen et driftscenter, som arbejder tæt sammen med kontoret i København og besætningen på de to fartøjer om løsning af afmærkningsopgaven i Danmark. Vi laster og losser materiel fra vores driftscenter på havnen i Grenaa. Det er også her, vi har reparationsfaciliteter og kan sandblæse og foretage anden vedligeholdelse. Der sidder desuden nogle specialister i Grenaa, hvis ekspertise vi har brug for fyrkontrollører og andre med en teknisk baggrund i forbindelse med afmærkning, landfyr, afmærkning på Grønland osv., siger sektionslederen. I/F Jens Sørensens sidegeschæft Faktisk er de to inspektionsfartøjer så effektive i forhold til deres løbende opgaver med farvandsafmærkning, at det har været muligt at indgå en aftale om at stille I/F Jens Sørensen til rådighed for Kort- og Matrikelstyrelsen og Forsvarskommandoen i otte af årets tolv måneder. Først og sidst på året løser I/F Jens Sørensen de traditionelle opgaver, som Søfartsstyrelsen varetager vedligeholdelse af bøjer, søfyr og anden afmærkning. Men fra ca. april til ca. oktober anvendes fartøjet til søopmåling i danske farvande, fortæller Christian Kopp Pedersen. Men er de danske farvande ikke for længst målt op og kortlagt bl.a. af de to herrer, som har lagt navne til inspektionsfartøjerne? Søopmåling er grundlaget for søkortproduktionen, som Kort og Matrikelstyrelsen er ansvarlig for. Farvandene er naturligvis målt op tidligere, men med ældre teknologi og metoder. Udstyret om bord på et fartøj som I/F Jens Sørensen er utroligt fintfølende, og man kan foretage opmålinger af sejlrender og registrering af vanddybder med centimeterpræcision. Desuden er havet jo ikke statisk; det udvikler sig konstant. Derfor er det nødvendigt, at man fortsat bruger ressourcer på at kortlægge havbunden og kystlinjerne, fastslår Christian Kopp Pedersen. DJURSLAND KLOAK-SERVICE ApS v/ulrik Sinding KLOAKRENSNING Industrispuling 0-3000 AR Slamsugning Skorstensrensning Olie- og kemidestruktion Udskæring af trærødder rønd- og rørsøgningsudstyr Tank- og kedelrensning Spuling TV-inspektion Water-Jetting etonsanering Tørstofsugning Slamafvanding Jordrensning I/F Jens Sørensen blev søsat i 994 og har tidligere bl.a. været anvendt til løsning af afmærkningsopgaver ved Grønland. Fartøjet er opkaldt efter søkortdirektør Jens Sørensen, 646-723. I/F Poul Løwenørn er fra 200 og er opkaldt efter grundlæggeren af Det Kongelige danske Søkortarkiv, kommandørkaptajn Poul Løwenørn, 75-826. De to inspektionsfartøjer vedligeholder ca..000 bøjer samt de danske søfyr og anvendes desuden til søopmåling. 4 Abildgårdsvej 0 8570 Trustrup 86334677 863342 www.u-sinding.dk

Norske fisk på havnen Scanbios fabrikker ligger i Norge, hvor virksomheden forarbejder biprodukter fra fiskeindustrien. Fakta om Grenaa Havns tankanlæg Grenaa Havn råder over 26 tanke. Tankene kan indeholde fra 50-5.000 kubikmeter. Tilgangen til tankene foregår via kaj-manifold, som sikrer en hurtig og effektiv tilførsel af flydende produkter i bulk til tanke. Det er ikke skønne sild, men flydende fiskeprotein, Grenaa Havn lagrer for norske Scanbio. Virksomheden lejer to tanke til produktet, som laves på biprodukter fra den norske fiskeindustri. Fra Grenaa distribueres ud til kunder i Nordeuropa. Vi formidlede kontakten, fordi vi distribuerer Scanbios produkter i Danmark og Nordeuropa. Vi pegede på Grenaa som en oplagt samarbejdspartner, da havnen er centralt placeret i forhold til fragten af Scanbios produkter fra Norge og fordi det er en af de havne, som udbyder tanke. Det er ikke alle Direkte Direkte service service Grenaa/Norge Grenaa/Norge NOR LINES havne, der gør det, forklarer Launy Hjort, indkøbschef i Agro Korn. Den første kontakt blev taget tilbage i 2009 og vores salg er steget i den periode, så vi får nok fortsat brug for tankene i Grenaa. Vi har et rigtig godt samarbejde med Grenaa Havn, og vi er meget tilfredse, siger Carl Frederik Eide. Direkte service Grenaa/Norge Direkte service Grenaa/Norge NOR LINES Norske Scanbio producerer en lang række produkter af biprodukter fra fiskeindustrien i Norge. Scanbio har flere fabrikker i Norge og modtager årligt flere hundrede tusind tons råmateriale fra fiskeindustrien, som forarbejdes til forskellige produkter, blandt