Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen Marts 2011 Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, AAU Afdelingen for Energi og Miljø

Energimærkning og BR10 Formål med energimærkningen er for nye bygninger at kontrollere, om bygningen lever op til BR10 s energikrav For eksisterende bygninger er BR10 s krav gældende for renoveringer 2

Indhold Baggrund for skærpede krav Energikrav til nyt byggeri Energikrav for tilbygninger Krav til ventilation og installationer Energikrav til eksisterende byggeri og renovering 3

Energipolitik i Europa 3 x 20 % Handlingsplan - Det Europæiske Råd - marts 2007 Reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser med 20 % inden 2020 Nedbringe energiforbruget med 20 % inden 2020 Indfase 20 % vedvarende energi i EU's samlede energimiks inden 2020 4

EU-Bygningsdirektiv (EPBD) EU-direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 % af energiforbruget i Europa 5

Recast af EPBD vedtaget 17.11.2009 Trådte i kraft i 9 juli 2010, med 2 år til implementeringen I 2020 skal alle nye bygninger være nearly zero energy En stor del rest-energibehovet skal dækkes af VE Den offentlige sektor skal gå forrest i 2018 skal nye bygninger være nearly zero energy MS skal udstikke en køreplan for at forøge antallet af lavenergibygninger ( nearly zero energy buildings) MS skal senest i 2011 udstikke en køreplan for finansielle og andre incitamenter 6

Stramme energikrav til nye bygninger i regeringens strategi, april 2009 Initiativ 1: Energikrav til nye bygninger i 2010, 2015 og 2020 I 2010 reduceres med 25% I 2015 reduceres med 50% samlet. Energirammen bliver 57% lavere og der indføres en energifaktor for fjernvarme på 0,8 I 2015 evalueres nødvendige initiativer for at reducere med mindst 75% i 2020 Desuden udstikke en køreplan mod plus-energibygninger 7

Energibehovet i nybyggeriet i % af 2006 krav 200 175 150 125 100 75 50 25 0 <1995 1995 2006 2010 2015 2020 2025 8

BR10 Trådt i kraft 30. juni 2010 med overgangsordning til 30. december 2010 SBi-anvisning 213 om bygningers energibehov SBi-anvisning 230 om BR10 tilgængelig på www.anvisninger.dk 9

Kapitel 7 Energiforbrug 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.5 Sommerhuse 7.6 Mindste varmeisolering Ej omfattet: væksthuse (f.eks. gartnerier), avls- og driftsbygninger, uopvarmede bygninger og bygninger opvarmet til mindre end 5 C 10

7.2. Energirammer for nye bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Varme + 2,5 x el + overtemperatur bidrag fra VE Krav til bygningens lufttæthed (gælder ikke < 15 C) Mindstekrav til isoleringsevne af bygningsdele Mindstekrav til isoleringsevne af klimaskærm som helhed (dimensionerende transmissionstab) Beregningsforudsætninger i bilag 6 11

Energiramme BR10 En bygning opfylder mindstekravet i BR 2010, hvis det samlede behov for tilført energi (kwh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og (belysning) højst er: andre bygninger boliger hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet i BR08 når alle bygninger betragtes gl. klasse 2) Lufttæthed: 1,5 l/s pr. m 2 (ingen skærpelse ift. BR08) 12

Bygninger opvarmet til mellem 5 og 15 C Samme energiramme som bygninger opvarmet til 20 C Uanset temperaturniveau eftervises energirammen ved at benytte en indetemperatur på 15 C Der henvises til Arbejdstilsynets vejledning om temperaturer på faste arbejdssteder

Opvarmet etageareal Ved det opvarmede etageareal forstås det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal 14

Bygninger med blandet brug Bilag 6: I bygninger med blandet brug, f.eks. hvor der er både boliger og butikker, opdeles etagearealet i afsnit med samme brug Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling Hvis hovedanvendelsen udgør mindst 80% af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen 15

