Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Børn og Unge Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt August 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte er en del af Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Børn og Unge omfatter: Børn og Unge Akutmodtagelse Børn og Unge Afsnit Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte Børn og Unge Klinik Børn og Unge Dagklinik Den daglige sygeplejefaglige ledelse på Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte varetages af afdelingssygeplejersken og souschefen. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 1 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte er normeret til 12 neonatale børn. Til afsnittet hører et familieafsnit, hvor der er 7 stuer til overnattende forældrepar/mødre. Der er tilknyttet et neonatal ambulatorium. Afsnittet modtager præmature og syge nyfødte fra fødeafdelingen. Desuden modtages neonatale børn som overflyttes til stamafdeling, især fra Skejby Universitetshospital, efter indlæggelse pga. immaturitet eller anden intensiv behandling. Patienterne indlægges akut. Indlæggelsestiden varierer meget, idet de præmature kan være indlagt i måneder og de syge nyfødte i timer til uger. Patientgrupper: Præmature primært født mellem uge 28 og 35 Nyfødte med IUGR (fødselsvægt <2200 gram) Nyfødte med respirationsproblemer (f.eks. RDS, Wetlungs) Nyfødte med cirkulationsproblemer 2
Nyfødte med hypoglykæmi Nyfødte til observation/og behandling efter asfyxi Nyfødte til observation for eller med infektion Nyfødte med misdannelser og eller kromosomdefekter Nyfødte til observation for abstinenser Nyfødte med kramper Nyfødte til behandling for gulsot Nyfødte til behandling for manglende trivsel - genindlæggelser indenfor 28. levedøgn Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Typiske kliniske problemstillinger: Barnet som patient Nyfødte børn med smerter eller ubehag (ComfortNeo) Præmature og syge nyfødte med: respirations insufficiens cirkulatorisk ustabilitet manglende evne eller kræfter til selv at indtage sufficient ernæring Observation af barnets udskillelser og væskebalance Observation af almen tilstand og barnets signaler Børn med behov for CPAP behandling og monitorering Børn med cerebrale symptomer herunder behov for intravenøs infusion og/eller intravenøs medikamentel behandling Særlig tilrettelæggelse af plejen til det præmature barn og dets specielle behov - NIDCAP/FINE Sygepleje i forbindelse med præmature og syge nyfødte børns evne til at lære at spise selv ved brystet eller på flaske Forældre som pårørende Vi tager udgangspunkt i familiecentreret sygepleje og arbejder med følgende problemstilling: Vejledning og inddragelse af forældre ifht. at varetage plejen af deres barn herunder viden om det præmature barns signaler og udvikling viden om lejring og betydningen heraf viden om spædbarnspleje Støtte og omsorg for forældre til akut syge nyfødte eller tidligt fødte Sygepleje til forældre i krise Vejledning til forældre/mødre ifht at støtte barnet under ammeetablering herunder at give viden om amning Omsorg til sårbare familier, herunder observation og vurdering af forældreevne. Sygepleje til børn med kroniske sygdomme Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Afsnittet samarbejder med øvrige hospitalsafdelinger i regionen, mest de afdelinger som har indlagte neonatale børn, relevante speciallæger, samt kommuner og regionens primære 3
sektor herunder mest sundhedsplejen. I det daglige er der et samarbejde med de øvrige børneafdelinger, gynækologisk/obstetrisk afdeling, fødeafdelingen og patienthotellet. Desuden er der et samarbejde med børnefysioterapeuterne, øjenklinikken, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk immunologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, anæstesi og intensiv afdeling samt hjertemedicinsk ambulatorium. I det daglige samarbejder afsnittet med børneafdelingens psykologer i forhold til samtale med forældre og supervision til personalet. Afsnittet samarbejder også med fysioterapeuter i forhold til behandling af børnene og undervisning af forældre, herunder deltagelse i Forældrecafe. Desuden tilbyder hospitalets præst samtaler ved behov. Der afholdes ugentlige tværfaglig afdelingskonference med deltagelse af afdelingens personale, læger og psykolog. Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering kvalitetssikring kvalitetsudvikling praksis-, udviklings- og forsknings viden Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Registrering af vitale værdier - hos det enkelte barn anvendes observationsskemaer til dokumentation af observationer og plejehandlinger; Abstinensscoreskema ComfortNEO smertescoreskema Anvendelse af vækstkurver ISBAR til sikker mundtlig kommunikation Anvendelse af EPJ til dokumentation af patient-/borgerforløb Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Kollegial mono- og tværfaglig refleksion fx i form af vagtmøder; her drøftes sygeplejefaglige problemstillinger og ny viden formidles. 4
3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. 5
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6