BIOTOPIA i Birkelundparken

Relaterede dokumenter
BIOTOPIA Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Biotopia i Birkelundparken

100 hoteller i Randers

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.

Kom tættere på insekterne

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

Elementbeskrivelser - Beplantning

Sanglærke. Vibe. Stær

BORGERPANELET VORES ODENSE

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

KRIBLE KRABLE. på bondegården

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum

Tårnby Kommunes træpolitik

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Drift af grønne områder ved skoler

Grundejerforeningen Borupgård. Visionsplan

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

Biodiversitet i Gladsaxe

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Følgende områder var i fokus:

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Frodige uderum ved stier og huse

Krible - Krable. Ædespor

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016

Krogebjergparken. 23. september Sagsnr

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

Kløverstier Brøndbyøster

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Grøn strategi i Næstved Kommune

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

HVOR ER VI I ARBEJDET

Bandholm Børnehus 2011

Naturplan. Skovlygård, januar V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

HAVESTIL HAVEFOLKET NR

HABITATS ApS September Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

Beplantningsplan for Hulvejen 2014

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Ikoniske Træer & Evighedstræer

Elementbeskrivelser - Beplantning

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Fugle i Guldager Plantage

Bårse Søerne et rekreativt område

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

Vi foreslår, at halvdelen af disse firkanter plantes til med træer, som ret tidligt opstammes,

ALLERØD MUSIKSKOLE. en helhedsplan for udearealerne

Strategi for Vejtræer

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Økologisk Havekursus 2018

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

GREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

Kløverstier Brøndbyøster

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

RESUME fra Dialogmøde med HTK d. 27. oktober 2015

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Greve Skov

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade og Østbanegade

Blik på helheden giver nye muligheder

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Transkript:

Natur, oplevelser, læring & inspiration i Birkelundparken Størstedelen af Albertslund er planlagt, og derved er kommunen blevet opdelt i boligområder, butikscentre og industriområder. Og så er cyklisterne adskilt fra bilisterne. Desværre er byen derved blevet adskilt fra naturen. Selvom der er 60 % natur i Albertslund, så er naturen adskilt fra de 40 % by. Naturen er først og fremmest Vestskoven, mens byen er relativ gold og domineret af beton og asfalt. Derfor har Albertslund ry for at være en beton by. Der findes dog mange grønne områder såsom vandhuller, grønne rabatter og parker i byen. Den overvejende del af de grønne områder er såkaldt fattig natur, der mest består af græsser og et begrænset udvalg af træer og buske. Kommunalbestyrelsen har i Vision & strategi for 2016 besluttet, at vi skal have mere natur i Albertslund 10 % mere! Mere natur er naturligvis godt for naturen i sig selv, men lige så vigtigt er det, at den er god for byens borgere og generelt vigtig for udviklingen af fremtidens byer. For at skabe 10 % mere natur skal der arbejdes både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt kan opnås ved at flere arealer udlægges til natur (grønne tage, facadebegrønning, grønne P-pladser mm.), men vigtigst er det at få skabt større kvalitet i naturen - større biodiversitet. 10 % mere natur er naturligvis et langsigtet projekt, og det vil tage år, men jo før man kommer i gang jo bedre. Projektet vil omfatte mange mindre og større projekter. 1

Et godt sted at starte vil være ved at etablere Biotopia i Birkelundparken - et natur-, oplevelses-, lærings- og inspirationsprojekt. Biotopia skal indarbejdes i selve parken, mest koncentreret i den minde ellipse ved Svinepytten (bassin T). Biotopia påtænkes bl.a. indeholde: Det frie klasselokale Ved-/brændemur Sommerfugleland Danmarks største insekthotel Haveinsekthotel Pindsvinebo Humlebibo Fugle- og flagermuskasser Renovering af Svinepytten Indplantning af gode bibuske og -træer En stabil blomstereng og meget mere. De forskellige elementer beskrives nærmere nedenfor. Om Birkelundparken Biotopia vil tage udgangspunkt i Birkelundparken, som den ser ud i dag, både arkitektonisk og landskabsmæssigt. Birkelundparken er geometrisk opbygget, som en storellipse, med en mindre ellipse indeni. Storellipsen er omkranset af en bevoksning af træer og buske. En rand som nogle steder har skovkarakter. I den sydlige del af storellipsen findes en mindre ellipse omkranset af en smal bevoksning af træer og buske. Størstedelen af parken udgøres af en åben slette primært med græs. Randbevoksningen rundt om sletten er domineret af birketræer, dels de hjemmehørende vorte- og dunbirk og dels himalayabirk. Der er desuden nogle egetræer. I det åbne skovbryn ind mod Sletten findes forskellige buske bl.a. ildløn, tjørn, fjeldribs og slåen. Bevoksningen rundt om den mindre ellipse består også af forskellige træer og buske, der er bl.a. flere større egetræer og birk. Længst mod syd findes et indtørret vandhul (bassin T) kaldet Svinepytten. Bassinet er anlagt ca. 1990. Der er tilløb af overfladevand, men med tiden har den ikke kunnet holde vand, og er i dag helt tilgroet. Midt i vandhullet er en forhøjning, som oprindeligt har været en ø i vandhullet. Der har tidligere været udlagt en lermembran for at holde på vandet, men vandet trænger igennem, så den er næsten tør. En enkelt næsten tilgroet stribe i den nordlige bevoksning af Birkelundparken er plantet til med bl.a. eksotiske træer som tibetansk kirsebær og der findes en bevoksning med frugttræer. Mod nord er der etableret en chilensk mini mindelund med nogle få sydbøg. 2