Lavenergibygninger klasse 2015 En bygning er lavenergibygning klasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi (kwh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og (belysning) højst er: andre bygninger boliger hvor A er det opvarmede etageareal. Energifaktor ved fjernvarme: 0,8 Lufttæthed: 1,0 l/s pr. m 2 16

Tillæg til energirammen I sammenbyggede boliger (dvs. fx etage-boliger og rækkehuse) gives der et tillæg til energirammen, som svarer til det ekstra behov, hvor der er mekanisk udsugning, som giver mere end 0,3 liter/sek. pr m². 130 (q-0,3) kwh/m² pr. år Erstattes af behovsstyring af ventilationen I BR10 gives der også tillæg til energirammen for lavenergibygninger 17

Tillæg til energirammen For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer energiforbrug hertil Gælder også for lavenergibyggeri

Hvordan opfyldes lavenergi klasse 2015 Reduktion af kuldebroer Ekstra isoleringstykkelse i vægge og loft Brug af højisolerende ruder Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygning i forhold til sol- og skyggeforhold Energieffektiv ventilation Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved brug af materialer indendørs med høj varmekapacitet 19

Nye lavenergiklasser 2020 på vej Økonomi og Erhvervsministeren lover i forbindelse med et samråd i energiudvalget, at 2020 energikravene til nybyggeriet vil være klar i foråret 2011 20

Eftervisning Eftervisning af kravene, foretages vha. SBi-anvisning 213 og Bygningers Energibehov, Be10 I beregningen medtages: Bygningens klimaskærm Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima Varmeanlæg og varmtvandsforsyning Bygningens varmeakkumulerende egenskaber Eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling Solindfald og solafskærmning Naturlig ventilation Det planlagte indeklima. Der kan også tages hensyn til: Solvarme, Kondenserende kedler, Solceller, Varmegenvinding, Varmepumper, Køling med ventilation om natten, Brændeovne, (Vindmøller), (Faseskiftende materialer) 21

Krav til mindste dim. transmissionstab Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger, eksklusive vinduer og døre ikke overstige: BR10 1 etage: 5 W pr. m² klimaskærm 2 etager: 6 W pr. m² klimaskærm 3 etager og derover: 7 W pr. m² klimaskærm Lavenergibygninger klasse 2015 1 etage: 4 W pr. m² klimaskærm 2 etager: 5 W pr. m² klimaskærm 3 etager og derover: 6 W pr. m² klimaskærm 22

Mindste isolering ubrudt isolering 4 W/m² ca. 32 cm 5 W/m² ca. 25 cm 6 W/m² ca. 21 cm 7 W/m² ca. 18,5 cm 8 W/m² ca. 16 cm 23

Dokumentation af lufttæthed Krav til bygningers lufttæthed Det er utilsigtede utætheder der ledes efter Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved 50 Pa, dog 1,0 l/s pr. m² for LEB 2015 Kan kræves eftervist ved måling 24

Mindste varmeisolering BR08 BR10 U-værdi U-værdi W/m² K W/m² K Ydervægge mv. 0,40 0,30 Skillevægge mod kolde rum 0,50 0,40 Etageadskillelser mod kolde rum 0,40 0,40 Etageadskillelse i fm. gulvvarme 0,70 0,50 Terrændæk 0,30 0,20 Loft- og tagkonstruktioner 0,25 0,20 Vinduer og yderdøre 2,00 1,80 25

Maksimale linietab Linjetab W/m K Ydervægsfundamenter 0,40 Fundamenter v. gulvvarme 0,20 Samling, ydervæg og vinduer 0,06 Samling, tag og vinduer 0,20 26

Ændret anvendelse og tilbygninger Tre muligheder for at opfylde energikravene i BR 1. Mindste isolering af bygningsdele Max 22% vinduer 2. Varmetabsramme Kan ændre U-værdier og linjetab (max som for nybyggeri) og vinduesarealer i tilbygningen, men varmetabet må ikke overstige det man vil få ved 1 3. Energiramme 27