andet koncentrat af fiskeprotein, fiskeolie og fiskemel. Flydende fiskeprotein Produktet, der fragtes til de to tanke i Grenaa, er hydrolyserede biprodukter produceret til højt fordøjelig fiskeprotein, som bruges til produktion af foder til grise, kyllinger, mink og fisk. Fra Grenaa eksporterer vi ud til hele Nordeuropa. Vi har valgt Grenaa Havn på grund af god lokation og god service. Det er de to faktorer, som er afgørende for os, fortæller CEO hos Scanbio Carl Fredrik Eide. Samarbejdet mellem Grenaa Havn og Scanbio er kommet i stand via den danske foderproducent Agro Korn, som ligger i Videbæk, og som også er tankkunde hos Grenaa Havn. ugentlige afsejlinger 2 UGENTLIGE AFSEJLINGER Dør/Dør service fra alle pladser i Danmark/europa til hele norge DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE st ykgods, cont ainer e, pal l e-, ro/ro-, projektlast 2 & ugentlige tungløft 2 ugentlige afsejlinger op til afsejlinger 80 ts. STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO-, PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 80 TS. Dør/Dør Dør/Dør service service fra alle fra pladser alle pladser i Danmark/europa i Danmark/europa til hele til hele norge norge For yderligere information, kontakt venligst: For yderligere information, kontakt st ykgods, st ykgods, venligst: cont ainer conte, ainer pal l e- e,, pal ro/ro-, l e-, ro/ro-, projektlast projektlast & tungløft & op tungløft til 80 ts. op til 80 ts. For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Neptunvej 8500 Grenaa Telefon: (+45) 87 58 3 90 Fax: (+45) 70 20 05 85 Telefon: (+45) 87 58 3 90 Fax: (+45) 70 20 05 85 www.f-t-dk For yderligere information, kontakt www.f-t-dk venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Kattegatkajen 9 8500 Grenaa Telefon: (+45) 87 58 3 90 Fax: (+45) Telefon: 70 20 05 (+45) 85 87 www.f-t.dk 58 3 90 Fax: (+45) 70 20 05 85 www.f-t-dk NY ADRESSE! Euromaster Grenaa, Rolshøjvej, tlf. 8632 0773 Vi er flyttet! Oplev vores flotte nye lokaler på Havnen i Grenaa! Kom og besøg os på Rolshøjvej. 5

Grenåen 46 55 56 Grenaa Havn A/S, Neptunvej, DK- 8500 Grenaa Saltbækrenden Grenaa Havn Stenmarkvej Kattegat Sennebogen 860M spec. Kapacitet Udlæg Lossegrab 3,5 m 3 2 m Lossegrab 5,5 m 3 2 m Polybgrab,8 m 3 2 m Krog 5 t 9 m Krog 6,5 t 2 m redstrupvej Jernbane 2 22 Kattegatkajen 57 Marsvej Kattegatkajen 58 59 FUCHS m/bananbom Kapacitet Udlæg Lossegrab 2 m 3 8 m Trægrab,5 m 3 8 m Polybgrab 0,8 m 3 8 m Kattegatvej Jernbane 5 Plutovej rovægt 54 Nordhavnsvej 6 7 Neptunvej 8 Jupitervej Jupitervej 9 0 2 3 53 assin V Vanddybde meter Vanddybde 2 meter 4 THOR, Gottwald HMK 360E Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 20 t 23 m Lossegrab 8 m 3 SMAG-Peiner Polybgrab 3,5 m 3 Neptunvej 6 8 20 9 Kattegatkajen Rolshøjvej Merkurvej 3 7 2 5 Djurslandskajen Nordhavnsvej Saturnvej Værftskajen assin IV Vanddybde 6-7 meter Vanddybde 0 meter Jernbane Nordhavnsvej assin III Vanddybde 6-7 meter Kattegat Strandgade Kattegatvej Kattegatvej RO Kattegatkajen 45 5 Sdr. Kajgade Ndr. Kajgade Fiskergade Pakhusvej assin I Fiskerikajerne 44 RO DEMAG 300 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 30 t 6 m Lossegrab 6 m 3 42 43 4 DEMAG 900 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 50 t 3 m Lossegrab 2 m 3 34 36 35 33 32 3 Fakta Areal.425.000 m 2 Kajlængde 2.500 m Vanddybde op til m Færgelejer 3 Ro-Ro lejer 3 Tanke 37.000 m 3 23 Sdr. Kajgade 22 assin II 4 2 Færgehavn I II 52 Administration 2 Driftsafdeling - Pakhus 50 3 omanlæg (Porttelefon og ID-kort) 4 omanlæg (Porttelefon og ID-kort) 5 omanlæg (ID-kort) 6 Pakhus 7 Pakhus 2 8 Pakhus 3 9 Pakhus 4 0 Pakhus 5 Pakhus 6 2 Pakhus 7 3 Pakhus 8 4 Pakhus 0 5 Pakhus 20 6 Pakhus 48 7 Pakhus 49 8 Pakhus 5 9 Pakhus 52 20 Pakhus 53 2 Pakhus 99 22 Pakhus 00 Pakhuse egnet til bulk gods Areal fra 74-2.000 m 2 Total 24.500 m 2 Sidehøjde fra 4-6,5 m Automatiske el-porte & etonstensbelægning Ringvejen Grenåen Færgevej Lystbådehavn Færgevej Kattegatcentret Neptunvej DK-8500 Grenaa Døgntelefon +45 8758 7600 Fax +45 8632 437 www.grenaahavn.dk www.hjertestarter.dk Vand El Hjertestarter Vand og førstehjælp El Hjertestarter Hjertestarter og førstehjælp i dagtimerne Hjertestarter Redningskrans i dagtimerne Redningskrans