Skovområdet ved Herstedvester skole udnyttes dagligt af skolens elever her fægtes, bygges huler, leges, løbes osv. Parken er i dag forbindelseslinje mellem forskellige boligområder, skole og butikscenter. Der er et godt netværk af cykel- og gangstier som bruges flittigt. Om naturen i Birkelundparken Birkelundparken er et godt åndehul for beboerne, med plads og meget grønt - bl.a. hundeluftere anvender parken meget. Desværre har området en ensidig bevoksning, og har derfor ikke noget stort naturindhold. Til gengæld har parken et stort naturpotentiale, som kan udnyttes på mange måder. Der er plads, åbne arealer, lukkede områder, læsteder, muligheder for vand osv. Natur, oplevelser, læringssted & inspiration Områdets karakter gør det til et oplagt sted at forbedre naturindholdet og samtidig etablere et natur-læringsrum for børn. Et læringsrum, som både kan benyttes af skoler og daginstitutioner, og som har et indhold, som voksne borgere også kan have glæde af, og hvor haveejerne direkte kan hente ideer. Biotopia vil samtidig få et indhold, som øger kvaliteten i naturen i Albertslund. Natur & Børn Mange børn oplever i dag ikke naturen på egen krop, naturen er noget der opleves på hhv. internettet og i TV. Børnene er, som regel, klar over, at naturen er noget, man skal passe på, ofte er det noget næsten abstrakt, noget fjernt, som findes andre steder, eller noget man cykler igennem. Når børn først kommer ud i naturen, får de som regel en masse oplevelser, som f.eks. at løbe, bygge huler, gemme sig bruge noget energi, og nogle gange også fordybelse. Der findes i dag fine og gode naturskoler og naturcentrer, som gør et stort arbejde, men det er vigtigt, at skabe mange forskellige muligheder i naturen. I Biotopia vil børnene kunne opleve og fordybe sig og være med til at opbygge stedet. I Biotopia vil skoler og institutioner have gode muligheder for at bruge stedet i undervisningen 3

Læringssted og naturrum Når børn kommer ud i naturen får de større muligheder for at styrke deres udvikling. Naturen kan give bedre læring og en sundere hverdag. Børnene bliver også gladere, mere rolige og lærer at fordybe sig. Naturrummet skal opbygges enkelt og med simple naturlige virkemidler, et sted, hvor børn kan se de små ting i den store sammenhæng, et sted, hvor der samtidigt opleves en større helhed. Et sted, som er opbygget så børnene får lyst til at eksperimentere. Samtidig skal Biotopia også opbygges, så børnene kan være med til at bygge nogle af de rent fysiske elementer i Biotopia. Her tænkes bl.a. på brændemure, og senere kvashegn og stendiger. Biotopias placering Den lille ellipse i Birkelundparken vil være det centrale sted for Biotopia. Her opbygges de første større elementer; ved/brændemur det frie klasselokale og insekthotel. Den store slette bevares åben, dog tænkes der indplantet 3 større egetræer, skovbrynet bliver tyndet, og der skal indplantes hjemmehørende blomstrende buske, som kvalkved, tørst, tjørn m.m. Området med frugttræer reetableres og underplantes med hjemmehørende urter. I skoven tyndes og evt. indplantes flere hjemmehørende arter som navr, spidsløn, vildæble. Elementerne i Biotopia Det frie klasselokale En vigtig del i Biotopia er, at det kan bruges som læringssted for børn i flere aldre. Der etableres derfor Det frie klasselokale i den sydlige del af Den Lille Ellipse. Her opsættes forskellige siddepladser af naturmateriale; bænke af liggende træstammer og -stole af træstammer på højkant. De placeres så, der både kan arbejdes individuelt, i grupper og fælles. Her kan man sidde og tegne, sidde med sin ipad, diskutere osv. 4

