VISION OG PLANSTRATEGI 2018

VISION OG PLANSTRATEGI 2018

Forord Hermed foreligger Vision og Planstrategi 2018 for Sorø Kommune. Strategien indeholder Byrådets visioner og målsætninger for kommunens udvikling de kommende 4 år. Vision og Planstrategi 2018 er et helhedsorienteret og tværgående redskab, der skaber sammenhæng mellem den overordnede vision for kommunens udvikling, og de indsatsområder og aktiviteter der skal realisere visionen. Samtidig er den kommunens planstrategi i planlovens forstand, der beskriver byrådets strategi for kommuneplanlægningen og for den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune. Vision og Planstrategiens afsæt er Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien. Visionens overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier som vi ønsker at tiltrække til Sorø Kommune. Strategien tager udgangspunkt i hele Sorø Kommune med dens herlighed af enestående natur, landskaber, landsbyer og bysamfund, og med dens rige kulturarv og historie, og særdeles aktive lokale kultur- og foreningsliv, samt stærke erhvervsliv. Sorø Kommune står i de kommende år fortsat overfor betydelige økonomiske udfordringer, idet de økonomiske rammer for den kommunale økonomi også i de kommende år vil være snævre. Et økonomisk råderum til vækst og udvikling i Sorø Kommune skal derfor tilvejebringes indenfor egne rammer primært via et markant fokus på især bosætning og tiltrækning af nye ressourcestærke borgere der kan bidrage til vores kommunes udvikling, men også via et fortsat stærkt fokus på erhvervsudvikling. Erfaringerne viser, at tiltrækning af såvel borgere som virksomheder beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde. Der er således brug for, at sikre en endnu stærkere sammenhæng mellem på den ene side den strategiske indsats i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, og på den anden side de kommunale politikområder, som har indfl ydelse på potentielle borgeres og virksomheders valg af Sorø Kommune. Dette handler ikke mindst om infrastruktur og tilgængelighed, attraktive byer og gode skoler og daginstitutioner, som skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år. Forslag til Udviklings- og Planstrategi 2014 blev offentliggjort i tolv uger fra den 24. juni til den 16. september 2014. I offentlighedsfasen indkom i alt 33 høringssvar, ca. 200 facebook-bemærkninger og 116 debat-postkort, ligesom der blev afholdt to borgermøder i offentlighedsperioden. Alle høringsbemærkninger er blevet gennemgået og behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af strategien. I forbindelse med den endelige vedtagelse i Byrådet den 26. november 2014 skiftede strategien navn til Vision og Planstrategi 2018. Med venlig hilsen Borgmester Gert Jørgensen Borgmester Gert Jørgensen Vision og Planstrategi 2018 kan hentes på kommunens hjemmeside www.soroe.dk 3

4

udviklings- & planstrategi Revisionsbeslutning Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en strategi for kommunens planlægning og udvikling. Dette skal ske inden udgangen af første halvdel af valgperioden, ligesom der som minimum skal udarbejdes en ny strategi hvert fjerde år. Strategien skal indeholde: Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den sidste revision af kommuneplanen. En vurdering af udviklingen. En strategi for den fremtidige udvikling, herunder for Agenda 21-området. En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Sorø Kommuneplan 2009-2020 var et resultat af en omfattende revision og sammenskrivning af kommuneplanerne for de tre tidligere kommuner Stenlille, Dianalund og Sorø, samt regionplanen for Vestsjællands Amt. Det var således på mange måder en helt ny plan, der blev udarbejdet. Ved seneste kommuneplanrevision i 2013 var der derfor alene tale om en tematisk revision af kommuneplanen. De temaer, der blev revideret med Sorø Kommuneplan 2013-2024, var helt overvejende opgaver, som kommunen var forpligtiget på i henhold til lovgivningen. Med kommuneplanrevision 2017 vil der atter blive tale om en fuld revision af kommuneplanen. Læsevejledning Vision og Planstrategi 2018 indledes med Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien, som er Planstrategiens afsæt. Visionen er overordnet disponeret efter: Visionen: Det vi vil (vores mål) Styrkepositionerne: Det vi kan Værdigrundlaget: Måden vi gør det på Efter det indledende visionsafsnit følger afsnittet Fra vision til strategi, der yderligere udfolder hvordan Vision og Planstrategien er blevet til. Ligesom sammenhængen mellem Vision og Planstrategien og andre vigtige styringsinstrumenter i kommunens virksomhed beskrives. Efter de to indledende afsnit følger en beskrivelse af de indsatser der skal til for at nå visionens- og dermed Planstrategiens mål altså en beskrivelse af det vi skal arbejde med i de kommende fire år. Der følger derfor særskilte afsnit for de i alt fire temaer, der er valgt som særlige politiske og ledelsesmæssige fokusområder for kommunens arbejde i de kommende år. Hertil kommer som femte tema Sorø Kommunes Agenda 21-strategi der indgår integreret i Vision og Planstrategien, og indeholder målsætninger for kommunens arbejde for en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune. Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøer Tema 3: Styrket omdømme - Oplevelser i natur, kultur og historie Tema 4: Styrket erhvervsklima Iværksætteri og Erhverv Tema 5: Lokal Agenda 21-strategi for Sorø Kommune 5

