1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den nationalistiske gruppe Sorte Hånd. En sommerdag i 1914 stod han klar i Sarajevo for at modtage den østrig-ungarske tronfølgers bil. Med sig havde han en pistol. Tronfølgeren i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, Franz Ferdinand, kørte i åben bil igennem Sarajevos gader. Sarajevo er i dag hovedstad i Bosnien, men i 1914 tilhørte Bosnien det østrig-ungarske kejserdømme. Det ville den nationalistiske serbiske gruppe, Sorte Hånd, lave om på. Den drømte om et Storserbien, hvor Bosnien indgik. Franz Ferdinand og hans hustru grevinde Sophia mærkede hurtigt, at besøget i Sarajevo ikke var velset. På vej mod Sarajevos rådhus ramte en håndgranat tronfølgerens bil, men eksploderede først under den næste bil i følget. På trods af den kraftige advarsel fortsatte køreturen rundt i Sarajevo. Franz Ferdinands følge ankom til Sarajevos rådhus. Få timer senere blev han skudt Pludselig fik Gavrilo Princip øje på tronfølgerens bil. Han kom helt tæt på og affyrede to dræbende skud mod Franz Ferdinand og hans hustru Sophia. Med de to skud satte Gavrilo Princip hele verden i brand. side 1 af 10
2) 1914 - Krigserklæringer på kryds og tværs Mordet på den østrig-ungarske tronfølger udløste ikke bare en regional konflikt mellem Serbien og Østrig-Ungarn. Det blev anledningen til, at en lang række europæiske lande erklærede hinanden krig på kryds og tværs. Østrig-Ungarn blev nødt til at reagere på den serbiske trussel, som havde vist sig ved mordet. Derfor gav Østrig-Ungarn et ultimatum til den serbiske regering. Det var med vilje så strengt, at Serbien kun kunne afvise det. Dermed havde kejserdømmet en undskyldning for at erklære Serbien krig den 28. juli 1914. Men hverken Serbien eller Østrig-Ungarn stod alene. De havde begge rådført sig med deres nærmeste allierede. Tyskland havde givet Østrig-Ungarn tilsagn om opbakning i tilfælde af krig, og Serbien havde Rusland i ryggen. Serbiske Gavrilo Princip myrdede den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand Desuden spillede landegrænser og nationalfølelse også en væsentlig rolle. De to ting hang dårligt sammen i Europa anno 1914. I Tyskland boede både polakker, franskmænd og danskere i grænseområderne af det store rige, og Østrig- Ungarn bestod af 14 forskellige nationaliteter. Det gav intern uro, fordi mange mindretal i de store imperier ønskede national selvstændighed side 2 af 10
3) 1914 - I krig for tyskerne ''Det bliver en kort krig''. Sådan sagde man under mobiliseringen af soldater i 1914. Sønderjylland hørte dengang til Tyskland efter det danske nederlag til Tyskland i 1864. Derfor blev dansksindede sønderjyder indkaldt til tysk tjeneste i krigen. I alt måtte ca. 30.000 sønderjyder kæmpe for den tyske hær. I Nordslesvig - og altså også dét vi i dag kender som Sønderjylland - blev den røde mobiliseringsordre sat op alle vegne. De fleste sønderjyder var dybt fortvivlede over at skulle i krig, men ingen prøvede at flygte fra tysk tjeneste i 1914. Det skete først fra 1915, da krigens alvor var helt åbenlys. Krigsbegejstringen var stor, da tropperne gjorde sig klar til krig i 1914. Danmark forholdt sig neutral under hele krigen. Neutralitetspolitikken betød bl.a., at Danmark kunne handle med de krigsførende nationer. Betegnelsen ''Gullaschbaroner'' opstod under Første Verdenskrig og hæftede sig på de danskere, der tjente tykt på at sælge gullasch af ringe kvalitet til den sultne tyske hær. I byerne var den sociale nød dog stor, og fødevarer og brændsel manglede i en grad, der gjorde livet surt for de fleste. side 3 af 10