Et mindre halvtag, som bl.a. kan bruges til at vise, hvordan man opbygger et grønt tag, og børnene kan følge det liv, der er på et grønt tag. Brændemur vedmur Tanken med brændemuren er, at etablere et sted, hvor mange forskellige smådyr, larver, myrer, biller og svampe kan etablere sig, som de ville gøre i en naturskov. Ideen er, at man bygger en mur af ca. 1 m lange brændestykker i forskellig tykkelse og fra forskellige træarter med jord imellem. Træet er energi ophobet gennem mange år, denne energi frigives langsomt til de nedbrydere (insekter), som kommer til. Her kan man opleve kredsløbstankegangen konkret. Samtidig vil der være hulrum af forskellig størrelse til de forskellige levende væsner. Der skabes natur, som kan følges over tid, og som kan give inspiration til havefolk, og samtidig bliver muren en fin naturnær æstetisk oplevelse. I Egelund har 10% gruppen allerede etableret en brændemur (se foto th.). Sommerfugleland Biotopia skulle gerne vrimle med sommerfugle. For at give gode levevilkår for bestemte sommerfugle opføres en indhegning med hjemmehørende sommerfugleplanter. Indhegningen er nødvendig, da der vil være både tidsler og brændenælder. Der vil naturligvis være adgang til området, men med et kastanjehegn er man advaret og planterne får lidt fred. 5

Træinsekthotel, overlevelse & spisekammer Der findes efterhånden mange insekthoteller rundt omkring, men her tænkes på et stort overlevelsessted og spisekammer til mange forskellige insekter som øger biodiversiteten og bl.a. tiltrækker flere fuglearter. Hotellet opbygges af træstammer som sættes sammen på kryds og tværs. Lodrette og vandrette. Der bores huller af forskellig tykkelse og dybde i stammerne. Demonstrationsmodel til haver Ud over det store insekthotel laves et simpelt insekthotel, som passer til haver. Placeres i åbning ind mod Svinepytten. Blandt mange andre, kan følgende dyr have glæde af insekthotellet: Guldøje et nyttedyr, hvis larver bl.a. æder lus og mider. De har det godt i rum med grankogler, halm og hø og små træstykker i forskellig tykkelse. Vilde bier gode bestøvere, der har brug for rum med tagrør. Mariehøns gode bekæmpere af bladlus; klarer sig i hø og halm. Edderkopper ikke altid populære, men de gør det faktisk af med rigtig mange fluer og andre insekter i løbet af en sæson; kræver bare revner og spækker, som kan fås med store stykker bark. Sommerfugle er smukke og nyttige dyr, der er meget gode bestøvere. De fleste dør efter en sæson, men enkelte overvintrer og disse kræver god beskyttelse. Humlebier meget gode bestøvere og kan også have glæde af hotellet. 6

Pindsvinebo BIOTOPIA i Birkelundparken Pindsvin er spændende at studere, og de er med til at skabe balance i have og landskab, bl.a. fordi de spiser dræbersnegle. Det er ideen at placere flere pindsvinebo rundt i området halvgemt under buske i Den Lille Ellipse. De skal bygges, så man kan åbne og se ned til dem uden at forstyrre for meget. Der kan evt. være plexiglas mellem låg og hule. Fuglekasser I Birkelundparken er der i dag et begrænset fugleliv, det vil etablering af Biotopia rette op på. Fugle er ikke kun kønne, og synger fint, de er også nyttige i forsøget på at få en balance i landskabet. Fuglene vil få særligt gode betingelser, fordi der indplantes flere blomstrende og hjemmehørende buske, men det at opsætte fuglekasse hjælper også. Der opsættes fuglekasser til forskellige arter. Med forskellig hulstørrelse, i rigtig afstand og i rigtig højde. De placeres bl.a. i hegnet og ned mod Svinepytten. 7

Vildroselund BIOTOPIA i Birkelundparken Danmark har en del hjemmehørende vilde roser, de har stor værdi får både fugle og insekter og samtidig værdsætter mange mennesker deres udseende og duft. Det være godt at etablere en mindre lund med de danske vildroser. Roserne placeres i rummet ved siden af Det Frie Klasselokale. Humlestolper evt. med wirer Der opsættes stolper af forskellig højde (3-5 m), hvor der plantes humle. Humle er en staude som på en sæson vokser mange meter. Man kan følge vækst fra dag til dag, høste skud som asparges, man kan høste knopperne til surdej og de voksne til øl. Blomstrende enge I Den Lille Ellipse, i området med insekthotel, skabes en mindre vild blomstereng. Denne etableres ved at arealet slås 2 gange første sæson, hvorefter afklippet fjernes. Anden sæson indplantes hjemmehørende urter, som passer til stykket. Arealet vil fremstå smukt og samtidig skabe grundlag for flere vilde bier og sommerfugle. Der skal slås stier gennem engen, så man kan komme til og fra insekthotel m.m. Det kan bl.a. være til inspiration for haveejere. 8