Sorø Kommunes Vision: Plads til børn og hele familien Introduktion Ved en vision forstår vi et billede af en ønsket fremtid: Inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Med en vision for Sorø Kommune ønsker vi at alle borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere - har et tydeligt billede af den fremtid, vi ønsker for vores kommune. Noget fælles at navigere efter, som kan give sammenhæng og retning. Både i dagligdagen og når de langsigtede prioriteringer skal besluttes. Vi er overbeviste om, at en kommune med en klar og fælles vision er en god kommune at være borger i. Der er et stærkere fællesskab, fl ere muligheder og bedre resultater. En klar vision er også afgørende udadtil. Vores kommune eksisterer i kraft af, at borgerne aktivt vælger os. Konkurrencen er stor. Og en klar profi l forudsætter en klar vision. Først når vi selv kender vores rejsemål, kan vi for alvor invitere andre med på turen. Derfor hænger vision og branding sammen. Sorø Kommunes hidtidige vision Visioner og Veje til Virkeliggørelse rummede seks spor: Skolerne, Familierne, Det samarbejdende demokrati og fællesskab, Naturen, Kulturen og Økonomisk bæredygtighed. Det er gode og nødvendige sigtelinjer også fortsat. Men udviklingen har ikke stået stille, og det er nyttigt at fylde nyt indhold på det, vi skal arbejde for og kæmpe for at realisere. I den kommende periode skal vi derfor fokusere på de konkrete indsatser og aktiviteter, og vi skal for alvor rette blikket udad - mod hvordan vi vokser og bliver synlige også uden for kommunegrænsen. Sorø Kommunes vision sætter retning på den nye rejse, og er dermed Planstrategiens afsæt. Hvor visionen tegner de overordnede linjer, udfoldes i Planstrategien de indsatser der skal til for at indfri visionens mål. Visionens fokus på tiltrækning af børnefamilier indeholder implicit et mål om at fastholde nuværende borgere - i alle aldersgrupper. Visionen Sorø Kommune vil være Danmarks bedste sted at bo for børn. Derfor tilbyder vi de levekvaliteter, som skaber den bedste opvækst for børn, og som gør at hele familien trives. Vi giver plads til børn - fordi vi satser på det sammenhængende familieliv, de fælles oplevelser og et arbejdsliv for far og mor, der gør, at hverdagen bliver både tryg og fuld af muligheder for hele familien. Vi vil skabe det sammenhængende familieliv med moderne og innovative rammer i vores børneinstitutioner og skoler, effektive og sikre trafi kmuligheder, Danmarks mest velfungerende foreninger og idrætsklubber. Vi har plads til børneliv på både børns og voksnes præmisser; med institutioner og skoler, der er blandt landets bedste, og med muligheder for fritid og frihed i trygge børnefællesskaber. Vi vil tilbyde oplevelserne i natur, kultur og historie, hvor Sorø er Sjællands centrum for både leg og historiefortælling. Vi ved, at leg gør børn sunde, glade og kloge, og vi giver dem derfor lov til at klatre i træer, lege ved søerne og udfolde sig på kreative legepladser. Vi tror på sunde og bæredygtige rammer for familien. Og vi tilbyder de fælles oplevelser omkring søerne og skovene, der er lige rundt om hjørnet. Og vi giver plads til engagement og deltagelse: I vores kommune er naturen måske Danmarks smukkeste og vi passer godt på den; men den er også til for at blive brugt. Og så kan vi tilbyde jobs, og adgang til jobs, på lige den måde, der gør, at familielivet hænger sammen. I Sorø kan man sagtens pendle til både hovedstaden og Odense med et moderne og effektivt transportsystem. Fremfor alt kan man lige, hvad man vil fordi vi i Sorø satser på det fl eksible og innovative arbejdsliv. Det gælder, hvis man holder af fjernarbejde og fl eksibilitet, eller hvis man satser på det frie initiativ; vi har allerede i dag Region Sjællands højeste iværksætterrater, og vi agter hele tiden at forbedre mulighederne for selvstændige med initiativ. 6

udviklings- & planstrategi Visionens mål Det overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier. Det overordnede mål realiseres i praktiske resultater, væksttal og i borgernes levekvalitet dvs. i indfrielsen af konkrete mål. Visionen har følgende konkrete mål: Sorø Kommune har nettotilfl ytning af borgere i de interessante målgrupper (børnefamilier med arbejde) og herunder tidligere borgere, der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddannelse vender hjem igen. En del borgere arbejder i København eller forstadskommunerne, men bor i Sorø Kommune. Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer med et særligt fokus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber. Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alt i Region Sjælland og i Hovedstaden. Sorø Kommunes erhvervsklima er yderligere styrket med gode rammevilkår, og med gode muligheder for et fl eksibelt og innovativt arbejdsliv. Det vi kan - styrkepositionerne DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV MOBILITET OPLEVELSER I NATUR, KULTUR OG HISTORIE IVÆRKSÆTTERI/ERHVERV Visionens midler er de styrkepositioner, der allerede i dag er helt særlige for Sorø Kommune, og som betyder, at vi kan gøre en forskel hvis de udvikles, dyrkes og styrkes. Styrkepositionerne er historisk betingede, de har at gøre med netop vores identitet og kultur, og de bygger på dyder og kompetencer, der også fremover kan gøre en forskel i den nationale konkurrence. Det gælder for: DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV, at vi tilbyder unikke levekvaliteter for familier der eksempelvis ønsker mulighed for fritgående børn - i betydningen kommunen med masser af plads og trygge udfoldelsesmuligheder, samt unikke åbningstider i vores innovative institutioner. I fremtiden skal institutions- og skoleprofi len sikres med et højt fagligt og pædagogisk niveau, og med en klar og synlig profi l, der skal kunne fortælles til potentielle tilfl yttere. MOBILITET, at vi geografi sk er en by placeret centralt i forhold til Danmarks afgørende transportkorridor, som en pendlerkommune samt som en kommune der med udviklingen af en god, intern infrastruktur, muligheder for fjern/fl exarbejde, fjernstudie mv. også logistisk kan være en unik bosætningskommune. Men mobiliteten skal styrkes i de kommende år: Sorø Kommune behøver f.eks. udviklingen af en god, intern infrastruktur ligesom der er muligheder i en opgradering af de innovative muligheder for fjern- og fl exarbejde, fjernstudie mv. OPLEVELSER I NATUR OG KULTUR OG HISTORIE, at Sorø Kommune har unikke muligheder. I fremtiden er det afgørende, at vi i højere grad aktiverer vores bynære natur, fortællerkultur og unikke historie med elementer fra oplevelsesøkonomien, branding, events mv. IVÆRKSÆTTERI /ERHVERV, at vi er den højst scorende kommune på iværksætterrater i Region Sjælland, og at vi fremover fortsat dyrker et gunstigt innovations- og iværksættermiljø. Det er endvidere et indsatsområde, at styrke kommunens generelle erhvervsservice og erhvervsomdømme gennem en målrettet indsats. 7