Mindste varmeisolering v. tilbygning U-værdi i W/m²K BR08 BR10 Rumtemperatur: +15 +15 / +5 Ydervægge mv. 0,20 0,15 / 0,25 Skillevægge mod kolde rum 0,40 0,40 / 0,40 Etageadskillelser mod kolde rum 0,40 / 0,40 Terrændæk 0,15 0,10 / 0,15 Terrændæk m. gulvvarme 0,12 Loft- og tagkonstruktioner 0,15 0,10 / 0,15 Vinduer og yderdøre 1,50 1,40 / 1,50 Ovenlysvinduer og kupler 1,80 1,70 / 1,80 28

Maksimale linjetab BR10 W/m K Tilbygn. W/m K Rumtemperatur: +15 / +5 Fundamenter 0,40 0,12 / 0,20 Fundamenter v. gulvvarme 0,20 Samling, ydervæg og vinduer 0,06 0,03 / 0,03 Samling, tag og vinduer 0,20 0,10 / 0,10 29

Sommerhuse Skærpede U-værdikrav og linjetab samme krav som enkeltforanstaltninger Gælder nu også v. ombygning m.v. under forudsætning af rentabilitet. Varmetabsramme skal bruges hvis > 30% vinduer ønskes mindstekrav i 7.6 skal opfyldes, dog kan massive ydervægge af f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K accepteres Krav til vinduers energitilskud (- 33 kwh/m 2 pr. år) 30

Energiramme for tilbygninger Energirammen bestemmes for hele bygningen: Etageareal i oprindelig bygning + tilbygning Energibehovet beregnes kun for tilbygningen 31

Mekanisk ventilation i boliger I andre beboelsesbygninger (end enfamiliehuse med naturlig ventilation) skal grundluftsskifte tilvejebringes med et ventilationsanlæg med indblæsning, udsugning og varmegenvinding

Enfamiliehuse Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor boligerne ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel

Behovsstyret ventilation I andre beboelsesbygninger (end enfamiliehuse med naturlig ventilation) kan der benyttes behovsstyret ventilation med luftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m² Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte

Forcering Herudover skal luftskiftet i køkken, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: Køkken 20 l/s Baderum 15 l/s Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s

Ventilationsanlæg Varmegenvinding: Min. 70 % Varmepumpe: COP Min. 3,6 Maks. SEL J/m³ Mekanisk udsugning 800 Mek. vent. i enkelt bolig 1.000 CAV 1.800 VAV 2.100

Kedler Olie-kedler skal have en nyttevirkning ved CEmærkning på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct. ved dellast Gas-kedler skal have en nyttevirkning ved CEmærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast Kedler til fyring med biobrændsel og bio-masse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5

Cirkulationspumper Cirkulationspumper i varme-, varmtvands- og køleanlæg skal være A-mærkede eller opfylde tilsvarende energimæssige krav hertil For store pumper, der ikke er omfattet af A mærkningen, henvises til bestemmelserne om pumper i DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium

Varmepumper væske/vand (jordvarmeanlæg) Størrelse / normeffekfaktor gulvvarme radiator 0-3 kw 3,0 2,6 3-6 kw 3,6 2,8 > 6 kw 3,7 3,0

Varmepumper (2) Luft/vand varmepumper tilsluttet gulvvarme skal have en normeffektfaktor på mindst 3,2 Luft/vand varmepumper tilsluttet radiatorer skal have en normeffektfaktor på mindst 2,7 Luft/luft varmepumper skal have en norm-effektfaktor på mindst 3,6 Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal mindst have en COP ved brugsvands-tapning på 3,1

Små kraftvarmeanlæg Totalvirkningsgraden inklusive varmeproduktion skal være mindst 80% for anlæg med sterlingmotor, stempelmotor eller brændselsceller Små kraftvarmeanlæg er anlæg med en varmeydelse på højst 120 kw