Svinepytten BIOTOPIA i Birkelundparken Vandhullet renoveres og bliver en stor berigelse for området. Det vil blive et spændende sted for børnene, hvor de kan undersøge vandkvaliteten og livet i vandet. Samtidig vil et fungerende vandhul have stor betydning for fugle og insekter, og det vil blive smukt for besøgende. I forbindelse med genetablering af Svinepytten bør der fjernes en del vegetation i selve lavningen, og krattet mod Den lille ellipse bør åbnes, således at der dannes en naturlig forbindelseslinje fra Det frie klasselokale, insekthotellet og brændemuren m.m. ned til Svinepytten. Græsset i Svinepytten skal fjernes, så man kommer ned til lerlaget, derefter bør der udlægges en ny tyk ler-membran. Selve reetableringen kræver en nøje undersøgelse, hvor professionelle inddraget. Vandhullet vil være væsentligt både lærings- og landskabsmæssigt. Det bør overvejes om der samtidig med reetableringen af Svinepytten også kan etableres et nyt mindre vandhul eller sumpbed et andet sted i Birkelundparken, da vand vil være en vigtig faktor for at forbedre biodiversiteten. 3 egetræer på Sletten Den store slette, i den nordlige del af Den Store Ellipse, bevares som den store åbning i landskabet med gangstier/veksler. Med tiden forbedres naturindholdet ved klipning af stykket 2 gange om året og samtidig fjernelse af afklip. Efter 2-3 år indplantes grupper af naturlige engurter for at hjælpe stykket til at blive smukkere og få et større naturindhold. Så hurtigt som muligt indplantes 3 store egetræer for at bryde landskabet. Den geometriske ide med Sletten bevares ved at placere egetræerne i ellipsens nordlige brændpunkt. 9

Frugt og eksotiske træer Tidligere er der blevet plantet en del frugttræer og eksotiske træer bl.a. efter renovering af fjernvarmerør i korridor mod vest over mod Herstedvester skole. Træerne er desværre ikke blevet plejet, og området fremstår uplejet med væltede træer og buske og ingen har glæde af frugttræerne. Derfor skal disse områder renoveres, det skal vurderes, hvilke træer, der er værd at bevare, de væltede træer skal flyttes ind i skoven og blive til mad for svampe, mikroliv og fugle. Græsset omkring træerne skal fjernes, og der skal plantes et bunddække af flerårige danske urter. Der skal evt. indplantes enkelte nye sunde frugttræer. Skovbryn omkring Sletten På afstand ser skovbrynet nogenlunde ud, men ved nærmere eftersyn er bevoksningen meget ensidig. Det består primært af danske birk og mange himalayabirk og enkelte buske. For at fremme biodiversiteten vil det være formålstjenligt, at fælde nogle af birketræerne og enkelte buske. Derefter skal der indplantes flere hjemmehørende buske som kvalkved, tørst, tjørn, benved, dunet gedeblad med flere. Denne udtynding og nyplantning vil også gøre randbeplantningen smukkere. Fremtiden Biotopia er tænkt som et dynamisk projekt, som hele tiden vil udvikle og ændre sig. Når brugergrupperne kommer i gang med at benytte Biotopia, vil der være elementer, som skal ændres, og måske (forhåbentlig) opstår der behov for nyt. Ligeledes vil 10% gruppen hele tiden hente inspiration og komme med nye initiativer. Allerede på nuværende tidspunkt er der ideer om at opbygge, kvashegn og stendiger, som kan have stor biologisk betydning, og som kan være lærerige opbygningsprocesser for både børn og voksne. 10

Pleje og pasning Alle elementer i Biotopia bliver planlagt, så der er minimal pleje. Og den pleje som anvendes vil i sig selv bidrage til større biodiversitet. Af ekstra pleje foranstaltninger er, at afklip samles op og fjernes ved de årlige græsklipninger på Sletten. Tilsyn med brændemur, insekthotel fuglekasser m.m. kan fortages af 10% gruppen. Det, som vil kræve ekstra omkostninger, vil være oprensning og reetablering af Svinepytten. Næsten alle elementer i Biotopia laves af naturmateriale og hvis kommunen senere beslutter at nedlægge Biotopia, vil det ikke kræve særlige omkostninger, da det meste materiale vil blive omsat naturligt, hvis det ikke plejes og vil ikke komme til at se grimt ud. Der udarbejdes en rapport om den praktiske etablering og pleje af Biotopia. 10 % gruppen - Gruppen for 10 % mere natur i Albertslund Albertslund, den 28. februar 2017 11