Måden vi gør det på - værdigrundlaget Det kommunale landskab ændrer sig i disse år også med hensyn til de roller, der traditionelt er tiltænkt både politikere, forvaltning og borgere. Årsagerne er mange: Kommunalreformen, den økonomisk krise, de demografi ske og teknologiske ændringer. Det samme er både udfordringer og muligheder: Hvordan sikrer vi, at politikerne fortsat har fokus på det politiske og ikke enkeltsager og detailstyring? Hvordan sikrer vi, at kommunen som velfærdsleverandør inddrager borgerene både med hensyn til de gode ideer og med hensyn til eget ansvar? Der er kort sagt krav om, at nye politiske ledelses- og organisationsformer fi nder plads i mange af landets kommuner. Kravene til et stærkere politisk lederskab, som kan bringe demokrati, effektivitet og innovation i bedre samklang. Hvilke nye roller skal den politiske og administrative ledelse tage på sig og hvordan inddrager vi borgerne? Sorø Kommune har unikke muligheder for at løfte politikudviklingsopgaven med sine ressourcestærke borgere og stærke foreninger. Det gælder således også for denne vision og strategi, at den er gennemsyret af det samlende værdigrundlag, der er kommunens og som omfatter et stærkt og involverede fællesskab. Sorøs borgere udgør en helt særlig ressource for kommunens udvikling, og det er afgørende for os fremadrettet at satse på involveringen på tre måder: Frivillighed der inddrager foreninger og borgere i udviklingen af velfærdsydelser, kulturområdet mv. Frivillighed skal nytænke og understøtte den offentlige service. Vi tror på, at frivillighedsdimensionen, når den håndteres korrekt, har tre gevinster. For kommunen betyder den øget fl eksibilitet. For borgerne betyder den oplevet kvalitet. Og for virksomhederne vækst. Engagement der aktiverer børnefamilier i foreningsliv og kulturaktiviteter, borgerne i demokrati og branding, erhvervslivet i innovation og iværksætteri. Sikrer indfrielsen af visionens/strategiens mål. Udviklingen og italesættelsen af vores velfærdsydelser er, både nationalt og internationalt, inde i et markant paradigmeskifte. Der sker en bevægelse væk fra, at borgerne er kunder der efterspørger en velfærdsservice til, at de er ansvarlige og delagtige medejere af og i den velfærdsservice der formuleres, udvikles og tilbydes i samfundet. Samskabelse og et aktivt medborgerskab tager afsæt i forståelsen af, at alle aktører i samfundet har noget at bidrage med i forhold til skabelsen af fremtidens velfærd. Samtidig er det også en ny og innovativ måde at skabe nye løsninger på kendte og kommende udfordringer uagtet om det handler om miljø, klima, uddannelse eller sociale udfordringer mv. Det handler om at blive i stand til at kunne favne brede udfordringer, som hverken kommune, frivillige foreninger, virksomheder eller andre aktører kan løfte alene, men kun i kraft af en fælles indsats, hvor hver aktør bidrager med sit speciale. Kommunikation Det er en selvstændig pointe, at Sorø Kommunes identitet i dag skal genfortælles som historisk realitet; den skal genskabes. Det er derfor ikke blot naturligt, at borgerne er involveret i opbygningen af den ny og fælles identitet; den fælles dialog er central for at få visionen og strategien til at lykkedes. Brandingens kerne er naturligt de historier/narrativer, der bæres og kommunikeres af borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Sorø Kommunes. Sagt kort: Der er grund til at tro på, at brandingen af Sorø Kommune herunder som tiltrækningen af nye borgere og erhvervsvirksomheder mere end traditionel markedsføring fi nder sted fra mund-til-øre, hvor områdets eksisterende borgere og medarbejdere er af vital betydning. Partnerskaber handler om at skabe erhvervs- og velfærdsmuligheder gennem samskabelse/co-creation og samarbejde eksempelvis inden for områder som iværksætteri og science på tværs af erhverv/uddannelse/ foreninger/kulturinstitutioner mv. Aktivt medborgerskab Det er et således et centralt element i realiseringen af Sorøs Kommunes Vision og Planstrategi, at den fi nder sted gennem en aktiv og ambitiøs involvering af kommunens borgere og andre, lokale aktører, idet vi tror på, at involveringen: 8 Skaber ejerskab og motivation. Øger kvaliteten af både beslutninger og deres gennemførelse.

udviklings- & planstrategi 9

Fra vision til strategi Sorø Kommunes vision - Plads til børn og hele familien Afsættet for Vision og Planstrategi 2018 er som sagt Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien som ovenfor beskrevet. Vision for kommunens bymønster Endvidere videreføres, med enkelte ændringer, visionen for kommunens bymønster fra 2006, som rummer et princip for rollefordelingen mellem byer og områder i kommunen. Bymønstret kan beskrives som ringe i vandet med fem niveauer. Sorø By er det administrative, handelsmæssige og erhvervsmæssige midtpunkt. Dianalund er en centerby, som indkøbs- og servicecenter. I de mindre byer, Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev, er målet fortsat bosætning og opretholdelse af et tilfredsstillende serviceniveau for lokalområdet. Landsbyerne er alternative bosætningsområder, der byder på anderledes miljøer og kvaliteter. Yderst ligger det åbne land, hvor natur, landskab og erhvervsinteresser skal indgå i et samspil. Nationale udmeldinger I forhold til revisionsbeslutningen for den efterfølgende kommuneplanrevision 2017 forholder Vision og Planstrategien sig til Landsplanredegørelsen 2013, samt til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, idet Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 endnu ikke er offentliggjort. På baggrund af Landsplanredegørelse 2006 tog Miljøministeriet initiativ til en dialog om den fremtidige byudvikling i Region Sjælland. De 17 kommuner og regionen udarbejdede sammen med Miljøministeriet, Transportministeriet og trafi kselskabet Movia et fælles strukturbillede for Region Sjælland frem mod 2030. Strukturbilledet viser en samlet bystruktur med en fremtidig koncentration til de større stationsbyer som de afgørende vækstpunkter. Det er målet med bystrukturen at få mere levende og bæredygtige byer og opnå byvækst og vækst i arbejdspladser. Den trafi kale infrastruktur skal reducere transportbehovet og miljøgenerne og mindske afhængigheden af biler. Strukturbilledet skal ikke ses som en fælles plan, men som nogle fælles frivillige principper for planlægningen, kommunerne vil følge. Strukturbillede 2030 formulerer fem overordnede målsætninger for byudviklingen: At samle byvæksten i de største og transporteffektive stationsbyer. At placere nye boliger og arbejdspladser så tæt på en station som muligt. At øge bebyggelsestætheden i byerne. At anvende eksisterende bygninger i det åbne land og landsbyer, men ikke eller kun i ringe omfang udlægge ny rummelighed. At forbedre mulighederne for at fravælge bilen, og at tilvælge tog, bus og cykel. Kommunalt samarbejde om overordnet fysisk planlægning - Sjællandsprojektet Endvidere tilstræbes i Vision og Planstrategi 2018 for Sorø Kommune så vidt muligt en integration af Sjællandsprojektet principper for en bæredygtig by- og infrastrukturudvikling. 10