Eksisterende bygninger Ændret anvendelse - til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug Inddragelse af et udhus til beboelse JA Kontorejendom der ændres til beboelse NEJ Beboelse der ændres til kontor JA (men kun belysning) Tilbygninger Uanset størrelse Større ombygning Berører > 25% af klimaskærmen eller koster > 25% af ejendomsværdien (- grundværdi). Ombygning enkeltforanstaltninger 42

Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Hjemmel i byggeloven til at stille krav selv ved små ændringer Krav til U-værdi og linjetab Krav til energitilskud for vinduer Krav om rentabel efterisolering ved vedligeholdelse, fx Ny tagpapdækning på eksisterende tagpaptag Nyt tegltag Byggetekniske forhold kan bevirke at arbejde ikke kan udføres rentabelt eller fugtteknisk forsvarligt Udføre mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet 43

Mindste varmeisolering v. ombygning, vedligeholdelse og udskiftning, BR10 U-værdi [W/m² K] Ydervægge mv. 0,20 Skillevægge 0,40 Etageadskillelser Terrændæk 0,12 Loft- og tagkonstruktioner 0,15 Yderdøre, porte, lemme, ovenlysvinduer 1,65 (1,40 i 2015) Maksimale linjetab [W/mK] Fundamenter 0,12 Samling mellem vinduer/døre og ydervægge 0,03 Samling mellem tag og ovenlys 0,10 44

Solvarme Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor forventet varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg 45

Energitilskud fra vinduer Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end: - 33 kwh/m² pr. år for facadevinduer (-17 kwh/m² pr. år i 2015) og - 10 kwh/m² pr. år for ovenlysvinduer (0 kwh/m² pr. år i 2015) Overfladetemperaturen på vinduesrammer må ikke være lavere end 9,3 C (v. 20 C inde og 0 C ude) 46

E ref = I g w G U w = 196,4 g w 90,36 U w Hvor: I er solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. g w er Total solenergitransmittans for vinduet. G Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 C. U w Varmetransmissionskoefficient for vinduet. Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et referencehus med følgende vinduesfordeling: Nord 26 pct. Syd 41 pct. Øst/vest 33 pct. Beregningen foretages for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m. For døre med glas beregnes energitilskuddet for en referencedør på 1,23 x 2,18 m. Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduer og glasdøres ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf. Selvom E ref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer og glasdøre i et enfamiliehus anvendes E ref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Her bør der ved vinduesudskiftning også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning. 47

Rentable foranstaltninger Her anvendes rentabilitetskriterier fra energi-mærkningen Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres er de, som fremgår af energimærkningen Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag Rentable hvis: besparelse [kr / år] levetid investerin g [kr] 1,33 Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes I bilag 6 til BR10 findes en tabel med konstruktioner og installationer som det normalt vil være rentabelt at efterisolere [år] 48

Udskiftning og rentabilitet - eksempler Udskiftning, hvor der kun er krav om efterisolering, hvis det er rentabelt Tagdækning udskiftes Udvendig bræddebeklædning på en let væg udskiftes Udskiftning, hvor krav til U-værdi skal overholdes uanset rentabilitet Hele tagkonstruktionen udskiftes, fx efter en brand Hele den lette facade udskiftes. 49

Større ombygning og andre væsentlige energimæssige forandringer Byggearbejde vedr. klimaskærm eller installationer Berører > 25 % af klimaskærmen eller koster > 25 % af ejendomsværdien med fradrag af grundværdien Krav om energimæssig opdatering til BR10 af bygningsdele, der ikke nødvendigvis er en del af selve ombygningen hvis det er rentabelt Fiktiv opdeling af byggearbejder ikke tilladt, men etapevis renovering tilladt Kravet gælder ikke for enfamiliehuse 50

Yderligere information om BR Bygningsreglementet og ældre udgaver kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk - samt anden information om Bygningsreglementet