4) 1914 - Fra bevægelseskrig til skyttegravskrig Verdenskrigen havde to fronter - Østfronten og Vestfronten. På Vestfronten forsøgte Tyskland i de første måneder af krigen at erobre den franske hovedstad Paris. Den tyske hær bevægede sig ind i Belgien og Luxemburg og nærmede sig Paris via Nordfrankrig. Men de tyske soldater var trætte og udmattede, og da de nåede floden Marne, blev den franske modstand for stor. Tyskerne blev trængt tilbage, og krigen ændrede sig til en stillingskrig, hvor begge sider gravede sig ned i en skyttegrav og beskød hinanden derfra. Skyttegraven er blevet synonym med Første Verdenskrig. På Vestfronten blev der på få måneder gravet skyttegrav på en 800 km lang strækning. Skyttegraven bestod bl.a. af en frontgrav, som soldaterne angreb og forsvarede sig fra. Bag frontgaven lå et indviklet system af grave, der forsynede frontgraven med mad, ammunition og informationer. Krigen foregik både til hest, i skyttegrave og i luften Skyttegravene var næsten umulige at trænge igennem, og mange unge mænd mistede livet i forsøget på at knække fjendens front. side 4 af 10
5) 1915 - Russerne presset på østfronten I krigens begyndelse gik det fremad for den russiske hær. Den tordnede ind i Østpreussen for at hjælpe sin allierede, Frankrig. Men russerne mødte en stærk hær på hjemmebane, og tyskerne fik hurtigt jaget fjenden væk fra tysk jord. Herefter fortsatte krigen på Østfronten på russisk jord. Russerne klarede sig godt mod de østrig-ungarske tropper. Derfor blev den tyske hær nødt til at komme sin allierede til undsætning, og så stoppede Ruslands succes på Østfronten. På blot to døgn var en hel russisk hær i opløsning. Fronten havde rykket sig 400 km ind i Rusland. Det russiske Polen og store dele af Baltikum var tabt. Tabstallet for den russiske hær var ca. to millioner. Heraf var 850.000 mand taget som krigsfanger. Mange russiske soldater blev taget til fange og kom til at arbejde på gårde i Tyskland. De store nederlag kunne ikke opvejes af andre russiske sejre på slagmarkerne. Den russiske befolkning betalte en høj pris for krigen, og det lagde frøene til Den Russiske Revolution i 1917. side 5 af 10
6) 1916 - Slagene ved Verdun og Somme Slaget ved Verdun blev startet af tyskerne, der angreb Frankrig for at få landet til at forbløde. Slaget ved Verdun endte i et sandt blodbad. Der døde én soldat i minuttet i de ni måneder, slaget varede. Tyskerne mistede 143.000 mand, og ligeså mange blev såret i kamp. Franskmændene mistede 160.000 mand, og yderligere 220.000 blev sårede. Samme år blev slaget ved floden Somme også udkæmpet. Her måtte den britiske hær føre an, fordi Frankrig var hårdt spændt for i slaget ved Verdun. Det lykkedes de allierede (Frankrig og Storbritannien) at rykke 13 km frem i forhold til før slaget. Prisen var 630.000 døde og sårede på egen side og 600.000 på tysk side. Slaget ved Verdun varede ni måneder, og der døde én soldat hvert minut. Slagene ved Verdun og Somme fortæller den samme historie om en opslidende krig, der frarøvede sagesløse soldater deres fremtid og efterlod et stort hul i Europas befolkning. Den tabte generation, kalder man generationen, der i vid udstrækning blev udryddet under Første Verdenskrig. side 6 af 10
7) 1917 - Revolutionen ulmer i Rusland Midt under Første Verdenskrig skete der noget epokegørende i Rusland. Revolutionen ulmede, og det blev til et vendepunkt for krigen på Østfronten. Dårlige levevilkår og rationering på mad fik den russiske befolkning til at rejse sig. I februar 1917 førte protesterne til generalstrejke og sammenstød mellem befolkning, politi og militær. Februarrevolutionen resulterede i, at Zar Nikolaj II valgte at træde tilbage. En ny regering kom til, men den var ikke interesseret i at slutte fred. I stedet indledte regeringen en offensiv, som endte med, at Tyskland og Østrig-Ungarn havde frit løb til Ruslands hovedstad Petrograd (nu Skt. Petersborg). Lenin stod bag Oktoberrevolutionen, der ændrede Rusland for altid. Men så vandt bolsjevikkerne frem. Bolsjevikkerne var en fløj af Det Russiske Demokratiske Parti ledet af Lenin. Han argumenterede for, at den nyindsatte regering skulle modarbejdes, og at Rusland skulle kræve øjeblikkelig fred. Lenins synspunkter vandt støtte i det forarmede folk, og i oktober 1917 kuppede bolsjevikkerne regeringen i Oktoberrevolutionen. Det blev startskuddet til det kommunistiske styre, der varede indtil 1991. Men det blev også startskuddet til fred på Østfronten. Den 3. marts 1918 underskrev russerne og tyskerne en fredsaftale. Nu behøvede tyskerne kun at koncentrere sig om krigen på Vestfronten. side 7 af 10