udviklings- & planstrategi Kobling til Sorø Kommunes aftalestyring og budgetlægning Når der i henhold til Sorø Kommunes aftalestyringssystem udarbejdes udviklingsaftaler skal udviklingsaftalerne bl.a. tage afsæt i Vision og Planstrategien med henblik på at sikre, at strategiens målsætninger omsættes i handling. Endvidere integreres udarbejdelse og løbende opfølgninger af Vision og Planstrategien i årshjulet for budgetlægningen. Herunder tages strategien op i Byrådet til en årlig statusdrøftelse, bl.a. som led i forberedelse af det kommende års budget. For Byrådet er det afgørende, at mål og økonomi hænger sammen, således at budgetter og strategier/politikker er troværdige for borgere og ansatte. Dette slås fast i såvel Sorø Kommunes kodeks for godt budgetarbejde, som i kodeks for godt byrådsarbejde. Strategi for lokal Agenda 21 I 1992 blev der i Rio de Janeiro afholdt en FN-konference om miljø og udvikling. Her underskrev 181 lande en international aftale: Agenda 21. Formålet med aftalen er at fremme en bæredygtig udvikling globalt og lokalt i det 21. århundrede, og aftalen indeholder forslag til globale og lokale indsatser. Bæredygtig udvikling er en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I Agenda 21 indgår der tre bæredygtighedsbegreber: Økonomisk, social og miljømæssig. I Danmark har arbejdet med Agenda 21 især været fokuseret på at fremme den miljømæssige bæredygtighed. Et af de vigtige budskaber i Agenda 21 er, at alle må gøre en indsats, og de lokale myndigheder i de enkelte lande skal bidrage væsentligt til at fremme en bæredygtig udvikling. De skal i dialog med borgerne, lokale organisationer og virksomheder vedtage en lokal Agenda 21-strategi. Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune indgår integreret i Vision og Planstrategi 2018, med et selvstændigt tema. Efter vedtagelse af Vision og Planstrategi 2018 følges Agenda 21-strategien op af en særskilt handlingsplan for lokal Agenda 21 i Sorø Kommune, der indgår som bilag til kommuneplanen. Baggrundsanalyse I forbindelse med det indledende arbejde med Vision og Planstrategi 2018 er der gennemført en baggrundsanalyse, der beskriver styrker, svagheder, muligheder og trusler for hele kommunen. Analysen er illustreret i nedenstående skema. Som det fremgår, er der betydeligt fl ere styrker og muligheder, end der er svagheder og trusler. Analysen understøtter opfattelsen af, at Sorø Kommune grundlæggende har en god og solid styrkeposition som udgangspunkt for udvikling og vækst. Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune rummer i alt fem indsatsområder, som beskrives uddybende i tema 5: Vand Naturpleje/naturbeskyttelse Borgerrettede initiativer Klima Affald 11

Styrker Svagheder Bosætning Geografi sk placering god infrastruktur ½ times drift: 45 min. rejsetid henholdsvis KBH og Odense Enestående natur og landskaber Rig kulturarv Meget rigt foreningsliv Adgang til et højt antal arbejdspladser inden for en times kørsel i bil (600.-900.000) Bosætningsstrategi (2012-2015) Demografi Fald i befolkningstallet fra 2010-2013, dog marginal stigning i 2014 Stigende antal ældre/færre i den erhvervsaktive alder Servicestruktur Overkapacitet på daginstitutioner Høje udgifter til specialområdet og lave udgifter til almenundervisningen Servicestruktur Gode skoler/optimeret skolestruktur Gode daginstitutioner/store institutioner Effektiv rehabiliteringsindsats/udgiftskurven er knækket Udsatte børn og unge/udgiftskurven er knækket Påbegyndt Areal- og Ejendomsstrategi der skal sikre optimal og effektiv anvendelse af kommunale bygninger Læring af best practice fra andre kommuner/inspireret af KORA s analyser er der i Sorø Kommune i 2013 og 2014 igangsat vurderinger og sammenligninger med andre kommuner på ældreområdet, skole- og daginstitutionsområdet samt administration Erhvervsstruktur Geografi sk placering 45 min. til KBH og Odense, samt 1,5 time til Trekantsområdet og Skåne Erhvervsudviklingsråd (2011) tæt dialog Erhvervsudviklingsstrategi (2012-2015) Identifi kation af tre klynger Iværksætteri, højeste vækstrate i Region Sjælland i 2013. Fra 2010-2013 vækst på 7 % i beskæftigede lønmodtagere i private virksomheder Erhvervsstruktur Fald på 252 arbejdspladser fra 2012-2013 Den kritiske masse (antal virksomheder, talent, risikovillig kapital mv.) er evt. for lille ift klyngerne Arbejdsstyrken Mange unge på kontanthjælp Hver 2. ung ledig frafalder ungdomsudd. Negativ udvikl. i arbejdsstyrken fra 2004-2012 (-2,55 %), ligesom der forventes en negativ udvikl. fra 2012-2020 (-4,09 %) Byudvikling/Boligmarkedet Nedslidning af bymiljø i de mindre bysamfund Økonomistyring En analyse og vurdering af styring i Sorø Kommune viser, at der kan være en oplevelse af stram styring og mange krav til rammer, tildelingsmodeller og opfølgning mm. Heri kan der være en risiko for forsigtig styringsadfærd. Et opmærksomhedspunkt. Byudvikling/Boligmarkedet Påbegyndt helhedsplaner/byudvikling i kommunes største byer Salgsklare byggegrunde Flere lokalplanlagte arealer til parcelbebyggelse klar til udstykning og byggemodning Udviklingsmuligheder ret store arealer til boligformål er udlagt i kommuneplanrammer 12 Økonomistyring En samlet analyse og vurdering af kommunens økonomistyring viser, at styring i Sorø Kommune er robust og velkonsolideret. Der handles rettidigt på afvigelser.

