2 Schweizerkniven Han kunne have haft tandbørsten i lommen, men hans mor havde pakket ham en taske, og nu gik han med den i hånden de to veje, der var over til Asbjørn. Sejr syntes ikke, han kunne stå på deres trappesten med en taske og ringe på og sige: Her er jeg. I har inviteret mig til at sove hos jer. Det så ud, som om han havde tænkt sig at blive der en uge, og han havde ikke tænkt sig noget som helst. Det var Asbjørns mor, der åbnede. Hun smilede stort. Hun rørte også ved hans hår og sagde hans navn. Ved trappen op til første sal stod de to søstre og hang. De stirrede på ham. Sig dog hej, sagde moderen. Hej, sagde de i munden på hinanden. Tasken klæbede i hans hånd. Der var ikke noget sted at gøre af den. Han tog skoene af ved at træde ned i hælen. 14
Nu skal jeg kalde på Asbjørn. Moderen kaldte. Bagefter råbte hun. Der blev ikke svaret. Hun kiggede på Sejr. Gå du bare op til ham. Han sidder oppe på sit værelse og kan ikke høre noget, hvis han har hovedtelefoner på. Han gled forbi søstrene med tasken. Asbjørn lå på sengen med ansigtet dækket af en tegneserie. Dav, mumlede han. Hej, sagde Sejr. Han satte tasken fra sig. Det var ikke noget problem. Asbjørn kiggede ikke. Der stod en stol ved skrivebordet. Den satte han sig på og kiggede rundt. Det var et stort værelse med fuldt udstyr. De havde leget sammen på vejen, hvis de var mange, der legede sammen. Der var engang, hvor de alle sammen ville lege dåseskjul, og så skulle man være mange, og Asbjørn var også med. Det var længe siden nu. Der blev ikke leget så meget mere. Det var mere noget med at gå sammen, to og to. Du kan tage tegneserier deroppe, hvis du vil. Asbjørn nikkede i retning af en hylde over sit eget hoved. Der stod en lang stribe tegneserier. Han samlede åbenbart på dem. På skrivebordet stod en bærbar med trådløs mus. Musemåtten var næsen af en flyvemaskine. Der var også et modelfly i pap. Det var malet meget præcist, som om det skulle ligne. 15
Sejr interesserede sig ikke for flyvemaskiner. Hvorfor skulle man det? Hans storebror interesserede sig heller ikke for fly. Under en stak papirer lå en schweizerkniv, én af de store, den havde måske tolv arme, der kunne slås ud. Sejr tog den op i hånden. Den var tung, sådan én, noget tungere end man skulle tro. Han brugte tommelfingerneglen til at trække et par arme ud, indtil han fandt selve kniven. Han prøvede bladet af med fingeren. Den var skarp nok. Han så sig om efter noget at snitte i. Sålen på hans gummisko kunne altid bruges, men det hjalp ikke noget, for de stod nedenunder. Der lå et viskelæder på gulvet. Sejr samlede det op. Det var sådan ét, han og de andre i klassen helst ville have, et Staedler viskelæder, det var verdens bedste viskelæder, det ødelagde aldrig papiret. Men det her var et Staedler, der var dobbelt så stort som dem, de havde. Han vidste ikke, man kunne få dem så store. Det så ikke ud til at have været brugt. Det var helt fast og hvidt og uden en sprække. Det manglede bare det stykke pap, de plejede at være forsynet med i den ene ende. Hvad laver du? Snitter. Han kunne godt lave den til en enkel båd, mast kunne der ikke blive noget af, men en robåd. Den lå faktisk rigtigt dårligt i hånden, sådan en schweizerkniv. Hvad fejler din far? 16
Et fint lag af smulder fra viskelæderet dækkede allerede musemåtten. Han har kræft, sagde Sejr. Kræft! Det kan man da dø af. Sejr trak på skuldrene. Hvad laver du? Snitter. Det kan jeg godt se. Men hvad snitter du i? Et viskelæder. Han besluttede sig for at lave den flad bagtil. Så kunne den få en flottere stævn. Der var nogle robåde, der var flade bagtil. Så kunne man hænge en motor på. Skal vi lave et eller andet? Asbjørn smækkede tegneserien i og rejste sig fra liggende til siddende. Sejr trak på skuldrene. Det kan vi godt, mumlede han. Han manglede bare at gøre den dybere indeni, mere skrå, og det var næsten ikke til at få kniven ned i den rigtige vinkel. Det var en virkelig dårlig kniv. Er det mit viskelæder, du sidder og skærer i? Ja, men nu er det en båd. En båd der kan bruges som viskelæder. Asbjørn fandt et par sko under sengen og tog dem på. Han rejste sig og kom hen til skrivebordet. Det er du ellers meget god til, det dér. Sejr rakte ham båden. Den var færdig. Asbjørn tog den i hånden og kiggede på den fra begge sider. Den er sgu da sej. Skulle vi gå? 17
Hvorhen? Vi kan tage ned i havnen, hvis du er så glad for både, sagde Asbjørn. Jeg er ikke særlig glad for både. Vi kan godt tage derned alligevel. Jeg kan vise dig vores båd. Det er en 42 fod. Sejr nikkede. Han kunne ikke helt huske, hvor mange fod der gik på en meter. Asbjørn buldrede ned ad trappen, mens han råbte gennem huset: Vi smutter. Moderen stod i en døråbning og smilede. Hvor tager I hen? Asbjørn var allerede ude ad døren. Sejr sad på knæ og bandt sine sko. Vi tager ned i havnen, svarede han. Det var da en glimrende idé, sagde moderen og lød oprigtigt begejstret. Vi har båd dernede, Asbjørn kan vise dig den. Sejler du? Asbjørns far er ved at gøre den klar til i morgen. Vi skal til Hven, tilføjede hun. Sejr smuttede ud ad døren og løb efter Asbjørn. Moderen råbte efter dem, at de kunne hilse i havnen og sige, at der var middag klokken syv. Vi sejler til Hven i morgen, sagde Asbjørn. Der er totalt fedt. Sejr gik ved siden af ham. De var nærmest lige høje. De gik dér, to og to, og det var noget helt andet. To og to mødte man altid nogen, og man kunne hilse på dem, man mødte, eller man kunne lade være. Man kunne gøre det, man var i humør til. 18