8) 1918 - Tysk nederlag Krigen på Vestfronten gik ind i sit fjerde år og var stadig blodig. I foråret 1918 lykkedes det tyskerne at nærme sig Paris igen. De nåede frem til Marne-floden, 90 km fra den franske hovedstad. Det førte til panik i Paris, og op mod en million mennesker flygtede. Men de allierede styrker var pludselig blevet forstærket. Den amerikanske hær var ankommet til Europa, efter USA i 1917 erklærede Tyskland krig. Amerikanerne skulle først mobilisere tropperne og skaffe forsyninger, så derfor gik der flere måneder fra krigserklæringen kom, til de amerikanske soldater gik i krig. Den amerikanske krigsdeltagelse fik afgørende betydning for krigens udfald. Trætte, tyske soldater kunne ikke vinde Det Andet Marne-slag. Tyskland måtte søge fred. I sommeren 1918 erkendte den tyske krigsgeneralløjtnant Erich Ludendorff, at tyskerne umuligt kunne vinde krigen. Det skete den 8. august under Det Andet Marne-slag, som Ludendorff også kaldte ''den tyske hærs sorte dag''. Hæren var udmattet, den spanske syge rasede, og krigsviljen var forsvundet. General Ludendorff måtte finde andre muligheder for at vinde krigen. Derfor bad han den tyske kejser Wilhelm II om at indføre et parlamentarisk styre. Det accepterede kejseren, og Prins Max von Baden blev sat i spidsen for regeringen, der skulle sørge for at slutte våbenstilstand med de allierede. side 8 af 10
9) 1918 - Våbenstilstandsaftalen Den 7. november 1918 krydsede tyske forhandlere frontlinien i Frankrig for at forhandle en våbenhvile med de allierede på plads. Tyskerne gik ud fra, at de skulle forhandle ud fra en 14 punkt plan, som den amerikanske præsident Wilson havde kreeret. Men sådan ville briterne og franskmændene det ikke. De havde lavet en endnu skrappere plan, og gav Tyskland et ultimatum på 72 timer til at svare. Hjemme i Berlin krævede befolkningen fred og kejserens afgang. Men kejser Wilhelm II nægtede at gå af. Det blev for meget for det Socialdemokratiets generalsekretær, der over for befolkningen erklærede Tyskland for en republik. Kejseren valgte at flygte til Holland. De tyske forhandlere ved fronten valgte at bakke op om den nye hjemlige regering. De underskrev derfor våbentilstandserklæringen den 11. november kl. 5.10 om morgenen. Den 11.11 kl. 11 1918 blev der stille i det sønderbombede Europa. Aftalen trådte i kraft samme dag kl. 11. Forhandlerne ønskede et mindeværdigt tidspunkt at slutte over fire års krig på. Derfor blev det den 11.11 kl. 11. Denne dag bliver stadig markeret i Frankrig, Tyskland, Storbritannien - og Sønderjylland. side 9 af 10
10) 1919 - Nyt europakort Freden blev sikret i fredstraktaten mellem Tyskland og dets modstandere i Versailles i 1919. Versailles-traktaten gav ikke tyskerne anden mulighed end at underskrive, selvom tyskerne mente, at traktatens krav var meget strenge. Desuden blev det på fredskongressen i Versailles vedtaget, at Tyskland bar hovedansvaret for krigens udbrud, og derfor skulle betale for genopbygningen af de krigshærgede områder. Samtidig måtte landet ikke have en stor hær eller være i besiddelse af angrebsvåben. Formålet med Versailles-traktaten var at sikre, at Tyskland ikke gik i krig igen. Men i dag ser mange historikere en rød tråd fra Versailles-traktatens hårde krav til Hitlers magtovertagelse i 1933. Hitlers styre gav tyskerne troen på, at de kunne vinde verdensmagten efter nederlaget i 1918. Det førte som bekendt til Anden Verdenskrig. I Nordslesvig var gaderne pyntet med danske flag op til afstemningen i 1920. Et sidste krav i Versailles-traktaten var, at Tyskland skulle afstå store områder i Europa. Frankrig skulle have Alsace-Lorraine tilbage, og borgerne i Slesvig skulle stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Tyskland. Folkeafstemning blev gennemført i 1920, og her stemte et flertal af borgerne i det nuværende Sønderjylland for Danmark, mens de syd for den dansk/tysk grænse stemte for Tyskland. Derfor fik Danmark i 1920 en ny grænse mod syd. http://www.dr.dk/skoleasp/historie/tema/foerste_verdenskrig/tidslinje_foerste_vk/default.asp (Unilogin) side 10 af 10