udviklings- & planstrategi Muligheder Rammebetingelser Realisere effektive mellemkommunale samarbejder, en udfordrende opgave, men afgørende at det lykkes fremover Erhvervsstruktur DI-undersøgelse: Sorø Kommune bedre samlet placering i 2013 end 2012, arbejde for en fortsat fremgang Udvide klyngesamarbejdet, sikre kritisk masse Boligmarkedet Sikre kvalitet i bymiljø og boligområder - arbejdet med helhedsplaner Trusler Rammebetingelser Urbanisering - befolkningstilvæksten og væksten i arbejdspladser sker primært i de store byer/skævvridning af Danmark Mange tilflyttere er udenfor arbejdsmarkedet Servicestruktur Stigende udgifter til sygehusbehandling som kommunen ikke har tilstrækkeligt med styringsmuligheder på Boligmarkedet Faldende boligpriser, særligt uden for Sorø by Faldende antal bolighandler særligt udenfor Sorø by Ejendomsmæglernes vurdering er at det er blevet betydeligt vanskeligere at opnå lånfinansiering. Svag vækst i boligbyggeriet 13

Fakta Indbyggertal Indbyggertallet i Sorø Kommune udgjorde 1. januar 2014 i alt 29.299 borgere. Der er hermed sket en vækst på 11 indbyggere i forhold til 1. januar 2013 (29.288 borgere) Den største befolkningsgruppe udgøres af de 45-64 årige, efterfulgt af de 25-44 årige. Herefter følger med et markant dyk de 65-79 årige, efterfulgt af de 6-15 årige, 16-24 årige, 0-5 årige og færrest + 80. Indbyggertallet toppede i 2010 med i alt 29.522 borgere. Fra 2010-2013 er der sket et fald på i alt 234 indbyggere. Kommunens to største byer har oplevet en befolkningstilvækst i perioden, henholdsvis Sorø (inkl. Pedersborg og Frederiksberg) og Dianalund, mens der er sket en befolkningstilbagegang i Stenlille, Ruds Vedby, Fjenneslev samt i landsbyerne og landdistrikterne. Ifølge befolkningsprognosen 2014-2021 forventes indbyggertallet at stige til i alt 29.530 borgere i 2021, altså en stigning på 0,8 % i forhold til 2014. Ifølge prognosen vil: Antallet af de 0-5 årige falde frem til 2021 med 4,6 % Antallet af de 6-15 årige falde frem til 2021 med 12,3 % Antallet af de 16-24 årige falde frem til 2021 med 5,7 % Antallet af de 25-44 årige falde frem til 2021 med 6,7 % Antallet af de 45-64 årige stige frem til 2021 med 7,7 % Antallet af de 65-79 årige stige frem til 2021 med 14,0 % Antallet af de 80 + stige frem til 2021 med 7,4 % Indkomst og skat Den højeste husstandsindkomst i Sorø Kommune ses i Frederiksberg, Sorø og Pedersborg. Sorø Kommune ligger under gennemsnittet for Regions Sjælland i forhold til beskatningsgrundlaget pr. indbygger. I 2013 var beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Sorø kommune 160.466 kr. mod et gennemsnit i Region Sjælland på 168.859 kr. Sorø Kommune ligger over gennemsnittet i Region Sjællad i forhold til udskrivningsprocent. I 2013 var udskrivningsprocenten i Sorø Kommune 26,40 mod et gennemsnit i Region Sjælland på 25,29 % Flyttemønstre Tilfl ytterne til Sorø Kommune kommer primært fra Slagelse, efterfulgt af København, Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Næstved kommuner. De primære aldersgrupper der er tilfl yttet Sorø Kommune i perioden 2006-2012 er: De 25-44 årige og de 16-24 årige. Herefter markant fald til de 45-64 årige, efterfulgt af de 6-15 årig, de 6-15 årige, de 64 79 årige og de 80+. Blandt alle der fl yttede til Sorø Kommune i perioden 2009-2011 var 75,2 % i beskæftigelse i 2011, mens 8,7 % var arbejdsløse, 7,7 % var folkepensionister og 8,3 % var førtidspensionister. I modsætning til hele landet hvor antallet i beskæftigelse var 83,3 %, 6,5 % var arbejdsløse, 5,2 % var folkepensionister og 5,0 % var førtidspensionister. I perioden 2006-2013 frafl yttede lidt fl ere kvinder end mænd Sorø Kommune. For begge køn er det helt overvejende de 20-29 årige der frafl ytter Sorø Kommune. Herefter følger som 2. største frafl ytningsgruppe de 10-19 årige, hvor fl ere kvinder end mænd frafl ytter. 3. største frafl ytningsgruppe er de 30-39 årige, med en nogenlunde ligelig kønsmæssig fordeling. Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal 14

udviklings- & planstrategi Arbejdsstyrken Andelen af arbejdsstyrken i Sorø Kommune med en kompetencegivende uddannelse udgør (69,5 %) og ligger dermed over såvel gennemsnittet for Region Sjæland (68,4 %) som landsgennemsnittet (67,5%). Hovedparten af borgerne i Sorø Kommune har som længst afsluttede uddannelse en erhvervsuddannelse efterfulgt af grundskole. Herfra er der et betydeligt spring til nr. 3 mellemlang uddannelse, efterfulgt af lang videregående uddannelse nr. 4 og kort videregående uddannelse/almen gymnasial uddannelse nr. 5. I 2013 var der en svag stigning i antallet af borgere med en lang videregående eller mellemlang uddannelse, hvorimod der sås et svagt fald i andelen med en erhvervsuddannelse eller grundskole. Udviklingen i arbejdsstyrken har været negativ de sidste 8 år for samtlige kommuner i Region Sjælland. Kun Roskilde kommune og Ringsted kommune forventes at få en positiv udvikling fra 2012-2020 med en vækst på henholdsvis 0,41 % og 0,65 %. I de øvrige kommuner forventes en fortsat negativ udvikling. I Sorø Kommune har udviklingen i arbejdsstyrken ligeledes været negativ fra 2004-2012 (-2,55 %). Ligesom der forventes en negativ udvikling fra 2012-2020 (- 4,09 %). Beskæftigelsesfrekvens Sorø Kommune har en højere beskæftigelsesfrekvens for de 16-64 årige (72,3 %) end såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet for Region Sjælland der begge har en beskæftigelsesfrekvens på (71,1%) for de 16-64 årige. Ind- og udpendling I Sorø Kommune er der en betydelig større udpendling (7.786) end indpendling (5.526), hvilket viser at Sorø Kommune er en bosætningskommune. Udpendlingen sker primært til region Hovedstaden, efterfulgt af udpendling til Slagelse og Ringsted kommuner. Mens indpendlingen til Sorø Kommune helt overvejende sker fra Slagelse kommune. Erhvervsstruktur og arbejdspladser I 2013 havde Sorø Kommune den højeste iværksætterate i Region Sjælland. I 2012 var de tre største arbejdssteder efter branche i Sorø Kommune: Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fi skeri Handel Der er en markant overvægt af små virksomheder med 1-4 medarbejdere i Sorø Kommune. Mens der kun er få store virksomheder med + 50 medarbejdere og derover. Fra 2012-2013 er der sket et fald på i alt 252 arbejdspladser i Sorø Kommune. Faldet er sket indenfor alle sektorer, herunder også i de private virksomheder hvor der er sket et fald på 26 private arbejdspladser. Dog er private virksomheder den eneste sektor der samlet set har haft vækst i perioden 2010-2013, med en vækst på i alt 7 % i beskæftigede lønmodtagere. Adgang til arbejdspladser I Sorø Kommune er der adgang til ml. 600.000 og 900.000 arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil, dog undtaget den nordvestlige del af kommunen hvor adgangen til arbejdspladser er ml. 300.000-400.000 arbejdspladser. Indbyggerne i Sorø Kommune har således adgang til et meget stort arbejdsmarked. Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal 15

Tema 1 Det sammehængende familieliv 16 Mål Nettotilfl ytning af ressourcestærke børnefamilier, herunder tidligere borgere der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddannelse vender tilbage til Sorø Kommune. Udfordringer, muligheder og strategi Bosætning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden fl ytter folk i Danmark fra land til by, og Danmark er et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den relativt største fl ytning fra land til by. Folk søger mod de største byer og det omkringliggende byområde, hvor der er en højere koncentration af arbejdspladser og faglige og sociale karrieremuligheder, suppleret med mangfoldighed, kultur og viden, som er kendetegnende for byregioner, hvor byregionerne får stadig større betydning som vækstlokomotiver for hele Danmark. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og i resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. I Sorø Kommune har vi fra 2010 ligeledes oplevet faldende befolkningstal, kun brudt af en marginal stigning i befolkningstallet i 2013. Det er en udvikling der skal vendes med en markant satsning på bosætning, og særligt tiltrækning af ressourcestærke børnefamilier, som en ressource for såvel lokalsamfundene som for den kommunale økonomi. På landsplan fl ytter to ud af tre unge fra oprindelseskommunen for at uddanne sig eller arbejde. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge fl ytter tilbage til deres oprindelseskommune. En opgørelse fra KL (2014) viser at ca. 14. pct. fl ytter tilbage til deres oprindelseskommune. Samme opgørelse viser at tilbagefl ytningsprocenten til Sorø Kommune når de unge er starten er 30 erne ligeledes ligger på ca. 12 14 pct. Dette er betydeligt lavere end for de kommuner hvor fl est fl ytter tilbage med en tilbagefl ytningsprocent på ml. 16-23 %, og der er således her et væsentligt udviklingspotentiale for Sorø Kommune. Befolkningsprognosen 2014-2021 viser at Sorø Kommune kan forvente et svagt faldende indbyggertal i prognosens første år og herefter en befolkningstilvækst fra 2017 til 2021. Indbyggertallet forventes at stige fra 29.299 indbyggere i 2014 til 29.530 indbyggere i 2021, svarende til en fremgang på 230 indbyggere eller en stigning på 0,8 %. Et indbyggertal det som minimum tilstræbes at opnå, idet vores klare mål for de kommende 4 år er på ny at opleve vækst i indbyggertallet i Sorø Kommune. I Sorø Kommune har vi med vores centrale geografi ske placering med kun 45 min. transporttid til Hovedstadsområdet gode muligheder for, som bosætningskommune for bl.a. pendlere, at koble til den vækst og jobskabelse der fi nder sted i Hovedstadsområdet. Hvor afsættet er vores unikke styrker i forhold til bosætning i kraft af vores smukke natur, den kulturhistoriske ånd samt tryghed og nærhed. Med dette udgangspunkt har vi markante forudsætninger for at styrke Sorø Kommune som bosætningskommune, og med afsæt i Sorø Kommunes Bosætningsstrategi fra 2012 er der allerede iværksat en række initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere. Attraktive byer og bymidter Attraktive byer er en væsentlig faktor for en styrket bosætning, og derfor skal vi fortsætte og yderligere styrke den udvikling der allerede er igangsat med masterplan for Sorø og helhedsplaner for kommunens øvrige byer i tæt samarbejde og dialog med lokale kræfter. Bymidterne er en strategisk ressource for vores byer samtidig med, at bymidterne også bidrager til byernes sociale sammenhængskraft. Herunder ved i planlægning af byens rum at skabe steder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg og udfoldelse for både børn og voksne. Bymidten er en del af byernes identitet, og bymidternes historie og arkitektur spiller en betydningsfuld rolle i forhold til bosætning. Ligesom det er afgørende, at vi forsat sikre tryghed og nærhed som er en af de unikke kvaliteter ved Sorø som bosætningskommune herunder fastholdelse af høj trafi ksikkerhed og lav kriminalitet. Skoler og daginstitutioner Erfaringerne viser, at tiltrækning af borgere beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde og som har stor indfl y- delse på potentielle borgeres valg af Sorø Kommune. For børnefamilier er ikke mindst gode skoler og daginstitutioner et vigtigt bosætningsparameter. Sorø Kommune er allerede i dag kendetegnet ved gode skoler og daginstitutioner, og de skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år, så vore skoler og daginstitutioner bliver blandt landets bedste, som en sydspids i kommunens bosætningsindsats. Herunder også med opførelse af Ny Frederiksberg Skole, som en ny og moderne skole der forventes at åbne ultimo 2016. Udgangspunktet er et sammenhængende børneliv fra 0-16 år: Børns udvikler sig hele tiden, og dagtilbud og skole er en sammenhængende enhed med udgangspunkt i det enkelte barn. Eksempler på indsatsområder der allerede er igangsat og yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år er: Skoler: Den åbne skole med partnerskaber med musik-, kunst-, folkeoplysnings-, erhvervs-, idræts- og foreningsliv samt ældreområdet. Det er sammen, vi skaber fremtiden. Ny Nordisk Skole og samarbejde med ungdomsuddannelserne: Vi knækker kurven og skaber uddannelsesparate unge.

udviklings- & planstrategi Linjeopdelt udskoling: Med motivationen som drivkraft giver vi alle børn og unge mulighed for at fordybe sig i det, der er vigtigst. Sundhed og læring: Som foregangskommune i Sund- SkoleNettet og i samarbejde med Rockwool Fonden tager vi det alvorligt, at sunde børn lærer bedst. Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det. Den digitale skole: Fremtiden er digital, og det er vores børn også. Den internationale skole: Venskabsklasser, internationale ambassadører og internationalt samarbejde i hele verden. Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vokse i fællesskabet og trives og udvikles i overensstemmelse med deres potentiale. Et musisk miljø for de 0-16 årige Daginstitutioner: Temainstitutioner: Familierne er forskellige, så det er vores institutioner også. Mangfoldighed i indholdet: Et tilbud, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Fleksible åbningstider, der matcher børnefamiliernes behov: Vi er der, når du har brug for det. Det digitale dagtilbud: Vi forbereder børnene til en digital verden. Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det. Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vokse i fællesskabet og trives og udvikles i overensstemmelse med deres potentiale. Partnerskaber med kulturinstitutionerne. Målsætninger Innovative skoler og daginstitutioner Gøre innovative skoler og institutioner der er blandt landets bedste til et særkende for Sorø Kommune sikre et højt fagligt og pædagogisk niveau, med en klar og synlig profi l, samt fl eksible åbningstider og få lukkedage i daginstitutionerne. (Samspil til Fyrtårnsprojekterne Kreativt børneliv og Sund Kommune ) (bofællesskaber mv.). Etablere legepladser, og evt. skabe adgang til skoler og institutioners legepladser så de er åbne for alle børn uden for åbningstid. Attraktive byer Med udgangspunkt i bl.a. Masterplan for Sorø, gøre en særlig indsats for Sorø by og Sorø bymidte. Med udgangspunkt i Helhedsplan Stenlille gøre en fortsat indsats for udvikling af Stenlille. Gøre en særlig indsats for byplanlægning/helhedsplan i Ruds Vedby. Gøre en særlig indsats for byplanlægning/helhedsplan i Dianalund. Sikre at der altid er attraktive byggemodnede grunde, der matcher efterspørgslen. Velkomme alternative boformer (bofællesskaber mv.). Etablere legepladser, og evt. skabe adgang til skoler og institutioners legepladser så de er åbne for alle børn uden for åbningstid. Tryghed og nærhed Understøtte at børn fortsat kan færdes trygt på egen hånd via fokus på trafi ksikkerhed, lav kriminalitet mv. Understøtte trygge børnefællesskaber. Rammebetingelser for bosætning Via benchmarking sikre at Sorø Kommune altid er på et bedre niveau end vore nabokommuner i forhold til afgørende bosætningsparametre. Herunder øge viden om tilfl ytternes forventninger og behov med henblik på målrettet branding/markedsføring. 17

Tema 2 Fremragende opvækstmiljøer Mål Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer - med et særligt fokus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber. Udfordringer, muligheder og strategi Kreativt børnemiljø Med afsæt i vores stærke kulturinstitutioner har Sorø Kommune unikke muligheder for at tilbyde et kreativt og udviklende børneliv. Således tilbyder Sorø Kommunes egne og selvejende kulturinstitutioner; Sorø Musiske Skole, Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum/ Museum Vestsjælland alle undervisning og forløb af høj faglig kvalitet, som yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år. Sorø Museum (Sydvestsjællands Museum) kunne i en årrække bryste sig af pilotprojektet Kulturkørekortet, der formidlede viden om kulturhistorie i tæt samarbejde mellem museet og de lokale skoler. Projektet vandt stor anerkendelse lokalt som nationalt. Senest har Sorø Kunstmuseum modtaget en international pris for deres formidlingsprojekt Kunstrejsen. Den nye skolereform lægger op til en større involvering af det omgivende samfund, og her kan man i høj grad tænke de mange tilbud, som vore kulturelle institutioner tilbyder ind, herunder som partnerskaber mellem skoler og kulturinstitutioner. I mødet med de kreative fag kan børn og unge udforske fl ere sider af sig selv og få indblik i andre måder at anskue verden på. Det skaber en større rummelighed og forståelse overfor andre. Der er en generel efterspørgsel efter kreative kompetencer i samfundet. At få nye og brugbare vinkler på kendte problemstillinger eller banebrydende produkter eller opfi ndelser. Hvis man fremmer kreativiteten i børnenes hverdag og præsenterer dem for gode solide kulturtilbud, får de ikke blot en god oplevelse, men bliver også vænnet til at se ting fra fl ere vinkler. Det giver forhåbentlige gladere og mere rummelige børn, der bliver klogere på sig selv, omgivelserne og som har mod på at tænke anderledes og udfordre vanetænkningen. I Sorø Kommune udgør naturen endvidere én af de unikke muligheder der er for at tilbyde et kreativt og udviklende børneliv, med plads og ro, og mulighed for leg, oplevelser og sansninger i naturen - året rundt. Foreninger og idrætsklubber - og familier i bevægelse Sorø Kommune er kendetegnet ved et særdeles aktivt fritids- og foreningsliv. Det vidner de over 100 foreninger der har hjemsted i kommunen om. Det giver borgere i alle aldre mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter. Idrætsliv og foreningsliv skaber sammenhold og udvikler identitet. Det giver fællesskab og kan medvirke til engagement i lokalområdet. Idrætten og foreningslivet rummer mange værdier, som har betydning for den enkelte borger såvel som for samfundet. Kommunens mange forskellige foreninger tilbyder en lang række varierede fritidstilbud, der engagerer størstedelen af kommunens børn og unge og tilbyder alsidige fritidsmuligheder for borgere i alle aldersgrupper. De mange frivillige der er engageret i foreningslivet, er med til at defi nere Sorø Kommune og give kommunen særpræg. For tilfl ytterne er foreninger og idrætsklubber en vigtig mulighed for at skabe netværk og føle sig velkommen. Meningsfulde fællesskaber, oplysning og undervisning er den fællesnævner der binder foreninger sammen og som medvirker til at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab. I samarbejde med DGI bindes skoler og foreningsliv ligeledes sammen. Foreningerne kommer ind i skolen, og skolerne bidrager til at uddanne fremtidens idrætsledere eksempelvis via programmerne Trænerspiren og Lederspiren. Sorø Kommune påskønner den store indsats de lokale foreninger yder i forhold til at tilbyde kommunens borgere fritidsaktiviteter af høj kvalitet, og der skal fortsat arbejdes for at understøtte den frivillige indsats og at stille de bedst mulige fritidsfaciliteter til rådighed inden for de givne økonomiske rammer. I Sorø Kommune vil vi skabe gode rammer for børn, unge og voksne i bevægelse, og derved medvirke til at fremme folkesundhed, hvor indsatsen skal bl.a. skal ske via en samlet projekt- og eventindsats. En målrettet satsning på kultur for børn, som Sorø Kommune har unikke betingelser for, er ligeledes i samklang med Kulturministeriets netop udmeldte Børne- og Ungestrategierne (maj 2014), hvor hensigten er, at give kommuner, kulturinstitutioner, skoler og dagtilbud endnu bedre mulighed for, at børn, skolebørn og unge kommer i kontakt med de lokale kulturtilbud og oplever og bruger kunsten og kulturen som en naturlig del af deres dagligdag. 18

udviklings- & planstrategi Målsætninger Kreativt børneliv et fyrtårnsprojekt Via en samlet projektindsats arbejde for at fremme kreativiteten i børnenes hverdag, bl.a. via inddragelse af naturen, og præsentere dem for gode kulturtilbud med afsæt i Sorøs unikke kulturkvaliteter og institutioner. Herunder arbejde med en fast begivenhed som f.eks. en festival, der kan involvere børn, institutioner og foreninger og skabe opmærksomhed omkring Sorø som børneby. (Samspil til indsatsområdet Innovative skoler og daginstitutioner ) Velfungerende foreninger og idrætsklubber et fyrtårnsprojekt Fortsat udvikle tilbud og faciliteter til børn, unge og voksne. Understøtte det frivillige engagement/de frivillige ledere i foreninger og idrætsklubber. Familier i bevægelse et fyrtårnsprojekt Arbejde for etablering af en svømmehal. Via en samlet projekt- og eventindsats sætte fokus på at øge borgernes fysiske aktivitet herunder med Årshjul for motionsarrangementer. (Samspil til indsatsområdet Sund Kommune ) 19

Tema 3 Styrket omdømme - oplevelser i natur, kultur og historie Mål Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alt i Region Sjælland og i Hovedstaden. Udfordringer, muligheder og strategi Nogle brands har en stærk sammenhæng, mens andre er karakteriseret af store forskelle imellem de interne mål og det eksterne omdømme. For Sorø Kommune er der tale om en kommune med betydelige kvaliteter, men også et lidt underkapitaliseret, fælles omdømme. Profi leringen af Sorø Kommune gennem visionen og strategien Plads til børn og hele familien tager derfor udgangspunkt i de mange kvaliteter og aktiviteter, der allerede fi ndes, og som kan formuleres med relevans for de prioriterede målgrupper. Formidling af kulturarven Sorø Kommune har en rig kulturarv. Området bugner af spændende personligheder og historier. Men der ligger som sagt et uforløst potentiale i at formidle denne unikke kulturarv særligt udenfor kommunegrænsen. Eksempelvis er Sorø en helt unik by, da ikke mange byer i landet kan bryste sig af et kultuhistorisk perspektiv, der rækker hele vejen ned til middelalderen i 1100-tallet. Det begyndte med klostret, hvor munke fra den berømte cistercienserorden opbyggede et rigt og velfungerende klosterliv. Dette skete på foranledning af og i alliance med de mange stormænd, biskopper og konger, der igennem årene også har præget kultuen i Sorø. Også det litterære liv prægede Sorø på dette tidlige tidspunkt. Saxo skrev således sin berømte Danmarkskrønike i klostret. Der blev siden opført en klosterkirke, som i dag udgør et af byens vigtigste vartegn, og som er en af landets største, bedste vedligeholdte og ældste klosterkirker. På samme sted blev Sorø Akademi omkring reformationstiden etableret som skole og siden som ridder-akademi (der også havde borgerlige elever). Akademiet har siden tiltrukket nogle af landets mest kendte og betydningsfulde forfattere, videnskabsmænd og undervisere. Akademiet var under renæssancen, oplysningstiden og romantikken et af de allervigtigste dannelsescentre i landet. Det var et centrum for kultur- og litteraturhistorisk fornyelse på områder som undervisning og videnskab, og der blev øvet en overordentlig betydelig indsats inden for sprog, historie og kunst. En måde at levendegøre litteraturen på kunne bl.a. være ved at lave litterære vandringer. Enten personifi ceret i skikkelse af en skuespiller, der formidler forskellige litterære smagsprøver, eller ved at lave apps til mobiler, hvor man bliver ledt rundt på en litterær vandring i lokalområdet. Men der ligger også mange andre gode spor at følge. Sorø Kommunes kulturarv er en farverig mosaik af spændende historier, kunstværker, kalkmalerier, arkitektur og meget mere, og der skal arbejdes med en målrettet indsats for at skabe en platform til at formidle alle disse fortællinger, som er unikke for Sorø Kommune. Natur i særklasse i en sund kommune Sorø Kommune er beriget med en enestående natur, og i fl ere undersøgelser peges der på at den lette adgang til smuk natur, og gode naturoplevelser er en afgørende faktor for at Sorø Kommune opleves som et godt sted at bo. Der ligger store muligheder i at skabe yderligere muligheder for oplevelser i den bynære natur samtidig med at der værnes om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i det åbne land. Vi vil arbejde målrettet for at Sorø Kommune kendes som den sunde kommune i den skønne natur. Sundhed hos børn og unge er et særligt aktuelt aspekt, da vi har fokus på børnene og det er i barndommen, at grundstenen til de livslange vaner lægges. Der skal derfor arbejdes bevidst med sundhed og trivsel i skoler og daginstitutioner, ligesom der er fokus på fysisk aktivitet og familier i bevægelse, herunder også ved at arbejde for at fremme cyklismen i Sorø Kommune. Science Kommune I samarbejde med alle relevante interessenter skal der etableres netværk omkring mulighederne for udvikling af Sorø Kommune som science kommune. Herunder er et væsentligt indsatsområde skolernes eksisterende samarbejde med Videnscentret på Sorø Akademi om talentudvikling og talentvejlederuddannelse, der skal styrkes og udvikles yderligere, hvor Videnscentret forestår den nationale talentpleje inden for naturvidenskab. For at forløse potentialet er der mange spor at følge. Et af dem er litteraturen. Gennem århundreder har Sorø Kommune haft en særlig tiltrækning på forfattere, der dels har bosat sig i området, dels har haft tilknytning til Akademiet. Saxo, Holberg, Grundtvig, Ingemann, og Herman Bang er nogle af de mest kendte, men også nulevende forfattere og forfatterspirer fi nder inspiration her. 20